Lensgreve Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard Reventlow

1864 - 1929  (64 år)

• Navn	Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard Reventlow
  Titel	Lensgreve
  Fødsel	18 jul. 1864	Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark
  Køn	Mand
  Beskæftigelse	Godsejer
  Ejendom	Grevskabet Reventlow (Sandbjerg), Grevskabet Christianssæde, Baroniet Brahe-Trolleborg, Ballegård, Bøgeskov og Pugerup i Skåne
  Family Line	V. Den danske grevelige linje af 1673
  		Det grevelige reventlowske våbenskjold af 1673 Beskrivelse
  Kilde	DAA 1939 p67: VII,2,2
  Titel	Lensgreve til Grevskabet Reventlow (Sandbjerg) og Grevskabet Christianssæde, Kammerherre, Hofjægermester
  Død	2 feb. 1929	Svendborg Sygehus, Svendborg, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark
  Begravelse	9 feb. 1929	Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark
  	https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27461/opslag5526912
  		Reventlow, Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard
  Notater	Genealogi Reventlow, Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard lensgreve, 1864-1929, tegner. *18.6.1864 på Pederstrup, d. 2.2.1929 i Svendborg, begr. i Theophilii Skov, Vesterborg. Forældre: Ferdinand Carl Otto lensgreve R. til grevskaberne Reventlow og Christianssæde samt baroniet Brahetrolleborg og Benedicte Christiane komtesse Reventlow. ~1° 23.7.1889 i Kbh. med Agnes Margrethe komtesse Moltke, *31.7.1866på Tryggevælde, d. 1.6.1941 i Kbh., datter af forpagter Joachim Richard Henry greve M. og Julie Charlotte Frederikke Westermann. Ægteskabet opl. ~2° 26.11.1909 i Pasing ved München med Lucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karola Hedwig grevinde von Haugwitz-Hardenberg-Reventlow, *24.10.1884 i Züllichau, d. 20.4.1984 på Brahetrolleborg, datter af prøjsisk major Eberhard Carl Paul Erdmann Emmanuel greve von H.-H.-R. og Cathinka Elisabeth Maximiliana Georgine grevinde zu Pappenheim. Biografi Christian-Einar Reventlow havde evnen til at tegne og udviklede sit talent ved selvstudium og undervisning. Han var en af sin tids mest ansete hippologer og kynologer og til mindste enkelthed fortrolig med hestens og hundens anatomi. Han nød derfor som dyretegner anseelse blandt kunstnere hjemme og i udlandet. Ud over sine egne udgivelser leverede han tegninger af raceheste til hjemlige og udenlandske blade. Som ekspert på det historiske kostumes område og med sit kendskab til hestetyper fuldførte han med koloristisk finsans en frise med de danske konger til hest fra Erik af Pommern til Christian IX. Han udgav med egne tegninger tillige det instruktive plancheværk Freskerne paa Slottet Malpaga. I sine senere år var han beskæftiget med at fremstille en række rytterbilleder fra middelalder til nutid, i akvarel, på grundlag af billedmateriale og besøg i stutterier, alt udført med fordybelse i detaljen, men desværre ikke publiceret. Uddannelse Autodidakt; undervisn. bl.a. hos Otto Bache; Vald. Kornerup, P. Ilsted, P. Tom Petersen og Kr. Zahrtmann. Rejser og udlandsophold Europa og Lilleasien 1885-87. Stillinger og hverv Besidder af grevskaberne Reventlow og Christianssæde samt baroniet Brahetrolleborg 1875-1929. Stipendier og udmærkelser Udstillinger Kunstforen. 1903; Charl. Forår 1904. Værker Tegn. i: Blyantsskitser fra mange Lande, 1890; Billeder af Racehundene, 1895; Freskerne paa Slottet Malpaga, 1903; Hunderacerne, 1912; Hesteskue på Brahetrolleborg (1904, forlæg til litograferet blad,s.m. Tom Petersen); De da. konger til hest fra Erik af Pommern til Chr. IX (akvarelfrise, ca. 1904, Fr.borgmus.). Litteratur Kunstforen. Aarsberetn., 1903; L. Bobé: Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds, bd. 10, 1931, XVIII-XX; samme i: Tilskueren, 1932, II, 193-96; Danm. Adels Aarb., 1939. Skitsebøger på Brahetrolleborg. Forfatter: Poul Holstein (P.H.) citat fra https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=10220&wsektion=alle
  Person-ID	I14124	Reventlow | Den svensk, tyske linje (Wulfshagen), Efterkommer efter C.D.F. Reventlow, Efterkommer efter Conrad Reventlow
  Sidst ændret	22 feb. 2022

  
  

  Far	Greve Ferdinand Carl Otto Reventlow,   f. 20 apr. 1803, Frihedsminde, Skørringe, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark d. 11 sep. 1875, Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark (Alder 72 år)
  Mor	Komtesse Benedicte Christiane Reventlow,   f. 17 jan. 1834, Aalstrup, Landet Sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark d. 17 jan. 1893, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 59 år)
  Ægteskab	14 okt. 1857	Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark
  Familie-ID	F28790	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie 1	Komtesse Agnes Margrethe Moltke,   f. 31 jul. 1866, Tryggevælde, Karise Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark d. 1 jun. 1941, Malmøgade 10 1tv, Østervold Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 74 år)
  Ægteskab	23 jul. 1889	Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
  	https://www.danishfamilysearch.dk/sogn595/churchbook/source132314/opslag14203819
  Skilsmisse	26 maj 1893
  Børn	+ 1. Komtesse Anna-Ermegård Abela Reventlow,   f. 3 jul. 1890, Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark d. 27 sep. 1969, Faaborg Sygehus, Faaborg, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark (Alder 79 år)
  Familie-ID	F28373	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	2 feb. 2021

  
  

  Familie 2	Lucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karola Hedevig Haugwitz-Hardenberg-Reventlow,   f. 24 okt. 1884, Züllichau (nu: Sulechów), Polen d. 20 apr. 1984, Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark (Alder 99 år)
  Ægteskab	26 nov. 1909	Pasing, München, Bayern, Tyskland
  Børn	+ 1. Komtesse Benedicte Cathinka Hilda Susanne Emilie Marie Margrethe Anastasia Reventlow,   f. 27 maj 1911, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 12 mar. 1991 (Alder 79 år)   2. Greve Christian Detlev Eberhard Preben Ferdinand Reventlow,   f. 20 jun. 1912, Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark d. 6 apr. 1928, Shrewsbury School, Shropshire, England, (Alder 15 år) + 3. Komtesse Naka Reventlow,   f. 9 maj 1920, Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark d. 4 feb. 2001, Nøjsomhed, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark (Alder 80 år)
  Familie-ID	F33454	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	28 feb. 2015

  
  

• Begivenhedskort

  Fødsel - 18 jul. 1864 - Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark Ægteskab - 23 jul. 1889 - Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Ægteskab - 26 nov. 1909 - Pasing, München, Bayern, Tyskland Død - 2 feb. 1929 - Svendborg Sygehus, Svendborg, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark Begravelse - 9 feb. 1929 - Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark  = Link til Google Earth

  
  

• Fortællinger	5 Fortællinger
  	Reventlow, Eduard: onkel Christian Einar Private optegnelser
  	Baroniet Brahetrolleborg Kilde: "Danske Len" af Louis Bobé mfl. 1916
  	Højesterets dom af 1933 i retssagen mellem Lucie Marie Reventlow og Rudolph Reventlow Sagen omhandlede retten til at sidde i uskiftet bo i Grevskabet Christianssæde successorfond
  	Reventlows svenska historie Udarbejdet af Magnus Fürst (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.)
  	Lucie Marie Reventlows kamp for Brahetrolleborg Artikel fra Tidskrift.dk udarbejdet af Museumsinspektør Jesper Munk Andersen, Museum Lolland Falster.

  
  

  Dokumenter

  Reventlows familiegrav vid Gudmundtorp Kyrka skrevet af Barbro Maria Reventlid, f. Lindberg (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.)

  
  

  Heraldik

  Exlibris Exlibris for Christian-Einar Reventlow. (1910)

  
  

  Portrætter » Lysbilledshow	9 Portrætter

  
  

  Slotte

  Sandbjerg Kilde: Sandbjerg Gods Historie - Grevskabet Reventlow - Sandbjerg Sandbjerg Slot kan spores tilbage til 1500-tallet. Omkring år 1500 nævnes Sandbjerggaard første gang, og i 1564 overdrog Kong Frederik II en trediedel af den kongelige del af hertugdømmerne til sin bror Hertug Hans den Yngre (1545-1622), der således kom i besiddelse af Ærø, Als og Sundeved i hertugdømmet Slesvig. Hertugen lod bygge den dæmning ud mod Alssund, som endnu findes. Herved blev en vig af sundet omdannet til Møllesøen. Hans vandmølle, hvis rester endnu kan ses, var i drift, til den brændte i 1916. Ved Hertug Hans' død i 1622 tilfaldt Sandbjerg hans efterkommere af den sønderborgske linie. Da en af disse, Hertug Christian Adolf, i 1667 gik konkurs, overgik Sandbjerg til kronen. Godset blev få år efter, i 1673, solgt til amtmand – senere storkansler – Conrad Reventlow (1644-1708) i Haderslev. Han fik kongens tilladelse til at oprette et len af Sandbjerg og sine øvrige besiddelser i Sundeved, grevskabet Reventlow-Sandbjerg. Hertug Hans' Sandbjerg lå, hvor Sandbjerggaard nu ligger – på den anden side af Møllesøen. I 1788 lod Conrad Georg Reventlow opføre et palæ på pynten ud til Alssund. Bygmester var Christian August Bohlsmann fra Sønderborg. Forpagterboligen, der opførtes i 1783, indgår sammen med Palæet, de øvrige økonomibygninger og parken i et samlet anlæg mellem Møllesøen og Alssund – det nuværende Sandbjerg Gods. Slægten Reventlow ejede Sandbjerg helt frem til 1930. 1787-88 gennemførte Conrad Georg Reventlow Sandbjerggårds udparcellering, hvorved 300 tdr. af hovmarken blev solgt til bønderne i 14 parceller. Husmændene fik godt 100 tdr., og resten, ca. 186 tdr.. Skovene og Møllesøen blev liggende som stamparcel under hovedgården. Den nuværende hovedbygning, Palæet, er opført fra 1787 til 1788 efter tegninger af Christian August Bohlsmann og fredet. I årene fra 1864 til 1920 førte stedet en ret omskiftelig tilværelse som højskole, husholdningsskole og hestestutteri. Ved lensafløsningen i 1924 overgik Sandbjerg til fri ejendom, og efter Christian-Einar Reventlows død i 1929 blev Sandbjerg solgt til den københavnske overretssagfører Knud Dahl og hans hustru, Ellen Dahl, født Dinesen. Ellen Dahls søster var Karen Blixen. Efter Knud Dahls død åbnede hun Sandbjerg for kulturpersonligheder og videnskabsmænd, og i 1954 skænkede hun godset til Aarhus Universitet. Ved hendes død i 1959 overtog universitetet den fulde dispositionsret over Sandbjerg Gods.