free
web stats
Fornavn:
Efternavn:


GREVSKABET REVENTLOW.

Kilde: "Danske Len" af Louis Bobé mfl. 1916

1. GODSETS EJERFORHOLD INDEN EREKTIONEN.


Gaarden Sandberg i Sundeved er oprettet 1576 af Hertug Hans den yngre af 4 nedlagte Bøndergaarde og ejedes derpaa af hans Efterkommere i den ældste Linje, Hertugerne af Sønderborg, indtil Hertug Christian Adolf 1667 for Gæld maatte overlade sine Besiddelser til Kong Frederik III..

Ved Skøde af 1673 25. Juni overdrog Kong Christian V. det nævnte, tidligere fyrstelige Lensgods Sandberg, hvortil Kronen ifølge Prioritets- og Eksekutionsdom af 1667 22. Novbr. havde faaet tilkendt Indløsningsretten, til Landraad og Amtmand i Haderslev Amt Conrad greve af Reventlow til et bestandigt og uigenkaldeligt Arvekøb, imod at denne betalte Kronen ækvivalentet for de paa Godset hvilende Byrder, nemlig: 10 000 Rdl. i Steden for de aarlige Deputater: til Hertug Georg Frederik, 955 Rdl., 26 Sk., og til Hertug Georg, Landgreve af Hessen, 98 Rdl., og nogle gamle resterende Deputater til sidstnævnte, 392 Rdl., hvilke Deputater ophørte ved Indehavernes Død, efter at Reventlow først i Kongens Navn havde forhandlet med Kreditorerne og udløst dem af Godset med sine egne Midler.

Conrad Greve af Reventlow og hans ægte Livsarvinger og Descendenter, fra ældste til ældste, først Mandslinjen og efter dennes Afgang Kvindelinjen, maatte ifølge Skødet nyde og besidde Godset Sandberg, som her efter skulde kaldes Reventlow, med tilhørende Bygninger og tilliggende Jorder, Skove, Landsbyer, Møller og Damme, endvidere Birkeret og Strandret, jus patronatus til Dybbøl Kirke, Over- og Underjagten samt Hals- og Haandsret og alle øvrige Herligheder som andre adelige Godser, og de maatte efter deres Lejlighed forøge og forbedre det.

Derimod skulde de ikke have Magt til at afhænde, pantsætte eller sælge Godset, men det skulde, naar Grevens Linje baade af Mand- og Kvindekøn uddøde, hjemfalde til Kronen, dog saaledes, at den sidstafdødes Enke maatte beholde Indkomsten deraf i sin Livstid. Hvad Kontributionen angik, da skulde Conrad Greve af Reventlow og de fremtidige Ejere af Godset af 51 5/6 Plov betale i Kongens partikulære Krigskasse i Hertugdømmerne saa meget som Tid efter anden paa den slesvigske Landdag af hver Plov maatte blive bevilget, medens Sædegaarden og Husmændene skulde vare fri for Kontribution, saa længe han og hans ægte Afkom besad samme.

Som det fremgaar af Skødets ret ejendommelige Bestemmelser, har det lige fra Begyndelsen af været tilsigtet at gøre Sandberg til Hovedbestanddelen i et Grevskab Reventlow.

2. EREKTIONEN.

a. Erektors Ophøjelse i Grevestanden.
Ved kgl. Patent af 1673 3. Juli blev Landraad og Amtmand i Haderslev Amt Hr. Conrad Reventlow, Herre til Futterkamp etc., for sig, Hustru, ægte Børn og Afkom af Mand- og Kvindekøn optaget i Grevestanden, dog med Iagttagelse af Førstefødselsretten i Overensstemmelse med Grevernes Privilegier. Patentet er udfærdiget paa Latin i den sædvanlige Stil. Ved Patent af 1692 8. Novbr. Ophøjedes endvidere alle Greve Conrad af Reventlows ægte Sønner og deres ægte Descendenter paa Sværdsiden i Grevestanden.

Ved kgl. Missive til Kammerkollegiet af 1681 3. Decbr. blev der tilstaaet Greve Conrad af Reventlow Skattefrihed for 21 5/6 Plove af det til den adelige Sædegaard Reventlow liggende Bøndergods med følgende Begrundelse:

ªEftersom os elskelig Hr. Conrad Grefve af Reventlow .... til os og voris kongelige Arfve-Successorer udi Regieringen allerunderdanigst til Lehn hafver overdraget hans Gaard Sandberg, beliggendis i vort Førstendom Slesvig, som herefter skal kaldis Reventlow, med dets underliggende Goeds........, da - udi allernaadigst Henseende til, at Grefverne her udi vort Rige Danmark, som deris allodial Goeds i saa Maader feudal giort hafver, efter de dennem allernaadigst gifne Privilegier niuder tre Hundrede Tender Hartkorn af det udi enhvers Grefskab beliggende Bøndergods [fri] for alle Contributioner og Paalæg, Princessinstyr undertagen - hafver vi allernaadigst bevilget, at hand herefter imod forskrefvne 300 Tender Hartkorn skal i det Sted niude lige Frihed paa en og tyve fembsiettedel Plouge af hans til bemeldte hans Gaard Reventlow liggende Bøndergoeds, saa at hand herefter ickun for tredive Plouge af samme Gaards Goeds skal kontribuere...... ´.

a. Erektionsbrevets Indhold.
Efter at der saaledes var givet den adelige Sædegaard Reventlow samme Skattefrihed som Grevskaberne i Kongeriget blev den ved kgl. Patent af 1685 3. Oktbr. erigeret til et Grevskab, det eneste Len i det tidligere Hertugdømme Slesvig. Det kgl. Patent har - med Udeladelse af Ind- og Udgangsformularen - følgende Ordlyd:

... Efftersom os elskelig H. Conrad Grefve af Reventlow etc. Til os og voris kongelige Arve-Successorer udi Regieringen allerunderdanigst til Lehn haver overdraget hans Hovedgaard Reventlow med dends underliggende Gods, liggende i vort Førstendom Slesvig, saa at samme Gaard og Gods med dets tilliggende Herligheder os og vore kongelige Arve-Successorer i Regieringen effter hans og hans egte Lifsarvingers, af Mand- og Qvindekiøn, deris dødelig Afgang som andre grevelige Lehne her i vort Rige Danmark skal være til- og hiemfalden; dog at dend sidstes Encke Indkomsten deraf sin Lifstiid nyder og beholder; da hafve vi allernaadigst bevilget og tilladt, saa og hermed bevilger og tillader, at hand paa forskrefne Gaard og Gods maa nyde alle de Privilegier, Friheder og Benaadinger, som Grefverne paa deris Grefskaber her i vort Rige Danmark nu nyder og hafver, eller her effter nydendes og bekommendes vorder; og i allernaadigst Henseende til, at Grefverne effter de dennem allernaadigst gifne Privilegier nyder tre hundrede Tønder Hartkorn, af det udi eenhvers Grefskab beliggende Bønder-Gods, fri for alle Contributioner og Paaleg, Princessinstyr undertagen, have vi ydermeere allernaadigst bevilget, at bemelte H. Conrad Grefve af Reventlow og hans egte Lifs-Arfvinger, af Mand og Qvindekiøn, som før er meldt, hereffter imod forskrefne tre hundrede Tønder hart Korn maa og skal i det Sted nyde lige Frihed paa een og tyve fem siette Deel Plouge af hans til bemelte hans Gaard Beventlow liggende Bøndergods, saa at han hereffter ickun for tredive Plouge af samme Gaard og Gods skal contribuere, effter voris af Dato dend 3. Decembris Anno 1681 til os elskelige voris tilforordnede udi Cammercollegio, allernaadigst ergangne Befalings videre Indhold.

3. FORANDRINGER I LENETS SUBSTANS.

a. Salg af det grevelige Hotel og Udparcellering af Sandberg.
Ved kgl. Bevilling af 1776 25. Jan. fik Greve Conrad Reventlow Tilladelse til at sælge den ham efter hans Fader tilfaldne Gaard paa Store Købmagergade i København med tilhørende Møbler og Sølvservice, som ellers altid skulde følge Grevskabet Beventlow; dog paa det Vilkaar, at han for Salgssummen, naar Lejlighed dertil frembød sig, skulde med sine Brødres Samtykke indkøbe Jordegods til at indlemmes under nævnte Grevskab. Ved Salget indkom c. 34 290 Rdl. d. Cour., hvoraf Greven dog 1785 fik Tilladelse til at laane 3 000 Rdl. d. Cour..

Ved Hovedgaardens og Bøndergodsets Parcellering paa Gaarden Sandberg-Reventlow var der endvidere indkommet en Fideikommiskapital af 5 000 Rdl. sl. h. Cour.

b. Køb af Ballegaard Gods i Sundeved.
Greven købte derefter 1790 1. Maj det adelige Gods Ballegaard i Sundeved for 36 300 Bdl. s. h. Courant, foruden Auktionsgebyr m. m., hvortil det for Grevskabets Gaard i København med Møbler og Sølvservice indkomne Beløb saa vel som en Del af et ved kgl. Resolution af 1791 14. Jan. bevilget Laan af 12 000 Rdl. paa Grevskabet Reventlow, anvendtes. Ved kgl. Resolution af 1792 20. Apr. blev det derefter bevilget, at det adelige Gods Ballegaard og Avlsgaarden Bøgeskov med alt Tilliggende stedse skulde forblive et fuldkomment Fideikommis og Stamhus, der ingensinde hverken helt eller tildels maatte pantsættes eller bortsælges, men stedse skulde felge Grevskabet Reventlow samt altid tilfalde den, der sukcederer i samme.

c. Udparcelleringen af Ballegaard og Bøgeskov.
Greve Conrad Georg Reventlow udparcellerede 1784 Bøgeskov Gods;det opførtes 1863 med et Areal af 1 762 Tdr. Land og en Taksationsværdi af 263 800 Rdl., og bestod da af: 1 Gaard (større end en Helgaard), 20 Halvgaarde, 25 Kaad og Parcelsteder, 7 Huse med og 12 uden Jord, beliggende i Adsbøl og Varnæs Sogne.

Ballegaard Gods blev udparcelleret 1798. Det opførtes 1863 med et Areal af 1 078 Tdr. Land og en Taksationsvxrdi af 169 220 Rdl. og bestod da af: 1 Gaard (større end en Helgaard), 13 Helgaarde, 9 Halv-gaarde, 10 Kaad, 41 Huse med og 41 uden Jord, beliggende i Ullerup og Sotterup Sogne.

4. ALLODIALGODS.


Efter at have udparcelleret Sandberg Gaard og købt Ballegaard købte Besidderen af Grevskabet Reventlow, Greve Conrad Georg Reventlow, endvidere i Foraaret 1798 Haunø Gaard og Gods ved Mariager for 111 000 Rdl. For at kunne afdrage Købesummen og tilvejebringe de til Forbedringer paa nævnte Gods fornødne Summer søgte og erholdt han ved kgl. Resolution af 1798 13. Juni Tilladelse til, at den Sum som maatte indkomme ved Ballegaards Udparcellering ud over det, som sammes Indkøb havde kostet, maatte anvendes til at betale den personlige Gæld, som det var bleven ham tilladt at gøre paa Grevskabet Reventlows Revenyer, og det, som endnu maatte være tilovers, forblive Fideikommis, samt at optage paa Grevskabets Revenyer den Sum, som vilde behøves til Indkøb af Haunø Gaard og Gods og til de derpaa fornødne Forbedringer, f. s. v. samme ikke kunde erholdes paa 1. Prioritet i Haunø, imod at Grevskabet erholdt 2. Prioritet i Ejendommen. Haunø Gaard og Gods blev solgt 1802 for 74000 Rdl.

5. BESIDDERNE.


a. Kort Biografi af Erektor.
Conrad Reventlow, f. 1644 21. Apr. i København, d.1708 21. Juli paa Clausholm, var en Søn af Kong Christian IV.'s tyske Kansler Gehejmeraad Ditlev Reventlow til Retz og Ziesendorff og Hustru Christine Rantzau Henriksdatter.

Han besøgte Akademiet i Sorø og flere fremmede Universiteter. 1665 Hofjunker, s. A. Kammerherre hos Kong Frederik III. 1667 20. Juli Hof- og Kancelliraad i Tyske Kancelli. 1670 15. Novbr. Amtmand i Haderslev Amt. 1672 kgl. Landraad. Solgte s. A. Futterkamp og købte Aaret efter Sandberg. 1673 2. Juli optaget i den grevelige Stand. Fik 1675 1. Maj kgl. Patent paa at hverve et Regiment og udnævntes til Oberst med Anciennitet fra 1675 2. Juni; hvervede herefter et Dragonregiment ªReventlows Dragoner ´, der imidlertid ikke længe efter afstodes til Oberst Ramsted. Blev 1675 om Efteraaret Chef for 2. fynske nationale Rytterregiment.

Deltog 1676 20. Novbr. i Generalmajor Meerheims Ekspedition over Keflinge Aa, under hvilken Pontus de la Gardie's Herresæde Skarholt, som den svenske Hær benyttede til Fouragemagasin, opbrændtes. Endvidere deltog han med sit Regiment 1676 4. Decbr. i Slaget ved Lund. Efter Henrik Sehesteds Fald ved Lund fik han dennes regiment, det holstenske Rytterregiment, der herefter benævnedes slesvigske (senere 2. fynske) Rytterregiment. 1677 i Foraaret laa han med sit Regiment i Hertugdømmerne, men var 31.Juli s. A. med alle sine 6 Kompagnier i Lejren ved Landskrone, deltog 1677 5. - 20. Avg. i Kavalkaden til Christiansstad. Samlede tillige med Generalmajor v. Levetzau det til Ekspeditionen til Rygen bestemte Rytteri paa Møn og deltog 1677 Septbr. i samme. Ansøgte 1678 i Avg. om Orlov fra Tjenesten, da hans Hustru laa uhelbredelig syg. Bad s. A. i Novbr. om at maatte forlade Militærtjenesten og om at blive anbragt i en civil Em-bedsstilling.

Blev efter sin Svigerfader Vincens Hahns Død 1680 Jan. Overjægermester og udnævntes s. A. til Gehejmeraad. 1681 1. Juli Patron for Universitetet. Fra Avg. 1681 Medlem af Konseljet. Under Okkupationen af den fyrstelig gottorpske Andel af Hertugdømmet Slesvig 1684 - 89 Amtmand i Gottorp Amt. Tilskødede Kongen 1684 7. Maj Segeberg Kalkbjærg og Kloster med Gischenhagen, som han havde erhvervet af Christof v. Gabels Bo, og fik i Magelæg s. A. 11. Novbr. Frijsenvold og Løjstrup. 1692 2. Febr. Patron for det kgl. Akademi i København. 1699 26. Avg. Storkansler.

Han blev g. første Gang 1667 21. Juli m. Anna Margrethe v. Gabel, f. 1651 6. Juli d.1678 26. Avg., en Datter af Statholder Christof v. Gabel, og anden Gang 1681 1. Maj m. Sofie Amalie v. Hahn, f. 1664 25. Marts d.1722 29. Marts, en Datter af Kong Christian V.'s Yndling Vincens Joachim v. Hahn.

b. Fortegnelse over Besidderne.
1. Conrad Greve Reventlow, f. 1644 21. Apr. d.1708 3.Juli, Storkansler, Gehejmeraad, Overjægermester.

Hans Søn:
2. Christian Ditlev Greve Reventlow, f. 1671 21. Juni d.1738 1. Oktbr., Friherre til Brahetrolleborg 1722 28. Decbr., Greve til Christianssæde 1729 25. Juli, Gehejmeraad, Overjægermester.

Hans Sønner (3. og 5.):
3. Conrad Ditlev Greve Reventlow, f. 1704 23. Juli d.1750 24. Juli, Friherre til Brahetrolleborg ved Afstaaelse 1729, Gehejmeraad, Stiftamtmand.

Hans Søn:
4. Christian Ditlev Greve Reventlow, f. 1735 1.Novbr. d.1759 10. Decbr., ej Sønner, Friherre til Brahetrolleborg.

Hans Farbroder:
5. Christian Ditlev Greve Reventlow f. 1710 10. Marts d.1775 30. Marts,Greve til Christianssæde, Friherre til Brahetrolleborg, Gehejmeraad.

Hans Søn:
6. Conrad Georg Greve Reventlow, f. 1749 26. Juli d. 1815 9. Apr.,Kommandør i Søetaten.

Hans Broder:
7. Christian Ditlev Frederik Greve Reventlow, f. 1748 11. Marts - d.1827 11. Oktbr., Greve til Christianssæde, Gehejme Statsminister.

Hans Søn:
8. Christian Ditlev Greve Reventlow, f. 1775 28. Apr. d.1851 30. Jan., Greve til Christianssæde. Hans Søn:
9.
Ferdinand Carl Otto Greve Reventlow, f. 1803 20.Apr. d.1875 11. Septbr., Greve til Christianssæde, og fra 1854 Friherre til Brahetrolleborg.

Hans Søn:
10. Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard Greve Reventlow, f. 1864 18. Juli, Greve til Christianssæde, Friherre til Brahetrolleborg, Hofjægermester.