free
web stats
Fornavn:
Efternavn:

Johan Frederik Carøe

Johan Frederik Carøe

Mand 1742 - 1819  (76 år)



Search using:
  
Personlige oplysninger    |    PDF

  • Navn Johan Frederik Carøe 
    Født 7 nov. 1742  Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Beskæftigelse Borgmester Etatsraad 
    Død 19 okt. 1819  Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Notater 

    • [Rosenørn-Lanng3.FTW]

      [Rosenørn-Lanng.FTW]

      [Brøderbund WFT Vol. 5, Ed. 1, Tree #0574, Date of Import: Dec 16, 1999]

      Niels Høyvalds 4th G. Grandfather:


      He was the 3 child and oldest son of merchant in Randers Hans Hansen Carøe. There has been a lot of discussion about his birthdate however the papers that could prove it burnt when the Kristiansborg fire in 1884 happened, however his gravestone in Randers indicate November 9th 1742 , he was christened the 11 November. His godparents were Niels Mortense wife, Peder Brockes, Joseph Brinchmann, Rasmus Bang, Peder Sindberg Collegæ.

      In 1758 he went to Norway where he was a writer (skriver , sorensskriver kontor) in Frederiksstad for 5 years. He came back after his father died in 1763 and started his legal work at the Byskriverkontor in Randers. He got his degree as prokurator on 8 July 1768 after having finished the examen in danish legal questions on September 7 1767. He got the degree with the average of comfortable. April7 1769 he got to be Vice raadmand in Randers with ascensionsret and the 28 July 1769 he was nominated by the King to be Byfogede in Randers and Herredsfoged in Sønderhald, Øster Lisberg

      He got married according to writeup the 18 July 1771 ? and a year later Byfoged Søren Hansen died and Johan took over.

      At the age og 61 years he asked for his resignation from the King, this was the 7 april 1804. He had then been working for the city for 35 years, of which 28 years as major of Randers. He stayed on asBirkedommer till 14 august 1811 after having just lost his youngest daughter in Memel.

      The 5 September 1814 the King granted his request he lived for 5 years more in Randers and died in 18 October 1819 77 years old


      He was burried at the new cemetary and his gravestone reads: Etatsraad and Mayor Johan Frederik Carøe , Knight of Dannebrog, born 9 November 1742 dead October 18 1819
      His wife is burried at St Mortens Church where the square is now covered with stone.

      In Randers hangs his painting (see file) which his citizens gave him in November 7 1742...it reads
      Johan Frederich Carøe Through his 28 years of efforts the citiy improved its beauty, increased its trade, police and poor peoples care iomproved. His picture was painted and installed here by greatfull citizen.

      In Randers Amtsavis nr 126 20 October 1819 you can read the following:

      I have to announce that my unforgettable father Etatsraad and Knigth of Dannebrog Johan Frederik Carøe died after 8 days illness and 77 years of life, he enter the eternal life this 18 October.
      On behalf of the next of kin and on my own account

      Hansine Marie Ammitzbøll

      Articles on file that was written by him and about him on file. Also documents done by him as Major of Randers.

      The official published belief of J. F. Carøe as to his treatment of the citizens of Randers
      as mayor:

      Afskrift efter: Fra Randers Amt, Historisk aarbog
      1921 page l09.
      _______________________________________ _ ____
      Borgmester Johan Frederiks Carøes borgerlige Trosbekendelse. J. F'. C.
      var Borgmester i Randers 1773-l804).

      Min. Borgerlige Troes Bekendelse.

      l. Jeg troer: at man bør ynde alt, hvad der her i byen kan giøres, om
      det end ikke er fuldt saa godt som det, der kan haves fra anden Haand

      2. Jeg troer: at jeg aldrig bør fornærme nogen af mine Medborgeres
      Credit, han være Kiøbmand eller Haandværker.

      3. Jeg troer : at jeg aldrig bør sige en af mine medborgere
      ubehageligheder paa et offentligt sted, uden den høyeste Nød .

      4. Jeg troer: at enhver borger, han vøre rig eller fattig, høy eller lav,
      bør skee lige Rett og Understløttelse, naar Avind eller fordomme vil
      fornærme hans borgerlige Ære og sætte ham ud fra Næring og Bierring
      ved at svække hans erhvervede Credit.

      5. Jeg troer: at enhver Borger, hvad enten han er føed i Byen eller ikke,
      hvad enten han har giftet sig med en af byens døtre eller ikke,
      eller er kommen i svogerskab, bør betragtes igedan, naar han for
      det øvrige er en duelig mand, thi det staar jo til enhver at betiene
      sig af ham, om de vil.

      Ved denne tro lever og døer jeg som borgmester.
      Randers, den 2. Nov. 1776.
      J. F. Carøe


      JOHAN FREDERIK CARØE.

      1742-1819.

      .Johan Frederik Carøe, tredje barn og ældste søn af købmand i Randers Hans Hansen Carøe og 11 hustru Maren Schnell blev født i Randers 7 November og døbt den 11 Nov 1742 Faddere var Niels Mortensen'skone, Peder Brockes, Joseph Brinchmann, Rasmus Bang, Peder Sinberg Collegæ. I 1758, da han altså var 15—16 år gammel, gik han til Norge og var på en sorenskrivers kontor i Frederiksstad i 5 år; i 1763, kort efter faderens død, kom han tilhage til Randers og begyndte da som
      21årig sin juridiske virksomhed som fuldmægtig på byskriverkontoret der; hans hroder, N C Carøe, siger i et brev om ham, at han da blev prokurator, hvilket vel vil sige, at han privat har givet sig afmed juridiske forretninger; thi beskikkelse som prokurator ved alle over- og underretter i Jylland fik han først 8 Juli 1768, efter at han 7 Sept 1767 havde taget dansk juridisk eksamen med karakteren"bekvem Året efter, 7 April 1769, blev han vicerådmand i Randers med ascensionsret, og 28 Juli 1769blev han af kongen beskikket til "at forrette byfoged i Randers og herredsfogede i Sønderhald Øster Lisherg og Rougsø Søren Hansens's ') tjenester imod derfor at nyde årlig 120 rdl og for alle embedets forretninger ved kommercielle ting at stå til ansvar

      *) Denne datum findes i de Brock-Bredalske stamtavler og i nekrologen over J. F'. Carøe i
      Randers Amts Avis for Nov. 1819. Efter velvillig meddelelse fra ordenshistoriografen, prof. Troels Lund, flndes denne datum ogsaa i ordenskapitlet i et register over de ældste riddere. Den til
      ordenskapitlet i 1812 indsendte selvbiografi er desværre brændt med Kristiansborg i 1884. I Stadfeldt s Beskrivelse af Randers angives fødselsdagen at være 2 Nov., Hvilket rimeligvis er en trvkfejl, der derfra er gået over i Biografisk Lexikon. På gravstenen pa Randers kirkegård står tydeligt født 9. Nov.,
      altså en tredje datum.


      Sagens akter findes ikke i rigsarkivet, men af den kgl. resolution ses, at Søren Hansen formedelst alder og skrøbelighed selv havde ansøgt om denne ordning, som anbefaledes af stiftamtmand Rosenørn, der om J. F. Carøe havde udtalt, at det var en duelig mand, der selv havde tilbudt sig uden løfte om succession.

      Allerede da har J. F. Carøe åbenbart følt sig sikker i sin stilling i Randers, thi i 1771 fik han, der da kaldes rådmand, tilladelse til i St. Mortens kirke at anbringe en lukket stol "i den sønder liden gang over 2 a 3 mands stole, og indgangen til samme fra våbenhuset 4), rimeligvis samtidigt med og i anleelning af, at han 18 Juli 1771 giftede sig.

      Et år senere, i begyndelsen af December 1772, døde byfoged Søren Hansen, og som den tredje indstillede af 12 ansøgere findes J. F. Carøe, der havde Stiftamtmandens og, amtmandens attester for, at hanover 3 år har forestået embedet- for den forige byfogede vel og upåklagelig samt med stor vanskelighed og besværlighed, såsom han modtog dem i stor uorden. Udnævnt til Søren Hansens efterfølger hlev C. R. Voigt , med samtidigt indgav borgemester Breda) i Randers ansøgning om afsked fra embedet, der søgtes af viceborgemester S. Simesen ), der allerede 22 Jan. 1745 af Christian Vl havde fået succession på embedet og sørget for at få den fornyet af Frederik V og Christian Vll.
      I den anledning skriver stiftamtmand Rosenørn 6 Febr. 1773:

      "Da nu det danske kancellis respektive ordre af 22 Dec. 1770 pålægger mig
      forklaring at ekspektanters forhold og duelighed, bevidnes pligtskyldigst, at bemeldte
      viceborgemester Simensen (siden 1/45, da han dertil er udnævnt) aldrig har indfundet
      sig som magistratsperson på rådstuen, aldrig taget del i forrelninger, magistraturet
      vedlsommende, aldrig medt til nogen konsultation, hvor jeg, udi magislratens over
      rerelse har Indet borgerskabet fremkalde, og aldrig ladet sig se, når jeg i
      embedsforretning er kommet til staden. Således har hans forhold været i 10 år, jeg er
      stiftsbefalingsmand, følgelig kan jeg ikke attestere hans duelighed til borgemester,
      men vel at han er en svag og sygelig mand, der sjældent kommer eller kan komme ud
      af sit hus. Dette uagtet begærer han i vedføjede Pro Memoria at være
      borgemester i Randers; hvor vidt han er tjent dermed, vides ikke, men er
      forvisset, at byen og magistraturet i så fald bliver mådelig betjent med ham.
      Når da viceborgemester Simensen efler anførte omstændigheder ikke skulde
      ascendere til virkelig borgemester, vidste jeg ingen dueligere dertil at bringe i forslag end rådmand Johan Frederik Carøe, der alene i nogle år har forbedret al ting i magistraturet og byfogedembedetog vist duelighed, nid og retsindighed.
      Udi bemeldte Carøe's sted foreslås skyldigst vicerådmand Lillienschiold og til virkelig rådmand, da han hidindtil hår vist sig villig til forefaldne embedsmedfør

      I det øvrige rekommanderer denne min pligtskyldigste beretning til favorable forestilling med lige forsikring, at hans majestæts tjeneste, Randers bys bedste og forretningernes behørige ekspedition ermin eneste attrå, da jeg i andet fald så meget mindre derfor tør respondere, som Randers har haft mange vanskeligheder, som ved rådmand Carøe's retsindige bestræbelse og utrl han fremdeles være os somsin absolut og suveræne enekonge og herre
      huld og tro, vores og vores kongelig arvehus gavn og bedste søge, vide og ramme,
      skade og fordærv af yderste magl, evne og formue hindre, forekomme og afværge, s anstår efter
      den ed, han os derpå aflagt haver. Hvorfore vi hermed byder og befaler samtlige
      borgerskabet i bemeldte Randers, at de fornævnte Johan Frederik Carøc herefter for
      deres borgemester agter og holder "

      Et borgemesteren embede alene gav imidlertid i de tider sin besidder kun en ringe
      indtægt, hvilket også fremgår af det følgende.

      Birkedommer i Dronninghorg birk Lund indgav 21 Dec 1774 ansøgning om på grund af svagelighed at måtte få J. F. Carøe, der sidder ved et meget ringere embede end dette og kan ej have fornøden udkomme adjungeret sig med successionsret; og i den anledning indgav J F Carøe 27 Dec 1774 følgende ansøgning:

      Når deres kongl. majest. allernådigst vil konferere mig birkedommer og skriver Jens Nicolai Lund's tjeneste, når samme lovlig ledig vorder, da forbinder jeg mig at assistere hannem som adjungeret udialt, hvis han af mig måtte begære, på mit eget an- og tilsvar og efter hans død erlægge den imellem os aftalte pension til hans enke


      Allernådigste konge !

      Af borgemestertjenesten kan hvelken jeg eller nogen mand leve; når husleje, kongelige og byens skatter er betalte, har jeg til at føde, klæde mig og familic af ej 100 rdl. årlig; min antecessor
      arvede store midler, der soutenerede hannem; hans formænd var alle førende købmænd, og den tid kunde begge dele, både embedet og negotien bestrides, uden at enten af delene blev forsømt; nu er embedets forretninger således vokset, at dette ej længere har sted; det øgende er det eneste embede, der kunde tillægges min ringe tjete; alle byens øvrige justitsbetjente har enten et herredsfoged eller skriverembede annekteret til deres tjeneste, men jeg intet.

      Allernådigste konge!

      Naar de, der skal pleje ret og retfærdighed, må fremdrage deres tid en bedrøvelige armod, da kan dette med den deraf fødende for¶lettelig tvinge et ærekært og ellers redeligt gemyt til at begå saadanne gerninger, der skader deres majest. høje tjeneste, publikum vanære embedet. At min tjeneste er af det ringeste slags, og at ej haver andraget noget urigtigt, det ansøger jeg underdanigst, at min høje foresatte øvrighed herpå nådigst vil attestere, og sukker næst om allernådigst bønhøring.

      Ansøgningen blev anbefalet af stiftamtmændene Skeel og Rosen, men blev for successionells vedkommende ikke anbefalet af Kancelliet, der dog udtalte, at når J. F. Carøe gik birkedommeren flittigt til hånde, kunde han vel gøre sig ved vakance håb om sucsion." Et fjerdingår senere, 30
      Marts 1776, søgte saa birkedommer Lund endelig afsked og anmodede indtrængende om at få J. F. Carøe efterfølger, da denne ikke alene siden forrige ansøgning, men dog længe forud trolig havde hjulpet ham, uden at han havde sig i stand til at belønne ham derfor. Nu var han så gammel
      svagelig, at han ikke mere kunde bestyre embedet, af hvilket J. F. Carøe havde forpligtet sig til at lade ham beholde som pension embedets årlige visse indtægter og hans hustru det halve deraf efter hans død.

      J. F. Carøe's ansøgning af 30 Marts 1775 om embedet lyder således:

      Allernaadigste konge !

      Når jeg må finde måde for deres kongeligc majestæts øjne og erholde birkedlommer Lund's tjeneste annekteret på de af ham anførte konditioner til min ellers ringe og usle tjeneste, der hverken kan soutenere mig eller nogen mand, der ej som form allerede allernådigst er anfortroet, ej ved mig skulde blive foragtet, og jeg i frygt for mine pligters opfyldelse eller af menneskelig skrøbelighed til detkummerlige livsophold begaa det,der ellers aldrig kom mig i tanken; at jeg ej af borgemestertjennesten kan soutenere mig og familie, da den levner mig 100 rdl. årlig til klæder og føde, og at ingen anden tjeneste her er, der bekvemmelig uden denne, der og forhen var [væretl tillagt en af magistraten her

      , samme kan tillægges, håber jeg minl høje superieur, hans ekscellence
      hr. gehejmeråd og stiftsbefalingsmand de Rosenørn forhen på min allerunderdanigste
      supplik af 27de Dec. 1774 har attesteret; jeg sukker derfor med Lund om allernådigst
      bønhF. Carøe
      betalte indtil 1 Jan. 178O. da den blev overført på postkassen.

      I disse embeder blev nu J. F. Carøe siddende i en lang årrække, indtil han selv paa grund af alder og svagelighed trak sig tilbage fra dem. Som en fremragende dygtig, men ogsaa meget myndig embedsmand*) erhvervede han sig i Randers et stort ry, der endnu langt

      *) Det hed sig i Randers, at J. F. Carøe stundom afgjorde en sag ved at lade vedkommende
      borger kalde, når denne mødtec, drejede han kontornøglen om og pryglede ham med sin stok, hvilket
      aldrig blev påtalt. Det var måske grunden til, at han, som anført var hver god mands ven og
      rådgiver og forstod at forebygge processer, så at ingen prokurator kunde trives i byen.

      fra er glemt, og alleredc 8 Okt. 1790 blev han af kongen, efler mundllig tilkendegivelse
      til kallcelliet, udnævnt til JUSTITSRAAD ; samme år, 17 Dec. 1790, blev han beordret til
      sammen med amtmand D. Pentzt at indtræde i en kommission til at undersøge den fra St. St. Blicher's novelle »Eneste Barn- bekendte jyske godsejer og landsdommer Friderich Schinkel's forhold

      I 1797 lod de fornemste borgere i Randers i anledning af hans fortjenester af åens uddybning male et billede af ham og ophænge i rådhussalen, hvor det endnu indtager hæders pladsen på endevæggen med billeder af Niels Brock og hustru Lene Bredal på hver side. Billedet, der er et knæstykke i næppe fuld legemsstørrelse, og indfattet i en rigt udskåret, meget dekorativ, folgyldlt ramme, er signeret Je
      Jessent pinxit Apenradensis 1797; og således malet af Eckersberg's lærer, en for sin tid dytgtig, om end ikke fremragende kunstner og håndværker, og givere et sikkert vellignende og ganske livfuldt billede af den kloge og myndige mand. Det ridderkors, hvormed billedet nu er smykket, maa dog være malet paa senere, da J. F. Carøe først blev ridder i 1809. Billedets baggrund viser et fjordlandskab; på fjorden ses en af to heste dreven muddermaskine, en hentydlling til J. F. Carøe's for tjenester af fjordens uddybning, og på landjorden en med fire heste forspælldt plov, rimeligvis en hentydning til hans forbedring af byens markjorder. Til billedets vedligeholdelse er der samtidigt med dets ophængning legeret en kapital på 100 rdl.

      Endelig blev han 1 Aug. 1800 beordret til med vicerådmand Eske Bendixent at sammentræde en kommission for "at udarbejde de fornødne forslag om de forholdsregler, som efter grundsætninger, der indeholdes i den for håndværkerne i vor kongelige residensstad København underl 21 Marts sidstl. udgangne anordning, kan være at bestemme for lavene i vor købstad Randers med hensyn
      til dette steds særegne beskaffenhed.

      Allerede 18 Juli 1771 havde J. F. Carøe ægtet Anna Margrethe Hansen, døbt 7 Febr. 1751 og død 10 Maj 1808, datter af overvejer og måler i Randers Johan Hansen og Frederikke Brock (halvsøster til legatstifteren Niels Brock); hendes 7 år yngre søster Margrethe Kirstine blev 11 år senere gift med Nicolai Christian Carøe, der da var herresfogede i Middelsom og Sønderlyng herreder, men havde bolig i Randers indtil 1784.

      I dette ægteskal), fra hvilket den store Randerslinje af Carøe'er nedstammer, fødtes der i årene 1772 til 1780 i alt 7 børn, af hvilke de to næstældste og det yngste (Frederikke, døbt 8 Aug. 1773, begravet 2 Marts 1775, Johan Frederik, f. 18 Dec. 1774, d: 30 Jan 1775 og Niels Brock, f. 5 Sept. 1779, d. 3 Marts 1780) døde i spæd alder.
      Det ældste barn, datteren Hansine Marie, fødtes 4 Juli 1772 døde 1 Marts 1849 på Holhækgård ved Randers; hun blev 12 Sep 1794 gift med cand. jur. Rasmus Ammitzbøll senere kaptajn og ejer af Holbækgård, f. 8 Juli 1765 på Rask, d. 18 Maj 1850 på Holbækgård. Fra dem nedstammer en stor slægt, der endnu til dels har hjemsted i det nordlige Jylland.
      Det fjerde barn, sønnen Johan Frederik, f. 1812 med Christiane Frederikke Caroline Gøtzsche, f. 29 Juli 1785 i Ørsted præstegård, d. 5 Juli 1845 Øster Velling. Fra dem nedstammer også en stor slægt, der til dag endnu har sit hjemsted i det nordlige Jylland.
      Det femte barn, s15 med Louise Cathrine Dodt, f. 11 April 1785 i Helsingør, d.6 Febr. 1866 på Sauntegård. Fra dem nedstammer ligeledes en « slægt, hvis hjemsted længe var egnen om Helsingør, men som nu vidt spredt.

      Det sjette barn, datteren Frederikke, fødtes 2 Aug. 1778 og døde 21 Nov. 1809 i Memel i Preussen; hun blev 23 Nov. 1804 gift med dansk konsul i Memel Johan Heinrich Lorch, f. 21 Marts 1778 Memel, d. der 13 Okt. 1828. De havde kun et barn, en datter, der atter efterlod kun en datter.


      I en alder af godt 6l aar, efter i 35 aar at have været embedsmand og i 28 år
      borgemester i Randers søgte J. F. Carøe 7 April 1804 afsked som borgmester paa
      grund af svækket syn og mindre god hukommelse, men beholdt dog ligesom broderen
      i Horsens foreløbigt sin landjurisdiktion.

      Til Kongen

      "Den 7de April 1769 blev jeg allernådigst beskikket til rådmand heri byen og
      tillige konstitueret by- og herredsfoged i den virkelige for alder suspendertes sted,
      hvilke embeder jeg betjente indtil den 7de April 1773, da jeg allernådigst erholdt bestalling som borgemester. Den Iste Juni 1775 blev jeg lige allernådigst birkedommer og skriver til Dronningborg birk.
      Jeg har altså oplevet den sjældne lykke at have været embedsmand i fulde 35 år og er nu den ældste justitsbetjent i Danmark og Norge. I denne lange tid har jeg tjent under 16 overørigheder, fordi birket forde birket har ligget i 3de og endnui 2de amter. At ingen af disse nogensinde har fremført klage over mig, vil kollegialregistranterne bevise, ligesom jeg og fra de anno l802 levende allerunderdanigst vedlægger attester litr. A., der godtgør, at jeg har været heldig at bevare disse høje og retskafne mænds yndest.

      Hvad jeg efter mine svage evner til min fødebys vel har- fordi jeg aldrig savnede raad og kraftfuld understøttelse fra mine hlje foresatte - udrettet, det ses allernådigst af embedsattesten nr. 1 og af det vidnesbrd, den ældste og mest agtede del af mine medborgere har meddelt mig, betegnet litr. B.

      Borgemesterembedets indtægter er her som flere steder ubetytdelige og kan umulig ernære en familie. Som birkedommer og skriver har jeg ingen løn af deres kongelige majestæts kasse, blot efter forordningen af 4de Nov. 1720 af birkets circa. 4000 tdr. hartkom 2 sk. af tønden. Min formand havde 100 rdl. af deres majestæts kasse, der ophørte med hans afgang, og dog svarede jeg hans enke
      indtil lste Jan. 1780 en årlig pension af 100 rdl. efter litr. C.

      Ved økonomi og i mine yngre år som kommisarius såvel i befalede som private sager har jeg til mig og familie fundet udkomme, dog uden at kunne gøre oplag for den gamle mand.
      Jeg brnnske og vilje, så at intet mer står tilbage, end hvad der bør efterhjælpes, og som i denne sommer kan fuldføres; nu mine aar er mange og mine kræfter daglig aftager, bønfalder jeg allerunderdanigst, at må allernådigst blive entlediget fra
      borgemesterembedet med en sådan pension, som deres kongelige majestæt allernådigst vil forunde mig, der kunde befri mig for at lide mangel i alderdommen.

      Birkedommer- og skriverembedet som ved min afgang efter resolution betegnet litr. D. skal indgå, ønskede jeg at beholde - om deres kongelig majestæt således allernådigst for godt befinder endnu en føje tid, dels for ikke med at sættes ud af al virkekreds, da dette bedre end hint ved nogen hjælp af holdene folk lader sig bestyre, og dels for at ordne alt således, at samme kunde overleveres til de 6
      herreder, hvorfra birket i den ældre tid er taget, og hvortil der hører tid.

      Jeg sukker og beder om deres kongelig majestæts allernådigste bønhørelse.

      Afskedsansøgningen er givet følgende påtegning:

      "Ansøgningens vedlagte bilager vidner noksom om supplikantens fortjenester at det offentlige i hans virkekreds.
      Også jeg skylder sandheden det vidnesbyrd, at jeg i min embedstid her i Randers haver lært at kende supplikanten som en ved duelighed, virksomhed, klogskab og indsigter udmærket embedsmand, der tør gøre sig håb om deres kongelig majestæts nåde, hvortil han anbetales allerunderdanigst af
      Jens Benzon ...

      Og for at betone yderligere, at det var ham om at gøre at få afsked bevilget, føjede J. F. Carøe få dage efler, 10 April 1804, en yderligere ansøgning til:

      Nådigste Kronprins og Herre

      Det var i året 1787, da denne by blev glædet ved deres kongelig højheds første naadigste
      nærværelse, at deres kongelig højhed naadigst ønskede, det byen skulde gives en vinterhavn og fjordens grunde renses til en passende dybde.
      Efter at denne så gavnlige befaling lykkelig og med byens egne kræfter var
      fuldført, befalede deres kongelig højhed senere i lige ædel hensigt, at den vigtige Gudenå
      skulle gøres navigabel i det mindste til Ans, og højeste befaling har Havnekommissionen, hvis formand jeg er, også været heldig at efterkomme.
      Opmuntred herved, og da deres kongelig højhed ved deres første nærværelse her altid har nådigst
      ytret deres høje tilfredshed med denne by og der herskede orden, og
      fordi mine år er mange og kræfterne aftager, så bønfalder jeg underdanigst, at min allerunderdanigst herved vedlæggende ansøgning om at forløses fra borgemesterembedet med en sådan pension
      som hans kongelige majstæt allernaadigst befaler matte nyde der kongelig hnteressant, idet den giver en oversigt over, hvad han fik udrettet i sin 28 aarige
      virksomhed som borgmester, hvoraf bedst fremgaar hvor meget Randers skylder ham.

      Lilr. A.

      1) 1 34 år har justilsråd Carøe været embedsmand og i 28 it vidnesbyrd som den mands, han længst har
      arbejdet med, og som nøje maatte kunne vurdere hans flid og dåd. Sandhed efter
      fuldeste kundskab skal give mig ord og bestemme hvert ord.
      1) I min hele embedslid i stiftet har aldrig nogen af Randers borgere bragt til mig
      enten klage over ophold eller besværing over forurettelse; altid har jeg fundet byens
      sager i bedste orden og tingenes gang jævn og til rette tid befordret. At lempe og lede
      gemytterne til det rette, (en hos lse.

      2) Hans omhu for byen og dens tilvækst og flor fortjener en såre udmærket berømmelse. Jeg taler ej om hans opmuntringer med råd og dåd til handelstoretagender og rask driftighed; dette ved jeg vel, men det ligger ej for øjnene. Her nævner jeg alene, hvad der ses og er alle vitterligt:

      a) I disse mine 18 år er ved hans forsorg med lempe de, ikke få, stråtage for længst
      komne bort.

      b) Fattigvæsenet er sat og holdt ved hans kloge nidkærhed i fuldeste orden, sgninger Rådhus og kirke
      vundet i anseelse; haver blevne bebygte; grimme tårne er komne bort og det hele
      således forskønnet.

      3) Men det, som gør hans embedstid uforglemmelig, er havnens og den lange fjords
      altid ønskede, forhen forg
      fortjente enhvers agt
      Som amtmand i Randers fra 1789, indtil jeg sidst i året 1793 blev forflyttet som
      stiflamtmand i Ålborg, har jeg så meget nøjere lært at kende hr. justitsråden som
      embedsmand.
      Jeg har med glæde fundet hos ham alle de egenskaber, som udgør den retskafne
      embedsmand: kundskaber, årvågenhed, venlighed, utrætlelighed, Iyst at gavne det
      almindelige, attrå og held til at arværge processer og trætte, endog førend
      forligelseskommissionerne blev indrettede, redebonhed til at gavne sine medmennesker,
      uegennyllighed, og udmærkel moralitet.
      Og ved disse gode egenskaber har han i hans mange embedsår aldrig savnet hans
      foresattes agt og hengivenhed eller hans medborgeres og undergivnes fulde tillid og
      kærlighed - en belønning, der ærefuld følger den retskafne mand indtil graven.

      Aalborg den 8de April 1802. Pentz , Amtmand

      III) "I den lange række af år, jeg har været anbetroet bestyrelsen afRanders amtmandskab, må jeg have fundet lejligheden nøje at kende de mig underordnede rettens betjenere. Som en følge heraf kan jegi medfør ed og og pligt meddele hr. juslitsråd, borgemester, birkedommer Carøe i Randers det velfortjente vidnesbyrd, at han i et og alt i og uden for embede stedse med en sjælden iver,
      virksomhed og redelighed har bestyret og udført det ham anbetroede, derved erhvervet
      undergivnes fortrolighed, foresattes agt og yndest, hvilket herved under hegæring, og da han er birkedommer
      for Dronningborg birk, hvoraf en del er beliggendc i Viborgamt, ikke undslå mig for
      offentlig at bevidne, at hr. justitsråden i al den tid, hans embede har stået i forbindelse
      med det mig betroede, stedse har udmærket sig ved kundskab og i er og klogskab, så at
      enhver hans embedspligt var ham lov og klog erfaring ledede ham under deres
      fyldestgørelse.

      Viborg den I5de April 1802. Sehestedt
    Person-ID I10637  Reventlow
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

    Far Aner Hans Hansen Carøe
              f. 3 apr. 1701, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 7 dec. 1762, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Age 61 år) 
    Mor Aner Maren Schnell
              f. 20 sep. 1715, Thisted, Danmark, Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 13 dec. 1791, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Age 76 år) 
    Familie-ID F27984  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie Aner Anna Margrethe Hansen
              f. 2 feb. 1751, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 10 maj 1808, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Age 57 år) 
    Gift 21 aug. 1771  Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Børn 
    +1. Hansine Marie Carøe
              f. 4 jul. 1772, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 1 mar. 1849, Holbækgård, Holbæk, Rougsø Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Age 76 år)
    Sidst ændret 25 jan. 2015 
    Familie-ID F27546  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Begivenhedskort
     = Link til Google Earth