Eskild Mogensen Gøye f. Skønnet 1450 d. 30 maj 1506 Torsjö (da: Torsø), Vemmenhög, Skåne, Sverige: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Detlev Christian Ernst Reventlow(1782 - 1854)

Andre slægter:

Poul Rosenørn(1670 - 1737)

Slotte og Herregårde

Brahetrolleborg

Heraldik

Adelspatent 1673

Våbentegning på Adelspatentet

Gravsten og epitafier

Reventlow, Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst (1808-1835)


LUDVIG CHRISTIAN DITLEV FREDERIK 
LEOPOLD ERNST REVENTLOW


SØNNESØN AF CHRISTIAN DITLEV
FREDERIK OG TREDJE SØN AF CHRI-
STIAN DETLEV OG MARGRETHE BE-
NEDICTE REVENTLOW FØDT DEN 16.
JUNI 1806. GIFT IKKUN NOGET OVER
3 MAANEDER MED ADELHEIT VON
DER DECKEN, BLEV DEN 5.NOVEMBER
1835 VED DØDEN VEL FOR EN TID
SKILT FRA OS, MEN FOR EVIGT AT-
TER FORENET MED DEN ELSKEDE
MODER OG MED DIG DU EVIG ELSKE-
DE CHRISTIAN OG SAA MANGE
ÆDLE FORUDGANGNE.
 
LUDVIG! SKJØNT LYKKELIG I ALLE
DIT YDRE LIVS FORHOLD, DROGES
DOG DET BLIK, SOM FORSTOD AT
SKATTE DIG, HEN TIL DEN HIER-
TETS RENHED, HVORFRA ALE-
NE EN VÆRDIGERE LYKKE TAGER
SIN UDSENDING OG DERFOR VENDE
VI MED VEMODENS LÆNGSEL
AANDENS ØIE MOD SJÆLENES
LAND, HVORHEN DU KALDTES TIL
HØJERE LYKSALIGHED, TIL MERE
UDVIDET VIRKEN, OG HVOR VI EN-
GANG VERDIGERE SKULLE PRISE
GUD FOR DET STÆRKE KIERLIG-
HEDS BAAND, HVOR MED HAN
KNYTTEDE OS TIL DIG OG HVOR-
AF INTET SKAL TABES!
 
ELSKEDE SØN! MINDET OM DIN
FASTE VILLIE DIT ÆDLE HIERTE
DIN INDERLIGE KIERLIGHED, DER
BANDT DIG TIL DIN FROMME
ADELHEIT OG TIL ALLE DINE
KIERE OG HVER EN ANDEN LIGHED
MELLEM DIG OG DIN ÆDLE BRO-
DER CHRISTIAN SAMLER VORT
LÆNGSELSFULDE BLIK I ET HIM-
MELSK BILLEDE I HVILKET VI SEE
EDER FORENEDE MED DEN ELSKEDE
MODER, MED HENDE HVIS FROMME
KIERLIGHED SAA BLIDT LEDEDE
EDERS DE FØRSTE TRIN PAA DEN
VEI, HVOR PAA I UDEN AT SVIGTE
VANDREDE MOD EVIGHEDENS MAAL.
 
I HAVE VEL EN BEDRØVELSE, MEN
JEG VIL SE EDER IGEN OG EDERS
HIERTE SKAL GLÆDES, OG INGEN
SKAL DA TAGE EDERS GLÆDE FRA
EDER.

Ioh Evg 16.22

Skønnet 1450 - 1506 (56 år)

Search using:

Udvid alle | Fold alle sammen

Personlige oplysninger | Kilder | Begivenhedskort | Alle | PDF

Navn	Eskild Mogensen Gøye
Køn	Mand
Fødsel	Skønnet 1450
Beskæftigelse	Rigsmarsk
Bopæl	Lindholm Gods, Bare Herred, Skåne, Sverige
Kilde	DAA 1985 p686 66n*
Titel	Lensmand
Død	30 maj 1506	Torsjö (da: Torsø), Vemmenhög, Skåne, Sverige [1, 2]
Begravelse	Maribo Klosterkirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark
Notater	DAA 1896 s 150-51 Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 271+291+400+447-48 Eskild Gøye var Godssamler i stor Stil, haardhændet og udholdende, overalt hvor han fik Fodfæste; i Skaane, hvor han arvede Part i det bekendte store skaanske Pant, i Jylland og paa Gisselfeld, som han arvede fra sin Moder, og endelig paa Krenkerup, som han øjensynlig i særlig Grad har interesseret sig for. Det var netop i de Tider, at mange mindre Adelsmænd og Slægter af gammel Lavadel efterhaanden forsvandt under sociale og økonomiske Tryk; de nødtes til at søge Laan, sam kun kunde opnaas mod Pant i deres Gaarde, og naar de ikke var i Stand til at betale, gik Pantet af sig selv over til Eje og gled over i Hænderne paa Storadelsmanden , som altid var Panthaveren. Paa denne Vis kom Hovedgaard efter Hovedgaard og Bøndergods i Mængder i Eskild Gøyes Hænder og lagdes til Krænkerup, hvis Tilliggende ved hans Død var omtrent tre Gange saa stort, som da han begyndte sin Virken. I sig selv er der naturligvis intet moralsk forkasteligt i, at han udnyttede Forholdene, da han nu engang hørte til de af Skæbnen begunstigede, under en økonomisk Udvikling, som han ikke var Herre over, og som i forskellig Form ofte har fundet Sted i Historien, men det kan ikke nægtes, at de mange Tilfælde, da Hr. Eskild lagde sine Hander paa Gods, som Enker og umyndige Børn ikke formaaede at holde fast paa, stiller hans Karakter i et lidet heldigt Lys, og naar der mange Aar senere i Godsspørgsmaal blev faret noget haardt frem mod hans Søn, tager det sig unægtelig ud, som var det Høsten af den Sæd, han havde saaet. Efter som Krænkerups Gods voksede saa betydeligt, maatte dens Ejer naturlig nære Ønske om, at selve Gaardens Udseende kom til at svare dertil; hvorledes det hidtil havde været, ved vi intet om, men ifølge dens Oprindelse er det rimeligt at antage, at det har været en ganske uanseelig Bindingsværksbygning, der formodentlig har ligget paa det samme Sted, hvor Slottet nu staar; noget Spor af et ældre Voldsted er i hvert Tilfælde ikke eftervist. Eskild Gøye rejste her et grundmuret Hus med Kælder og to Stokværk, som er det midterste Parti af den nuværende Nordfløj, hvor denne ældste Del tydeligt giver sig til Kende ved sine særlig svære Mure; de nederste Partier af Gavlmuren ses endnu i Kælderen, der iøvrigt er delt i flere Rum, hvoraf det smalle østlige har en gennemgaaende Tøndehvælving, medens de to vestlige har Krydsribbe hvælvinger. Murene er opført i Munkeskifte, og hele Karakteren stemmer med Efterretningen om, at Eskild Gøye lod opføre det Hus, som staar Norden paa Gaarden paa den højre Haand næst inden Porten; denne Krænkerups ældste Del stammer da utvivlsomt fra Slutningen af femtende Aarhundrede. At Eskild Gøye var i Stand til at samle saa betydelige Rigdomme, beroede naturligvis ogsaa noget paa den fremskudte Plads, han efterhaanden kom til at indtage i Statslivet; han var Ridder og Medlem af Rigsraadet, blev 1486 Rigsmarsk, deltog fra dansk Side tillige med Poul Laxmand i det Møde mellem Rigsraader fra alle tre Riger, der førte til den bekendte Lødese-Traktat , og førte endelig den danske Hær paa det Tog op i Sverige, der genvandt Kong Hans den svenske Krone. Store og vigtige Forleninger havde Hr.Eskild sit hele Liv igennem, Aalholm tæt ved sin Fædrenegaard fra 1471 til 1495 og siden til sin Død Lindholm i Skaane, hvor han jo ogsaa havde saa store private Interesser. Han var første Gang gift med Mette Rosenkrantz , en Datter af Rigshofmesteren Erik Ottesen Rosenkrantz, men det berettes, at hun forlod ham for at klostergive sig, og det er vel muligt, at det er rigtigt, og i saa Fald har det vel været i Maribo Kloster, hvortil han skænkede en Del Gods; formodentlig er hun dog død ikke længe efter, da Hr. Eskild indgik nyt Ægteskab med den unge Sidsel Brahe, en Datter af Axel Brahe til Krogholm i Skaane. Eskild Gøye døde 1506 og fik »en meget skøn og fager Afgængelse« af Verden; sit sidste Hvilested fandt han i Maribo Klosterkirke, hvor han havde sikret sig, at der stadig læstes Messer for hans Sjæl.
Person-ID	I2470	Reventlow \| Ancestor to Christian Ditlev Reventlow
Sidst ændret	2 nov. 2016

Far	Mogens Axelsen Gøye f. før 1411 begr. Maribo, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark
Mor	Ide Eskildsdatter Falk begr. Maribo, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark
Familie-ID	F33975	Gruppeskema \| Familietavle

Familie 1 Mette Eriksdatter
f. ca. 1440, Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark
d. 1503 (Alder 63 år)

Notater

Mette Eriksdatter forlod sin ægtefælle og gav sig i kloster

Børn 2 sons

+	1. Mogens Gøye f. ca. 1470, Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark d. 16 maj 1544, Skanderborg, Danmark (Alder 74 år)
+	2. Henrik Gøye f. før 1500 d. 12 jun. 1533, Vordingborg, Danmark (Alder > 33 år)

Familie-ID F25942 Gruppeskema | Familietavle

Sidst ændret 25 jan. 2015

Familie 2 Cecilie Axelsdatter Brahe
f. Tosterup, Malmöhus Len, Skåne, Sverige
d. eft. 1532

Børn

+	1. Falk Gøye d. 1554

Familie-ID F31103 Gruppeskema | Familietavle

Sidst ændret 25 jan. 2015

Begivenhedskort

	Bopæl - - Lindholm Gods, Bare Herred, Skåne, Sverige
	Barn - Mogens Gøye - ca. 1470 - Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark
	Død - 30 maj 1506 - Torsjö (da: Torsø), Vemmenhög, Skåne, Sverige
	Begravelse - - Maribo Klosterkirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark