free
web stats
Fornavn:
Efternavn:

Greve Friedrich Reventlow

Greve Friedrich Reventlow

Mand 1797 - 1878  (80 år)



Search using:
  
Udvid alle   |   Fold alle sammen  
Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Friedrich Reventlow 
    Præfiks Greve 
    Kælenavn Reventlow-Preetz 
    Født 16 jul. 1797  Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Døbt 28 jul. 1797  Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Uddannelse
    • 1820 Cand jur
    Beskæftigelse
    • 1861 livsvarigt medlem af det preussiske Herrehus
    Beskæftigelse
    • 1848 Præsident for den provisoriske regering i Holsten, 1849-51 medlem af statholderskabet over de 3 hertugdømmer
    Bopæl Wittenberg (1842-51), , Raubart,Starzeddel og Vettersfelde (1853-75) Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Family Line V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg) 
    Titel
    • 1834 Kammerherre, 1839 Ridder af Dannebrog, 1840 Dannebrogsmand, 1842 Kommandør af Dannebrog.

      Alle titler slettet 29 juli 1848
    Død 24 apr. 1878  Starzeddel (nu: Starosiedle), Polen Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravelse Preetz Klosterkirkegård, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Søskende 11 søskende 
    Notater 
    • BESIDDELSER: Wittenberg, Raubart, Starzeddel og Vettersfelde

      TITEL: Greve

      Reventlow, Friedrich Greve, 1797-1874, Statholder, Broder til Heinrich Greve R. (d. 1841), var født 16. Juli 1797 i
      Slesvig. Han gik paa Catharineum i Lybek, studerede i Gøttingen, Jena og Kiel og tog 1820 juridisk Examen paa
      Gottorp. 1821 blev han Avskultant baade ved Overretten og ved Landretten i Holsten, 1825 Medlem af sidstnævnte Ret,
      1827 tillige af førstnævnte og 1834 Medlem af Overappellationsretten i Kiel, men traadte allerede 1836 ud af
      Statstjenesten, da han valgtes til Klosterprovst i Preetz. 1834 blev han Kammerherre.

      I Itzeho Stænder stillede han sig, 1836 valgt af Ridderskabet, tidlig paa et afgjort slesvig-holstensk Standpunkt, og
      han ledede her med Dygtighed Oppositionen. Mod det aabne Brev af 8. Juli 1846 udtalte han sig saa skarpt, at han blev
      afvist, da han søgte Avdiens hos Christian VIII, efter at Itzeho Stænder havde nægtet enhver Forhandling. Stændernes
      skrappe Adresse til Kongen af 19. Jan. 1847 skyldes hans Pen. Da ogsaa den forblev ubesvaret, begyndte R. allerede
      samme Efteraar at konspirere med Beseler, og da Carl Moltkes Forsøg paa at overbevise ham om, hvilken farlig Vej han
      var inde paa, mislykkedes, var R. selvskrevet Medlem af den provisoriske Regering, hvis Proklamation af 24. Marts
      1848 om «Kongens Ufrihed» skyldes ham. Efter Vaabenstilstanden i Malmø maatte den provisoriske Regering vige for
      «Fællesregeringen», men da Krigen atter udbrød i Foraaret 1849, blev R. af Centralregeringen i Frankfurt beskikket
      til Medlem af Statholderskabet over Hertugdømmerne Slesvig og Holsten sammen med Beseler, og i denne Stilling forblev
      han til Febr. 1851.

      Som fuldblods Aristokrat var R. meget ømfindtlig for sin Ære, og i alle sine offentlige Udtalelser under hele Oprøret
      lagde han bestandig stærk Vægt paa, at Slesvig-Holstenerne ikke bekæmpede «deres Konge og Hertug», men den
      demokratiske Regering i Kjøbenhavn, som vilde berøve Hertugdømmerne deres Rettigheder. R. var derfor meget imod
      Friskarevæsenet, uden dog at kunne forhindre det. Der herskede heller ikke altid den bedste Harmoni mellem ham og
      Beseler, og de skiltes 1851 som Uvenner, da Beseler vilde fortsætte Krigen, medens R. nedlagde Vaabnene, støttet af
      Stænderne. Men R.s Fiktion om den danske Konges Ufrihed 1848 har mere end noget andet fremkaldt Samtidens og Nutidens
      haarde Domme om det slesvig-holstenske Oprør.

      Da R. blev udelukket fra Amnestien, maatte han forlade Landet og nedlægge Embedet som Klosterprovst. Han kjøbte
      Godserne Starzeddel, Raubart og Vettersfelde i Nedre Lausitz, hvor han bosatte sig. 1861 blev han livsvarigt Medlem
      af det preussiske Herrehus, i hvilket han kort efter Frederik VII’s Død ivrig paakaldte Preussens Indblanding i det
      danske Monarkis Anliggender. 1866 belønnede Kong Vilhelm ham ved at udnævne hans Datter til Gouvernante for
      Kronprinsens Børn. 1867 søgte han i Holsten Valg til den nordtyske Rigsdag, men faldt for en Augustenborger. Ved
      Kiels Universitets Jubilæum 1878 blev han Doktor Juris hon. Han døde 24. April 1878 paa Starzeddel. – 16. Juni 1831
      havde han ægtet Louise Friherreinde Løw von und zu Steinfurth (f. 14. Febr. 1807 d. 27. Maj 1864), Datter af Georg
      Friherre L. 1891 rejstes der i Slesvig et Monument for ham og Beseler.

      Allg. Deutsche Biographie XXVIII. Hist. Tidsskr. 3. R. V, 217 ff. A. Sach, Graf F. v. R. u. W. H. Beseler (1886).

      H. R. Hiort-Lorenzen. (Dansk Biografisk Leksikon - 1900)

      ____________________

      I denne tale kommer en repræsentant fra den Slesvig-Holstenske provisoriske regering med et opråb til befolkningen
      om, at nu er chancen der for en omvæltning. Den provisoriske regering appelerer til specielt den slesvigske
      befolkning om at slutte sig til dem, så de i fællesskab måske kan skabe et selvstændigt land med egen grundlov og
      regering, men stadig høre under det tyske forbund. Størstedelenaf den slesvigske befolkning var tyskorienterede, men
      havde ikke nødvendigvis ønske om, at blive lagt ind under Tyskland fordi de følte, at de hørte til Danmark. I Holsten
      var befolkningen tysksindet.

      Konflikten var, at Slesvig følte sig dansk mens Holsten følte sig tysk , men de to hertugdømmer havde altid haft tæt
      tilknytning, og nu benyttede de nationalliberale så lejligheden til at anmode den danske konge om, at Slesvig og
      Holsten kunne blive sluttet sammen til et selvstændigt land under det tyske forbund. Nationalfølelsen blev for alvor
      vakt i Danmark og hertugdømmerne.


      Den Slesvig-Holstenske provisoriske regerings opråb til befolkningen, 24 marts,1848

      (Oversat fra tysk efter original på Museet på Sønderborg slot)

      Medborgere!

      Vor hertug er ved en folkebevægelse i København blevet tvunget til at afskedige sine hidtidige rådgivere og til at
      indtage en fjendtlig holdning mod hertugdømmerne.

      Landsherrens vilje er ikke mere fri og landet uden regering.

      Vi vil ikke tåle, at tysk land bliver prisgivet danskernes rov. Store farer kræver store beslutninger; til forsvar af
      grænsen og til opretholdelse af orden behøves der en ledende myndighed.

      Fugs rettigheder i hans navn.

      Vi vil straks indkalde de forenede stænderforsamlinger og tilbagegive den overtagne magt, så snart landsherren igen
      vil være fri, eller andre personer af stænderforsamlingen vil blive pålagt ledelsenaf landet.

      Vi vil med al kraft tilslutte os Tysklands enheds- og frihedsbestræbelser. Vi opfordrer alle landets venligsindede
      indbyggere til at slutte sig til os. Lad os ved fasthed og orden give det tyske fædreland et værdigt bevis på den
      patriotiske ånd, der fylder Slesvig-Holstens indbyggere.

      Den fraværende advokat Bremer vil blive opfordret til at tiltræde den provisoriske regering.

      Kiel, 24.marts 1848.

      Den provisoriske regering.

      Beseler, Frederik prins til Slesvig-Holsten, F.Reventlou, M.T Schmidt.
    • _______

      Als sich 1848 eine Provisorische Regierung für Schleswig-Holstein konstituierte, war von Beginn an ein gebürtiger Schleswiger dabei: Friedrich Graf von Reventlou wurde in dem sechsköpfigen Kabinett Minister der auswärtigen Angelegenheiten, übernahm zusätzlich das Innenressort und hatte damit eine Schlüsselposition inne. Der adlige Politiker, Jurist und Klosterprobst gehörte als Repräsentant der Ritterschaft dem konservativen Flügel an. Nach dem Abdanken der Regierung nach nur wenigen Monaten wurde ihm zusammen mit Wilhelm Beseler, dem bisherigen Präsidenten der Provisorischen Regierung, das Amt des Statthalters der Herzogtümer Schleswig und Holstein übertragen.
      Die Familie Reventlow gehört zum schleswig-holsteinischen Uradel. Sie verzweigt sich in mehrere Linien. Die Schreibweise des Familiennamens variiert im Laufe der Jahrhunderte. In der Neuzeit setzten sich die Formen Reventlow und Reventlou durch. Friedrich, der am 16. Juli 1797 in Schleswig zur Welt kam, wählte für sich den Namen Reventlou. Sein in Kopenhagen geborener Vater, der als dänischer Offizier in Schleswig stationiert war, verwendete die meist benutzte Variante Reventlow.
      Fast schon eine Tradition innerhalb der Familie war es, ihren Nachwuchs in Lübeck aufs Gymnasium zu schicken - so auch geschehen im Falle von Friedrich von Reventlou. Er absolvierte 1816 das Katharineum mit Erfolg und nahm umgehend an der Göttinger Universität das Jurastudium auf. Nach einer Zwischenstation in Jena schloss er in Kiel das Studium ab und bestand 1820 am Gottorfer Obergericht das Examen mit der Note "sehr rühmlich".
      Seine berufliche Laufbahn begann er als Rat am Obergericht in Glückstadt. 1834 wurde er an das neue schleswig-holstein-lauenburgisches Oberappellationsgericht in Kiel berufen. Zwei Jahre später wählte man ihn zum Probst des adligen Klosters zu Preetz. In dieser Funktion gehörte er der holsteinischen Ständeversammlung in Itzehoe an.
      Graf von Reventlou avancierte zu einem herausragenden Kopf der schleswig-holsteinischen Bewegung in den Jahren 1848 bis 1851. Als es zum offenen Bruch mit Kopenhagen kam und sich in Schleswig-Holstein eine Provisorische Regierung bildete, war er bereit, in diesem Rahmen konkret Verantwortung zu übernehmen: Er trat am 24. März 1848 der Regierung bei, die allerdings bereits am 22. Oktober desselben Jahres ihre Segel streichen musste. Das Ringen um die Herzogtümer war damit aber noch nicht entschieden. Beseler und Reventlou wurden von der deutschen Zentralgewalt zu Statthaltern bestellt. Nach Beselers baldigem Rückzug führte der Graf "noch kurze Zeit dieses Amt alleine fort, bis er Land, Volk und Heer an die Commissarien der deutschen Großmächte und Dänemarks am 1. Febr. 1851 übergeben mußte".
      Reventlou zog sich daraufhin - "mit dem Rufe eines Ehrenmanns von reinster und aufrichtigster Gesinnung", wie es seinerzeit hieß - in das Privatleben zurück. Wie andere Protagonisten der schleswig-holsteinischen Erhebung wurde auch er von der dänischen Regierung des Landes verwiesen. Er veräußerte seine Besitzungen in Schleswig-Holstein und erwarb in der Niederlausitz die Güter Raubart, Vettersfelde und Starzeddel als neues Zuhause. Er lebte weitgehend zurückgezogen und nahm nur gelegentlich an Sitzungen des preußischen Herrenhauses teil, in das er von König Wilhelm I. als lebenslanges Mitglied berufen worden war.
      1865 würdigte ihn die Kieler Universität, indem sie ihn zum Ehrendoktor der Rechte ernannte. Nach der Eingliederung Schleswig-Holstein in die preußische Monarchie 1867 wurde Friedrich Graf von Reventlou als Kandidat für den konstituierenden Norddeutschen Reichstag aufgestellt, unterlag aber seinem Mitbewerber.
      Am 24. April 1874 starb Reventlou in Starzettel. Bestattet wurde er in Preetz, seiner einstigen Wirkungsstätte. Die Stadt Schleswig setzte ihm und seinem Mitstreiter Beseler ein Denkmal mit Bronzebüsten von beiden Statthaltern. Errichtet wurde es 1891 vor dem Amtsgericht im Lollfuß. Während des Zweiten Weltkrieges wurden die Büsten und der auf dem Sockel sitzende Krieger abmontiert und für die Metallsammlung eingeschmolzen.
      – Quelle: https://www.shz.de/3285271 ©2020
    Person-ID I12388  Reventlow | Efterkommer efter Henning Reventlow
    Sidst ændret 2 aug. 2020 

    Far Aner Heinrich Reventlow
              f. 30 sep. 1763, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 31 jan. 1848, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Age 84 år) 
    Mor Aner Sophie Anna Baudissin
              f. 20 dec. 1778, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 22 dec. 1853, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Age 75 år) 
    Gift 21 maj 1794  Knoop. Holtenau, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Familie-ID F25425  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie Aner Marie Louise Henriette Wilhelmine Löw von Und zu Steinfurth
              f. 14 feb. 1807, Regensburg, Bayern, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 27 maj 1864, Starzeddel (nu: Starosiedle), Polen Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Age 57 år) 
    Børn 
     1. Fanny Reventlow
              f. 29 apr. 1832
              d. 20 jun. 1883  (Age 51 år)
    Gift: 1x2. Kurt Reventlow
              f. 6 nov. 1834, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 13 okt. 1914  (Age 79 år)
     3. Werner Reventlow
              f. 26 jul. 1836
              d. 6 aug. 1870, Spichern, Lorraine, Frankrig (før Lothringen, Tyskland) Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Age 34 år)
    Gift: 1x4. Louise Reventlow
              f. 16 dec. 1838
              d. 21 jun. 1886, Tzschernowitz, Sachsen-Anhalt, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Age 47 år)
     5. Carl Reventlow
              f. 27 maj 1842
    Gift: 1x6. Adelheid Reventlow
              f. 6 dec. 1843
    Sidst ændret 25 jan. 2015 
    Familie-ID F32529  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Begivenhedskort
     = Link til Google Earth 

  • Billeder
    reventlow_friedrich.jpg
    reventlow_friedrich.jpg
    Friedrich Reventlow
    Friedrich Reventlow
    Friedrich Graf von Reventlou,
    geb. 16.7.1797 in Schleswig, gest. 24.4.1874 in Starzeddel (Niederlausitz).
    Jurist, Klosterpropst, Politiker.
    Fotografie nach einem Gemälde von Carl Rahl von 1847 (in der Schleswig-Holsteinischen Landesbibliothek, Inv.-Nr.: H 59).
    (6 Reventlow, Friedrich Graf von).

    Literatur:
    Historische Landeshalle für Schleswig-Holstein (Hrsg.): Katalog der Portraitsammlung mit kurzen Biographien. Gruppenbilder, Kiel: A. F. Jensen, 1903
    Biographisches Lexikon für Schleswig-Holstein und Lübeck (=Band 7), Neumünster: Wachholtz Verlag 1985

    Dokumenter
    Artikel: Title Warum zieht das Deutsche Volk in offnen Kampf gegen Dänemark? I. Wie kommt es, daß Schleswig-Holstein und Dänemark denselben Landesherrn haben: Das Herzogthum Holstein gehört seit den ältesten Zeiten zu Deutschland ...
    Artikel: Title Warum zieht das Deutsche Volk in offnen Kampf gegen Dänemark? I. Wie kommt es, daß Schleswig-Holstein und Dänemark denselben Landesherrn haben: Das Herzogthum Holstein gehört seit den ältesten Zeiten zu Deutschland ...
    Published St. Pauli : Verl. d. Hamburg-Altonaer Volksbuchh., 24.03.1848