Portrætter

Slægten Reventlow:

Else Sophie Nathalie Bardenfleth
(1884 - 1964)

* 1910 m. Eduard V. S. C. Reventlow (1883-1963)


Andre slægter:

Ove Giedde
(1594 - 1660)



Slotte og Herregårde


Sandbjerg
Sandbjerg

Kilde: Sandbjerg Gods Historie - Grevskabet Reventlow - Sandbjerg Sandbjerg Slot kan spores tilbage til 1500-tallet. Omkring år 1500 nævnes Sandbjerggaard første gang, og i 1564 overdrog Kong Frederik II en trediedel af den kongelige del af hertugdømmerne til sin bror Hertug Hans den Yngre (1545-1622), der således kom i besiddelse af Ærø, Als og Sundeved i hertugdømmet Slesvig. Hertugen lod bygge den dæmning ud mod Alssund, som endnu findes. Herved blev en vig af sundet omdannet til Møllesøen. Hans vandmølle, hvis rester endnu kan ses, var i drift, til den brændte i 1916. Ved Hertug Hans' død i 1622 tilfaldt Sandbjerg hans efterkommere af den sønderborgske linie. Da en af disse, Hertug Christian Adolf, i 1667 gik konkurs, overgik Sandbjerg til kronen. Godset blev få år efter, i 1673, solgt til amtmand – senere storkansler – Conrad Reventlow (1644-1708) i Haderslev. Han fik kongens tilladelse til at oprette et len af Sandbjerg og sine øvrige besiddelser i Sundeved, grevskabet Reventlow-Sandbjerg. Hertug Hans' Sandbjerg lå, hvor Sandbjerggaard nu ligger – på den anden side af Møllesøen. I 1788 lod Conrad Georg Reventlow opføre et palæ på pynten ud til Alssund. Bygmester var Christian August Bohlsmann fra Sønderborg. Forpagterboligen, der opførtes i 1783, indgår sammen med Palæet, de øvrige økonomibygninger og parken i et samlet anlæg mellem Møllesøen og Alssund – det nuværende Sandbjerg Gods. Slægten Reventlow ejede Sandbjerg helt frem til 1930. 1787-88 gennemførte Conrad Georg Reventlow Sandbjerggårds udparcellering, hvorved 300 tdr. af hovmarken blev solgt til bønderne i 14 parceller. Husmændene fik godt 100 tdr., og resten, ca. 186 tdr.. Skovene og Møllesøen blev liggende som stamparcel under hovedgården. Den nuværende hovedbygning, Palæet, er opført fra 1787 til 1788 efter tegninger af Christian August Bohlsmann og fredet. I årene fra 1864 til 1920 førte stedet en ret omskiftelig tilværelse som højskole, husholdningsskole og hestestutteri. Ved lensafløsningen i 1924 overgik Sandbjerg til fri ejendom, og efter Christian-Einar Reventlows død i 1929 blev Sandbjerg solgt til den københavnske overretssagfører Knud Dahl og hans hustru, Ellen Dahl, født Dinesen. Ellen Dahls søster var Karen Blixen. Efter Knud Dahls død åbnede hun Sandbjerg for kulturpersonligheder og videnskabsmænd, og i 1954 skænkede hun godset til Aarhus Universitet. Ved hendes død i 1959 overtog universitetet den fulde dispositionsret over Sandbjerg Gods.


Heraldik


Reventlow Nicholaus Segl
Reventlow Nicholaus Segl

som Domherre i Rostock 1437


Gravsten og epitafier


Reventlow, Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst (1808-1835)
Reventlow, Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst (1808-1835)

Sønnesøn af Christian Ditlev 
Frederik og tredje Søn af Chri- 
stian Detlev og Margrethe Be-
nedicte Reventlow født den 16. 
juni 1806. Gift ikkun noget over 
3 Maaneder med Adelheit von 
Der Decken, blev den 5.November 
1835 ved Døden vel for en Tid 
skilt fra os, men for evigt at-
ter forenet med den elskede 
Moder og med Dig du evig elske-
de Christian og saa mange 
ædle Forudgangne.
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Niels Kaas

Niels Kaas

Mand 1535 - 1594  (59 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Niels Kaas 
    Fødsel 1535  Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Beskæftigelse Rigsråd Kansler 
    Død 28 jun. 1594 
    Begravelse Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Notater 
    • Rigsråd og kansler.

      En af de 4 herrer, som 1588-1594 forestod regeringen under Kristian IV's mindreårighed. Ugift.

      Han fik 1567 af Frederik II jus patronatus til Taarup kirke og præstegaard. Taarupgaard gik efter hans død over til brodersønnen Gjord Kaas.

      Gravskriften over Niels Kaas i Viborg domkirke:
      Epitaph.
      Generosis Herois Dni. Nicolai Kaas Regni olim Daniæ Cancellarii et Senatoris.
      Herunder forvares hans Legeme, hvis sjæl hviler i Guds Haans den ædle og Velbr: Hr. Niels Kaas til Torupgaard, fordum to Kongers i Danmark tro Mand, Raad og Cantzler, en meget skarpsindig og dybttænkendes, trofast og oprigtig Mand. Efterat hand sig i 18 år her i Riget og i Tyskland, Nederland og Frankrige i Bogelig konster og andre Adelige øvelser berømmelig havde forfremmet, er siden, af Høylovl.Kong Frederich den Anden til øverst Secreterer forordnet 1560 og samme Bestilling udi 10 aar tillige med mange andre høyvigtige Legationer haver forrettet. Udi vor naadigste Konges, Kong Christian denFjerdes umyndige Aar haver hand med 3 andre Rigens Raad begge disse Kongerigers Regjering forvaltet og i alle bemeldte høye Bestallinger sig et høylovligt berømmeligt og ævigt Nafn udi begge Kongeriger efterladt. Salig i Herren hensov 1594 den 28de Iuni. Venter med alle Udvade en glædelig Opstandelse til det ævige Livs ærefulde Fuldkommenhed.

      Marm. dan. VL. p. 199)

      Han gik i skole i Viborg og blev 1549 sendt til København hvor han kom i huset hos Niels Hemmingsen. 1554 rejste han udenlands, blev samme år immatrikuleret ved universitetet i Wittenberg og studeredederefter i Frankfurt an der Oder og i Löwen. Efter sin hjemkomst blev han ansat i kancelliet og benyttedes til flere diplomatiske hverv. I 1573 blev han kongelig kansler og blev 15/4-1588 valgt til medlem af det regeringsråd, der skulle styre riget til Christian IV var blevet myndig. Samme år forlenedes han med Lekkende og 1592 tillige med Thistedgaard.

      _________________________

      Niels Kaas
      Kansler. f. 1534 på Staarupgård ved Skive, d. 29.6.1594, søn af Niels Kaas til Staarupgård og Taarupgård og hustru Anna Bjørnsdatter Bjørn.
      I Viborg skole til 1549, derefter i huset hos teologen Niels Hemmingsen i København, studerende historie og statsret ved Wittenbergs universitet i Frankfurt a.d. Oder og Louvain 1554-60, sekretær i kancelliet 1560, kst. i kanslerembedet ved Johan Friis' død dec. 1570, aflagde kanslereden 1571, udnævnt 1573, tillige øverste leder af Københavns Universitet s.m. to andre rigsråder, medl. af formynderstyret for den umyndige Chr. IV efter Fr. II's død 1588.
      Virkede som kansler særlig inden for kirke- og skolevæsenet og i udenrigspolitikken , deltog i en række grænsemøder med svenskerne i årene 1572-91, gennemførte bl.a. Odenseforliget 1579 om de slesvigske hertugers lenspligt, fastholdt sin fredspolitik udadtil og optrådte indadtil som mægleren i stridighederne mellem formynderstyrelsen og enkedronning Sophie. Skaffede Københavns Universitet det første professorat i historie og støttede tidens største videnskabsmand Anders Sørensen Vedel og Tycho Brahe samt bl. a. teologen Hans Poulsen Rosen og matematikeren Thomas Fincke.
      Fik flere husbesiddelser, bl.a. Skt. Knuds kloster i Odense 1573, Asmild kloster i Jylland 1577 og Lekkende i Sydsjælland 1588.

      ________________________

      Niels Kaas (1535-94) var leder af den rigsrådsregering, som da Frederik II døde på Antvorskov 4/2 1588 overtog styret, fordi sønnen Christian IV først blev 11 år ugen efter faderens død. Kaas var blevet kongens kansler i 1570 lige før Den nordiske syvårskrig sluttede. Han afløste Johan Friis.

      Niels Kaas overtog først i 1573 officielt embedet som kansler. Han var en lærd mand, som i modsætning til forgængeren Johan Friis og rigshofmesteren Peder Oxe ikke var så standsbevidst. Og han var heller ikke ude på at opnå personlige fordele, herunder at rage gods til sig. Rentemester blev Christoffer Valkendorf. Formynderregeringen styrede Danmark og Norge klogt, holdt fred med alle naboer, sparede op frem for at sætte en masse i værk, udbyggede flåden, og Niels Kaas har ry for at være ærlig, loyal og af høj moral. Han var titulær ærkedegn i Roskilde, så her fik han noget af sin løn. Han døde i 1594, 69 år gammel.
    Person-ID I4115  Reventlow
    Sidst ændret 8 jun. 2016 

    Far Niels Kaas   d. ca. 1535, Starupgård Starup Sogn, , Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Mor Anne Bjørnsdatter Bjørn,   f. ca. 1490, Stenalt, Ørsted, Rougsø Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. ca. 1540 (Alder 50 år) 
    Ægteskab ca. 1512 
    Familie-ID F29557  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - 1535 - Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBegravelse - - Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 

  • Billeder
    kaas_niels1.jpg
    kaas_niels1.jpg
    kaas_niels.jpg
    kaas_niels.jpg