| |
 1848 - 1916 (67 år)
-
| Navn |
Ludvig Eduard Alexander Reventlow |
| Titel |
Greve |
| Fødsel |
5 nov. 1848 |
Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark  |
| Køn |
Mand |
| Folketælling |
1850 |
Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark |
| https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424 |
| Bopæl |
Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark |
 |
Rudbjerggaard.
Rudbjerggaard v. Tillitze på Lolland har været knyttet til slægten Reventlow i perioder - senest fra 1891, hvor Ludvig Eduard Alexander Reventlow købte Rudbjerggaard. Hans friske Initiativ og praktiske Driftsledelse skaffede ham en enestaaende Anseelse som Landmand, og talrige var de Tillidshverv, han i Aarenes Løb beklædte i Standsfællernes Kreds. 1888-94 var han Formand for Sukkerroedyrkerne paa Vestlolland, 1892-1905 for Maribo Amts økonomiske Selskab, 1896-1911 for De samvirkende lolland-falsterske Landboforeninger, og 1893-1916 var han Medlem af Landhusholdningsselskabets Bestyrelse. Efter hans død i 1916 overgik Rudbjerggård til hans ægtefælle, Benedicte Ulvsparre f. Bech og efter dennes død i 1938 til deres barnebarn, Einar Ludvig August Reventlow. Senere ejere er efterkommere efter Einar Reventlows ægtefælle Grete Reventlow, tidl. gift Rosen.
(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) |
 |
Vindeholme, Tillitse sogn.
Vindeholme er udstykket i 1910 fra Rudbjerggård af Ludvig Reventlow til broderen Ferdinand Reventlow, som anvendte gården som landsted og otium efter en lang karriere. Senest blev Vindeholme beboet af stiftsamtmand Frederik Reventlow og efter dennes død overgik Vindeholme til brodersønnen Einar Reventlow |
| Family Line |
IV. Den danske grevelige linje af 1673 |
 |
Det grevelige reventlowske våbenskjold af 1673
Beskrivelse |
| Kilde |
DAA 1939 p68: VII,3,3 |
| Titel |
- Kammerherre, Hofjægermester
|
| Død |
19 jun. 1916 |
København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark |
- Nekrolog i Politiken d 21. jun 1916:
Grev Ludvig Reventlow død.
Han var en Godsejer af en ikke almindelig Støbning. De, der i sin Tid drømte om en Sammenslutning mellem de store og de smaa Bønder, maa for de store Bønders Vedkommende have tænkt på Mænd som ham. Han var virkelig trods sin adelige Afstamning og sine 124 Tdr. Hartkorn en Bonde paa sin Jord, en udmærket Dyrker af den, jævn og ligetil, usnobbet og med Bondens Horisont, hverken videre eller snævrere, end den bliver det, naar man staar fast på sin Jord og ser sig omkring. Lille, tætbygget, rund af Huld og af sind, passede han ind i den fede lollandske Jord hvor han var født, hvor han virkede, hvor han befandt sig vel og nød Tillid.
Han stammede ned fra selve Christian Ditlev Frederik Reventlow. Han havde Almensans og Fordomsfrihed at slægte paa. Og han blev en af dem, der ikke gør Slægten Skam. Han hørte paa ingen Maade til Banebryderne som den store Statsminister, Sønnen af det store, attende Aarhundrede, men han var en af dem i Slægten, der støt og jævnt værner om en Slægts gode Traditioner, gør dens Arbejde uden Pral, om end ogsaa uden Glans. Man kan, eftersom man ser på dansk Historie og danske Landbrugsforhold være glad for eller ked af, at der mellem vore store Jordejere kun findes saa faa af hans Støbning. Men et Faktum er det, at de snart er talt.
Han lærte Landbrug, forpagtede 24 Aar gammel en Herregaard under Reventlowernes Grevskab Christianssæde og købte i 1891 sin egen Gaard, Rudbjerggaard ved Nakskov. 26 Aar gammel var han Medlem af Sogneraadet, senere af Amtsraadet. Han var endvidere Formand i sin Egen og sin Landdels Landboforeninger og andre agrariske Sammenslutninger, saasom Sukkerroedyrkernes paa Vestlolland. Selv i Kampaarene hørte han til de mæglende Mænd, der helt talte sig til Rette.
I 1895, da Etatsraad Hammerich havde ombyttet den altid noget usikre Nakskovkreds med Kjøbenhavns 6te, stilledes Grev Reventlow op. Han var allerede da en meget moderat Højremand, som Estrupperne saa paa med Mistvivl. Omvendt var han egnet til at tage de mest moderate af de fede Lollands Venstrebønder. Han slog Venstrereformmanden Nielsen Grøn. Og ved de følgende to Valg havde han kun socialdemokratiske Modkandidater. Efter Systemskiftet var han en af de første til at indse, at det gamle Højres Saga var ude. Han nærede ikke den da mellem Højremænd ret udbredte Tro, at Højre kunde gro sig stærk i Oppositionens skrappe Friluftsvind, vænnet som det var til Provisorismens Drivhuskultur. Allerede ved Finanslovsdebatten i 1902 udtalte han sig ret regeringsvenligt. Han traadte ud af Højre, stod først som Løsgænger, gik derefter i Valggruppe med Reformpartiet, tilhørte senere den Neergaardske 11-Mandsgruppe og gik endelig efter Militærloven ind i Venstre. Den socialdemokratiske Opposition i Kredsen havde imidlertid vokset sig stærk. End ikke en Sammenslutning mellem Højre og Venstre og hans egen Afholdthed i Kredsen kunde holde den ude. I 1910 var der kun 27 Stemmers Forskel, og i 1913 trak han sig tilbage, hvorpaa Socialdemokraterne tog Kredsen.
Nogen betydelig Rolle i Rigsdagen spillede han aldrig. Han var ikke Taler. Men i reelle Spørgsmaal, ogsaa i Husmandsspørgsmaal, virkede han, om end langt fra radikal, saa meget mere frisindet end sine Standsfæller og ogsaa end adskillige større Bønder. Og hans Evne til at tale sig til Rette med Folk kom ham til gode i Udvalgene. Han var derfor i Rigsdagskredse en vellidt Mand, der bragte Hygge med sig, hvor han kom hen. En af disse jævne, sunde Naturer, om hvilke man er overbevist, at de selv, hvor man er uenig med dem, vil det bedste uden Smaalighed.
Signatur: Alonso.
Noter:
Grev Ludvig Reventlow var født 5. Novbr. 1848 på Pederstrup pr Horslunde, søn af Grev Edvard Reventlow og Sønnesøn af Statsministeren. Han var gift med en Datter af Hofjægermester Bech til Valdbygaard, en Søster til Kammerherre Bech, Engelsholm, og til den tidligere Landbrugsminister, Knud Sehesteds Hustru. Han efterlader sig 3 Sønner, en er Premierløjtnant, gift med en Datter af Amtmand Grøn i Aalborg, en juridisk Kandidat, den tredje Student og en datter.
Da Prygleloven i sin tid var for, og Talen privat kom på Prygl som Opdragelsesmiddel, sagde Greven: "Der kom en Dag Fremmede, min ene Søn var undselig, eller hvad der nu gik af ham, han vilde ikke ind. Jeg blev hidsig, tog min Ridepisk og gav ham et par Smæk. Men saa fortrød jeg det og sagde: "Hør, min Dreng, vil du nu love mig, at du ikke vil gøre det mere, skal jeg love, at jeg ikke vil slaa dig mere." Og saa tog jeg Ridepisken og knækkede den og smed den i Komfuret."
|
| Begravelse |
Tillitse Kirkegård, Dannemare, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark |
|
|
 |
Ludvig Eduard Reventlow og Benedicte Reventlow f. Ulvsparre Bech
|
| Notater |
- 1858-61 Nykøbing p. F. Latinskole, 1872-91 Forpagter af Skjelstofte, 1876-84 Medlem af og 1880 Formand for Vesterborg Sogneraad, 1890 Formand for Vestlollands Landmandsforening, 1892 Formand for Maribo Amts økonomiske Selskab, s. A. Medlem af den lollandske Digebestyrelse, 1893 Medlem af Bestyrelsen for det kgl. Landhusholdningsselskab, 1895-1913 Medlem af Folketinget (Maribo Amts 1. Valgkreds), 1898 R.*, 1907 D.M., 1909 Kmhre.
- R. lærte Landbruget paa Godser paa Lolland og i Slesvig, hvorefter han 1872-91 var Forpagter af Skelstofte under Christianssæde. 1891 erhvervede han Rudbjerggaard ved Nakskov. Hans friske Initiativ ogpraktiske Driftsledelse skaffede ham en enestaaende Anseelse som Landmand, og talrige var de Tillidshverv, han i Aarenes Løb beklædte i Standsfællernes Kreds. 1888-94 var han Formand for Sukkerroedyrkerne paa Vestlolland, 1892-1905 for Maribo Amts økonomiske Selskab, 1896-1911 for De samvirkende lolland-falsterske Landboforeninger, og 1893-1916 var han Medlem af Landhusholdningsselskabets Bestyrelse.
Tidligt kom han med i det offentlige Liv. 1876-84 var han Medlem af Vesterborg Sogneraad og 1900-10 af Maribo Amtsraad. Som Tilhænger af en maadeholden og fordragelig Agrarpolitik, nærmest paa Linie med den, der forfægtedes af Ministeriet Reedtz-Thott, valgtes han 1895 i Nakskov kredsen til Folketinget. Han stillede sig som Højremand, men hans Valg støttedes ogsaa delvis af Venstre i Kredsen. PaaRigsdagen sluttede han sig til det forligsvenlige Højre under Lars Dinesens Førerskab, og efterhaanden nærmede han sig Venstre mere og mere. 1903 indmeldte han sig at Højre, og 1906 gik han i Valggruppe med Venstrereformpartiet.
Han stillede sig ved Valget dette Aar som Venstremand og holdt endnu, stærkt trængt at Socialdemokratiet, Kredsen ved Valgene 1909 og 1910. 1913 opgav han at søge Valg. Han stemte 1910 for Neergaardsfremskudte Forter. men var 1912 kun en lunken Tilhænger af Ministeriet Berntsens Grundlovspolitik. 1899-1910 var han Formand for Kommisionen angaaende Jord til Landarbejdere og 1914-16 Medlem af Landmandsbankens Bankraad. - Kammerherre 1909.
|
| Person-ID |
I13685 |
Reventlow | Efterkommer efter C.D.F. Reventlow, Efterkommer efter Conrad Reventlow |
| Sidst ændret |
17 jul. 2022 |
| Far |
Greve Eduard Vilhelm Reventlow, f. 5 apr. 1810, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark d. 20 sep. 1868, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark (Alder 58 år) |
| Mor |
Johanna Amalie Magdalene Elisabeth von Heimbruch, f. 21 jul. 1824, Verden, Bremen, Niedersachsen, Tyskland d. 16 jan. 1911, St. Annæ Plads 9, Garnisons sogn, København (Staden), Københavns Amt, Danmark (Alder 86 år) |
| Ægteskab |
12 jul. 1844 |
Sankt Johannis, Verden, Bremen, Niedersachsen, Tyskland |
| Familie-ID |
F30669 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Familie |
Benedicte Ulfsparre Bech, f. 6 mar. 1857, Valbygård, Slagelse, Danmark d. 23 feb. 1938, Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark (Alder 80 år) |
| Ægteskab |
20 jul. 1883 |
Humlebæk kirke, Humlebæk, Danmark |
| Børn |
| | 1. Komtesse Margrethe Christine Benny Malvine Reventlow, f. 18 aug. 1884, Skelstofte, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark d. 11 jun. 1946, Amtsgaarden, Nykøbing Falster, Danmark (Alder 61 år) |
| + | 2. Greve Eduard August Reventlow, f. 29 aug. 1886, Skelstofte, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark d. 10 nov. 1918, Springforbi, Klampenborg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 32 år) |
| + | 3. Greve Otto Carl Ferdinand Reventlow, f. 14 dec. 1887, Skelstofte, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark d. 2 mar. 1929, Rigshospitalet, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 41 år) |
| | 4. Greve Frederik Detlev Carl Reventlow, f. 5 maj 1893, Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark d. 27 mar. 1973 (Alder 79 år) |
|
| Familie-ID |
F30300 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
28 dec. 2018 |
-
| Begivenhedskort |
|
 | Fødsel - 5 nov. 1848 - Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark |
 |
| Folketælling - https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424 - 1850 - Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark |
|
 | Bopæl - - Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark |
|
 | Ægteskab - 20 jul. 1883 - Humlebæk kirke, Humlebæk, Danmark |
|
 | Død - 19 jun. 1916 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark |
|
 | Begravelse - - Tillitse Kirkegård, Dannemare, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark |
|
|
| Kort forklaring |
 : Adresse
 : Beliggenhed
 : By
 : Sogn
 : Amt/Region
 : Land
 : Ikke indstillet |
-
|
