Portrætter

Slægten Reventlow:

Anna Sybilla Schubart
(1753 - 1828)

* 1778 m. Johan Ludvig Reventlow (1751-1801)


Andre slægter:

Julius Ahlefeldt-Laurvig
(1889 - 1964)



Slotte og Herregårde


Brahetrolleborg
Brahetrolleborg



Heraldik


Reventlow, Christian Detlev 1775-1851
Reventlow, Christian Detlev 1775-1851

Ridder af Dannebrog

Symbolum: "Murus - aheneo fermior - esto, verbo civinc redemteris confidere, idemque Seque"



Gravsten og epitafier


Reventlow, Einert Carl Ditlev OG Hildeborg Sophie Reventlow
Reventlow, Einert Carl Ditlev OG Hildeborg Sophie Reventlow

    

Herunder hviler støvet 
 af 
 EJNAR CARL DITLEV greve REVENTLOW 
og af hans Hustru 
HILDEBORG SOFIE grevinde REVENTLOW 
Til Pugerup i Sverrig 

 I ømme Ægtefæller, kjærlige Forældre og sande 
Menneskevenner, Eders ædle Stræben og kjærlige 
Virksomhed vii længe mindes med Taknemmelighed 

 Ejnar Carl Ditlev Reventlow født den 6. Januar 1788 
Formælet den 21. Juni 1829 ✝︎ den 1. Mai 1867. Var den 
næstyngste Søn af Statsminister, Lehnsgreve 
C.D.F Reventlow og Hustru født v. Beulewitz 
 Hildeborg Sofie Reventlow født den 21 December 1804 
 Formælet den 21. Juni 1829 ✝︎ den 6 Mai 1868. Var 
den ældste Datter af Lehnsgreve 
 C.D. Reventlow og Hustru født von Qualen.
   

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 100 101 102 103 104 105 106 107 108 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...

Reventlow, Christian Johan Ludvig Conrad


CHRISTIAN IOH. LUDV. CONR. REVENTLOW

SØNNESØN AF CHRISTIAN DITLEV FREDERIK OG 
FØRSTEFØDTE AF CHRISTIAN DITLEV OG MARGRETHE 
BENEDICTE REVENTLOW FØDT D 10DE SEPT. 1801 
GIVT IKKUN NOGET OVER 4 MÅNEDER MED POLLY HOLCK 
WINTERFELDT BLEV DEN 27DE SEPT 1828 VED DØDEN 
VEL FOR EN TID SKILT FRA OS MEN FOR EVIG ATTER 
FORENET MED DEN ELSKEDE MODER OG SAA MANGE ÆDLE 
FORUDGANGNE.

CHRISTIAN LYKKELIG I ALLE DET YDRE LIVS FORHOLD 
DROGES DOG DET BLIK, DER FORSTOD AT SKATTE DIG 
HEN TIL DEN HIERTETS REENHED, HVORFRA ALLE EEN 
VARIGERE LYKKE TAGER SIT UDSPRING OG DERFOR 
VENDE VI MED VEEMODENS LÆNGSEL AANDENS OIE MOD 
SIELENES LAND THI VI ELSKE DIG SAA SAARE OG VI 
VIDE AT DIN LYKKE HAVDE SIN GRUND DERI AT DU VAR 
GOD VIDE AT DU IKKUN KALDTES TIL HØIERE LYKSALIG
HED TIL MEERE UDVIDET VIRKEN.

SAA BLEV DA AF DIT LIVS DET VÆSENTLIGE INTET 
TABT AF VORES KIÆRLIGHED TIL DIG SOM HØRER 
TIL VORES LIVS DET VÆSENTLIGSTE SKAL INTET TABES 
OG VI SKULLE VÆRDIGERE ENGANG PRISE GUD FOR AT HAN 
KNYTTEDE DET FASTE BAAND, SOM FORENER VORES SJÆLE.

JA FORENET SKULLE HISSET ALLE DINE KIÆRE MED DIG, 
MED POLLY MED BENEDICTE DIN OG HENDES DATTER 
UNDER GIENFORENINGENS UUDSIGELIGE SALIGHED PRISE 
HAM ALKIÆRLIGHEDENS VÆLD OG HER SKAL TANKEN 
PAA DIG DU ELSKEDE ALDRIG FORLADE OS OG DIN AF
SKEED VÆRE OS ET OPLØFTENDE EXEMPEL PAA FRIEHED 
I CHRISTO OG AANDENS SEIER OVER DET IORDISKE


Ejer/Kilde
FilnavnReventlow, Christian Johan Ludvig Conrad (1801-1828)1.jpg
Filstørrelse107.57k
Størrelse455 x 600
Knyttet tilGreve Christian Johan Ludvig Conradt Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 100 101 102 103 104 105 106 107 108 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow