PortrætterSlægten Reventlow:
Anna Margrethe Reventlow(1682 - 1710)
* 1699 m. Hans Schack (1676-1719) Inskription på sarkofag i Møgeltønder kirke (oversat fra Latin): Fru Anna Margareta af Reventlov, født i København 6. okt. 1682, datter af grev Conrad af Reventlov, to rigers kansler; gift med Hans Schack til Schackenborg, stiftsbefalingsmand over Ribe stift, død i barselseng på Gram 21. marts 1710, 28 år gammel efter at have født en søn, grev Otto Didrik Schack.
Iflg en folkehistorie skulle hun imidlertid ikke været død på dette tidspunkt, men var løbet bort med en elsker, sognepræsten i Aller, som hun skulle være hemmeligt gift med - og som, iflg samme historie, skulle have været fader til den søn hun fødst d 21. marts 1719
Andre slægter:
Mary Esther Lee(1837 - 1914)
Slotte og Herregårde
Vallø
Grevskabet Vallø blev oprettet i 1713 af kong Frederik 4. til Dronning Anna Sophie. Anne Sophie Reventlow bestyrede som dronning til venstre hånd selv grevskabet. Hun tilkøbte Lellinge og Tågerød, der begge indlemmedes i grevskabet 1721 (som dermed kom op på 2500 tdr. hartkorn). Efter kongens død 1730 måtte hun imidlertid afstå de fleste af sine ejendomme – herunder Grevskabet Vallø – til Kronen.
Heraldik
Reventlow, Christian Detlev 1775-1851
Ridder af Dannebrog
Symbolum: "Murus - aheneo fermior - esto, verbo civinc redemteris confidere, idemque Seque"
Gravsten og epitafier
Reventlow, Anny Frederikke Sofie Cecilie (1830-1853)
Herunder hviler det forgjængelige af Anny Frederikke Sofie Cecilie Reventlow Født d. 14. april 1830 Gjenforenet d. 17. april 1853 med hendes for udgangne Fader Greve Conrad Ditlev Reventlow. Dybt savnet og inderlig begrædt af hendes efterladte Moder og Søster.
Vær stærk i Troen og vær overbevist om at Gud gjør alt vel.
Dette var din sidste Bøn til din elskede Søster forinden din troende ved mange Lidelser lutrede fromme menneskekjærlige Sjæl i
din unge Alder inddrog til det bedre Land hvorefter du længtes.
Over din frigjorte Aand, du kjære udbreder der sig her i de himmelske Boliger Jesu Fred og dit rette Fædrelands bedste Velsignelse.
|
|
|
| |
g. 9 jan. 1662
-
| Fødsel |
25 mar. 1664 |
Seekamp, Dänischenhagen, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland  |
| Død |
24 mar. 1722 |
|
| Begravelse |
|
|
| Ægtefælle/Partner |
Greve Conrad Reventlow | F27232 |
| Ægteskab |
1 maj 1681 |
|
-
| Notater |
Vincens von Hahn var overhofjægermester hos kongen.
Jens Sparres datterdatter Sidsel Kaas arvede Jomfruens Egede og i 1658 -som 13 årig- ogsaa Sparresholm. Hendes fader Erik Kaas var flyttet til Sparresholm for at styre godset for sin datter.
En dag i juli måned 1661 blev det meddelt Erik Kaas, at der holdt en kongelig jæger nede i gården med forespørgsel , om det passede Erik Kaas at modtage Kongens overhofjægermester hr. Vincent von Hahn. Erik Kaas lod svare, at overhofjægermesteren var velkommen. Lidt efter kørte en kongelig karosse ind i slotsgaarden.
Ved maaltidet førte von Hahn den 16 aarige jomfru Sidsel Kaas til bords. Erik von Hahn var en ca. 30- årig ung og elegant mand. Selskabet bestod foruden af de nævnte, af den unge Peder Grubbe, arvingtil herregaarden Lystrup. Von Hahn viste jomfruen ganske overdreven opmærksomhed. Da Peder Grubbe betragtede jomfruen som sin trolovede, iagttog han von Hahns kurmageri med tiltagende uvilje ! Den følgende morgen kørte overhofjægermesteren mod Vordingborg.
Der gik en maanedstid, så blev man på Sparresholm overrasket ved at se en kongelig løber i rødt liberi med sølvstav i haanden ude på gaardspladsen. Det var et sendebud som meddelte at overhofmarchal von Kørbitz og gehejmeraad Gabel ønskede at hilse på Erik Kaas. To kongelige karosser kørte ind i slotsgaarden, hver forspændt med 4 heste, hver med to løbere foran og hver med to lakajer bagved.
De to hoffolk meddelte, at de var her, for på overhofjægermester von Hahns vegne at begære jomfru Sidsel Kaas haand af jomfruens fader. Erik Kaas var ganske bestyrtet og meddelte herrerne, at jomfruenvar så godt som trolovet til Peder Grubbe, men såfremt jomfruen selv ville foretrække overhofjægermesteren for Peder Grubbe, saa ville Erik Kaas ikke sætte sig imod forbindelsen med von Hahn. Jomfruenblev tilkaldt, men blussende rød takkede hun for den hende tiltænkte ære, men hun kunde ikke give afkald på Peder Grubbe !
Med en bemærkning om, at Erik Kaas nok ville komme til at fortryde, kørte vognene mod Vester Egede. Udfor præstegaarden blev der gjort holdt. Præsten blev - i Kongelig majestæts navn- pålagt , at hanikke måtte vie jomfru Sidsel Kaas til Peder Grubbe, da hans majestæt havde bestemt jomfruen for en anden. Endvidere fik han pålæg om, at lade meddelelsen gaa videre til embedsbrødre i omegnen. To store karosser hver forspændt med 4 heste skramlede ned mod Gisselfeld ad den stejle bakke ved Hesede skov.
En dag i slutningen af september maaned fandt Erik Kaas gaardspladsen opfyldt med fremmede rytter. Det viste sig et være overhofjægermesterens folk, tyve jægere og tjenere, alle bevæbnede. Med Kongenstilladelse kom von Hahn som jomfru Kaas trolovede og havde ret til at indkvartere sig på gaarden med sine folk, indtil hans bryllup med jomfru Kaas havde fundet sted. Efter en heftig ordstrid udfordrede Erik Kaas von Hahn , men denne undslog sig.
Peder Grubbe blev tilkaldt og det endte med at von Hahn udfordrede Peder Grubbe. Von Hahn tilkaldte fire af sine mænd og paalagde dem at give Peder Grubbe en lektion, saa han aldrig ville glemme, hvorledes man bliver behandlet når man fornærmer en man i von Hahns stilling.
Der fandt en mishandling af Peder Grubbe sted i slotsgaarden, hvorefter han i bevidstløs tilstand blev kastet op i en vogn og kørt til Lystrup. Derefter blev Erik Kaas og jomfru Kaas anbragt i hvert sit værelse med vagter udenfor.
Overhofjægermesteren optraadte yderst høfligt overfor jomfruen, selv om hun brugte de heftigste udtryk imod ham. Han søgte at bibringe hende det indtryk, at der intet var at stille op, da Kongen havdebifaldet forbindelsen. Gaardens ridefoged kunne ikke komme i forbindelse med Erik Kaas, hvorfor han samlede godsets bønder og folk og bevæbnede dem med grebe, høtyve, leer mv. for at komme Erik Kaas og jomfruen til hjælp. Von Hahn forklarede dem, at han var der efter Kongens befaling, og at han om fornødent ville tilkalde soldater fra nærmeste garnison. Folkene trak sig tilbage, og von Hahn kunnefortsætte med at spille herre på Sparresholm.
Den 20 januar 1662 -6 md. senere - forlod Erik Kaas Sparresholm sammen med jomfruen, som havde givet sit samtykke. Om Peder Grubbe heder det, at han blev underlig. I 1667 døde Sidsel Kaas. Overhofjægermesteren sad da tilbage med gaardene Sparresholm og Jomfruens Egede.
|
| |