| |
Match 11,051 til 11,100 fra 11,373
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 11051 |
til Depenau og Perdöl (købt 1593 sammen med broderen), svarede 1577 Tyrkerskat af Depenau, huldede 1580 i Odense, dræbte 1582 en Pommersk adelsmand von Luckow, hyldede 1588 og 1592, betalte 1602 Tyrkerskat af Depenau, solgte 1604 sin part af Stendorf, købte 1608 et hus i Plön, 1616 ved hertug Johan Adolfs ligbegængelse, vistnok død 1621.
| Sested, Ove (I13777)
|
| 11052 |
til Depenau, nævnes 1550 med Broderen som Ejer af Depenau med Stolper Sø samt Halvdelen af Stendorp, betalte 1558 Romertog af Depenau, skrives i Landregistret for 1564 til Depenau, førte 1566-69 for Hertug Hans Klage over Broderen, der voldelig var brudt ind i hans Del af Stendorf, og efter dennes Død med Enken, der vilde sælge sin Del af Stendorf til Povl Rantzan; han pantsatte i Omslaget 1572 sin Part af Stendorf til sine Kreditorer. Begge Ægtefællers Epitafium af Træ med endnu velbevarede Farver i Eutin Kirke.
| Sested, Poul (I3622)
|
| 11053 |
til Eskjær, Havnø og Møllerup (Sønder H. Dyrs) som han 1618 købte af Eggert Kaas. | Lykke, Iver (I5630)
|
| 11054 |
til Faddersbøl (Hundborg Herred) og Rosendal (Luggude Herred, Sverige), nævnes 1615, 1617 Erkedegn i Trondhjem, skrives 1621 til Skovsgaard og fik da Bestalling som Skibschef, frasagde sig 1624 Arv og Gjæld efter sin Broder Eggert, var s. A. Admiral, blev 1625 taxeret til 158 Tdr. Hk., var 1630 Underadmiral, 1635 afsk. fra Flaaden, skjødede 1636 Faddersbøl til sin Broder Iver Kaas og overtog 1637 Rosendal, var 1644 atter Skibschef, deltog i Slaget paa Kolbergerheide, nævnes 1655 i Adelsmandtallet. | Kaas, Stalder (I5745)
|
| 11055 |
til Fahren og Goldebeck (—1635);
siges ruineret 1637 (til Maslow);
| Reventlow, Achim (I5214)
|
| 11056 |
til Fahren, var Panthaver af Jesendorf | Reventlow, Hartvig (I6139)
|
| 11057 |
til Fideikommisgodset Breitenburg, f. 15 Maj 1876 paa Pronstorf, preuss. Kmhr., Ritm. og fhv. Regeringsassessor, Verbitter for Klostret Itzehoe og første Prælat for det slesvig-holstenske Ridderskab, Æresborger ved Kiels Universitet. | Rantzau, Rigsgreve Hans Kaspar Kuno Friedrich (I15540)
|
| 11058 |
Til Gallentin, solgte sin Andel til Fætteren Christoph Reventlow, maatte 1574 flygte fordi han havde dræbt Hans von Braelstorf, opholdt sig længe hos Joachim Brockdorff paa Gaarz. | Reventlow, Arend (I4079)
|
| 11059 |
til Grevskabet Knuthenborg & Stamhuset Lerchenfeldt | Knuth, Lensgreve Eggert Christoffer (I13841)
|
| 11060 |
til Grumtoft (Lundsgaard), Husby H. (til hvilket han skrives 1564—83 og som siges at være kommet til ham med Jørgen von der Wisch' Datter), angives paa nogle Stamtavler at være Søn af Ove (ældste Søn Claus opkaldt efter Bedstefaderen), f. 1523, 1572 Amtmand i Tremsbüttel, 1576 i Kiel, hvilket Amt han sammen med Warleberg havde i Pant, hyldede 1580, levede endnu 1537.
Gift
1° m. N. N. von der Wisch;
2° før 1575 m. Dorothea Heesten (Forældre: Michael H. til Rethwisch og Anna Leve), »pessima mulier«, 1592 ved Hyldingen med sine Stifsønner Michael og Hans (g. 2° 6 Sept. 1593 m. Otte Emmiksen til Steensgaard, f. 1531 død 6 Juli 1594). | Rantzau, Andreas (I16647)
|
| 11061 |
til Lindau, testamenterede 1620 som Enke Lindau til sin Brodersøn Bertram Reventlow, købte 1622 Avisgaarden Kiesby i Boren Sogn, førte Proces mod Frantz Rantzau til Nütschau, der 1631 i Kroen i Nortorf havde dræbt hendes eneste Søn Christian Rathlou, død 1650, bis. 8 Juli fra Ekernförde Kirke. Gift m. Amtmand paa Maarkjær Moritz Rathlou død 1617-18, bis. i Boren Kirke.
| Reventlow, Dorothea (I5588)
|
| 11062 |
til Moesgaard og Østergaard (Ning H.), var 1531 kgl. Sekretær og Fodermarsk, fik 1532 Ventebrev paa Darum K. i Ribe Len og Præsentats paa Gjelsted Kloster (Vends H.) —1535; førte 1537 Proces m. Fru Maren Anders Jacobsens, og 1551 (til Østergaard) t. Vitth. m. Christiern Steen, forhandlede s. A. m. Hertug Hans om Mageskifte af Tvedsgaard m. Oregaard paa Fyen, trættede 1557 m. Svogeren Povl Abildgaard mod Godske Rantzau om Oregaard, havde 1558 Aaby Præbende i Aarhus Domkirke.
__________ | Ulfeldt, Just (I3390)
|
| 11063 |
til Ovelgönne (1628—36); imm. 1622 i Rostock, 1626 i Orleans, 1630 i gottorpsk hoftjeneste, samme år ved hertug Frederik af Holsten-Gottorps formæling i Dresden, 1631 ved prinsesse Sophie Augustas dåb, 1633 ved hertug Joachim Ernst af Plöens bryllup, 1635 ved prins Frederiks dåb, lånte 1641 af sin svoger Henrik Rantzau 2000 Spd. mod pant i Övelgönne, i gården i Neustadt, i sin andel i Skjersø og nogle bønder i Skåne. | Pogwisch, Ditlev (I19002)
|
| 11064 |
til Rixdorf (erhvervet af Broderen), Schöneweide (købt af Hr. Johan Rantzau, blev 1542 af Otto Rantzau til Neuhof indstævnet for Kammerretten i Speier for uretmæssig Tilegnelse af Schöneweide), Stelböck i Selent Sogn (1528 Ventebrev af Hertugen, overdraget 1543 arveligt af Kong Christian III) , Dristorf (købt af Bertram v. Ahlefeldt, mageskiftet mod Jerpelundgaard ved Flensborg), Lammershagen og Lindved
Født. o. 1495, medforseglede 1518 Hertug Frederiks og Prinsesse Sophies Ægtepagt og 1522 Overenskomsten mellem Lübeck og Hertugdømmerne og var da Ridder, hyldede 1523 (14 Apr.) Hertug Frederik paa Gottorp, deltog i Københavns Belejring, beseglede 1525 (til Rixtorp) Kong Frederik og Hertug Christians Skøde paa Hanerau til Clement v, der Wisch, 1526—30 Amtmand i Segeberg, 1526 selvanden Kong Frederik I's Sendebud ved Mødet i Segeberg til Afslutningen af en Reces mellem Kongen og Lübeck vedrørende Bornholm, 1533 Raad og Amtmand paa Gottorp, beseglede 5 Dec. den fornyede Union mellem Danmark og Hertugdømmerne og da Amtmand i Tønder (-1537), s. A. af Kong Frederik sendt til Forhandlingerne i Gent, der førte til Afslutningen af en Forbundstraktat mellem Danmark og Nederlandene, gyldig i 30 Aar,
Havde 1535—61 Torning og Lille Tønder samt Østerland Føhr i Pant for 4000 Mk.; var sammen med Hr. Johan Rantzau Leder af Bevægelsen for at bibeholde de fælles Raader i Hertug-
dømmerne, førte 1542 paa Kong Christian III's Vegne For- handlingerne om Afslutningen af en Traktat mellem Kongen og de pommerske Hertuger, traadte i Nov. 1545 tilbage som Landmarskal og Raad paa Grund af Kongens Modstand mod hans ovfr. anførte Opfattelse og gik over i Hertug Hans' Tjeneste, beseglede 1549 Forliget i Assens, deltog 1550 i Forhandlingerne med Ditmarsken paa Kuxwall og var 1551 Statholder i Hertug Hans' Fraværelse; 1546—60 hertugelig Amtmand i Rendsborg og indtil 1557 tillige paa Femern,
Deltog endnu 1559 i Toget mod Ditmarsken Død o. 25 Okt. 1569, bgr. i Lebrade Kirke, hvor hans Grav endnu ses med en Metalplade, paa hvilken hans egen, hans Søn Gabriels og hans to sidste Hustruer er fremstillet.
Gift 1° o. 1518 m. Anna von Ahlefeldt (F.: Henrik v. A. til Torning og Pronstorf og Catharine Buchwald), f. 3. S. e. Paaske 1488 f 1530; 2° m. Anna Buchwald (F.: Otto Buchwald til Wensin og Benedikte Rant- zau) t 1546; 3° m. Margarethe Rantzau (F.: Otto R. til Bülck og Anna Breide) f 1550; 4° m. Margarethe Rantzau (F.: Claus Rantzau til Rastorf og Catharine) død 1594.
| Reventlow, Iven (I3558)
|
| 11065 |
til Stamhuset Nørholm
Christine Marie, f. 1752, blev 1777 gift med afgaaet Major, Ejer af Hersomgaard, Christian Rosenørn;
Brylluppet stod paa Lunderup, hvor hendes Moder boede som Enke. Indtil 1790 boede Rosenørn med sin Hustru paa
Hersomgaard og dér fødtes deres sex ældste Børn; kun den yngste Søn, Leopold, er født paa Nørholm, hvortil de
flyttede 1790 eller 1791, da denne, til Stamhus oprettede Ejendom, ved hendes Morbroder Andreas Charles
Teilmanns Død kom i deres Besiddelse, ifølge hans Testamente.
Den samme gode, kjærlige Natur som Broderen, har ogsaa Søsteren havt; alle Breve fra og om hende bære det
enslydende Vidnesbyrd, baade om den ømme og inderlige Kjærlighed hun bar til sine Nærmeste og om hvor elsket
hun var af dem. Fra hendes Søster findes et Fødselsdagsvers, der ogsaa bærer sit Vidne frem om Søstrenes
indbyrdes Kjærlighed. Det begynder saaledes:
»Er det den sande Lykke her paa Jorden
at skabe rene Glæder rundt om sig,
Dig denne skjønne Lod til Del er vorden
og dobbelt Du idag er lykkelig;
thi skjøndt imellem alle Dine Dage
ej een svandt ubrugt, uvelsignet hen,
med syvfold Fryd vi dog den Dag modtage,
da Du blev skjænket os af Himmelen.
Med frydfuld Stolthed hver af Dine nyder
det skjønne Syn af alt Dit sjældne Værd
og dvæler ved enhver af Dine Dyder
og føler henrykt, at han Dig er kjær«, —
og underskrives:
»Din erkjendtlig forbundne
Den 8de Juni
Charlotte.«
Et »Sagn« fortæller om, hvorledes Christine Marie engang, da en fornem Herre, der var Gjæst ved hendes Bord,
begyndte at drive Spot med Kristendommen, forstod at standse hans Vittigheder paa en stilfærdig Maade, idet
hun blot spurgte: »om Hs, Højvelbaarenhed vilde blive ved paa den Viis? — I saa Fald vilde hun først lade sine
Børn gaa fra Bordet«. — Fornøjeligt Vidnesbyrd om, at hendes Sind har været sundt og friskt, kommer frem i et
Brev, hvori en for Bagtalelse udsat Person omtales. Med kjendelig Morskab citerer hun, og anbefaler
Vedkommende, »Salig Frøken Pallene Gersdorfs ikke fine, men sande, Trøst i sligt Tilfælde: lad dem gnave i min
Bag, — derfra naar de saasandt ikke saa hastig til mit Hjærte!«
Otte Aar efter hendes Død skriver hendes ældste Svigerdatter i sin Dagbog:
13/12 25. »Det er idag 8 Aar siden Gud hjemkaldte min uforglemmelige Svigermoder; maatte hendes milde,
fredelige Aand stedse omsvæve os, hun Alle havde saa kjære, og forene os Samtlige i Endrægtighed og
Kjærlighed!«
Hendes tre gifte Sønner opkalde Alle flere Aar efter hendes Død hver sin førstefødte (og eneste) Datter efter
hende, og hele Slægten veed intet bedre at ønske de Smaa, end at de med Navnet maatte arve hendes blide,
kjærlige og gudhengivne Sind.
1812 mistede hun sin Mand, hvilket hun i hans Bibel, hvor han selv havde opskrevet de vigtigste Data af sit
Liv, indfører paa den enkle, inderlige Viis, som svarer saa godt til — og passer i — hele hendes Billede:
»1812 d. 27de Febr. døde denne min trofaste Mand, mine Børns retskafne Fader, efter 2de Dages Sygeleje til
uerstatteligt Tab for os. O Gud, saa mangen Glædes Sti, Du hidtil lod mig vandre! hvor mangt et Uvejr drog
forbi, der ramte tusind Andre. Saa tidt mit Legem og min Aand blev signet ved Din runde Haand, og naar jeg bad
da hørte Du; O, saa kom mig da og nu, med mine Faderløse ihu! Og hjælp os, hjælp os Herre! saaledes at
udholde, at vi omsider maa naa Maalet og samles i Din Glæde med Den og De vi her elskede !!!«—
Sønnen Carl Gustav var strax tilrede til at hjælpe Moderen med Styrelsen af Godset, og da han 1814 fik Embede,
traadte den yngste Søn, Leopold, til. 1817 døde hun paa Nørholm i sit 66de Aar, og jordfæstedes paa Thorstrup
Kirkegaard.
Kilde: Om Slægten Wormskiold (1757-1871), Fjorten Silhoutter.
https://slaegtsbibliotek.dk/909755.pdf | Wormskiold, Christine Marie (I10580)
|
| 11066 |
til Søbo, var 1518 Medudsteder af et Tingsvidne paa Baag Herredsting, 1520 forlenet m. Salling H., 1523 Lensmand paa Næsbyhoved, gjorde 1524 Lovhævd paa Søbo, kaldte sig 1526 Anders Retløff, 1527 —30 Høvedsmand paa Dragsholm, kaldes 1528 Anders Reventlow, s. A. bl. Adelige forskrevne at møde i Holsten, falden 1535 for Assens, bgr. i Jordløse Kirke. Gift m. Sidsel (F.: Niels Lange til Knudsbøl, Søn af Mogens Lange og Fru Ide Juelsdatter, og Anne Saxtrup, Datter af Hr. Knud Saxtrup og Fru Birette Lykkesdatter af Halmstad) død 1553 paa Søbo, bgr. i Jordløse K. | Reventlow, Anders Jacobsen (I2807)
|
| 11067 |
til Søbo.
Imm 1550 i Leipzig, 1552 i Wittenberg. Fik 1554 med sin broder Knud bevilling at måtte det kronens gods i salling, som deres moder havde haft i pant. 1561 forlenet med et kannikedømme i roskilde Domkirke, skulle, når han ikke er i Kancelliet residere ved domkapitlet. S.a. bevilling for Erik Bille at indløse fra ham den part i Salling H., som han havde i pant.
| Reventlow, Jacob (I3418)
|
| 11068 |
til Tovskov (ved Hyldingen 1580) og Solvig (1583) mageskiftet mod Tovskov, imm. 1581 i Strassburg, 1583 i Siena, 1588 dansk Hofjkr. død 11 April 1589, begr. i Haderslev.
Gift m. Dorothea Rantzau (Fader: Christopher R. til Quarnbek), der 1592 skænkede Kalken og Disken i Hoptrup Kirke; hun afstod 1601 Solvig til Hertug Joh. Adolf med Brødres og Søn Henriks Samtykke | Rantzau, Melchior (I4001)
|
| 11069 |
til Vraagaard | Nissen, Peter (I3940)
|
| 11070 |
TITEL: af Huset Hohenberg
| Reitzenstein, Cathrine Magdalene von (I7689)
|
| 11071 |
TITEL: Amtmand, kammerherre
Hans Christian Joachim Cederfeld de Simonsen (24. september 1817 i Odense – 24. juli 1906) var en dansk amtmand og politiker, far til H.C.F.W. Cederfeld de Simonsen.
Christian Cederfeld de Simonsen blev født i Odense 24. september 1817 som søn af stiftamtmand Hans Vilhelm Cederfeld de Simonsen. Noget over et halvt år efter, at han var blevet student, succederede han (5. maj 1836) i besiddelsen af Stamhuset Erholm og Søndergårde på Fyn. Han fortsatte imidlertid studeringerne og blev i 1840 juridisk kandidat. Året efter ansattes han i Rentekammeret, hvor han forblev til 1848; kammerjunker blev han 1841. Cederfeld de Simonsen deltog derefter som kongevalgt medlem i den grundlovgivende Rigsforsamlings arbejder. Efter at han i 1855-56 havde været konstitueret stiftamtmand over Fyens Stift, var han fra 1856-1867 amtmand over Svendborg Amt. I 1878-1886 var han fra 6. Landstingskreds valgt til Landstinget, og han havde i en del af denne periode sæde i Rigsretten. Han blev i 1851 kammerherre og i 1888 Kommandør af Dannebrog.
Cederfeld de Simonsen har ikke hørt til forgrundsfigurerne i vort offentlige liv, men hans solide dygtighed og sympatiske personlighed have givet ham en smuk position både på hans embedsbane og i hanspolitiske virksomhed. Han ægtede 6. juni 1857 Marie Charlotte Frederikke Uldall (f. 1837), datter af etatsråd, fysikus Uldall i Holbæk og Elisabeth Johanne Sophie f. Sick.
| Cederfeld de Simonsen, Hans Christian Joachim (I13366)
|
| 11072 |
TITEL: Arpshagen og Goldbeck
| Plessen, Wipert von (I19728)
|
| 11073 |
TITEL: Baron
stilling attaché, godsejer. Tilhørte tysk rigsadelsslægt. Kammerjunker, sekondløjtnant i Livgarden. Fik en stor del af sin opdragelse i Danmark, moderens hjemland. Ejede 1910-17 herregården "Astrup" ved Jyderup; derefter attaché ved det danske gesandtskab i Berlin, senere leder af det danske paskontor sst.
Berlingske Tidendes nekrolog:
Fra Berlin er indløbet Efterretning om, at Attaché ved det danske Gesandtskab, Kammerjunker, Baron Christian Eduard von Lotzbeck er afgaaet ved Døden, godt 36 Aar gammel.
Baron Christian von Lotzbeck var yngste Barn af bayersk Kammerherre, Friherre Eugen von Lotzbeck, og den danske Komtesse Malvina Reventlow, Søster til bl.a. den forhenværende Gesandt Greve Ferdinand Reventlow. Hans Moder, der afgik ved Døden for et Par Aar siden, opholdt sig meget i sit Fædreland, og her fik den unge Friherre en stor Del af sin Opdragelse, og blev Løjtnant i Garden, hvor han endnu stod i Forstærkningen.
En Tid ejede han Herregaarden "Astrup" ved Jyderup, som han senere solgte til Professor, Dr. med. Jens Schou, og modtog herefter Stilling som Attaché honorahe ved Gesandtskabet i Berlin og senere som Leder af det danske Paskontor i den tyske Hovedstad. De tyske Blade roser ham for den Takt og Elskværdighed, han i denne Stilling lagde for Dagen og udtaler sig i det hele taget paa den mest sympatiske Maade om den i berlinske Kredse meget afholdte unge danske Embedsmand.
Baron Lotzbeck's mange Venner her i Danmark vil modtage Efterretningen om hans Død med Vemod.
| Lotzbeck, Christian Eduard von (I13853)
|
| 11074 |
TITEL: baronesse
https://www.pinterest.com/pin/263531015669458227/
Den moderigtige hvide chemisekjole af netteldug - stof af nældefiber - har sandsynligvis været båret af baronesse Eleonora Sophie Rantzau (f. 1779), da hun i 1797 blev gift med lensgreve Preben Bille-Brahe, Hvedholm. (Nationalmuseet) | Rantzau, Eleonora Sophie (I10082)
|
| 11075 |
TITEL: Baronesse
I Vibeke og Erik Juel-Brockdorffs ejertid "blomstrede Hindemae op, idet de fik antikviteter ind på hovedgården. De boede på Hindemae Mølle... og indretningen med fremragende god smag og kultur var hendes værk, ligesom den mønsterværdige have."
| Lotzbeck, Vibeke Marie Malvina von (I15864)
|
| 11076 |
TITEL: Comtesse
Hans Schack 2. bliver sammen med sine 2 koner begravet i krypten under alteret, som rantzauerne havde fået indrettet. I krypten står der i dag 3 sarkofager, men det er et spørgsmål, hvormange mennesker, der er i dem. Greven er - tidlige har han kunstige sølvarm også ligget ovenpå kisten. Den 2 kone - den onde Anna Sophie også. Men om den første kone - Anna Margrethe - er der, er et spørgsmål.
Anna Margrethe f. Reventlow - elskede nemlig ikke sin grev Schack. Familieren have planlagt ægteskabet hen over hendes hoved. Hun elske i st.f. sognepræsten i Aller. Før hun bliver gift med Schack, skal hun imidlertid i hemmelighed være blevet gift med sin præst. Schack er jo, som jeg sagde, en meget optaget mand - og når han er væk - tager hun til Aller. Anne Margrethe bliver gravid - det er problem, men heldigvis - fortæller historie - dør hun i barselssengen sammen med barnet. Hun bliver hensat i krypten, og så er den historie slut.
MEN vi ved, at hun rent faktisk lever videre som præstekone 18 år i Aller - så hvis der er nogen i hendes kiste, hvem mon det så er.
Der er flere historier om hende - hun får barnet, men tager straks efter fødslen livet af det - måske godt nok, hvis der kan være tvivl om faderen. Hvad sker der så - jo djævelen kommer for at hente hende. Det her sker på Gram slot, som også tilhører Schack. Nu er hun ikke så villig til at følge med djævlen - så hun får fat i præsten. Han ved ikke hvad han skal stille op, så han henter sin kollegafra Fole, som har mere forstand på den slags. Fole-præsten tilbyder djævelen, at han må få Anna Margrethe med, når de 2 stearinlys, som står på bordet, er brændt ned. Det går djævelen ind på - så længe kan han godt vente. Men præsten er smart - han slukker straks lysene - altså brænder de ikke ned - og djævelen får hende ikke med. For nu, at lysene ikke siden skal brænde ned - murer han dem ind ikirkevæggen. Så slår et lyn ned i kirken - kirken brænder af - dermed også lysene - Anna Margrethe må så være blevet hentet. Da Gram kirke for nogle år siden blev restaureret, kunne man se, at lynet rent faktisk havde slået ned i kirken - men i væggen fandt man 2 lys, som ikke var brændt ned.
Kilde: (linket virker ikke)
http://www.sitecenter.dk/moegeltoender-kirke/historienlang/ | Reventlow, Komtesse Anna Margrethe (I7413)
|
| 11077 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Reventlow, Sibila Maria (I19514)
|
| 11078 |
TITEL: Erektor af grevskabet Hardenberg Reventlow
Godserne gik ved moderen Juliane F. C. Hardenberg (f. Reventlow) over til Sønnen Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow, der giftede sig med Jeanette Caroline von Reitzenstein og tog Bolig paa Krænkerup. Istandsættelsen af den forfaldne Hovedbygning, som Faderen havde begyndt paa, blev nu genoptaget med Kraft; de gamle røde Tagsten forsvandt og erstattedes af blaa glaserede, og Vinduerne med de blyindfattede Ruder blev med Undtagelse af Taarnene forandret til franske Vinduer, en pyntelig Bro af huggen Granit afløste den gamle Vindebro af Træ , som førte over Graven udfor Porten, og Laden flyttedes bort fra sin Plads nord for Hovedbygningen, hen bag Peder Brahes Stald; endelig blev det Indre ganske ombygget efter Tidens og Smagens Fordringer.
I Aaret 1798 afhændede Hardenberg med kongelig Tilladelse Stamhuset Frisenvold, imod at erhverve andet Gods. Han købte derefter Fjellebro i Fyen, som han dog straks efter solgte til Grev Holck-Winterfeldt, der fik Tilladelse til at substituere Baroniet Wintersborg med dette Gods; i Stedet fik Hardenberg Wintersborg og Sæbyholm, af hvilke han solgte det første, medens Sæbyholm og Christiansdal i Branderslev Sogn ved Nakskov, som han samtidig købte, skulde træde i Stedet for Frisenvold; hertil kom endelig Krænkerups Nabogaard Nielstrup i Vaabensted Sogn, som ligeledes blev købt og lagt til Stamhuset. Da denne sidste Gaard var erhvervet, og det tidligere indledede Mageskifte med Engestofte var bragt til Afslutning, kunde Arbejdet med Udskiftningen genoptages, og det gennemførtes overalt paa Godserne i Løbet af den første Snes Aar af det nittende Aarhundrede. Den dermed følgende Udflytning, der foretages i meget stort Omfang, kostede mange Penge, og Hardenberg ofrede desuden betydeligt paa forskellige andre Forbedringer, navnlig med Hovedgaardenes Drift, hvor han anstillede mange Forsøg med nye Kornsorter og Dyrkningsmaader, som ikke altid gav et heldigt Resultat. Forholdene for Landbruget var i Aarene efter Kielerfreden meget ugunstige, og da Hardenberg ikke blot ved sin Tiltrædelse havde maattet overtage Moderens betydelige Gæld, men ved Faderens Død i 1822 fik en lignende Arv, var hans økonomiske Stilling i de senere Aar af hans Liv meget trykket. De preussiske Stamgodser, han kom i Besiddelse af efter Faderen, blev sat under Administration, og det samme var Tilfældet med de holstenske, medens der for de lollandske maatte ansættes en særlig Skatteopkræver, der sørgede for, at Skatterne af Bøndergodset indbetaltes til Staten.
Af disse sidste Godser, Stamhuset Krenkerup og Godserne Nielstrup, Sæbyholm og Christiansdal , oprettedes i Aaret 1815 Grevskabet Hardenberg-Reventlow, og Hardenberg ophøjedes i den danske Grevestand med samme Navn, medens Hovedsædet desværre maatte ombytte sit historiske Navn med Besidderens, og siden har været kaldet Hardenberg. Grevskabet, der naturligvis, lige saa lidt som de andre, i en saasen Tid oprettede Len, fik Skattefrihed, omfattede ca. 2500 Tønder Hartkorn, og deltes naturligt i et østre Distrikt, Hardenberg, Rosenlund, Nørregaard og Nielstrup, og et vestre, Sæbyholm og Christiansdal.
Efter at den første Grevinde Hardenberg, der var overordentlig elsket og afholdt paa Godset, var død i Aaret 1819, ægtede Grev Hardenberg et Par Aar senere sin Kusine Emma Louise Frederikke Georgine Hardenberg, der overlevede ham. Selv døde han paa en Rejse i Tyskland i Aaret 1840, og, medens de preussiske Majoratsgodser gik over til en anden Linie af den Hardenbergske Slægt, tilfaldt det lollandske Grevskab hans eneste Barn, Datteren af første Ægteskab Ida Augusta Hardenberg-Reventlow, der da var over 40 Aar gammel og Enke efter Grev Harald Holck . Gælden var stor, og den nye Besidderinde maatte sælge alt, hvad der var af Allodialejendomme, hvoriblandt de holstenske Godser og et Hus i København, og lægge Styrelsen i faste og kyndige Hænder. Selv opholdt hun sig meget i Udlandet, men kom dog jævnlig til Hardenberg, navnlig efter at hun havde indgaaet nyt Ægteskab med Grev Christian Gersdorff, der holdt meget af Stedet og særlig tog sig af Haven, som i hans Tid havde en kort Glansperiode, hvorom det smukke Mindesmærke over ham, som Ida Augusta rejste, er et synligt Vidnesbyrd. Nogle Aar efter hans Død ægtede hun sin tredie Mand, en italiensk Lykkejæger ved Navn Almaforte, der var bleven adlet af den sardinske Regering og nu gjordes til dansk Greve; ogsaa ham overlevede den livskraftige Dame, og færdedes ogsaa i sin tredie Enkestand meget i Udlandet, hvor hun døde i Aaret 1867. | Hardenberg-Reventlow, Greve Christian Heinrich August (I11173)
|
| 11079 |
TITEL: Freiherr
Eugen Freiherr von Lotzbeck (* 24. Februar 1882 in München; † 22. Mai 1942 in Assenhausen) war ein deutscher Springreiter.
Lotzbeck wurde geboren als Sohn des bayerischen Reichsrats Eugen Freiherr von Lotzbeck und der Malwina geb. Gräfin von Reventlow.[1] Er war als Major Lehrer an der Kavallerieschule der Reichswehr in Hannover. Bei den Olympischen Spielen 1928 in Amsterdam wurde er auf Caracalla zusammen mit Carl-Friedrich von Langen auf Draufgänger und Hermann Linkenbach auf Gimpel Mannschafts-Olympiasieger im Dressurreiten.
| Lotzbeck, Eugen Johan Anton von (I14550)
|
| 11080 |
TITEL: Geheimeråd, Hofmester, Amtmand, Overlanddrost Oldenborg og Delmenhorst
Christoph Ernst von Beulwitz (14. februar 1695 på Lohma – 17. april 1757 i Glückstadt) var dansk gehejmeråd.
Han var søn af Gotfried Christian von Beulwitz og hustru f. Reitzenstein, blev 1738 indkaldt fra Stuttgart, Tyskland for at overtage stillingen som hofmester hos kronprins Frederik, samme år konferensråd, Ridder af Dannebrog og deputeret i General- Landøkonomi- og Kommercekollegiet, fik 1741 ordenen l'union parfaite.
Han var en del af tidens fremspirende oplysningsbevægelse, og efter at den kongelige opdragelse var blevet overladt til andre, kom han i 1743-45 til at beklæde stillingen som amtmand i Sorø. Her engagerede han sig i bl.a. genoprettelsen af byens akademi og udarbejdede en plan for dette. 1745 blev han overlanddrost i Oldenborg og Delmenhorst, samme år gehejmeråd, 1752 amtmand over Steinburg Amt og døde i Glückstadt 17. April 1757.
Han blev gift 1. gang 9. juni 1733 med Bibiane Henriette von Wallbrunn (16. februar 1705 – 16. august 1735), 2. gang 30. juli 1743 med Sophie Hedevig von Warnstedt (18. maj 1707 – 9. august 1768), datter af etatsråd, amtmand Hans von Warnstedt.
_____________________
| Beulwitz, Christoph Ernst von (I8804)
|
| 11081 |
TITEL: Greve
Detlev Christian Graf von Reventlow (* 23. Oktober 1876 in Wittenberg; † 1950 in Pronstorf) war ein deutscher Verwaltungsjurist und Verbandsfunktionär.
Er entstammte der Linie Altenhof und dem auf Gut Wittenberg, heute Ortsteil von Martensrade, ansässigen Ast des Geschlechts von Reventlow. Ernst Emil Kurt von Reventlow war sein älterer Bruder. Nach dem Abitur am Katharineum zu Lübeck studierte Detlev Graf Reventlow Rechtswissenschaft an der Universität Lausanne, der Eberhard Karls Universität Tübingen und der Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin. 1895 wurde er Mitglied des Corps Suevia Tübingen. 1898 legte er das Referendarexamen und 1904 die Assessorprüfung am Kammergericht ab. Er trat in die innere Verwaltung des Königreichs Preußen und war von 1910 bis 1920 Landrat des Kreises Guben. 1921 ging er zum Deutschen Sparkassen- und Giroverband, dessen stellvertretender Geschäftsführer er wurde. Er war Aufsichtsratsmitglied der Märkischen Elektrizitätswerk AG in Berlin.
In erster Ehe war er seit 1912 verheiratet mit Jenny geb. von Dechend (* 1893). Die Ehe wurde 1928 geschieden. In zweiter Ehe heiratete er Edith geb. Engel (* 1894). Der Theologe Henning Graf Reventlow (1929–2010) war ein Sohn aus dieser Ehe. | Reventlow, Greve Detlev Christian von (I14792)
|
| 11082 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Reventlow, Henning Lothar Gert (I18010)
|
| 11083 |
TITEL: Greve af Holsten
| Holstein, Gerhard III af (I866)
|
| 11084 |
TITEL: Hertug
Frederik Christian 1. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg (6. april 1721 – 14. november 1794 på Augustenborg), var en sønderjysk hertug af den oldenborgske slægt.
Frederik Christian var søn af hertug Christian August og hertuginde Frederikke Louise (født komtesse Danneskiold-Samsøe). Han indtrådte i den danske hær, blev 1721 kaptajn og 1742 oberstløjtnant, købte to år senere et regiment, blev 1754 generalmajor, 1758 generalløjtnant og 1761 general.
Ved faderens død 1754 arvede han godserne på Als og i Sundeved, som blandt andet omfattede Augustenborg, Rumohrsgaard, Gråsten, mens Gammelgaard, Sønderborg Ladegård og Rønhave hjemfaldt til kronen. Han måtte tillige overtage en meget betydelig gæld, og hans stærke klager herover bragte kongen til først at bevilge ham en livsvarig pension på 6000 rigsdaler, dernæst til atter at afstå Gammelgaard og at overtage en betydelig del af hans gæld. Det kom dernæst til aftaler om en overdragelse af arveretten til Pløen og Glyksborg til kongen, mod at Frederik Christian 1764 fik Sønderborg Slot med ladegården, Rønhave, Kegenæsgaard og Majbølgaard, samt at pensionen bortfaldt. Ligeledes fik han visse skattelettelser, mens derimod forsøget på at fastholde embedet som guvernør på Als i slægten mislykkedes. Man frygtede at skabe en stilling, som kunne ligne en regerende hertugs. Frederik Christian blev 1749 Hvid Ridder og senere Elefantridder.
Han havde 1762 ægtet Charlotte Amalie Vilhelmine, datter af den sidste hertug af Pløn, Frederik Carl. Hun døde allerede 1770.
| Augustenborg, Frederik Christian af (I9935)
|
| 11085 |
TITEL: Hofastrolog ved Kong Christian III's hof
http://daten.digitale-sammlungen.de/bsb00005296/image_1
Reventlow, Lyder, –1547, Læge og Astrolog, var Søn af Lyder R. til Schalkendorf og Mette Hansdatter Breide. Han studerede i sin Ungdom ved forskjellige udenlandske Universiteter og erhvervede sig Doktorgraden, vistnok 1498, i hvilket Aar han fik en Understøttelse af Hertug Frederik af Gottorp, «da han vilde lade sig vie».
Han har da vistnok været i Hertugens Tjeneste, men kort efter maa den urolige og æventyrlystne Mand have forladt den. 1500 opholdt han sig i Neugard, vistnok Staden af dette Navn i Pommern, og kort efter begav han sig til Kejser Maximilian, ved hvis Hof han nu opholdt sig en Række Aar som Læge og Astrolog. O. 1510 kom han tilbage til Holsten paa et Besøg, og Hertug Frederik fik ham da overtalt til at træde i hans Tjeneste som Livlæge; samtidig forlenedes han med den saakaldte Kongsgaard i Hamborg.
Han virkede, som ovenfor sagt, som Hertugens Livlæge, men tillige nød han stort Ry som Astrolog og Spaamand. Bekjendt er saaledes Fortællingen om, at han i 1515, da han i Hertug Frederiks Følge overværede Christian II’s Bryllup i Kjøbenhavn, ved et Drikkelag spaaede, at Hertugen en Gang skulde blive Danmarks Konge. Ved denne Lejlighed er han maaske ogsaa bleven Ridder, i alt Fald nævnes han som saadan flere Gange i de følgende Aar.
O. 1519 forlod han atter det gottorpske Hof og gik til England, som det synes af Uvilje over, at Hertug Frederik ikke vilde give ham Ret i nogle Ejendomstrætter. I England opholdt han sig til Slutningen af 1526, da han over Holland, hvor han i Middelburg havde en Samtale med den landflygtige Kong Christian II, vendte tilbage til Holsten.
I den følgende Tid var han stærkt optagen af sine Ejendomstrætter. Kongsgaarden i Hamborg var under hans Fraværelse ligefrem bleven forlenet til en anden, men R. gjorde nu Fordring paa at faa den tilbage, hvilket dog ikke lykkedes ham før 1542. Tillige kæmpede han med stor Iver for at komme i Besiddelse af de holstenske Godser Kaden, der havde tilhørt Breiderne, og Gaarz, der var en gammel Reventlowsk Besiddelse, men uden Held.
I øvrigt vides der ikke meget om ham i disse Aar. 1533-34 opholdt han sig paa forskjellige Steder i Danmark og har maaske været i Kong Christian III’s Tjeneste som Læge eller Astrolog. 1538 dræbte han i Nærheden af Altona en Mand, vistnok i Tvekamp, og 1544 opholdt han sig i Lybek. 1545 forlenedes han med Gaarden Hvidøre paa Sjælland og forpligtede sig til at begive sig ind i Riget og bo paa Gaarden. Denne Forpligtelse efterkom han dog ikke, hvilket Kongen i en Skrivelse fra Jan. 1547 lod ham høre. Det er det sidste, vi høre om L. R. Efter nogle, dog ikke ganske sikre, Efterretninger skal han 1546 have begivet sig til Kejser Carl V, der havde kaldt ham til sig i Anledning af en Spaadom af ham om den schmalkaldiske Krig. Paa denne Rejse er han rimeligvis omkommen.
Heinze, Kielisches Mag. II, 131 ff.
Danske Mag. 4. R. III, 232; IV, 249.
Zeitschr. d. Gesellsch. f. d. Gesch. Schlesw., Holst. u. Lauenb. III, 189.
Mitth. d. Vereins f. hamburg. Gesch. IV (1880).
Allg. Deutsche Biogr. XXVIII.
Allen, De tre nord. Rigers Hist. II, 210 f.
Danmarks Adels Aarbog 1893, S. 366.
Voss’ Excerpter i Rigsark.
L. Laursen. (Dansk Biogravisk Leksikon - 1900)
| Reventlow, Lyder (I3055)
|
| 11086 |
TITEL: Hvid ridder, gehejmeråd
til Grünholz (tiltraadt 1731) og Farenstedgaard ved Slesvig (1754—63), født 1698 paa Wesloe ved Lübeck (v. Wickedes Gods), dbt. i Schlutup K.; 1724 Sekltnt. i Eickstedts gevorbne Inf.reg., 1731 kar. Kapitain og afsk. som Oberstltnt., 1754 (30 Sept.) Landraad, 1759 (31 Marts) Kammerherre, 1762 (17 Maj)—1768 Amtmand i Plön og Ahrensbök, 1764 (1 Sept.) hvid Ridder, 1767 (14 Dec.) Geheimeraad.
Han indsatte ved Testamente af 1779 (10 Febr.) sin Broderdatter Frederikke Elisabeth til Universalarving paa den Betingelse, at hendes Ægtefælle, Grev C. M. F. Moltke oprettede sine Godser Nøer og Grönwold til Fideikommis, der skulde tilfalde først Datteren, derefter Svigersønnen, og indskød en Fideikommiskapital paa 110,000 Rdl. Efter Testators Død indløste Grev Moltke ikke Godserne, og ved kgl. Resolution af 1800 ophævedes deres fideikommissariske Kvalitet, medens den Reventlowske Kapital blev staaende i dem (det 1. og 2. nøerske Pengefideikommis) død 28. Okt. 1783 i Kiel, bis. 18 Nov., 86 Aar. | Reventlow, Hvid Ridder, Gehejmeråd Detlev (I9633)
|
| 11087 |
TITEL: Konferentsråd
Han immatrikulerede 1703 i Kiel og var 1730 kammerjunker og 1743 Overhofmester hos Dronning Sophia Magdalene og boede 1748 i Randers. 1749 - 1752 var han amtmand i Husum og Svavested samt Overstaller i Eiderstedt, Everskop og Utholm. 1749 var han Konferenceråd. | Reventlow, Frederik (I8666)
|
| 11088 |
TITEL: Lensgreve, hvid ridder
| Rantzau, Frederik Siegfred (I10707)
|
| 11089 |
TITEL: Lensgreve, Kammerherre
Frederik Ludvig lensgreve Schulin (4. juli 1747 i København – 2. juni 1781 i København) var dansk lensgreve til Frederiksdal og kammerherre. Han var søn af Johan Sigismund Schulin og fader til Sigismund Ludvig Schulin. Har bar titlen lensgreve som nedarvet ærestitel, men var ikke forlenet med et grevskab.
Frederik Ludvig Schulin arvede Frederiksdal, men han var doven og uduelig og døde efter et udsvævende liv allerede som 34-årig. Ni dage før sin død blev han udnævnt til Ridder af Dannebrog, men udnævnelsen blev hemmeligholdt på grund af Schulins dårlige ry. | Schulin, Frederik Ludvig (I9568)
|
| 11090 |
TITEL: Livmedicus
| Moth, Poul (I6205)
|
| 11091 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Romanoff, Prins af Rusland Dimitri Romanovich (I18037)
|
| 11092 |
TITEL:Rigsråd
til Hverringe, Overgaard (Gjerlev H.), hvis Hovedbygning han opførte, Bonderup (Rinds H.), Hessel (Gislum H.), Ovegaard (Hinsted H.), som han fik 1564 af Kronen, Bregenholm (Vrads H.), opholdt sig i sin ungdom i Ungarn, tjente saa fra 1532 til om ved 1543 den franske Konge, Hvis Raad og Kammerherre han var, brugtes oftere til diplomatiske Sendelser til sit Fødeland, havde efter Faderen Keirup og Ladby i Pant til 1548, 1541-49 ligeledes Nyslot og 1542 Sirkjøbing, som han 1547 fik tilskjødet, men solgte til Tage Thott, var 1544 Rigsraad og Sendebud til Sverig, 1547-52 Lehnsmand paa Skanderborg,1548-84 paa Mariager Kloster, deltog 1548 i frøken Annas Brudetog til Sachsen, 1551 Sendebud til Keiseren, 1559 øverste Kjøgemester ved Kroningen og Ridder, 1559-60 forlehnet med Hindsted Herred, 1561 med Horns Herred i Jylland og 1563-83 med Gislum herred, 1561 Gesandt til Kong Carls Kroning i Frankrig, 1563 Sendebud til Polen, s. A. Proviantmester i Jylland og en af de fire Raader, som skulde føre Tilsyn med denne Landsdel, 1564 en af de Greven af Schwartzburg tilforordnede Kommisærer, siden "Løitnant" hos Marskalen Hr. Otte Krumpen, 1565 Sendebud til Spanien, 1577 til Schlesien. "den sidste Ridder i Danmark", var en duelig, men pragtlysten, forfængelig og gavmild Herre, hvorom bla. Ordsproget "Den staar aaben som Jørgen Lykkes Pung" vidner.
| Lykke, Jørgen (I3866)
|
| 11093 |
Tjele | Lüttichau, Christian Ditlev (I13652)
|
| 11094 |
Tjenestekarl hos Købmand Bech i Assens, senere husmand i Barløse | Larsen, Lars (I24463)
|
| 11095 |
Tjenestekarl på Brahesborg, senere fæstehusmand og daglejer i Aborre, Gamtofte sogn | Andersen, Simon (I12677)
|
| 11096 |
Tjenstgørende Kammerherre (Hoffet), Generalløjtnant ( Hæren - Forsvaret ), Kommanderende General | Krogh, Gerhard Christopher von (I11772)
|
| 11097 |
Tjente i den svenske hær til Major, 1631 kaptajn i lybsk tjeneste, oberstløjtnant i brandenborgsk sold, deltog 1634 som oberst i Dansk Sold i slaget ved Nördlingen
| Holsten, Claus von (I5377)
|
| 11098 |
tjente i sin Enkestand som Hofdame hos Hertuginde Christine af Södermanland, født Prinsesse af Gottorp, da denne 1593 redte til Barsel paa Nyköping Slot. | Magnussen, Elisabeth (I4095)
|
| 11099 |
Tjente Kongen som Page. betegnes 1572 af Moderen som hendes yngste Søn, betalte 1577 Tyrkerskat af Depenau, dræbte 1577 Amtmand i Eutin Herbert von Holle og blev Aaret efter af dennes Broder Curt snigmyrdet udenfor sin egen Gaard.
Gift 1577 m. Dorothea von Ahlefeldt (F.: Bendix v. A. til Haseldorf og Emerentia Brockdorff), der i Medgift fik 13,000 Mark lybsk (g. 2° m. Hans Buchwald til Sønderholt (?1591) og Kluvensiek (1591): begge kvitterede 1619 for 928 Rdlr. som Arv efter deres resp. Svigerinde og Søster Alheid Melchior Rantzaus og solgte 1620 Kluvensiek med Landsbyen Oldenmühlen til Bendix von Ahlefeldt. | Sehested, Ditlev Poulsen (I3729)
|
| 11100 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Taylor, Murray Gordon (I22412)
|
|
