GREVSKABET REVENTLOW.
Kilde: "Danske Len" af Louis Bobé mfl. 1916
1. GODSETS EJERFORHOLD INDEN EREKTIONEN.
Gaarden Sandberg i Sundeved er oprettet 1576 af Hertug Hans den yngre af
4 nedlagte Bøndergaarde og ejedes derpaa af hans Efterkommere i den
ældste Linje, Hertugerne af Sønderborg, indtil Hertug Christian Adolf
1667 for Gæld maatte overlade sine Besiddelser til Kong Frederik III..
Ved Skøde af 1673 25. Juni overdrog Kong Christian V. det nævnte,
tidligere fyrstelige Lensgods
Sandberg, hvortil Kronen ifølge Prioritets-
og Eksekutionsdom af 1667 22. Novbr. havde faaet tilkendt
Indløsningsretten, til Landraad og Amtmand i Haderslev Amt
Conrad greve af Reventlow til et bestandigt og uigenkaldeligt Arvekøb, imod at denne
betalte Kronen ækvivalentet for de paa Godset hvilende Byrder, nemlig: 10
000 Rdl. i Steden for de aarlige Deputater: til Hertug Georg Frederik,
955 Rdl., 26 Sk., og til Hertug Georg, Landgreve af Hessen, 98 Rdl., og
nogle gamle resterende Deputater til sidstnævnte, 392 Rdl., hvilke
Deputater ophørte ved Indehavernes Død, efter at Reventlow først i
Kongens Navn havde forhandlet med Kreditorerne og udløst dem af Godset
med sine egne Midler.
Conrad Greve af Reventlow og hans ægte Livsarvinger og Descendenter, fra
ældste til ældste, først Mandslinjen og efter dennes Afgang Kvindelinjen,
maatte ifølge Skødet nyde og besidde Godset Sandberg, som her efter
skulde kaldes Reventlow, med tilhørende Bygninger og tilliggende Jorder,
Skove, Landsbyer, Møller og Damme, endvidere Birkeret og Strandret, jus
patronatus til Dybbøl Kirke, Over- og Underjagten samt Hals- og Haandsret
og alle øvrige Herligheder som andre adelige Godser, og de maatte efter
deres Lejlighed forøge og forbedre det.
Derimod skulde de ikke have Magt til at afhænde, pantsætte eller sælge
Godset, men det skulde, naar Grevens Linje baade af Mand- og Kvindekøn
uddøde, hjemfalde til Kronen, dog saaledes, at den sidstafdødes Enke
maatte beholde Indkomsten deraf i sin Livstid. Hvad Kontributionen angik,
da skulde Conrad Greve af Reventlow og de fremtidige Ejere af Godset af
51 5/6 Plov betale i Kongens partikulære Krigskasse i Hertugdømmerne saa
meget som Tid efter anden paa den slesvigske Landdag af hver Plov maatte
blive bevilget, medens Sædegaarden og Husmændene skulde vare fri for
Kontribution, saa længe han og hans ægte Afkom besad samme.
Som det fremgaar af Skødets ret ejendommelige Bestemmelser, har det lige
fra Begyndelsen af været tilsigtet at gøre Sandberg til Hovedbestanddelen
i et Grevskab Reventlow.
2. EREKTIONEN.
a. Erektors Ophøjelse i Grevestanden.
Ved kgl. Patent af 1673 3. Juli blev Landraad og Amtmand i Haderslev Amt
Hr.
Conrad Reventlow, Herre til Futterkamp etc., for sig, Hustru, ægte
Børn og Afkom af Mand- og Kvindekøn optaget i Grevestanden, dog med
Iagttagelse af Førstefødselsretten i Overensstemmelse med Grevernes
Privilegier. Patentet er udfærdiget paa Latin i den sædvanlige Stil. Ved
Patent af 1692 8. Novbr. Ophøjedes endvidere alle Greve Conrad af
Reventlows ægte Sønner og deres ægte Descendenter paa Sværdsiden i
Grevestanden.
Ved kgl. Missive til Kammerkollegiet af 1681 3. Decbr. blev der
tilstaaet Greve Conrad af Reventlow Skattefrihed for 21 5/6 Plove af det
til den adelige Sædegaard Reventlow liggende Bøndergods med følgende
Begrundelse:
ªEftersom os elskelig Hr. Conrad Grefve
af Reventlow .... til os og voris kongelige Arfve-Successorer
udi Regieringen allerunderdanigst til Lehn hafver overdraget
hans Gaard Sandberg, beliggendis i vort Førstendom Slesvig, som
herefter skal kaldis Reventlow, med dets underliggende
Goeds........, da - udi allernaadigst Henseende til, at
Grefverne her udi vort Rige Danmark, som deris allodial Goeds i
saa Maader feudal giort hafver, efter de dennem allernaadigst
gifne Privilegier niuder tre Hundrede Tender Hartkorn af det
udi enhvers Grefskab beliggende Bøndergods [fri] for alle
Contributioner og Paalæg, Princessinstyr undertagen - hafver vi
allernaadigst bevilget, at hand herefter imod forskrefvne 300
Tender Hartkorn skal i det Sted niude lige Frihed paa en og
tyve fembsiettedel Plouge af hans til bemeldte hans Gaard
Reventlow liggende Bøndergoeds, saa at hand herefter ickun for
tredive Plouge af samme Gaards Goeds skal kontribuere...... ´.
a. Erektionsbrevets Indhold.
Efter at der saaledes var givet den adelige Sædegaard Reventlow
samme Skattefrihed som Grevskaberne i Kongeriget blev den ved
kgl. Patent af 1685 3. Oktbr. erigeret til et Grevskab, det
eneste Len i det tidligere Hertugdømme Slesvig. Det kgl. Patent
har - med Udeladelse af Ind- og Udgangsformularen - følgende
Ordlyd:
... Efftersom os elskelig H. Conrad
Grefve af Reventlow etc. Til os og voris kongelige
Arve-Successorer udi Regieringen allerunderdanigst til Lehn
haver overdraget hans Hovedgaard Reventlow med dends
underliggende Gods, liggende i vort Førstendom Slesvig, saa at
samme Gaard og Gods med dets tilliggende Herligheder os og vore
kongelige Arve-Successorer i Regieringen effter hans og hans
egte Lifsarvingers, af Mand- og Qvindekiøn, deris dødelig
Afgang som andre grevelige Lehne her i vort Rige Danmark skal
være til- og hiemfalden; dog at dend sidstes Encke Indkomsten
deraf sin Lifstiid nyder og beholder; da hafve vi allernaadigst
bevilget og tilladt, saa og hermed bevilger og tillader, at
hand paa forskrefne Gaard og Gods maa nyde alle de Privilegier,
Friheder og Benaadinger, som Grefverne paa deris Grefskaber her
i vort Rige Danmark nu nyder og hafver, eller her effter
nydendes og bekommendes vorder; og i allernaadigst Henseende
til, at Grefverne effter de dennem allernaadigst gifne
Privilegier nyder tre hundrede Tønder Hartkorn, af det udi
eenhvers Grefskab beliggende Bønder-Gods, fri for alle
Contributioner og Paaleg, Princessinstyr undertagen, have vi
ydermeere allernaadigst bevilget, at bemelte H. Conrad Grefve
af Reventlow og hans egte Lifs-Arfvinger, af Mand og
Qvindekiøn, som før er meldt, hereffter imod forskrefne tre
hundrede Tønder hart Korn maa og skal i det Sted nyde lige
Frihed paa een og tyve fem siette Deel Plouge af hans til
bemelte hans Gaard Beventlow liggende Bøndergods, saa at han
hereffter ickun for tredive Plouge af samme Gaard og Gods skal
contribuere, effter voris af Dato dend 3. Decembris Anno 1681
til os elskelige voris tilforordnede udi Cammercollegio,
allernaadigst ergangne Befalings videre Indhold.
3. FORANDRINGER I LENETS SUBSTANS.
a. Salg af det grevelige Hotel og Udparcellering af
Sandberg.
Ved kgl. Bevilling af 1776 25. Jan. fik Greve
Conrad Reventlow
Tilladelse til at sælge den ham efter hans Fader tilfaldne Gaard paa
Store Købmagergade i København med tilhørende Møbler og Sølvservice, som
ellers altid skulde følge Grevskabet Beventlow; dog paa det Vilkaar, at
han for Salgssummen, naar Lejlighed dertil frembød sig, skulde med sine
Brødres Samtykke indkøbe Jordegods til at indlemmes under nævnte
Grevskab. Ved Salget indkom c. 34 290 Rdl. d. Cour., hvoraf Greven dog
1785 fik Tilladelse til at laane 3 000 Rdl. d. Cour..
Ved Hovedgaardens og Bøndergodsets Parcellering paa Gaarden
Sandberg-Reventlow var der endvidere indkommet en Fideikommiskapital af 5
000 Rdl. sl. h. Cour.
b. Køb af Ballegaard Gods i Sundeved.
Greven købte derefter 1790 1. Maj det adelige Gods Ballegaard i Sundeved
for 36 300 Bdl. s. h. Courant, foruden Auktionsgebyr m. m., hvortil det
for Grevskabets Gaard i København med Møbler og Sølvservice indkomne
Beløb saa vel som en Del af et ved kgl. Resolution af 1791 14. Jan.
bevilget Laan af 12 000 Rdl. paa Grevskabet Reventlow, anvendtes. Ved
kgl. Resolution af 1792 20. Apr. blev det derefter bevilget, at det
adelige Gods Ballegaard og Avlsgaarden Bøgeskov med alt Tilliggende
stedse skulde forblive et fuldkomment Fideikommis og Stamhus, der
ingensinde hverken helt eller tildels maatte pantsættes eller bortsælges,
men stedse skulde felge Grevskabet Reventlow samt altid tilfalde den, der
sukcederer i samme.
c. Udparcelleringen af Ballegaard og Bøgeskov.
Greve
Conrad Georg Reventlow udparcellerede 1784
Bøgeskov Gods;det
opførtes 1863 med et Areal af 1 762 Tdr. Land og en Taksationsværdi af
263 800 Rdl., og bestod da af: 1 Gaard (større end en Helgaard), 20
Halvgaarde, 25 Kaad og Parcelsteder, 7 Huse med og 12 uden Jord,
beliggende i Adsbøl og Varnæs Sogne.
Ballegaard Gods blev udparcelleret 1798. Det opførtes 1863 med et
Areal af 1 078 Tdr. Land og en Taksationsvxrdi af 169 220 Rdl. og bestod
da af: 1 Gaard (større end en Helgaard), 13 Helgaarde, 9 Halv-gaarde, 10
Kaad, 41 Huse med og 41 uden Jord, beliggende i Ullerup og Sotterup
Sogne.
4. ALLODIALGODS.
Efter at have udparcelleret Sandberg Gaard og købt Ballegaard købte
Besidderen af Grevskabet Reventlow, Greve
Conrad Georg Reventlow, endvidere i
Foraaret 1798 Haunø Gaard og Gods ved Mariager for 111 000 Rdl. For at
kunne afdrage Købesummen og tilvejebringe de til Forbedringer paa nævnte
Gods fornødne Summer søgte og erholdt han ved kgl. Resolution af 1798 13.
Juni Tilladelse til, at den Sum som maatte indkomme ved Ballegaards
Udparcellering ud over det, som sammes Indkøb havde kostet, maatte
anvendes til at betale den personlige Gæld, som det var bleven ham
tilladt at gøre paa Grevskabet Reventlows Revenyer, og det, som endnu
maatte være tilovers, forblive Fideikommis, samt at optage paa
Grevskabets Revenyer den Sum, som vilde behøves til Indkøb af Haunø Gaard
og Gods og til de derpaa fornødne Forbedringer, f. s. v. samme ikke kunde
erholdes paa 1. Prioritet i Haunø, imod at Grevskabet erholdt 2.
Prioritet i Ejendommen. Haunø Gaard og Gods blev solgt 1802 for 74000
Rdl.
5. BESIDDERNE.
a. Kort Biografi af Erektor.
Conrad Reventlow, f. 1644 21. Apr. i København, d.1708 21. Juli paa
Clausholm, var en Søn af Kong Christian IV.'s tyske Kansler
Gehejmeraad
Ditlev Reventlow til Retz og Ziesendorff og Hustru Christine
Rantzau Henriksdatter.
Han besøgte Akademiet i Sorø og flere fremmede Universiteter. 1665
Hofjunker, s. A. Kammerherre hos Kong Frederik III. 1667 20. Juli Hof- og
Kancelliraad i Tyske Kancelli. 1670 15. Novbr. Amtmand i Haderslev Amt.
1672 kgl. Landraad. Solgte s. A. Futterkamp og købte Aaret efter
Sandberg. 1673 2. Juli optaget i den grevelige Stand. Fik 1675 1. Maj
kgl. Patent paa at hverve et Regiment og udnævntes til Oberst med
Anciennitet fra 1675 2. Juni; hvervede herefter et Dragonregiment
ªReventlows Dragoner ´, der imidlertid ikke længe efter afstodes til
Oberst Ramsted. Blev 1675 om Efteraaret Chef for 2. fynske nationale
Rytterregiment.
Deltog 1676 20. Novbr. i Generalmajor Meerheims Ekspedition over
Keflinge Aa, under hvilken Pontus de la Gardie's Herresæde Skarholt,
som den svenske Hær benyttede til Fouragemagasin, opbrændtes. Endvidere
deltog han med sit Regiment 1676 4. Decbr. i Slaget ved Lund. Efter
Henrik Sehesteds Fald ved Lund fik han dennes regiment, det holstenske
Rytterregiment, der herefter benævnedes slesvigske (senere 2. fynske)
Rytterregiment. 1677 i Foraaret laa han med sit Regiment i
Hertugdømmerne, men var 31.Juli s. A. med alle sine 6 Kompagnier i Lejren
ved Landskrone, deltog 1677 5. - 20. Avg. i Kavalkaden til
Christiansstad. Samlede tillige med Generalmajor v. Levetzau det til
Ekspeditionen til Rygen bestemte Rytteri paa Møn og deltog 1677 Septbr. i
samme. Ansøgte 1678 i Avg. om Orlov fra Tjenesten, da hans Hustru laa
uhelbredelig syg. Bad s. A. i Novbr. om at maatte forlade
Militærtjenesten og om at blive anbragt i en civil Em-bedsstilling.
Blev efter sin Svigerfader
Vincens Hahns Død 1680 Jan. Overjægermester
og udnævntes s. A. til Gehejmeraad. 1681 1. Juli Patron for
Universitetet. Fra Avg. 1681 Medlem af Konseljet. Under Okkupationen af
den fyrstelig gottorpske Andel af Hertugdømmet Slesvig 1684 - 89 Amtmand
i Gottorp Amt. Tilskødede Kongen 1684 7. Maj Segeberg Kalkbjærg og
Kloster med Gischenhagen, som han havde erhvervet af Christof v. Gabels
Bo, og fik i Magelæg s. A. 11. Novbr. Frijsenvold og Løjstrup. 1692 2.
Febr. Patron for det kgl. Akademi i København. 1699 26. Avg. Storkansler.
Han blev g. første Gang 1667 21. Juli m. Anna Margrethe v. Gabel, f.
1651 6. Juli d.1678 26. Avg., en Datter af Statholder Christof v. Gabel,
og anden Gang 1681 1. Maj m. Sofie Amalie v. Hahn, f. 1664 25. Marts
d.1722 29. Marts, en Datter af Kong Christian V.'s Yndling Vincens
Joachim v. Hahn.
b. Fortegnelse over Besidderne.
1.
Conrad Greve Reventlow, f. 1644 21. Apr. d.1708 3.Juli,
Storkansler, Gehejmeraad, Overjægermester.
Hans Søn:
2. Christian Ditlev Greve Reventlow, f. 1671 21. Juni d.1738 1.
Oktbr., Friherre til Brahetrolleborg 1722 28. Decbr., Greve til
Christianssæde 1729 25. Juli, Gehejmeraad, Overjægermester.
Hans Sønner (3. og 5.):
3.
Conrad Ditlev Greve Reventlow, f. 1704 23. Juli d.1750 24.
Juli, Friherre til Brahetrolleborg ved Afstaaelse 1729, Gehejmeraad,
Stiftamtmand.
Hans Søn:
4.
Christian Ditlev Greve Reventlow, f. 1735 1.Novbr. d.1759 10.
Decbr., ej Sønner, Friherre til Brahetrolleborg.
Hans Farbroder:
5.
Christian Ditlev Greve Reventlow f. 1710 10. Marts d.1775 30.
Marts,Greve til Christianssæde, Friherre til Brahetrolleborg,
Gehejmeraad.
Hans Søn:
6.
Conrad Georg Greve Reventlow, f. 1749 26. Juli d. 1815 9.
Apr.,Kommandør i Søetaten.
Hans Broder:
7. Christian Ditlev Frederik Greve Reventlow, f. 1748 11. Marts -
d.1827 11. Oktbr., Greve til Christianssæde, Gehejme Statsminister.
Hans Søn:
8. Christian Ditlev Greve Reventlow, f. 1775 28. Apr. d.1851 30.
Jan., Greve til Christianssæde. Hans Søn:
9. Ferdinand Carl Otto Greve Reventlow, f. 1803 20.Apr. d.1875 11.
Septbr., Greve til Christianssæde, og fra 1854 Friherre til
Brahetrolleborg.
Hans Søn:
10.
Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard Greve Reventlow, f.
1864 18. Juli, Greve til Christianssæde, Friherre til Brahetrolleborg,
Hofjægermester.