free
web stats
Fornavn:
Efternavn:

Addo Løvenørn Bardenfleth

Addo Løvenørn Bardenfleth

Mand 1861 - 1924  (63 år)



Search using:
  
Personlige oplysninger    |    PDF

  • Navn Addo Løvenørn Bardenfleth 
    Født 1 jan. 1861  København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Døbt 17 jun. 1861  Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Titel
    • Kammerherre
    Død 15 nov. 1924  Amagertorv 29, København, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    • På sit Kontor I Samfundshjælpen I København.
    Begravelse 20 nov. 1924  Garnisonskirken, København, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    • Assistens Kirkegård, København, Danmark
    Søskende 2 søskende 
    Notater 

    • Fra en artikel på nettet om Batteri Bardenfleth haves først en nekrolog i Dansk Artelleritidsskrift over ALvB:
      " ... 1881-1883 elev i Officersskolens næstældste klasse på Frederiksberg Slot. 1886-1887 adjudant ved 3. Artilleriafdeling med garnison i Århus. 1887-1890 elev i Officersskolen ældste klasse. 1890-1892 elev ved Ride- og Beslagskolen. 1895 - 1900 chef for 10. Batteri. 1900 - 1905 chef for 3. Batteri. 1906 - 1909 chef for 5. Batteri. 1910 chef for 2. Artilleriafdelings 3. Batteri, alt med garnisoni København. 1910 - 1912 chef for 5. Artilleriafdelings 4. Batteri med garnison i Holbæk. 1914 - 1918 chef for 9cm batteriet på Knudshoved (Batteri Bardenfleth), der i f.m. marinen skulle bevogte minespærringen i Storebælt.

      Ivrig deltager i stiftelsen og administrationen af Samfundshjælpen.

      "Den højere artillerividenskab lå absolut ikke for Bardenfleth; det artilleristiske felt som han beherskede var begrænset, men til gengæld beherskede han det til fuldkommenhed. Som praktiker og troppeofficer fandt han i Feltartilleriet et virkeområde, der i sjælden grad svarede til hans evner, anlæg og interesse. I sin omsorg for sit mandskab, sine heste og sine kanoner var han lige så utrætteligsom i sin umage for at uddanne og samarbejde disse bestanddele til et kampdygtigt batteri, som han havde i sin hånd. Når Bardenfleth i så henseende som chef nåede resultater, der vandt hans overordnedes anerkendelse, skyldes det dels, at han ved personlig pligtopfyldelse stod som eksempel for sine undergivne, og dels at han ved sin omsorg for disse og ved under vanskellige forhold at dele deres kår vandt både deres tillid og hengivenhed, hvad der foreligger talrige vidnesbyrd om, også nu ved hans død, fra mandskab der har stået under hans kommando...

      Billedet af vor afdøde kammerat ville imidlertid savne relief, om skyggerne glemtes. Bardenfleth havde af og til, navnlig i sine yngre dage, nogen vanskelighed ved at kommandere sig selv; når hans blod kom i kog, kunne det hænde, at det, hans stærke vilje til trods, kogte over til skade for ham selv. Han var en stejl natur, men en ærlig mand og retlinet præget personlighed, der ikke bøjede sin overbevisning for at behage hoben.

      På Bardenfleth passer ordet om styrken i begrænsningen; også for venskabets område gælder dette. De var ikke mange, som han kaldte ved vennenavn, men til gengæld var han sine få venners fuldtro ven..." "

      Og fra samme net-side en beskrivelse af Batteri Bardenfleth:

      " 3. Batteri / 1. Artilleriafdeling

      3. Batteri er oprindelig oprettet i 1675, men blev i 1910 overført til Sjællandske Artilleriregiment for at danne stammen i den nyoprettede 5. Artilleriafdeling. Det nuværende 1. Artilleriafdelings 3.Batteri er oprettet den 1. juni 1910 ved en parade på Bådmandsstrædes kaserne i København.

      Under hele første verdenskrig bevogtede batteriet indsejlingen til Nyborg fra en stilling på Knudshoved. Batteriets chef under hele krigen var den navnkundige kaptajn A.L. von Bardenfleth, der har givet batteriet dets navn: Batteri Bardenfleth.

      Kvartermærke og valgsprog

      Batteri Bardenfleths mærke, i sin nuværende form, blev anlagt og autoriseret i 1992. Motivet er en borg og en brændende kanonkugle. Borgmotivet stammer fra Nyborg byvåben og referer til batteriets forlægning til Knudshoved under første verdenskrig. Batteriet fik i 1961 tilladelse fra Nyborg byråd til at lade byvåbnet indgå i batteriets kvartermærke. Den brændende kanonkugle referer til våbenarten,og det kronede navnetræk til kong Christian den 5. i hvis regeringstid artilleriet blev omstruktureret.

      Batteriets latinske valgsprog "Cannae nostra faece non agunt" referer til en episode under første verdenskrig, hvor batterichefen svarede en forespørgsel om at stille hestekøretøjer til rådighed for bortkørsel af gødning. Hertil svarede kaptajn Bardenfleth efter sigende: "Vores kanoner kører ikke med lort!"

      Batteri Bardenfleth under Den første Verdenskrig.

      Korte uddrag af "Erindringer fra svundne tider" af løjtnant G. Orlow-Andersen, stabssergent i batteriet under krigen. Artiklerne har været trykt i "Underofficeren" i årene 1950-54.

      Minespærring af Østersøen.

      I slutningen af juli 1914 forespurgte den tyske gesandt i København vor regering, om Danmark ville minespærre farvandene til og fra østersøen eller overlade det til Tyskland. I hast afholdtes et lukket rigsdagsmøde. Efter dette telegraferede kong Christian resolut til den engelske konge Georg V, der straks, sammen med det engelske admiralitet, gik med til, at opgaven skulle tilfalde Danmark. Umiddelbart derefter udlagdes minerne med bevogtning af 2. eskadre i Storebælt og to detachementer som landfæster, et på Sjælland på Halvskov rev og et på Fyn på isbådsstationen på Knudshoved, sidstnævnteunder kommando af kaptajn Bardenfleth. Efter at jeg havde modtaget detaillerede ordre af kaptajnen, samlede jeg den til ham ankomne artilleristyrke, der bestod af mandskab fra 30 forskellige underafdelinger af felt- og fæstningsartilleriet. Kaptajnens påfølgende ordre lød således: "De vil kl. 7 i aften på godsbanegården modtage kanoner, ammunitionsvogne, ammunition, tæpper, lagner, håndklæder, sadel- og seletøj m.v. samt heste til fire befalingsmænd og indlade alt dette i et af DSB anvist godstog, der skal være parat til afgang inden kl. 4 morgen." Hvorhen vi skulle, vidste kun kaptajnen. Ved15-tiden nåede vi til Nyborg. Her fik vi at vide, at vi, sammen med et halvkompagni fra 6. regiment, skulle besætte isbådsstationen på Knudshoved.

      Mens skytsværnet blev anlagt, havde vi også travlt med at vænne de lejede heste til brug i batteriet, hvilket jo var noget helt nyt for dem. – Øvelser i brug af håndvåben og skytsbetjening m.v. blev heller ikke forsømt. Der var umådelig meget at udrette, inden vi kom ind i en fast gænge.

      Sydfra med søndenvinden hørte vi kanonskud, når de tyske krigsskibe løb ud i Kielerbugten og afholdt skydeøvelser, ligesom vi af og til så tyske luftskibe over den os nærmeste del af Langeland, det fik os bl.a. til at tænke over, hvor hurtigt tyske stridskræfter ville kunne nå os.

      Den første aften på Knudshoved, da infanteristerne skulle til at sove på deres så primitive sovepladser, gav de deres misfornøjelse med disse luft ved at synge så højt de kunne "Det dages nu brødre, det lysner i øst." Kaptajnen, der havde sit værelse oven over bådehallen, gik ned og befalede dem at forholde sig rolige. Kort efter begyndte de igen at skråle. Kaptajnen vækkede derfor halvkompagnietspremierløjtnant, Lind, der havde sit værelse i den modsatte side på loftet, og befalede ham at alarmere halvkompagniet og føre det i ilmarch til Nyborg jernbaneviadukt og tilbage igen, i alt ca. 7 km.Efter at geværerne på ny var sat sammen på pladsen uden for bådehallen, blev infanteristerne strengt tilrådet at gå til ro uden fortsat at lave støj - og det hjalp.

      Vores kanoner kører ikke med lort.

      En såkaldt fiduskasse fremkom senere ved, at Nyborg ungdomsfængsel ønskede at aftage vor hestegødning fra vore 60 heste. Pengene vi fik for gødningen anvendtes til køb af nye noder (til batteriets musikkorps), reparation af instrumenter og til traktement af kaffe og wienerbrød til hele styrken ved ganske særlige lejligheder, når kassens midler tillod det. En dag blev kaptajn Bardenfleth ringet opaf en af Nyborg fængslets kontorister. Han skulle hilse og spørge fra fængselsinspektøren om batteriet fremtidig med sine vogne ville transportere gødningen til fængslet. Bardenfleths svar faldt omgåede: Vil De hilse Deres inspektør og sige ham, at batteriet Bardenfleth kører med kanoner og D.g.m. ikke med lort! - slut! røret på. -

      Batterichefens inspicering af posterne.

      Inspicering af posterne på Knudshoved skete hyppigt. Ikke sjældent lød kaptajnens ordre, f.eks. således: "De vil inspicere posterne klokken 2.15 i nat og ikke standse før efter tredje anråb. Når man kom ud af den lange mole for at inspicere dobbeltposten på molehovedet, og man havde en kraftig blæst eller storm imod sig, kunne man jo med lethed høre posten råbe: Holdt, hvem der! Holdt, hvem der, og derefter: Holdt, eller jeg skyder! Af sine fulde lungers kraft råbte man da: Inspektion og kendeord! og som regel gik det godt. En mørk vinteraften, henimod kl. 12, inspicerede Bardenfleth personligposterne, en vagtmand ledsagede ham. Da han nærmede sig molehovedet og posten tredie gang havde råbt sit: Holdt, eller jeg skyder! sagde Bardenfleth til sin ledsager: Vi løber dem over ende. Og de løb- i samme nu peb et projektil lige forbi Bardenfleths hoved, han sprang frem og gav den mand, der havde skudt, et venligt klap på skulderen og råbte: Bravo! De burde gøres til korporal! Dette fandt jeg, at være en meget mærkværdig handlemåde, thi selv om Bardenfleth næppe havde noget imod selv at blive skudt, så havde han jo dog ansvar for den mand, der ledsagede ham.

      Alarmeringer.

      Af alarmeringer, befalet af 2. eskadre til forhøjet beredskab, havde vi indtil midten af oktober 1917 haft i alt fire.

      Den første skete en novembernat 1914. En vagtmand buldrede med sin geværkolbe på min dør og meldte, at jeg straks skulle melde mig i Bardenfleths kvarter iført feltdragt. Kaptajnens ordre lød således:Der er befalet forhøjet beredskab. Ubåden Havmanden er blevet forsøgt torpederet nær Samsø, måske en forløber for en forcering af minefeltet. De vil alarmere hele styrken, udlevere soldaterbog, forbindepakke og giftmaske (gasmasken på det tidspunkt var så primitivt forarbejdet, at den næppe kunne virke beskyttende), og hurtigst muligt lade betjeningsmandskabet ved skytset gøre klar til kamp, ladehestene sadle, sele og pakke og tømme op og endelig lade konservesrationen koge og folkene bespise, de skal ikke gå sultne i kamp.

      Jeg skyndte mig op på belægningsloftet, vækkede alle og befalede antrædning i forhallen. Alvor var at spore i alles ansigtsudtryk, mens alt blev gjort klart som befalet.

      Bardenfleth postede fire glas bourgogne op og drak med premierløjtnanten, lægen og dyrlægen. Måske mine herrer, sagde han, er dette det sidste glas i denne verden, skål!

      Det forhøjede beredskab varede kun i 16 timer. Angrebet på Havmanden oplystes det senere, skyldtes en fejltagelse. En engelsk ubåd havde antaget Havmanden for en tysk ubåd, heldigvis gik to torpedoerforbi Havmanden. Begge torpedoer strandede på Samsøs kystkant, efter hvad der senere blev sagt.

      Den næste alarmering skete en nat, hvor engelske krigsskibe i Nordsøen havde været i kamp med tyske flådeenheder, og sænket det store tyske slagskib Blücher. Man kan vente, sagde Bardenfleth til mig,at løsrevne tyske flådeenheder vil søge hjem gennem Storebælt. Det skete ikke, hvorfor beredskabet snart blev hævet.

      Den tredje alarmering til forhøjet beredskab, skete som følge af, at der i 1916 var tysk troppesamling ved Haderslev med direktion mod nord. Tyskerne ventede engelsk landgang ved Esbjerg. Beredskabetvarede dog kun i to døgn.

      Fjerde gang var i anledning af en engelsk ubåd E13’s stranding på Saltholmens sydspids. E13 blev skudt sønder og sammen af tyske forpostskibe, til trods for, at E13 var strandet på dansk område. Danske torpedobåde kom til undsætning og den overlevende del af besætningen blev interneret."

      -
    Person-ID I13993  Reventlow
    Sidst ændret 15 mar. 2018 

    Far Aner Johan Adolph Bardenfleth
              f. 25 aug. 1825
              d. 28 apr. 1874  (Age 48 år) 
    Mor Aner Annette Dorothea Vilhelmine Theodora de Klauman
              f. 6 jan. 1828, Næstved, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 1 sep. 1902, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Age 74 år) 
    Familie-ID F28946  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie Aner Ellen Crone
              f. 25 apr. 1868, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 4 okt. 1914  (Age 46 år) 
    Gift 22 apr. 1890  Aarhus Domkirke, Aarhus, Aarhus Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Børn 
    Gift: 1x1. Anna Margrethe Bardenfleth
              f. 17 maj 1891
              d. 15 mar. 1983  (Age 91 år)
    +2. Else Bardenfleth
              f. 6 apr. 1893
              d. 10 jan. 1986  (Age 92 år)
    +3. Nelly Bardenfleth
              f. 2 mar. 1904, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 25 maj 1992  (Age 88 år)
    Sidst ændret 15 mar. 2018 
    Familie-ID F34653  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Begivenheds Kort
     = Link til Google Earth 
    Kort forklaring  : Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet