Portrætter

Slægten Reventlow:

Christian Detlef Frederik William Ferdinand Reventlow
(1837 - 1904)



Andre slægter:

Jeromia Caroline Comtesse Bille Brahe Selby
(1866 -     )



Slotte og Herregårde


Wulfshagen
Wulfshagen



Heraldik


Grevskabet Valløs våben
Grevskabet Valløs våben

Grevskabet Valløs våben

Dronning Anna Sophie f. Reventlow blev i 1713 udnævnt til Grevinde af Vallø



Gravsten og epitafier


Holmens Kirkebog
Holmens Kirkebog

Holmens blad 139: Død 18.1.1858, bisat 26.1.1859 i Holmens Kirke. “Til Forflyttelse. - d. 11/4 1859 ført til Hundsebye Kirkegaard ved Bandholm”.

NB: Dette er en fejl, idet han blev overført til Horslunde Kirkegaard
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Christian 3, Konge af Danmark

Christian 3, Konge af Danmark

Mand 1503 - 1559  (55 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Christian 3, Konge af Danmark 
    Fødsel 21 sep. 1503  Gottorp Slot, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Død 10 feb. 1559  Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravelse 1578  Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Notater 

    • Christian 3. blev født i 1503 på Gottorp Slot og døde i 1559 på Koldinghus. Han var ældste søn af hertugen af Gottorp, den senere kong Frederik 1., og Anna af Brandenburg.

      I 1520 blev den unge Hertug sendt ud på en større rejse til udlandet under ledsagelse af Johan Ranzau. På rejsen deltog han i den berømte rigsdag i Worms i 1521, og mødet med Martin Luther gjorde et uudsletteligt indtryk på Christian. Både han og Johan Ranzau vendte hjem til hertugdømmerne som glødende lutheranere.

      Det, at faderen i 1523 blev dansk konge, medførte ikke de store forandringer i Hertug Christians liv. I 1525 gifter han sig med den kun 14-årige Dorothea af Sachsen-Lauenburg, og parret bosætter sig på Haderslevhus.

      Det er tænkeligt, at Christians stærkt protestantiske holdning meget tidligt bringer ham i modsætningsforhold til det katolsk dominerede Rigsråd. I hvert fald modsatte Rigsrådet sig Frederik I's ønskeom at indsætte Hertug Christian som statholder i Danmark.

      I et brev, umiddelbart efter Frederik 1.s død i januar 1533, skriver Christian, at han hellere ville gå barfodet som en tigger bort fra sine riger, end lade sig aftvinge den mindste indrømmelse mod lutherdommen. Et betænkeligt Rigsråd udsatte kongevalget til året efter, og Danmark var i den efterfølgende periode uden konge. Christians egen uvillighed til at overtage kongemagten blev først overvundet, da Rigsrådet nødtvungent anmoder han om at overtage den ledige kongetrone efter Lübecks angreb på Danmark i 1534.

      Under påskud om at ville genindsætte Christian 2. som konge besatte Lübeck, under ledelse af Grev Christoffer af Oldenburg, hele den østlige del af Danmark. Christian 3. og hans tilhængere havde endnukun magten i Jylland, og dermed var der lagt op til den krig, der senere blev kendt under navnet Grevens Fejde.

      I september rejste Skipper Clement borgere og bønder til oprør i det nordlige Jylland – men først i december blev Christian 3. i stand til at sende en hær af landsknægte, under ledelse af Johan Ranzau, op gennem Jylland for at nedkæmpe oprøret. Bondeoprøret blev slået ned, og Clement flygtede fra Aalborg med Ranzaus tropper i hælene. Han blev kort tid efter fanget, da en bonde forrådte ham.

      I foråret 1535 kunne hæren sættes over til Fyn, hvor Johan Ranzau vandt den afgørende sejr over Lübeckerne i slaget ved Øksnebjerg den 11. juni. På omtrent samme tid sejrede en dansk-svensk-preussiskflådestyrke, under ledelse af Peder Skram, over Lübeck's flåde ved Svendborgsund. Disse to sejre blev afgørende for udfaldet af Grevens Fejde – men først da den 33-årige Christian året efter indtogKøbenhavn den 29. juli 1536, blev Danmark igen ét rige.
      Efter kongens indtog i København gik tyske officerer fra begge sider i forbøn for Grev Christoffer, der slap med at blive landsforvist og måtte love aldrig igen at sætte foden på dansk jord.

      Skipper Clement slap knap så nådigt. Han blev halshugget i Viborg den 9. september, liget blev parteret, lagt på fire stejler og på hans afhuggede hoved satte man en bly-krone.

      Den 12. august 1536 blev landets katolske biskopper arresteret. Der er flere årsager til at Christian 3. tager dette dramatiske skridt: Han ville fjerne enhver modstand mod reformationen, han ønskedeat styrke kongemagten. Biskopperne havde modsat sig hans udnævnelse til konge, og konfiskationen af biskoppernes anseelige formuer kunne bruges til at betale gælden til den store hær af landsknægte.

      Martin Luther lykønskede kongen med ordene: Bisperne ville ikke være ophørt med at forfølge Guds ord og forvirre det verdslige regimente. Reformationen var hermed indført i Danmark.

      Efterfølgende bragte Christian 3. fredelige tider til Danmark. Han foretrak at samarbejde med Rigsrådet og den loyale danske adel indtil sin død på Koldinghus den 1. januar 1559. Rigsrådet og adelen bevarede til gengæld sin magt og indflydelse.

      Christian den 3. blev begravet i Roskilde Domkirke, der lige siden har dannet ramme om danske kongers begravelser.

      _________________

      Christian 3. fødtes 1503 på Gottorp som ældste søn af hertug Frederik, senere kong Frederik 1., og hans første hustru Anna af Brandenburg. 1521 foretog han sammen med sin hofmester Johan Rantzau en længere rejse i Tyskland. Her overværede han bl.a. Rigsdagen i Worms, hvor Martin Luther forsvarede sine teser mod pavestolen, en oplevelse der påvirkede Christian for resten af livet. Da han blev gifti 1525, fik han og Dorothea Haderslev og Tørning len til underhold, og her gennemførte han straks reformationen, hvilket øgede den antipati mod ham, som det overvejende katolske rigsråd nærede.

      Ved Frederik 1.s død i 1533 var rigsrådet forpligtet til at vælge en af hans sønner til konge. Den katolske del af rigsrådet var imod Christian, men en fløj med rigshofmesteren Mogens Gøye i spidsen gik ind for ham. Yderligere kompliceredes kongevalget af, at hertugdømmerne og Norge formelt var arvelande, medens Danmark var et valgrige. I den situation tog Christian kontrollen over hertugdømmerne,hvor han på egne og sine brødres vegne modtog arvehyldning.

      En herredag i København skulle afgøre kongevalget, men endte med at udskyde valget et år; i mellemtiden skulle rigsrådet regere. Den lutherske adel med Mogens Gøye i spidsen forenede sig med det luthersksindede borgerskab i København og Malmø og tilbød Christian kronen, men han afslog; en dansk kongemagt på det foreliggende grundlag ville få meget svært ved at hævde sig mod rigsrådets og adelens flertal.

      I sommeren 1534 angreb Lübeck hertugdømmerne og grev Christopher af Oldenburg Sjælland, formelt i Christian 2.s navn. Nu accepterede Christian et fornyet tilbud. I de følgende år afgjordes borgerkrigen (n ny herredag i København i oktober 1536 skulle ordne de tunge problemer: religionsspørgsmålet, forholdet mellem konge og rigsråd, kronens finanser, tronfølgespørgsmålet og forholdene mellem Danmark på den ene side og hertugdømmerne og Norge på den anden. Men allerede natten mellem 11. og 12. august fængsledes de katolske bisper, og i dagene derefter blev bispegodset overalt i landet konfiskeret. Vejen var banet for indførelse af den lutherske kirkeordning, ligesom der åbnedes mulighed for beskatning af kirken, der næsten helt havde undgået krigens hårde skattepålæg.

      Herredagen i oktober afsluttedes med udstedelse af en reces, en håndfæstning og et valgbrev for Christians toårige søn Frederik (2.) som tronfølger. Herredagens resultater blev et klogt kompromis på grundlag af de realpolitiske muligheder; man søgte at sikre de bedst mulige betingelser for en fredelig og harmonisk genopbygning af riget, samtidig med at man forbedrede kronens økonomi gennem inddragelse af bispe- og efterhånden også klostergodset. Tronfølgespørgsmålet ordnedes lang tid frem, uden at princippet om Danmark som valgrige ændredes. Rigsrådet sikredes andel i statsstyrelsen, bl.a. vedat kongens kansler, der hidtil havde været i kongens personlige tjeneste, nu skulle være født medlem af rigsrådet som dets fornemste medlem efter rigshofmesteren. Kun i religionsspørgsmålet gik herredagen radikalt til værks.

      Fængslingen og afsættelsen af bisperne og bispegodsets konfiskation godkendtes, og man afstak rammerne for den lutherske nyordning af kirken. Med herredagen i København havde kongemagt og adel forsonet sig med hinanden. Taberne i borgerkrigen blev de svage *stænder, borgerne og bønderne.

      I religionsspørgsmålet lagde herredagen rammerne, og i de følgende år udarbejdedes detaljerne i kirkeordningen, kirkeordinansen, der blev rent evangelisk. Den udarbejdedes af de danske evangeliske prædikanter og blev i foråret 1537 sendt til gennemsyn hos Luther i Wittenberg. Medens det religiøse indhold betegnede et radikalt brud med fortiden, så var kirkens fysiske rammer og organisation stort set uændret. Biskopperne erstattedes af superintendenter og verdslige stiftslensmænd, men sognegrænser bibeholdtes ligesom de hidtidige katolske sognepræster stort set fortsatte i deres kald. De katolske bisper blev efterhånden løsladt og pensioneredes med passende forleninger. Kun roskildebispen Joachim Rønnow nægtede at godkende forandringen og døde i sit fængsel.

      Kronens økonomi søgtes forbedret gennem en lensreform. Det inddragne bispe- og klostergods indordnedes under det almindelige lenssystem. Den endelige lensreform af 1557 betød en enorm fordel for kronen; taberne var adelen som helhed. Når kongemagten alligevel kunne gennemføre reformen skyldtes det, at højadelen gennem medlemsskabet af rigsrådet fik faktisk forret til de store og vellønnede len, som var reformens resultat. De virkelige tabere var lavadelen, der på grund af lenenes færre antal mistede indtægtsmuligheder.

      Christians forhold til halvbrødrene ordnedes i 1544 ved at hertugdømmerne deltes mellem Christian og brødrene Hans og Adolf på en sådan måde, at den formelle samhørighed mellem kongerige og hertugdømmer bibeholdtes. Udenrigspolitisk stabiliseredes situationen, i 1541 med Brömsebrotraktaten med Sverige, og i 1544 med den tyske kejser Karl 5. med Freden i Speyer: Christian måtte opgive alle forbundmed kejserens fjender, indrømme nederlænderne handelsrettigheder i Danmark og lempe øresundstolden for dem; på sin side opnåede Christian kejserens anerkendelse som dansk konge og et løfte om, at kejseren ikke ville støtte sin svoger Christian 2.s arvinger militært. I takt med den udenrigspolitiske afspænding kunne man nu gennemføre reduktioner af militæret, kun flådemagten blev opretholdt pelt karakteriseres Christian 3.s regeringstid som en periode præget af betydelige reformer på en lang række områder og af en konsekvent gennemført politik med kongen placeret centralt i beslutningsprocessen. Ikke med urette fremhæver kongens ligprædiken arbejdsomhed, handlekraft, forudseenhed og forhandlingsevner og retfærdighedssans som hans væsentligste karaktertræk.

      Christian 3. døde 1. januar 1559 på Koldinghus og ligger begravet i Roskilde domkirke.
    Person-ID I3306  Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow
    Sidst ændret 20 sep. 2023 

    Far Frederik 1, Konge af Danmark,   f. 7 okt. 1471, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 10 apr. 1533, Gottorp Slot, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 61 år) 
    Mor Anna af Brandenburg,   f. 27 aug. 1487, Berlin, Brandenburg, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 3 maj 1514, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 26 år) 
    Ægteskab 10 maj 1502  Stendal, , Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Familie-ID F30654  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie Dorothea, Prinsesse af Sachsen-Lauenburg,   f. 18 aug. 1511, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 16 nov. 1571, Sønderborg Slot, Sønderborg, Danmark, Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 60 år) 
    Ægteskab 28 nov. 1525  Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Børn 
    +1. Anna, Prinsesse af Danmark & Norge,   f. 1 jan. 1533, Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 1 okt. 1585, Dresden, Sachsen, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 52 år)
    +2. Frederik 2, Konge af Danmark,   f. 10 aug. 1534, Haderslevhus, Haderslev, Danmark, Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 4 apr. 1588, Antvorskov, Slagelse Herred, Sorø Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 53 år)
     3. Magnus Konge af Livonia,   f. 5 okt. 1540, Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 28 mar. 1583, Livonia, , Pilten,Courland Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 42 år)
    +4. Hans , Prins af Danmark,   f. 4 maj 1545, Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 9 okt. 1622, Glücksborg, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 77 år)
    +5. Dorothea, Prinsesse af Danmark,   f. 8 aug. 1546, Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 6 jan. 1617, Winsen, Niedersachsen, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 70 år)
    Familie-ID F30005  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - 21 sep. 1503 - Gottorp Slot, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland Link til Google Earth
    Link til Google MapsÆgteskab - 28 nov. 1525 - Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 10 feb. 1559 - Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBegravelse - 1578 - Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 

  • Billeder
    danmark_christian3_b.jpg
    danmark_christian3_b.jpg
    danmark_christian3_a.jpg
    danmark_christian3_a.jpg
    danmark_christian_3.jpg
    danmark_christian_3.jpg
    danmark_christian_3a.jpg
    danmark_christian_3a.jpg