Christian 3, Konge af Danmark f. 21 sep. 1503 Gottorp Slot, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland d. 10 feb. 1559 Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Christian Ditlev Ludvig Reventlow(1950 - )

Andre slægter:

Carl Emil Bardenfleth(1844 - 1886)

Slotte og Herregårde

Christianssæde

Kilde: Danske Herregårde.

Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow.

I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg.

Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes.

Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.

Heraldik

Christina Sophia Holstein f. Reventlow

Uddrag af prædikestol skænket af Christina Sophia Holstein og hendes ægtefælle til Uth kirke

Gravsten og epitafier

Reventlow, Christian Detlev (1775-1851)


Herunder hviler det jordiske Klædebaand af
Christian Ditlev Greve af Reventlow
Til Grevskaberne Christianssæde og Reventlow
Født den 28. April 1775
Gift den 24. Juni 1800 med Margrethe Benedicte von Qualen
Død den 31. Januar 1851
________

Guds og Sandheds Erkjendelse i Christo
var din rastløse Stræben
din utrættelige Virken i Kjærlighed
Velsignet være Fader dit Minde!
Fulgt være dit Eksempel!
________

Du søgte ærligt efter Sandheds Spor
med Alvor efter Vejen til Guds Rige
Nu ser i Lys du hvert et dunket Ord
og Veiens Maal du fandt, du elskelige.

1503 - 1559 (55 år)

Search using:

Udvid alle | Fold alle sammen

Personlige oplysninger | Medie | Begivenhedskort | Alle | PDF

Navn Christian 3, Konge af Danmark

Køn Mand

Fødsel 21 sep. 1503 Gottorp Slot, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland

Død 10 feb. 1559 Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark

Begravelse 1578 Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark

Søskende 1 søster

+	1. Christian 3, Konge af Danmark f. 21 sep. 1503, Gottorp Slot, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland d. 10 feb. 1559, Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark (Alder 55 år) ▻Dorothea, Prinsesse af Sachsen-Lauenburg, g. 28 nov. 1525, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland
	2. Dorthea, Prinsesse af Danmark & Norge f. 10 sep. 1504, Gottorp Slot, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland d. 21 maj 1547, Tyskland, Khonigsberg,Ostpreussen (Alder 42 år)

Halvsøskende 1 halvsøster (Familie til Frederik 1, Konge af Danmark og Sofie af Pommern)

1. Elisabeth af Danmark
f. 23 nov. 1524, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

d. 15 okt. 1586, Gedser, Falsters Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark

(Alder 61 år)
▻Ulrich , Hertug af Mecklenburg-Schwerin, g. 1556, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Notater

Christian 3. blev født i 1503 på Gottorp Slot og døde i 1559 på Koldinghus. Han var ældste søn af hertugen af Gottorp, den senere kong Frederik 1., og Anna af Brandenburg.

I 1520 blev den unge Hertug sendt ud på en større rejse til udlandet under ledsagelse af Johan Ranzau. På rejsen deltog han i den berømte rigsdag i Worms i 1521, og mødet med Martin Luther gjorde et uudsletteligt indtryk på Christian. Både han og Johan Ranzau vendte hjem til hertugdømmerne som glødende lutheranere.

Det, at faderen i 1523 blev dansk konge, medførte ikke de store forandringer i Hertug Christians liv. I 1525 gifter han sig med den kun 14-årige Dorothea af Sachsen-Lauenburg, og parret bosætter sig på Haderslevhus.

Det er tænkeligt, at Christians stærkt protestantiske holdning meget tidligt bringer ham i modsætningsforhold til det katolsk dominerede Rigsråd. I hvert fald modsatte Rigsrådet sig Frederik I's ønskeom at indsætte Hertug Christian som statholder i Danmark.

I et brev, umiddelbart efter Frederik 1.s død i januar 1533, skriver Christian, at han hellere ville gå barfodet som en tigger bort fra sine riger, end lade sig aftvinge den mindste indrømmelse mod lutherdommen. Et betænkeligt Rigsråd udsatte kongevalget til året efter, og Danmark var i den efterfølgende periode uden konge. Christians egen uvillighed til at overtage kongemagten blev først overvundet, da Rigsrådet nødtvungent anmoder han om at overtage den ledige kongetrone efter Lübecks angreb på Danmark i 1534.

Under påskud om at ville genindsætte Christian 2. som konge besatte Lübeck, under ledelse af Grev Christoffer af Oldenburg, hele den østlige del af Danmark. Christian 3. og hans tilhængere havde endnukun magten i Jylland, og dermed var der lagt op til den krig, der senere blev kendt under navnet Grevens Fejde.

I september rejste Skipper Clement borgere og bønder til oprør i det nordlige Jylland â€“ men først i december blev Christian 3. i stand til at sende en hær af landsknægte, under ledelse af Johan Ranzau, op gennem Jylland for at nedkæmpe oprøret. Bondeoprøret blev slået ned, og Clement flygtede fra Aalborg med Ranzaus tropper i hælene. Han blev kort tid efter fanget, da en bonde forrådte ham.

I foråret 1535 kunne hæren sættes over til Fyn, hvor Johan Ranzau vandt den afgørende sejr over Lübeckerne i slaget ved Øksnebjerg den 11. juni. På omtrent samme tid sejrede en dansk-svensk-preussiskflådestyrke, under ledelse af Peder Skram, over Lübeck's flåde ved Svendborgsund. Disse to sejre blev afgørende for udfaldet af Grevens Fejde â€“ men først da den 33-årige Christian året efter indtogKøbenhavn den 29. juli 1536, blev Danmark igen ét rige.
Efter kongens indtog i København gik tyske officerer fra begge sider i forbøn for Grev Christoffer, der slap med at blive landsforvist og måtte love aldrig igen at sætte foden på dansk jord.

Skipper Clement slap knap så nådigt. Han blev halshugget i Viborg den 9. september, liget blev parteret, lagt på fire stejler og på hans afhuggede hoved satte man en bly-krone.

Den 12. august 1536 blev landets katolske biskopper arresteret. Der er flere årsager til at Christian 3. tager dette dramatiske skridt: Han ville fjerne enhver modstand mod reformationen, han ønskedeat styrke kongemagten. Biskopperne havde modsat sig hans udnævnelse til konge, og konfiskationen af biskoppernes anseelige formuer kunne bruges til at betale gælden til den store hær af landsknægte.

Martin Luther lykønskede kongen med ordene: Bisperne ville ikke være ophørt med at forfølge Guds ord og forvirre det verdslige regimente. Reformationen var hermed indført i Danmark.

Efterfølgende bragte Christian 3. fredelige tider til Danmark. Han foretrak at samarbejde med Rigsrådet og den loyale danske adel indtil sin død på Koldinghus den 1. januar 1559. Rigsrådet og adelen bevarede til gengæld sin magt og indflydelse.

Christian den 3. blev begravet i Roskilde Domkirke, der lige siden har dannet ramme om danske kongers begravelser.

_________________

Christian 3. fødtes 1503 på Gottorp som ældste søn af hertug Frederik, senere kong Frederik 1., og hans første hustru Anna af Brandenburg. 1521 foretog han sammen med sin hofmester Johan Rantzau en længere rejse i Tyskland. Her overværede han bl.a. Rigsdagen i Worms, hvor Martin Luther forsvarede sine teser mod pavestolen, en oplevelse der påvirkede Christian for resten af livet. Da han blev gifti 1525, fik han og Dorothea Haderslev og Tørning len til underhold, og her gennemførte han straks reformationen, hvilket øgede den antipati mod ham, som det overvejende katolske rigsråd nærede.

Ved Frederik 1.s død i 1533 var rigsrådet forpligtet til at vælge en af hans sønner til konge. Den katolske del af rigsrådet var imod Christian, men en fløj med rigshofmesteren Mogens Gøye i spidsen gik ind for ham. Yderligere kompliceredes kongevalget af, at hertugdømmerne og Norge formelt var arvelande, medens Danmark var et valgrige. I den situation tog Christian kontrollen over hertugdømmerne,hvor han på egne og sine brødres vegne modtog arvehyldning.

En herredag i København skulle afgøre kongevalget, men endte med at udskyde valget et år; i mellemtiden skulle rigsrådet regere. Den lutherske adel med Mogens Gøye i spidsen forenede sig med det luthersksindede borgerskab i København og Malmø og tilbød Christian kronen, men han afslog; en dansk kongemagt på det foreliggende grundlag ville få meget svært ved at hævde sig mod rigsrådets og adelens flertal.

I sommeren 1534 angreb Lübeck hertugdømmerne og grev Christopher af Oldenburg Sjælland, formelt i Christian 2.s navn. Nu accepterede Christian et fornyet tilbud. I de følgende år afgjordes borgerkrigen (n ny herredag i København i oktober 1536 skulle ordne de tunge problemer: religionsspørgsmålet, forholdet mellem konge og rigsråd, kronens finanser, tronfølgespørgsmålet og forholdene mellem Danmark på den ene side og hertugdømmerne og Norge på den anden. Men allerede natten mellem 11. og 12. august fængsledes de katolske bisper, og i dagene derefter blev bispegodset overalt i landet konfiskeret. Vejen var banet for indførelse af den lutherske kirkeordning, ligesom der åbnedes mulighed for beskatning af kirken, der næsten helt havde undgået krigens hårde skattepålæg.

Herredagen i oktober afsluttedes med udstedelse af en reces, en håndfæstning og et valgbrev for Christians toårige søn Frederik (2.) som tronfølger. Herredagens resultater blev et klogt kompromis på grundlag af de realpolitiske muligheder; man søgte at sikre de bedst mulige betingelser for en fredelig og harmonisk genopbygning af riget, samtidig med at man forbedrede kronens økonomi gennem inddragelse af bispe- og efterhånden også klostergodset. Tronfølgespørgsmålet ordnedes lang tid frem, uden at princippet om Danmark som valgrige ændredes. Rigsrådet sikredes andel i statsstyrelsen, bl.a. vedat kongens kansler, der hidtil havde været i kongens personlige tjeneste, nu skulle være født medlem af rigsrådet som dets fornemste medlem efter rigshofmesteren. Kun i religionsspørgsmålet gik herredagen radikalt til værks.

Fængslingen og afsættelsen af bisperne og bispegodsets konfiskation godkendtes, og man afstak rammerne for den lutherske nyordning af kirken. Med herredagen i København havde kongemagt og adel forsonet sig med hinanden. Taberne i borgerkrigen blev de svage *stænder, borgerne og bønderne.

I religionsspørgsmålet lagde herredagen rammerne, og i de følgende år udarbejdedes detaljerne i kirkeordningen, kirkeordinansen, der blev rent evangelisk. Den udarbejdedes af de danske evangeliske prædikanter og blev i foråret 1537 sendt til gennemsyn hos Luther i Wittenberg. Medens det religiøse indhold betegnede et radikalt brud med fortiden, så var kirkens fysiske rammer og organisation stort set uændret. Biskopperne erstattedes af superintendenter og verdslige stiftslensmænd, men sognegrænser bibeholdtes ligesom de hidtidige katolske sognepræster stort set fortsatte i deres kald. De katolske bisper blev efterhånden løsladt og pensioneredes med passende forleninger. Kun roskildebispen Joachim Rønnow nægtede at godkende forandringen og døde i sit fængsel.

Kronens økonomi søgtes forbedret gennem en lensreform. Det inddragne bispe- og klostergods indordnedes under det almindelige lenssystem. Den endelige lensreform af 1557 betød en enorm fordel for kronen; taberne var adelen som helhed. Når kongemagten alligevel kunne gennemføre reformen skyldtes det, at højadelen gennem medlemsskabet af rigsrådet fik faktisk forret til de store og vellønnede len, som var reformens resultat. De virkelige tabere var lavadelen, der på grund af lenenes færre antal mistede indtægtsmuligheder.

Christians forhold til halvbrødrene ordnedes i 1544 ved at hertugdømmerne deltes mellem Christian og brødrene Hans og Adolf på en sådan måde, at den formelle samhørighed mellem kongerige og hertugdømmer bibeholdtes. Udenrigspolitisk stabiliseredes situationen, i 1541 med Brömsebrotraktaten med Sverige, og i 1544 med den tyske kejser Karl 5. med Freden i Speyer: Christian måtte opgive alle forbundmed kejserens fjender, indrømme nederlænderne handelsrettigheder i Danmark og lempe øresundstolden for dem; på sin side opnåede Christian kejserens anerkendelse som dansk konge og et løfte om, at kejseren ikke ville støtte sin svoger Christian 2.s arvinger militært. I takt med den udenrigspolitiske afspænding kunne man nu gennemføre reduktioner af militæret, kun flådemagten blev opretholdt pelt karakteriseres Christian 3.s regeringstid som en periode præget af betydelige reformer på en lang række områder og af en konsekvent gennemført politik med kongen placeret centralt i beslutningsprocessen. Ikke med urette fremhæver kongens ligprædiken arbejdsomhed, handlekraft, forudseenhed og forhandlingsevner og retfærdighedssans som hans væsentligste karaktertræk.

Christian 3. døde 1. januar 1559 på Koldinghus og ligger begravet i Roskilde domkirke.

Person-ID I3306 Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow

Sidst ændret 20 sep. 2023

Far	Frederik 1, Konge af Danmark f. 7 okt. 1471, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 10 apr. 1533, Gottorp Slot, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland (Alder 61 år)
Mor	Anna af Brandenburg f. 27 aug. 1487, Berlin, Brandenburg, Tyskland d. 3 maj 1514, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland (Alder 26 år)
Ægteskab	10 maj 1502	Stendal, ,
Alder ved vielsen	Han: 30 år og 7 måneder - Hun: 14 år og 9 måneder.
Familie-ID	F30654	Gruppeskema \| Familietavle

Familie Dorothea, Prinsesse af Sachsen-Lauenburg
f. 18 aug. 1511, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland
d. 16 nov. 1571, Sønderborg Slot, Sønderborg, Danmark, (Alder 60 år)

Ægteskab 28 nov. 1525 Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland

Alder ved vielsen Han: 22 år og 2 måneder - Hun: 14 år og 3 måneder.

Børn 3 sons and 2 daughters

+	1. Anna, Prinsesse af Danmark & Norge f. 22 nov. 1532, Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark d. 1 okt. 1585, Dresden, Sachsen, Tyskland (Alder 52 år)
+	2. Frederik 2, Konge af Danmark f. 10 aug. 1534, Haderslevhus, Haderslev, Danmark, d. 4 apr. 1588, Antvorskov, Slagelse Herred, Sorø Amt, Danmark (Alder 53 år)
	3. Magnus Konge af Livonia f. 5 okt. 1540, Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 28 mar. 1583, Livonia, , Pilten,Courland (Alder 42 år)
+	4. Hans, Prins af Danmark f. 4 maj 1545, Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark d. 9 okt. 1622, Glücksborg, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland (Alder 77 år)
+	5. Dorothea, Prinsesse af Danmark f. 8 aug. 1546, Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark d. 6 jan. 1617, Winsen, Niedersachsen, Tyskland (Alder 70 år)

Familie-ID F30005 Gruppeskema | Familietavle

Sidst ændret 25 jan. 2015

Begivenhedskort

	Fødsel - 21 sep. 1503 - Gottorp Slot, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland
	Ægteskab - 28 nov. 1525 - Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland
	Barn - Anna, Prinsesse af Danmark & Norge - 22 nov. 1532 - Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark
	Barn - Frederik 2, Konge af Danmark - 10 aug. 1534 - Haderslevhus, Haderslev, Danmark,
	Barn - Magnus Konge af Livonia - 5 okt. 1540 - Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
	Barn - Hans, Prins af Danmark - 4 maj 1545 - Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark
	Barn - Dorothea, Prinsesse af Danmark - 8 aug. 1546 - Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark
	Død - 10 feb. 1559 - Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark
	Begravelse - 1578 - Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark