Gravsten: Conrad Detlev Cay Reventlow: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Christian Detlev Reventlow(1842 - 1908)

Onkel Petit og broderen Fritz

1859 Stud. i Lund, Cand. jur.1862 Kancellist i Finansdepartementet, 1868 i Hofretten o. Skaane og Blekinge, 1871-75 Kancellist i Civildepartementet. Godsägare o. landtbrukare på Finnhult, Malm. län, 1877-99.

Amatør arkeolog, billedkunstner og træskulptør. Han har malet landskabsbilleder, gerne vintermotiver med nyfalden sne, samt fremfor allt välstämda blomsterstilleben.

Foretog sammen med broderen Frederik Ferdinand (Fritz) Reventlow udgravninger ved Ringsjön i Skåne.

Blev i familien kaldt onkel Petit. Var en stor original, elskelig og næsten utrolig høflig. Når jeg om aftenen på Etelsen fulgte ham op på hans stue stødte han sig hver aften på hjørnet af billardet og sagde hver aften "om forladelse" (skrevet af Eduard Reventlow 1883-1964)

Andre slægter:

Elisabeth Sophie Henriette von Blücher(1770 - 1807)

Portræt af Elisabeth Henriette Sophie Bernstorff, f. Blücher (1770–1807), g. m. Joachim greve Bernstorff 1786. Hun er i lys blå kjole med hvide sløjfer og rucher i udskæringen og ved albuen, håret er blondt med lokker ned over skulderen. Sign. Juel pinx. 1786. Olie på lærred. Oval. 70×55. Samtidig ramme. Littteratur: Ellen Poulsens fortegnelse over Jens Juels malerier, 1991, nr. 387. Her omtalt som nærmest identisk med nr. 387. Det maleri afbildet s. 226.

Slotte og Herregårde

Christianssæde

Kilde: Danske Herregårde. Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow. I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg. Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes. Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.

Heraldik

Biskop Detlev von Reventlows våbenskjold

Biskop Detlev von Reventlows våbenskjold

Wappen des Bischofs w:de:Detlev von Reventlow (Bischof), in der Rehbein Chronik, Heft K, Bl. 70v, Ms. Lub. 2° 63 , Stadtbibliothek Lübeck

https://digital-stadtbibliothek.luebeck.de/viewer/image/MsLub263/195/LOG_0015/

Gravsten og epitafier

Mörling_LarsH og Reventlow_Märta

» Vis alle «Forrige «1 ... 25 26 27 28 29 30 31 32 33 ... 141» Næste» » Lysbilledshow

Conrad Detlev Cay Reventlow

Herunder hviler det forgiengelige
af en ædel Menneskeven
en øm Ægtefælle og en kierlig Fader
CAI CONRAD DITLEV
greve af REVENTLOW
Født den 1. Juni 1785
gift den 4. Juni 1829 med
HANNE CAROLINE ROSENKILDE
som med tvende Døtre sørger
over hans Død den 31 Mai 1840

Filnavn	Reventlow, Conrad Cai Ditlev (1785-1829).jpg
Filstørrelse	143.94k
Størrelse	797 x 600
Knyttet til	Greve Conrad Detlev Cay Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.

» Vis alle «Forrige «1 ... 25 26 27 28 29 30 31 32 33 ... 141» Næste» » Lysbilledshow