Portrætter

Slægten Reventlow:

Sophie Louise (Lily) Adelaide Reventlow
(1840 - 1894)



Andre slægter:

Sophie Holgersdatter Rosenkrantz
(1614 - 1678)

* 1646 m. Steen Brahe (1623-1677)


Slotte og Herregårde


erholm2.jpg
erholm2.jpg



Heraldik


Reventlow, Ditlev 1666-1733
Reventlow, Ditlev 1666-1733

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Ehrlich währet lang



Gravsten og epitafier


Frederik Detlef Reventlow
Frederik Detlef Reventlow

Inskription på gravsten:

Frederik Ditlef greve af Reventlow, Gehejmeconferentsraad, Kammerherre, Storkors af Dannebrogen og Dannebrogsmand. Kongelig overordentlig gestandt og befuldmægtiget minister ved det Storbritaniske hof.

Født den 25de november 1791 - Død i Glasgow den 6te october 1851

Hvad enten vi leve eller vi døe hørre vi Herren til. (rom 14 8) Denne tro besjælede dig derfor elskede gud din redelige stræben og gav dig ?? at ?? til Faderens ?? tid ?? Jer ?? Dig du ædle ?? Hvad ?? have tabt du var den trofaste og kjærlige ægtefælle, den øverste fader over dine børn, Kongen og fædrelandets tro og nidkjære tjener, utrættelig var du i dine bestræbelser for at hævde danmarks ret og ære for at bidrage dit til at føre fædrelandet uskadelige gennem de ?? Prøvelser hvormed forsynet hjemsøgte det. Dit minde lever til velsignelse du elskelige vi tabte, men du vandt. Kommer hid min fader velsignede arver der rige som eder er beredt før verdens grundvold blev lagt. (Matth 25.34)
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Erik Wilhelm Robert Skeel

Erik Wilhelm Robert Skeel

Mand 1818 - 1884  (66 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Erik Wilhelm Robert Skeel 
    Fødsel 22 feb. 1818  Rørby Præstegård, , Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Død 5 nov. 1884  København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Notater 

    • Cand. jur., godsejer. Indenrigsminister i Estrups regering, medlem af Landstinget. Ejer af Dronninglund.

      Skeel, Erik Vilhelm Robert, 1818-84, Minister, Godsejer, fødtes 22. Febr. 1818 i Rørby Præstegaard ved Kalundborg, i sin Morfaders, Sognepræst Robert Buddes, Hjem, til hvilket hans Moder, Abrahamine Christiane f. B., var tyet hen, efter at hans Fader, Underretsprokurator Jørgen Erik S., før Drengens Fødsel var afgaaet ved Døden. I Rørby Præstegaard var da hans Barndomshjem, og endnu i hans Ministertid mindedes ældre Folk paa Kalundborgegnen den raske, viltre Dreng, den selvskrevne Anfører i alle Landsbydrengenes Spilopper.

      Da den Tid kom, hvor Skoleuddannelsen stillede større Krav, blev S. optaget i Huset hos Fr. Blilow, den senere Sejerherre ved Fredericia; 1835 blev nan Student og 1841 juridisk Kandidat. 4 Dage efterat han havde bestaaet Examen, indgik han Ægteskab (i. Nov. 1841) med Cathrine Sophie Nehammer (f. 6. Juli 1816), Datter af Farver N. i Holbæk, et Parti, der ikke havde hans Families Bifald, men fra hvilket det mindst af alt laa i hans Karakter at lade sig afholde ved den Art Modstand. S. A. havde hans Moder indgaaet nyt Ægteskab, med sin første Mands Brodersøn, ndfr. nævnte Kammerherre Vilh. Sam.S. En Tid var S. nu Volontær paa Sjællands Stiftamts Kontor, men allerede 1844 omplantede han sig til jysk Grund. Ved Hjælp af et Laan paa 50000 Rdl. fra det Skeelske Fideikommis kjøbte han Hovedgaarden Dronninglund i Vendsyssel. Med Iver kastede han sig nu over Gaardens Drift og Godsets Forbedring, og en dygtig Hjælper som Landmand, Handelsmand og Selskabsmand havde han i sin nærboende SlægtningJørgen Erik Fred. Skeel til Birkelse (s. ndfr.). I Begyndelsen vare Midlerne dog knappe, og det var egentlig først, efter at S. i sit andet Ægteskab havde faaet en betydelig Formue, ;at han fuldt ud hævede Dronninglund til en Mønstergaard. Skjønt født paa Sjælland blev S. en Type paa en jysk Godsejer af de bedste. Hans lidt firskaarne, velvoxne Skikkelse med den korte Hals, det regelmæssige, friske Ansigt og det spidse Hageskjæg førte Tanken hen paa en af hans gamle Aner. Han havde dernæst i sit Væsen og i sin Gjerning det støtte, sindige, tilsyneladende flegmatiske, bag hvilket der dog laa enagtpaagivende Aand og en vaagen Tanke. Og han havde en Fasthed og Sejhed i Karakteren, der kunde udarte til Stædighed, og en Jævnhed og Frihed for Forfængelighed i det smaa, der kom ham til gode baadesom Godsejer og Politiker. Men som særegent for S. bør det ikke glemmes at nævne en Hjærtensgodhed, der strakte sig baade til Mennesker og Dyr. Hans Godsbeboere hang ved ham, og -- en sælsom Grille for en fremskreden jysk Landmand -- han var en Modstander af Kraftfodringen, fordi den efter hans Mening indeholdt et Misbrug af Dyrene.

      Halvtredserne bragte en tung Tid for S. i hans Familieliv, og i 1858 skiltes han fra sin Hustru. Aaret efter ægtede han sin foran omtalte ældre Ungdomsven J. E. F. Skeels Enke, Charlotte Adelaide f. Komtesse Ahlefeldt-Laurwigen (f. 11. Avg. 1810), der allerede 6 Aar senere (24. Sept. 1865) afgik ved Døden. Paa dette Tidspunkt var det, at S. traadte ind i det politiske Liv. Han, som allerede havdebeklædt de stedlige Tillidshverv, der følge med Hartkorn og Popularitet, lod sig i 1859 vælge ind i Landstinget og beholdt Sæde her indtil sin Død; i 1864-66 var han tillige Medlem af Rigsraadets Landsting. S. holdt sig noget tilbage som Landstingsmand; han hørte til de lidet talende og lidet foretagsomme, men hans praktiske Blik og faste Karakter gave ham Anseelse, og han blev baade Viceformand iTinget og Medlem af Rigsretten. Ogsaa var han Medlem af den i 1866 nedsatte Kommission angaaende Forsvarsvæsenet, og Antallet paa hans Tillidsposter ude i Befolkningen steg. Særlig kan nævnes, at hanvar Præsident for den 13. danske Landmandsforsamling (1875), og at han indtog betroede Poster i det kongl. Landhusholdningsselskabs og Landbygningernes almindelige Brandforsikrings Bestyrelser. Patronfor Roskilde adelige Jomfrukloster blev han først 1880.

      I Ministeriet Estrup optoges S. som Kabinettets første Indenrigsminister (n. Juni 1875). Mange antoge, at S., om han end havde Karakter og Erfaring nok, vilde staa for meget tilbage i de formelle Evner, i Veltalenhed og Behændighed og, hvad der ellers hører til for en Minister for at begaa sig under urolige forhold. Helt sikker var man heller ikke paa, at den 5yaarige Godsejer vilde til fulde kunne sætte sig ind i den store Del af de talrige indenrigsministerielle Forretninger, der hidtil laa ham fjærnt. Frygten var ugrundet. Sorn Landstingets Formand efter hans Død udtalte om ham: S. tog fatmed stor Energi baade under Forhandlingerne i Rigsdagens Sale, i Udvalgsværelserne, i Ministerialbygningen og sikkert ogsaa i sit hjemlige Arbejdsværelse, og Meningsfæller og Modstandere maatte erkjende, at han gjorde Fyldest i sin Plads. Helt ringe blev Udbyttet heller ikke trods de ugunstige politiske Forhold: i hans Tid fremkom Husmandskreditforeningsloven, Sparekasseloven, Vand-løbsloven og Varemærkeloven-, de sjællandske Jærnbaner erhvervedes for Staten; Kjøbenhavns Havnebane anlagdes; Limfjordsbroen blev bygget, og Jærnbaner anlagdes, særlig i Jylland. I den store Strid om Forbudet mod Udførsel af Kvæg fra Sjælland og imod Indførsel af Kvæg fra Sverige (Rigsdagssamlingerne 1881-82 og 1882-83) traadte S.s Fortrin og Fejl frem med Klarhed, og samtidig med at hans Holdning i denne Sag skabte ham mange Modstandere, bidrog den til at slaa fast i den almindelige Bevidsthed ude og hjemme, at han var en Personlighed, med hvis Vilje og Evner der maatte regnes.

      Modstandere skortede det overhovedet ikke S. paa, ikke blot selvfølgelig i politisk Henseende, men ogsaa i saglig; Børsen i Kjøbenhavn var ham ikke god, og han var i det hele mere Landbrugets end Handelens Minister. Den indenrigsministerielle Portefeuille, hvis Indhold senere er fordelt paa 3 Medlemmer af Kabinettet, var en tung Byrde for en. enkelt Mand, især for en saadan, der ikke var udrustetmed usædvanlige Aandsgaver og ikke tidlig var indlevet i Forretningerne. Dette maatte baade S. og hans nærmeste Eftermænd paa denne Post sande. I 1884 viste det sig da, at S.s Kraft var udtømt. I MajMaaned blev han ramt af et apoplektisk Anfald, og 29. Avg. s. A. tog han sin Afsked. Han, der i 1859 var bleven Kammerherre, i 1875 Kommandør af Danebrog af 2. Grad, i 1876 Kommandør af i. Grad og i 1878 havde erholdt Storkorset, blev ved sin Afskedigelse udnævnt til Gehejmekonferensraad. Natten til 6. Nov. s. A., nøjagtig et halvt Aar efter sit første Sygdomsanfald, døde han.
    Person-ID I12652  Reventlow
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

    Far Jørgen Erik Skeel,   f. 10 nov. 1793   d. 29 jul. 1817, Rørby Præstegård Ved Kalundborg, , Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 23 år) 
    Mor Abrahamine Christiane Budde,   f. 16 maj 1798   d. 28 nov. 1852, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 54 år) 
    Ægteskab ca. 1815 
    Familie-ID F33108  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie Charlotte Adelaide Ahlefeldt-Laurvigen,   f. 11 aug. 1810, Taarnholm, Korsør, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 24 sep. 1865, Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 55 år) 
    Ægteskab 2 dec. 1859 
    Familie-ID F27238  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsDød - 5 nov. 1884 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 
    Kort forklaring  : Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet

  • Billeder
    skeel_erik_wilhelm_robert.jpg
    skeel_erik_wilhelm_robert.jpg