|
Match 10,501 til 10,550 fra 11,350
# |
Notater |
Knyttet til |
10501 |
Rigsråd | Oxe, Johan (I2252)
|
10502 |
Rigsråd | Rud, Jørgen (I2449)
|
10503 |
Rigsråd | Rosenkrantz, Palle (I5354)
|
10504 |
Rigsråd | Ramel, Henrik (I5690)
|
10505 |
Rigsråd | Kaas, Mogens (I5772)
|
10506 |
Rigsråd | Reedtz, Frederik Pedersen (I5877)
|
10507 |
Rigsråd | Høeg, Mogens Banner (I5935)
|
10508 |
Rigsråd | Brahe, Jørgen (I5936)
|
10509 |
Rigsraad | Rantzau, Henrik (I6325)
|
10510 |
Rigsråd | Meinstorp, Henrik Ottesen (I21736)
|
10511 |
Rigsråd | Svave, Peder (I22092)
|
10512 |
Rigsråd | Frille, Eggert (I22110)
|
10513 |
Rigsråd | Banner, Brune Erik Eriksen (I23019)
|
10514 |
Rigsråd 1523 | Tinhuus, Laurids Skinkel (I2779)
|
10515 |
Rigsråd 1523 | Walkendorff, Henning (I2829)
|
10516 |
Rigsråd og kansler.
En af de 4 herrer, som 1588-1594 forestod regeringen under Kristian IV's mindreårighed. Ugift.
Han fik 1567 af Frederik II jus patronatus til Taarup kirke og præstegaard. Taarupgaard gik efter hans død over til brodersønnen Gjord Kaas.
Gravskriften over Niels Kaas i Viborg domkirke:
Epitaph.
Generosis Herois Dni. Nicolai Kaas Regni olim Daniæ Cancellarii et Senatoris.
Herunder forvares hans Legeme, hvis sjæl hviler i Guds Haans den ædle og Velbr: Hr. Niels Kaas til Torupgaard, fordum to Kongers i Danmark tro Mand, Raad og Cantzler, en meget skarpsindig og dybttænkendes, trofast og oprigtig Mand. Efterat hand sig i 18 år her i Riget og i Tyskland, Nederland og Frankrige i Bogelig konster og andre Adelige øvelser berømmelig havde forfremmet, er siden, af Høylovl.Kong Frederich den Anden til øverst Secreterer forordnet 1560 og samme Bestilling udi 10 aar tillige med mange andre høyvigtige Legationer haver forrettet. Udi vor naadigste Konges, Kong Christian denFjerdes umyndige Aar haver hand med 3 andre Rigens Raad begge disse Kongerigers Regjering forvaltet og i alle bemeldte høye Bestallinger sig et høylovligt berømmeligt og ævigt Nafn udi begge Kongeriger efterladt. Salig i Herren hensov 1594 den 28de Iuni. Venter med alle Udvade en glædelig Opstandelse til det ævige Livs ærefulde Fuldkommenhed.
Marm. dan. VL. p. 199)
Han gik i skole i Viborg og blev 1549 sendt til København hvor han kom i huset hos Niels Hemmingsen. 1554 rejste han udenlands, blev samme år immatrikuleret ved universitetet i Wittenberg og studeredederefter i Frankfurt an der Oder og i Löwen. Efter sin hjemkomst blev han ansat i kancelliet og benyttedes til flere diplomatiske hverv. I 1573 blev han kongelig kansler og blev 15/4-1588 valgt til medlem af det regeringsråd, der skulle styre riget til Christian IV var blevet myndig. Samme år forlenedes han med Lekkende og 1592 tillige med Thistedgaard.
_________________________
Niels Kaas
Kansler. f. 1534 på Staarupgård ved Skive, d. 29.6.1594, søn af Niels Kaas til Staarupgård og Taarupgård og hustru Anna Bjørnsdatter Bjørn.
I Viborg skole til 1549, derefter i huset hos teologen Niels Hemmingsen i København, studerende historie og statsret ved Wittenbergs universitet i Frankfurt a.d. Oder og Louvain 1554-60, sekretær i kancelliet 1560, kst. i kanslerembedet ved Johan Friis' død dec. 1570, aflagde kanslereden 1571, udnævnt 1573, tillige øverste leder af Københavns Universitet s.m. to andre rigsråder, medl. af formynderstyret for den umyndige Chr. IV efter Fr. II's død 1588.
Virkede som kansler særlig inden for kirke- og skolevæsenet og i udenrigspolitikken , deltog i en række grænsemøder med svenskerne i årene 1572-91, gennemførte bl.a. Odenseforliget 1579 om de slesvigske hertugers lenspligt, fastholdt sin fredspolitik udadtil og optrådte indadtil som mægleren i stridighederne mellem formynderstyrelsen og enkedronning Sophie. Skaffede Københavns Universitet det første professorat i historie og støttede tidens største videnskabsmand Anders Sørensen Vedel og Tycho Brahe samt bl. a. teologen Hans Poulsen Rosen og matematikeren Thomas Fincke.
Fik flere husbesiddelser, bl.a. Skt. Knuds kloster i Odense 1573, Asmild kloster i Jylland 1577 og Lekkende i Sydsjælland 1588.
________________________
Niels Kaas (1535-94) var leder af den rigsrådsregering, som da Frederik II døde på Antvorskov 4/2 1588 overtog styret, fordi sønnen Christian IV først blev 11 år ugen efter faderens død. Kaas var blevet kongens kansler i 1570 lige før Den nordiske syvårskrig sluttede. Han afløste Johan Friis.
Niels Kaas overtog først i 1573 officielt embedet som kansler. Han var en lærd mand, som i modsætning til forgængeren Johan Friis og rigshofmesteren Peder Oxe ikke var så standsbevidst. Og han var heller ikke ude på at opnå personlige fordele, herunder at rage gods til sig. Rentemester blev Christoffer Valkendorf. Formynderregeringen styrede Danmark og Norge klogt, holdt fred med alle naboer, sparede op frem for at sætte en masse i værk, udbyggede flåden, og Niels Kaas har ry for at være ærlig, loyal og af høj moral. Han var titulær ærkedegn i Roskilde, så her fik han noget af sin løn. Han døde i 1594, 69 år gammel. | Kaas, Niels (I4115)
|
10517 |
Rigsråd, 1450-64 Lensmand på Riberhus | Nielsen, Ludvig (I2249)
|
10518 |
Rigsråd, Admiral | Skram, Peder (I3811)
|
10519 |
Rigsråd, Høvedsmand i Jylland | Lunge, Ove Vincentsen (I2909)
|
10520 |
Rigsråd, Lensmand på Hagenskov | Walkendorff, Henning (I2829)
|
10521 |
Rigsraadsmedlem | Marsvin, Jørgen (I2671)
|
10522 |
Rigsraadsmedlem (1572-1581) | Marsvin, Jørgen (I3816)
|
10523 |
Ritmester | Rathlou, Henrik von (I5463)
|
10524 |
Ritmester | Lange, Anders (I5862)
|
10525 |
Ritmester | Rathlou, Joachim von (I5988)
|
10526 |
Ritmester | Rathlou, Asmus von (I6133)
|
10527 |
Ritmester | Reventlow, Otto von (I6431)
|
10528 |
Ritmester | Pogwisch, Otto (I6483)
|
10529 |
Ritmester | Qualen, Hans (I6539)
|
10530 |
Ritmester | Buchwald, Joachim Christoph von (I6657)
|
10531 |
Ritmester | Rathlou, Wolf von (I6732)
|
10532 |
Ritmester | Pogwisch, Cai (I7216)
|
10533 |
Ritmester | Schubart, Johan Valentin (I7386)
|
10534 |
Ritmester | Pogwisch, Frederik Christian (I8108)
|
10535 |
Ritmester | Pogwisch, Bendix (I8622)
|
10536 |
Ritmester | Flindt, Christian Frederik Ferdinand (I11605)
|
10537 |
Ritmester | Jørgensen, Harald Julius (I12428)
|
10538 |
Ritmester ( Hæren - Forsvaret ) | Schaffalitzky de Muckadell, Erik Oscar Baron (I15137)
|
10539 |
Ritmester ( Hæren - Forsvaret ) | Moltke, Frederik Josias Valdemar Otto Greve (I14455)
|
10540 |
Ritmester ( Hæren - Forsvaret ) | Moltke, Ove Christian Ernst Greve (I23125)
|
10541 |
Ritmester ( Hæren - Forsvaret ), Godsejer | Moltke, Greve Adam Gottlob Ditlev (I11526)
|
10542 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Rosenørn-Lehn, Carl Frederik Gustav (I17544)
|
10543 |
Ritmester i de tyske landstyrker, Godsejer | Moltke, Carl Ferdinand Ludvig Greve (I23599)
|
10544 |
Ritmester i Hertugen af Holsten-Gottorps regiment i Prinsen af Oraniens hær | Wonsfleth, Ernst Christoph (I6339)
|
10545 |
Ritmester i Randers | Reventlow, Friedrich von (I8744)
|
10546 |
Ritmester, "R.* D. M." | Schaffalitzky de Muckadell, Erik Oscar Baron (I15137)
|
10547 |
Ritmester, 1808 chef for 2 batt. af sjællandske skarpskyttekorps
Claus Otto Christopher til Vindeby og Marienthal (solgt 1800) samt Lancken i Meklenborg, f. 10. Sept. 1768, død 26. Okt. 1826 paa Pederstrup; g. 4. Maj 1794 m. Frederikke Juliane Baronesse v. Hammerstein, f. 14. Nov. 1770 paa Castorf, f 13. Juli 1804 i Kiel.
| Qualen, Claus Otto Christopher von (I10812)
|
10548 |
Ritmester, Oberst | Ahlefeldt, Henrik von (I6314)
|
10549 |
Ritmester, Provisor for Malchow Kloster | Knuth, Jacob Ernst von (I6366)
|
10550 |
Rodsteen, Jens, 1633-1706.
Admiral, Broder til efternævnte Marqvard R. 1657 udnævntes han til Skibskapitajn, men havde forinden tumlet sig i Udlandet og var naaet endogsaa til Asien og Ægypten. I Krigen 1657-60 var han i forskjellig Virksomhed til Søs og erobrede en svensk Skude ved Malmø. 1665 forfremmedes han til Schoutbynacht, 4 Aar senere til Viceadmiral samt Assessor i Admiralitetet; 1670 erholdt han sammen med Cort Adeler og Niels Juel Eneret til Handel paa Gred til Christian V; 1675 var han først Eskadrechef i Hovedflaaden under Adeler, senere blokerede han med den hollandske Admiral Binckes, og underlagt sin Broder Marqvard, Wismar. Det paafølgende Aar havde han først en Kommando i Kattegat, sluttede sig senere til Juel i Østersøen og deltog i Slagene ved Trelleborg og Øland. Han nævnes dette Aar og fremdeles som Admiral, har ogsaa samme Gage som Broderen, men hans formelle Udnævnelse til denne Charge kjendes ikke.
1677 tog han som Eskadrechef Del i Slaget paa Kjøge Bugt; det paafølgende Aar var han med Niels Juels Flaade ved Kalmar Sund og senere ved Rygens Erobring. 1679 havde han med en Eskadre Station i Sundet, hvor der imidlertid ikke forefaldt noget nævneværdigt. Sammen med sin Broder afskedigedes han efter Fredslutningen med Løfte om at blive befordret i civilt Embede, men dette Løfte opfyldtes aldrig
R. ejede i Kjøbenhavn den store Gaard, der 1682 solgtes til Søkvæsthus (i den nuværende Kvæsthusgade). Han døde 1706; blev gift 1668 med Sophie Amalie Gersdorff, Datter af Joachim G. (V, 621). Med hende fik han Hovedstrup (ved Aarhus), som han ombyggede 1681 og kaldte Rodsteenseje.
| Rodsteen, Jens (I7274)
|
|