Gravsten: Reventlow, Benedicte Christiane: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Cay Friederich Reventlow(1753 - 1834)

Graf Cay Reventlow (1753-1834), Gutsherr von Altenhof, war von 1797-1802 Präsident der deutschen Kanzlei in Kopenhagen. Seit 1806 war er Gouverneur des neugewonnenen Herzogtums Lauenburg. Das Bild ist das Gegenstück zu dem Gemälde "Gräfin Luise Reventlow", Inv. Nr. 674, in der Kunsthalle zu Kiel. Literatur: Haseloff, Arthur: 100 Jahre Bildnismalerei in Schleswig-Holstein 1775-1875. Ausst.-Kat. Kunsthalle zu Kiel, Kiel 1936 Tintelnot, Hans (Hrsg.): Kunsthalle zu Kiel Neuerwerbungen seit ihrer Wiedererrichtung 1958. Ausstellung zum 300- jährigen Jubiläum der Universität und zu Kieler Woche 1965. Ausst.- Kat. Kunsthalle zu Kiel, Kiel 1965 Kunsthalle zu Kiel. Katalog der Gemälde. Bearb. v. Johann Schlick, Kiel 1973

Andre slægter:

Frederik Wilhelm Johan Benedikt Cederfeld de Simonsen(1909 - 1986)

Hans Christian F. W. Cederfeld de Simonsen 60 års fødselsdag Personer: 1. række nederst fra venstre: 1.1. Karen M. L. Cederfeld de Simonsen 1.2. Frederik Wilhelm Cederfeld de Simonsen ("Pim") 1.3. Elisabeth I. M. Ce Fderfeld de Simonsen ("Søs") 2. række (siddende) fra venstre: 2.1. Bror Carl A. Cederfeld de Simonsen (stående) 2.2. F. J. Elisabeth Cederfeld de Simonsen ("Lida") g. Preben Bille-Brahe 2.3 Marie Charlotte Frederikke Uldall ("Charle") g. Cederfeld de Simonsen 2.4 Benny Caroline Andrea Sophie Treschow ("Bebbe") g. Cederfeld de Simonsen 2.5 Hans Christian F. W. Cederfeld de Simonsen 2.6 H. Christian C. F. Cederfeld de Simonsen (stående) 3. række fra venstre: 3.1 "tante Putte" - hvem er det? 3.2 Metha Lodberg g. Schaffalitzky de Muckadell 3.3 Edele S. C. E. Cederfeld de Simonsen ("Ede") g. Julius Ahlefeldt-Laurvig 3.4 Jeromia C. Bille-Brahe-Selby ("Roma") g. Petersdorff 3.5 Ellen Bille-Brahe

4. række fra venstre 4.1 ?? Hovedet næsten skjult 4.2 ?? 4.3 ?? 4.4 Lissie Benchard g. Frederik Vilhelm Treschow 4.5 ?? Delvis bag ved Lissie Treschow 4.6 Agnes M. M. A. Hansen ("Aggie") g. Oluf Bille-Brahe 4.7 Albrecht C. C. L. Schaffalitzky de Muckadell 5. række fra venstre 5.1 Julius Ahlefeldt-Laurvig 5.2 ?? 5.3 Erik Schaffalitzky de Muckadell 5.4 ?? 5.5 Oluf Bille-Brahe 5.6 ?? 5.7 Christian D. Schaffalitzky de Muckadell 5.8 Dr. Balle (hvem er det??) 5.9 Frederik Vilhelm Treschow 5.10 Gustav Ludvig Vad 5.11 Bent Schaffalitzky de Muckadell

Slotte og Herregårde

Pederstrup

Pederstrup var i henved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse.

Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.

Heraldik

Clarelia Ahlefeldt f. Reventlow

Gravsten og epitafier

Reventlow, Christian Ditlev Einar og hans broder

   

Herunder hviler støvet af DITLEV CHRISTIAN EINAR REVENTLOW Født den 18de September 1860. Død 28de Marts 1861 og af hans forudgangne ældre Broder Født og Død den 19de Juni 1858


Sønner af Lehnsgreve Ferdinand Reventlow og hans Hustru Benedicte født Reventlow 

Lader de smaa Børn komme til mig Thi Himmeriges Rige hører saadanne til.

» Vis alle «Forrige «1 ... 90 91 92 93 94 95 96 97 98 ... 141» Næste» » Lysbilledshow

Indlæser...

Reventlow, Benedicte Christiane

Herunder hviler BENEDICTE CHRISTIANE GREVINDE REVENTLOW til Grevskabet Christianssæde Født på Aalstrup 17. januar 1834 Givt 14 October 1857 med Geheimeconferentsraad FERDINAND CARL OTTO GREVE REVENTLOW til grevskaberne
Christianssæde og Reventlow samt Baroniet Brahetrolleborg død i København 17 januar 1893
Aldrig er jeg uden Vaade Aldrig dog foruden Naade Altid har jeg Suk og Vee Altid kan jeg Jesum see * * Salige ere de barmhjertige Thi dem skal vederfares Barmhjertighed

Filnavn	Reventlow, Benedicte Christiane (1834-1893)1.jpg
Filstørrelse	76.43k
Størrelse	438 x 600
Knyttet til	Komtesse Benedicte Christiane Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.

» Vis alle «Forrige «1 ... 90 91 92 93 94 95 96 97 98 ... 141» Næste» » Lysbilledshow