Portrætter

Slægten Reventlow:

Eduard Vilhelm Christian Ludvig Ferdinand Reventlow
(1861 - 1923)



Andre slægter:

Henriette Charlotte Krag-Juel-Vind-Frijs
(1784 - 1841)



Slotte og Herregårde


egeskov.jpg
egeskov.jpg



Heraldik


Exlibris
Exlibris

Kammerherre HEINRICH GREVE DE REVENTLOU 1796-1841 Hvid Ridder - 28 juni 1840


Gravsten og epitafier


Reventlow, Eduard Vilhelm
Reventlow, Eduard Vilhelm

   

EDUARD VILHELM GREVE REVENTLOW 
YNGSTE SØN AF LEHNSGREVE C. D. REVENTLOW 
OG BENEDICTE, FØDT VON QUALEN 
FØDT DEN 8. APRIL 1810, GIFT DEN 12. JULI 1844 
MED MAGDALENE VON HEIMBRUCH 
DØD DEN 20 SEPT. 1808

DIN KIERLIGHED, DET VAR DEN STYRKE STOR 
DEN LYSTE OVER DIT LIV PÅ JORD 
SOM SOLEN EN DEJLIG MORGEN 
MINDET OM DEN VIL FØLGE DIT NAVN 
OG PEGE OPAD MOD KJÆRLIGHEDENS HAVN 
OG LETTE DE ELSKENDE SORGEN
   

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 104 105 106 107 108 109 110 111 112 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...

Reventlow, Conrad Detlev Cay


HERUNDER HVILER DET FORGIENGELIGE 
AF EN ÆDEL MENNESKEVEN 
EN ØM ÆGTEFÆLLE OG EN KIERLIG FADER 
CONRAD CAI DITLEV 
GREVE AF REVENTLOW 
FØDT DEN 1. JUNI 1785 
GIFT DEN 4. JUNI 1829 MED 
HANNE CAROLINE ROSENKILDE 
SOM MED TVENDE DØTRE SØRGER 
OVER HANS DØD DEN 31 MAI 1840


FilnavnReventlow, Conrad Cai Ditlev (1785-1829).jpg
Filstørrelse143.94k
Størrelse797 x 600
Knyttet tilGreve Conrad Detlev Cay Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 104 105 106 107 108 109 110 111 112 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow