Niels Kaas

1535 - 1594  (59 år)

• Navn	Niels Kaas
  Fødsel	1535	Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark
  Køn	Mand
  Beskæftigelse	Rigsråd Kansler
  Død	28 jun. 1594
  Begravelse	Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark
  Notater	Rigsråd og kansler. En af de 4 herrer, som 1588-1594 forestod regeringen under Kristian IV's mindreårighed. Ugift. Han fik 1567 af Frederik II jus patronatus til Taarup kirke og præstegaard. Taarupgaard gik efter hans død over til brodersønnen Gjord Kaas. Gravskriften over Niels Kaas i Viborg domkirke: Epitaph. Generosis Herois Dni. Nicolai Kaas Regni olim Daniæ Cancellarii et Senatoris. Herunder forvares hans Legeme, hvis sjæl hviler i Guds Haans den ædle og Velbr: Hr. Niels Kaas til Torupgaard, fordum to Kongers i Danmark tro Mand, Raad og Cantzler, en meget skarpsindig og dybttænkendes, trofast og oprigtig Mand. Efterat hand sig i 18 år her i Riget og i Tyskland, Nederland og Frankrige i Bogelig konster og andre Adelige øvelser berømmelig havde forfremmet, er siden, af Høylovl.Kong Frederich den Anden til øverst Secreterer forordnet 1560 og samme Bestilling udi 10 aar tillige med mange andre høyvigtige Legationer haver forrettet. Udi vor naadigste Konges, Kong Christian denFjerdes umyndige Aar haver hand med 3 andre Rigens Raad begge disse Kongerigers Regjering forvaltet og i alle bemeldte høye Bestallinger sig et høylovligt berømmeligt og ævigt Nafn udi begge Kongeriger efterladt. Salig i Herren hensov 1594 den 28de Iuni. Venter med alle Udvade en glædelig Opstandelse til det ævige Livs ærefulde Fuldkommenhed. Marm. dan. VL. p. 199) Han gik i skole i Viborg og blev 1549 sendt til København hvor han kom i huset hos Niels Hemmingsen. 1554 rejste han udenlands, blev samme år immatrikuleret ved universitetet i Wittenberg og studeredederefter i Frankfurt an der Oder og i Löwen. Efter sin hjemkomst blev han ansat i kancelliet og benyttedes til flere diplomatiske hverv. I 1573 blev han kongelig kansler og blev 15/4-1588 valgt til medlem af det regeringsråd, der skulle styre riget til Christian IV var blevet myndig. Samme år forlenedes han med Lekkende og 1592 tillige med Thistedgaard. _________________________ Niels Kaas Kansler. f. 1534 på Staarupgård ved Skive, d. 29.6.1594, søn af Niels Kaas til Staarupgård og Taarupgård og hustru Anna Bjørnsdatter Bjørn. I Viborg skole til 1549, derefter i huset hos teologen Niels Hemmingsen i København, studerende historie og statsret ved Wittenbergs universitet i Frankfurt a.d. Oder og Louvain 1554-60, sekretær i kancelliet 1560, kst. i kanslerembedet ved Johan Friis' død dec. 1570, aflagde kanslereden 1571, udnævnt 1573, tillige øverste leder af Københavns Universitet s.m. to andre rigsråder, medl. af formynderstyret for den umyndige Chr. IV efter Fr. II's død 1588. Virkede som kansler særlig inden for kirke- og skolevæsenet og i udenrigspolitikken , deltog i en række grænsemøder med svenskerne i årene 1572-91, gennemførte bl.a. Odenseforliget 1579 om de slesvigske hertugers lenspligt, fastholdt sin fredspolitik udadtil og optrådte indadtil som mægleren i stridighederne mellem formynderstyrelsen og enkedronning Sophie. Skaffede Københavns Universitet det første professorat i historie og støttede tidens største videnskabsmand Anders Sørensen Vedel og Tycho Brahe samt bl. a. teologen Hans Poulsen Rosen og matematikeren Thomas Fincke. Fik flere husbesiddelser, bl.a. Skt. Knuds kloster i Odense 1573, Asmild kloster i Jylland 1577 og Lekkende i Sydsjælland 1588. ________________________ Niels Kaas (1535-94) var leder af den rigsrådsregering, som da Frederik II døde på Antvorskov 4/2 1588 overtog styret, fordi sønnen Christian IV først blev 11 år ugen efter faderens død. Kaas var blevet kongens kansler i 1570 lige før Den nordiske syvårskrig sluttede. Han afløste Johan Friis. Niels Kaas overtog først i 1573 officielt embedet som kansler. Han var en lærd mand, som i modsætning til forgængeren Johan Friis og rigshofmesteren Peder Oxe ikke var så standsbevidst. Og han var heller ikke ude på at opnå personlige fordele, herunder at rage gods til sig. Rentemester blev Christoffer Valkendorf. Formynderregeringen styrede Danmark og Norge klogt, holdt fred med alle naboer, sparede op frem for at sætte en masse i værk, udbyggede flåden, og Niels Kaas har ry for at være ærlig, loyal og af høj moral. Han var titulær ærkedegn i Roskilde, så her fik han noget af sin løn. Han døde i 1594, 69 år gammel.
  Person-ID	I4115	Reventlow
  Sidst ændret	8 jun. 2016

  
  

  Far	Niels Kaas   d. ca. 1535, Starupgård Starup Sogn, ,
  Mor	Anne Bjørnsdatter Bjørn,   f. ca. 1490, Stenalt, Ørsted, Rougsø Herred, Randers Amt, Danmark d. ca. 1540 (Alder 50 år)
  Ægteskab	ca. 1512
  Familie-ID	F29557	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

• Begivenhedskort

  Fødsel - 1535 - Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark Begravelse - - Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark  = Link til Google Earth

  
  

• Billeder		kaas_niels1.jpg
  		kaas_niels.jpg