| |
Match 11,201 til 11,250 fra 11,373
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 11201 |
var 1743 Page hos Hertugen af Holsten-Plön, 1748 Sekltnt. ved Kongens Liv- reg., 1756 Prltnt., 1759 Kapitain ved norske Livreg., 1772 Major ved 3. slesv.-holst. nat. Bat.
Død før 15 Febr 1773., da hans Møbler bortsolgtes ved Auktion i Kbhvn. | Reventlow, Hartvig Otto (I9312)
|
| 11202 |
Var 1804-06 huslærer på Hverringe | Bonnevie, Andreas (I10985)
|
| 11203 |
Var allerede 1351 ridder. Nævnes oftere sammen med faderen, senest 1361. Var 1371 medlover ved salget af Arfrade, forpligtede sig 1384 at ville indløse gården Kaden for grev Henrik. I 1391 til vitterlighed for grev Claus og hertug Gerhard af Holsten, tilsvarende ved Markvard Brockdorffs overdragelse af Maarkjær til Sct. Antonii Kloster iTempzin.
Indgik 1392 en overenskomst vedr. godset Quistorp, som han endnu 1404 bekræfter med sine sønner Markvard, Henrik og Hartvig.
| Brockdorff, Henrik (I1406)
|
| 11204 |
Var den 19. Abbed i Cistersienser - klosteret i Reinfeld, Holsten i perioden fra 1366-1380. | Reventlow, Hartwich (I25545)
|
| 11205 |
var død 1564, da hans Enke Catharine paa umyndige Børns Vegne gjorde Krav paa Rastorf.
| Rantzau, Hans (I18725)
|
| 11206 |
var en Søn af Rigsraaden Peder B. (se ndfr.). Han skal i sine unge Dage have gjort en Pilegrimsrejse til Rom, hvorom dog intet andet nu vides, end at den gav Anledning til et i sin Tid vel kjendt Ordsprog. 1514 forlenede hans Moders Morbroder, Biskop Lave Urne i Roskilde, ham med Saltø Slot, og faa Aar før sin Død gav Bispen desuden ham, hans Hustru og et af deres Børn Livsbrev paa det Bispestolen tilhørende Gods i Toksværd.
M. B., der saa godt følte Behagelighederne ved at have Bispen til Morbroder, saa naturligvis i Begyndelsen ikke mildt til den nye Lære, og han har da ogsaa 1524 beseglet det bekjendte Forbund mod Lutheranismen; men da hans Frænde Bisp Lave var død, og han som Følge deraf 1529 havde mistet Saltø, forandrede hans Anskuelser sig betydelig i det Stykke.
Efter Grevefejden, i hvilken han deltog til Søs og bl. a. førte Overbefaling over Flaaden under Peder Skrams Sygdom, sluttede han sig til det nye Regimente og blev da 1538 af Kong Christian III forlenet med Nyborg Slot, som han 1545 aftraadte til sin Søn Frands B. Desuden havde han Pederstrup Birk paa Laaland som Pantelen; det havde han faaet 1525, maaske som en Art Belønning, fordi han Aaret forinden havde ladet sig bruge paa en Sendelse til Gulland. M. B., der ejede de to fynske Herregaarde Bramstrup og Damsbo, døde 1555 og ligger med sin Hustru, Karen Hansdatter Lykke (d. 1562), begraven iNørre Lyndelse Kirke. | Brockenhuus, Mikkel (I3198)
|
| 11207 |
Var fadder og tilstede ved nevøen Aage Reventlows dåb 21. aug 1892
| Reventlow, Ingvard Christian Georg (I16545)
|
| 11208 |
Var i Dronning Sophies jomfrukammer | Rosenkrantz, Inger (I4068)
|
| 11209 |
Var i en spansk ambassadørs følge på vej til fredskonferencen i Nijmegen | Brahe, Falk Prebensen (I6417)
|
| 11210 |
var i seks Aar Page hos Christian Rantzau, 1644—48 i dansk Tjeneste som Musketer, tjente seks Aar i Frankrig og Italien under Mazarin og Hertugen af Modena, vendte hjem i Anledning af Svenskekrigen og stod som Kornet i General Claus von Ahlefeldts Livkompagni, derefter som Ltnt. i Generalfeltmarskal Ebersteins Kompagni indtil Krigens Afslutning, ansøgte i 1668 om Stillingen som Forstinspektor i Hertugdømmerne med Titel at Oberwaldvoigt, var s. A. Kaptltnt. i Max Rosenkrantz' gevorbne Inf.-Reg., var 1670 Forpagter af Gjelskov i Fyen, laa 1672 i Fredericia, var 1675 Dommer i en Krigsret, Kapitain i fornævnte Regiment og deltog i Toget mod Halmstad, saaret og fanget i Slaget 17 Aug., var 1681 Testamentsvidne paa Lindved. Gift 16 Febr. 1669 i Slesvig (St. Michaels K.) m. Anna Margarethe von der Lieth (F.: kgl. Forvalter Gert v. d. L.)
| Reventlow, Bertram (I6562)
|
| 11211 |
Var kejserlig ritmester i Italien. Benævnes 1546 som Claus Hennekessøn fra Neversdorf . I 1547 af hertugerne Hans og Adolf sendt til Augsburg. I 1548 hertug Hans' marskal på brudetoge t t il Dresden. I 1549 provst i Volf Rantzaus sted.
Fra 1555 til sin død amtmand i Steinburg. Betalte 1558 romertog af Doberstorf. I 1559 medkom m især i Ditmarsken. Var 1561 hertug Adolfs råd. Fik 1564 Møgeltønder i pant. Død kort før 1 2 . marts 1571 i Itzehoe.
Hans enke ansøgte kort efter sin mands død om at Møgeltønder, som han havde på livstid, måtte overgå til hendes ældste søn Poul. Hun havde Møgeltønder til 1573, solgte 1579 med sønnerne Poul og Breide godset Hattstedt. | Rantzau, Claus (I3583)
|
| 11212 |
var meget erfaren i kemi, matematik og botanik | Rosenkrantz, Ide Margrethe (I23007)
|
| 11213 |
Var soldat i Konføderationens hær. Faldt i den amerikanske borgerkrig. Døde i fængsel i Andersonville, Georgia, USA | Neergaard, Jens Heinrich F. (I11890)
|
| 11214 |
var som ung i huset hos adelige fruer | Ahlefeldt, Helvig von (I24565)
|
| 11215 |
Var tilstede 1580 ved hyldingen, var 1584 hofjunker på Gottorp, da han i klammeri dræbte en kammerat Leonhard von Kahlen, og der ventede ham den hårdeste straf, men kongen gik i forbøn hos den dræbtes slægtninge i betragtning af drabsmandens gamle fader
Købte 1592 Osterrade af Christopher Rantzau, men solgte det 1604 til Henrik Buchwald, var 1592 ejer af Tram Avlsgård under Rixdorf i Lebrade sogn,
Død 3 febr. 1605; gift m. Abel Reventlow(?) (F.: Ditlev Reventlow til Rixdorf og Anna Pogwisch), der beskyldtes for at have taget sin mand af dage ved gift, flyttede til Mecklenburg;
2° m. Andreas Ehmbken til Goldbeck og Bahlen i Grevesmiihlen amt, boede 1624 på Goldbeck, da hun bad kongen om fritagelse for at stå under formynderskab af Christopher Pogwisch, hendes eneste søn var da død, men datteren plejede hende. | Ahlefeldt, Hans von (I4372)
|
| 11216 |
Ved Christian Ditlev Reventlows død var ægtefællen Ida Lucie Reventlow f. Scheel von Plessen gravid og det var afgørende for arvegangen vedr. godsbesiddelserne om det blev en søn eller ej. Barnet var imidlertid dødfødt og derfor gik godsbesiddelserne til farbroderen Christian Ditlev Reventlow (1710-1775) | Familie: Greve Christian Detlef Reventlow / Ida Lucie Scheel von Plessen (F28018)
|
| 11217 |
Ved navnebevis af 10.9.1981 ændret navn til Dinna Maren Kirstine Ahle | Ahle, Maren Kirstine (I25082)
|
| 11218 |
Ved sin død 1786 fransk Feltmarskal | Rantzau, Georg Ludwig Albrecht (I9694)
|
| 11219 |
Vel den Make de Reuenthlo, der nævnes 1338-40 i fortegnelsen over dem, som havde taget del i de af herrerne af Westensee begåede røverier | Reventlow, Markvard (I18127)
|
| 11220 |
Verbitter for Itzehoe kloster | Sehested, Cai (I5421)
|
| 11221 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Brown, Nigel David (I22463)
|
| 11222 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Shepherd, Neil Craig (I22417)
|
| 11223 |
Viceadmiral | Danmark, Axel, Prins af (I15126)
|
| 11224 |
Viceadmiral | Rosenholm, Per (I7083)
|
| 11225 |
Viceadmiral, Søværnet, Forsvarsminister, Udenrigsminister | Konow, Henri (I22857)
|
| 11226 |
Vicekansler | Jessen, Conrad von (I8700)
|
| 11227 |
Vicelandsdommer | Flindt, Henrik de (I9816)
|
| 11228 |
Vicelandsdommer, Cand. Jur., Kammerjunker | Cederfeld de Simonsen, Lorentz Christian Ernst Bertelsen (I10703)
|
| 11229 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Frehr, Svend Kristiansen (I17379)
|
| 11230 |
Vicestatholder i Norge | Krag, Baron Frederik (I7958)
|
| 11231 |
Vicomte de Beaumont | Beaumont, Robert de (I764)
|
| 11232 |
vicomte de Beaumont | Beaumont, Jean de (I1162)
|
| 11233 |
Vicomte de Beu | Dreux, Robert I de (I361)
|
| 11234 |
Vicomte de Blaigny | Châtillon, Gaucher de (I1408)
|
| 11235 |
Vicomte de Châteaudun | Craon, Guillaume I de (I1224)
|
| 11236 |
Vicomte de Châteaudun | Craon, Guillaume II de (I1436)
|
| 11237 |
Vicomte de Thouars, 19 | Thouars, Aimery de (I240)
|
| 11238 |
Vicomtesse de Beaumont | Chamaillart, Marie (I1605)
|
| 11239 |
Vidame d'Amiens | Pecquigny, Renault de (I654)
|
| 11240 |
Viet til "venstre hånd".
Viet til "højre hånd" 4 april 1721 ved en ceremoni på Københavns Slot. | Familie: Frederik 4, Konge af Danmark / Dronning Anna Sophia Reventlow (F32177)
|
| 11241 |
Vilhelm August Hansen (24. oktober 1743 – 20. maj 1796) var en dansk kollegiedeputeret og godsejer.
Hans fader, generalkrigskommissær Stephen Hansen, ejede godset Frydendal på Sjælland. Sønnen, der var født 24. oktober 1743 og 1764 blev student, tilkøbte sig denne ejendom ved skiftet efter faderens død.
Gård og gods var dengang meget forfaldne; men den unge Hansen satte stor kraft og dygtighed ind på at bringe alt på fode. Mens det kun var alt for almindeligt, at godsejerne hensynsløst brugte bøndernes hoveri for at få deres hovedgårdes marker bragt i god stand, så Hansen, at på bøndernes velstand beroede i virkeligheden også hans eget tarv, og endnu mere drev det varme hjerte, han havde for bondestanden, ham til at gøre, hvad han kunne, for at hjælpe sine fæstere og husmænd. Han istandsatte eller opbyggede gårde for dem, hjalp dem med at rejse stengærder og skænkede dem pile til hegn og frugttræer til deres haver. Hans husmænd fik hver 3 tønder land imod at svare enten 3 Rdl. eller 16 arbejdsdage årlig, gårdmændene støttede han til at komme ud af fællesskabet, og han havde gerne gjort dem til arvefæstere og ladet deres hoveri blive afløst, hvis de ikke selv havde ment, at de vovede alt for meget derved.
Opmærksomheden blev efterhånden henledt på denne dygtige og humane godsejer, han spillede en vigtig rolle i Landhusholdningsselskabet, og han var i tiden fra 1782-87 en af dette selskabs 3 præsidenter. Også var han kommet ind på handelsvejen og gik der fra over på embedsbanen. Allerede 1769 blev han adjungeret faderen, og det følgende år succederede han denne som «Kjøbmand for Negotien» (*c: administrator for handelen) på Færøerne. 1781 fik han sæde i den da oprettede direktion for den islandske, færøske, finmarkske og grønlandske handel, og 1784 udnævntes han til deputeret i Rentekammeret.
Han var af den slags mænd, som Christian Ditlev Frederik Reventlow netop ønskede at få ansat der. Sammen med Reventlow var han da også medlem af den kommission, der i 1785 og følgende år gennemførte det vigtige omdannelsesværk på Frederiksborg og Kronborg Amter, der var forløberen for landboreformerne og beskreves af ham i et 1790 udgivet skrift.
Mest gjorde han sig dog fortjent som medlem af den store Landbokommission (1786). Man må nævne ham som den mest fremragende i denne næst Reventlow og Christian Colbjørnsen. Han udtalte sit standpunkt ved her at ytre: "Jeg kjendte aldrig større glæde, end om det var muligt, om jeg ved mine ringe Raad kunde befordre mine Medbrødres, den agtværdige Bondestands, Lyksalighed." Det er hans ære, at han i kommissionen først fremsatte tanken om at afløse stavnsbåndet mod blot at forpligte de udskrivningspligtige til at opholde sig i visse større distrikter (amter eller regimentsdistrikter), og det var ham, der foreslog en kort overgangstid, 10-12 år, inden dette ulige lettere bånd kunne afløse det tunge stavnsbånd. Både når man tænker på hans virksomhed som godsejer og på hans deltagelse i Landbokommissionen, vil man finde, at der var god grund til, at han ved sin død, 20. maj 1796, blev mindet som den højt fortjente mand. 1769 var han blevet kancelliråd, 1774 justitsråd, 1779 etatsråd og 1789 konferensråd.
Kilde: Wikipedia
___________________ | Hansen, Vilhelm August (I18934)
|
| 11242 |
Vilhelm baron Wedell-Wedellsborg (26. april 1873 i Hjørring – 3. september 1946 på Juelsberg) var en dansk officer og kammerherre, bror til Karl Wedell-Wedellsborg
Han var søn af kammerherre, baron Vilhelm Wedell-Wedellsborg og hustru, blev sekondløjtnant i fodfolket 1894, premierløjtnant samme år og kaptajn 1909. Dernæst blev han kompagnichef i Den Kongelige Livgarde og fra 1921 chef for 21. bataljon, for 24. bataljon 1924 og for 1. Livgardebataljon fra 1926. Fra 1926 til 1934 var han chef for Livgarden. Han var militærattaché ved det danske gesandtskab i Paris 1918-19 og blev oberst 1927. 1928 blev han formand for Motorordonnanskorpsets bestyrelse.
Han var kammerjunker, Kommandør af Dannebrog og Dannebrogsmand og bar en række udenlandske ordener.
4. maj 1900 ægtede han Louise baronesse Wedell-Wedellsborg (29. marts 1869 på Overdrevsgården – 29. juli 1932 i København), datter af baron Gustav Wedell-Wedellsborg. | Wedell-Wedellsborg, Vilhelm Baron (I14698)
|
| 11243 |
Vilhelm Marselis lensbaron Güldencrone (født Marselis) (14. august 1645 i Amsterdam – 1683) var en dansk godsejer, bror til bl.a. Constantin Marselis og stamfader til slægten Güldencrone. Sønnen Christian Güldencrone efterfulgte ham som lensbaron.
Vilhelm Marselis var en søn af den danske konges faktor i Amsterdam Gabriel Marselis og Isabeau van der Straaten; 1661 findes han at have studeret på universitetet i Leiden; snart må han imidlertid have forladt sit fædreland og taget ophold i Danmark, hvortil så mange bånd bandt hans slægt, og hvor hans fader samme år var blevet adlet. Allerede 1662 synes han at have erhvervet de jyske godser Skumstrup, Østergård og Moesgård, hvilke han købte af Mogens Friis; det førstnævnte gods erigeredes 1673 for Marselis til baroniet Wilhelmsborg, og samtidig optoges han i friherrestanden med navnet Güldencrone. Han arvede desuden Skarsholm ved Jyderup.[1]
Han døde allerede 1683 (datoen kendes ikke, men hans død nævnes i et brev dateret 26. maj), efterladende en enke, Regitze Sophie Vind (1660-1692), datter af gehejmeråd Holger Vind til Harrested; hun bestyrede godserne under sine børns mindreårighed og oprettede et hospital i Mårslet. I 1682 lod han og hans hustru opsætte en altertavle i Mårslet Kirke med deres våbener. Altertavlen findes i dag i Den Gamle By i Aarhus. 1686 ægtede hun baron Jens Juel til Juellinge. Det vides ikke, hvor han er begravet.
Der findes et portrætmaleri af Vilhelm Güldencrone (ukendt maler).
| Marselis, Wilhelm Christian (I6590)
|
| 11244 |
Vilhelm Peter Christian Bruun de Neergaard (11. juni 1846 på Svenstrup – 16. august 1912 i København) var en dansk godsejer.
Neergaard var søn af Joachim Bruun de Neergaard til fideikommisgodset Svenstrup. Han blev 1864 student fra Roskilde Katedralskole, 1870 cand.polit., og 1874 blev han forpagter af Stubberupgård under Svenstrup og samme år kammerjunker. Faderen havde ingen andre sønner, og Vilhelm Bruun de Neergaard havde ingen sønner overhovedet. Derfor blev det Neergaards svoger, baron Joachim Wedell-Wedellsborg, som overtog Svenstrup 1893, og som samtidig ændrede navn til Wedell-Neergaard.
Vilhelm Bruun de Neergaard ejede selv godset Stensbygård (Vrangsgård) fra 1897 til 1906. Han var også medbesidder af Det Zeuthen-Neergaardske Fideikommis og af Det Bruun-Neergaardske Fideikommis. 1886 blev han hofjægermester, 1889 kammerherre, 26. maj 1892 Ridder af Dannebrog og 3. juni 1903 Dannebrogsmand. Fra 1875 var han formand for Borup Sogneråd, fra 1878 medlem af Borup-Kimmerslev Sogneråd, 1881 formand for samme, fra 1881 medlem af Roskilde Amtsråd og fra 1892 meddirektør i Sparekassen for Ringsted og Omegn. | Bruun de Neergaard, Vilhelm Peter Christian (I13549)
|
| 11245 |
ville 1568 tjene i krigen mod Sverige | Viffert, Christen Maltesen (I4051)
|
| 11246 |
Villum Berregaard (2. januar 1717 på Antvorskov Slot – 1. december 1769 i København) var en dansk godsejer, gehejmeråd, amtmand og højesteretsassessor. Han var far til Frederik Berregaard (til Kølbygård).
Han var en søn af konferensråd og amtmand Christian Berregaard til Kølbygård, Borreby, Eskilstrup m.v. og Jytte f. Worm, blev 1736 hofjunker og tilforordnet i Kammerkollegiet, 1739 justitsråd, 1741 amtmand i Korsør og Antvorskov Amter, 1745 etatsråd, 1749 konferensråd, samme år kammerherre, 1751 deputeret i Admiralitets- og Kommissariatskollegiet, 1753 tilforordnet i Højesteret, 1759 direktør for «de fattiges Væsen», fik 1761 ordenen l'union parfaite, blev 1763 deputeret i Økonomi- og Kommercekollegiet, samme år Ridder af Dannebrog, 1767 1. kommissarius i Ekstraskattekommissionen, samme år gehejmeråd og 1769 justitiarius i Højesteret, men døde 1. december samme år. Han var medlem af Kommissionen til Lovens Revision og af Kommissionen til Landvæsenets Forbedring indtil 1757.
Berregaard opførte 1766 Kølbygårds nu nedrevne hovedbygning.
Han blev 27. november 1749 i Slagelse gift med Beata Antonia Augusta rigsgrevinde af Reuss-Lobenstein (6. april 1723 i Halle – 19. november 1797 i Slagelse), en datter af grev Henrik XXIII af Reuss-Lobenstein (1680-1723) og rigsfriherreinde Beate Henriette von Söhlenthal (1696-1757). Svigermoderen overtog godsejerne efter hans død.
Han er begravet i Thisted Kirke. | Berregaard, Villum de (I9215)
|
| 11247 |
Vincents Steensen, til Steensgård, 1.5.1592-17.2.1659, landsdommer.
Født på Steensgård, død sst., begravet i Snøde k. 1607–16 studerede S. ved udenlandske universiteter, immatrikuleret 1608 i Marburg, 1610 i Heidelberg og 1611 (-14) i Leiden, var derefter et år i kancelliet og 1617–23 kammerjunker hos de unge prinser.
Fra 1627 var han land- og krigskommissær på Langeland og blev 1638 tillige landsdommer sst. Han var den stedlige organisator af øens forsvarsvæsen, og under krigen 1643–45 ledede han Rudkøbings befæstning. Under den anden svenskekrig 1658–60 ledede han sammen med oberst J. Körber og oberstløjtnant Bernebach øens forsvar og deltog personlig i spidsen for forsvarsstyrken i afvisningen af gentagne, med stedse voksende styrker førte anfald vinteren 1658–59. 17.2.1659 førte den svenske rigsadmiral og feltmarskal K. G. Wrangel personlig et stort anlagt, af krigsskibe beskyttet angreb mod øen og forsøgte landgang på østsiden ud for Steensgård. S. var i embedsforretninger i Rudkøbing og fik ilbud om angrebet; han hastede hjem, og uden at gå ind i huset bevæbnede han sig, fik en frisk hest og skyndte sig til landgangsstedet hvor han sammen med Bernebach førte soldatesken og bønderkompagnierne til angreb, selv med pistol i hånden. Herunder blev han truffet af et kardæskskud; blødende af 20 sår sank han af hesten idet han opfordrede sine kampfæller til fortsat angreb. Han blev lagt på en vogn og ført op til sin gård hvor han døde samme aften.
| Steensen, Vincents (I5868)
|
| 11248 |
Vinhandler | Edinger, Johan Vilhelm (I6109)
|
| 11249 |
Vinhandler | Funch, Johan (I24861)
|
| 11250 |
Vinhandler og rådmand i København | Lehn, Johan (I16889)
|
|
