Portrætter

Slægten Reventlow:

Ludvig Eduard Alexander Reventlow
(1848 - 1916)

3 brødre


Andre slægter:

Otto Didrik Schack
(1710 - 1741)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt. Yderligere oplysninger: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/c/clausholm.aspx



Heraldik


Doso von Reventlow
Doso von Reventlow

Segl 1347 Se mere om personen her....


Gravsten og epitafier


Mindestøtte i haven på Christianssæde
Mindestøtte i haven på Christianssæde

CHARLOTTE AMALIE REVENTLOW Til Minde om den af sine Børn mest elskede Moder Charlotte Amalie Grevinde Reventlow En Datter af JOHAN LUDVIG von HOLSTEIN Greve til Lethraborg Født 27. juli 1736 Død 13. juni 1792
   

Margrethe Sambiria Zu Pommern

Margrethe Sambiria Zu Pommern

Kvinde ca. 1230 - 1282  (52 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Margrethe Sambiria Zu Pommern 
    Kælenavn Margrethe Sprænghest 
    Køn Kvinde 
    Fødsel ca. 1230  Pomerollen (Før: Klein-Pommern / Hinter-Pommern), Polen Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Titel
    • Prinzessin zu Pommern
    Død dec. 1282  Rostock, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravelse Klosterkirken Doberaner Münster, Doberan, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Notater 
    • Margrethe Sambiria, –1282, Dronning, var en Datter af den østpommerske Fyrste Sambor, Broder til Svantopolk
      den store; hendes Moder hed Mechtilde og stammede fra Meklenborg. 1248 ægtede hun Valdemar Sejers yngste Søn,
      Christoffer, og 1252 blev hun kronet sammen med ham. Ægteskabet omtales som særdeles lykkeligt, og hun fødte
      sin Mand flere Børn, deriblandt 3 Sønner, af hvilke dog kun Erik (Glipping) naaede Manddomsalder.

      Saa længe Christoffer I levede, nævnes M. kun sjældent, dog ses det, at hun sammen med sin Fader har søgt at
      mægle mellem Kongen og Ærkebisp Jacob Erlandsen. Efter sin Ægtefælles pludselige Død (29. Maj 1259) kom M.
      derimod til at spille den største Rolle, i det hun som Formynderske styrede for den kun naarige Erik. Ethvert
      Haab om at modstaa de talrige Fjender, Christoffer havde rejst imod sig, faldt til Jorden, da de sjællandske
      Bønder ved Næstved lede et knusende Nederlag over for Rygerfyrsten Jarimar, og M. maatte kjøbe Freden ved
      Indrømmelser til alle Sider; den fængslede Ærkebisp frigaves, Erik Abelsøn blev forlenet med Sønderjylland.
      Snart slog M. atter ind paa den Politik, hendes afdøde Mand havde fulgt; til Trods for Ærkebispens Indsigelse
      lod hun de jyske Bisper krone Erik i Viborg, og 1261 rykkede hun i Spidsen for en Hær ind i Hertugdømmet.
      Hendes Fremgang var imidlertid kun kortvarig; Holstenerne kom til, og paa Lohede (28. Juli) sejrede de
      fuldstændig over de danske; den unge Konge og hans Moder faldt selv i Fjendernes Hænder. Nu viste M. sin
      ubøjelige Energi; fra sit Fængsel i Hamborg kaldte hun Albert af Brunsvig (I, 167) til Hjælp; det lykkedes
      denne at faa Dronningen frigivet, og i Forening vendte de tilbage til Danmark. Hertugen blev udnævnt til
      Rigets Forstander, og M. saa med Glæde, hvor voldsomt han fór frem mod Kongehusets Modstandere; hun skal endog
      selv, efter hvad der fortælles i den brunsvigske Rimkrønnike, have fattet Elskov til den unge Hertug. 1263
      forlod Albert igjen Danmark, men Aaret efter kunde M. i Steden hente sin egen Søn hjem, og 1266 blev denne
      erklæret for myndig.

      Ved denne Tid fik M. for Livstid overladt Estland som Enkeeje; endnu vedblev hun dog længe at være den
      virkelig styrende i hele Riget, og hendes Energi skyldtes det vel, at Ærkebispestriden førtes til en ret
      lykkelig Udgang, ligesom ogsaa, at Hertugdømmet efter Erik Abelsøns Død (1272) atter kom under Kronen. Senere
      træder hun mere tilbage, og endelig døde hun i Dec. 1282 under et Ophold i Rostock; i det nærliggende
      Cistercienserabbedi i Doberan, hvortil allerede hendes Fader havde staaet i venligt Forhold, fandt hun sit
      sidste Hvilested, og her vises endnu en mærkelig Træstatue af hende, der i sin Tid har dannet Dækpladen over
      hendes Sarkofag.

      Til den Energi, M. udfoldede som Enke, svarer godt hendes Tilnavn Sprænghest; i Folkesagn kaldes hun ogsaa
      Sorte Grethe, men er her blandet sammen med sin store Navne, Margrethe Valdemarsdatter. Efter nogles Mening
      skal det have været M., der har bygget den Del af Danevirke, som kaldes Margrethevolden, hvad der dog er lidet
      rimeligt. Til det hellige Korses Kloster i Rostock skjænkede M. noget Gods; snart efter hendes Død vidste man
      at fortælle, at det var hende, der havde stiftet Klosteret og givet det en Splint af det hellige Kors, som hun
      personlig havde modtaget som Gave af Pavens Haand, og som under Hjemrejsen havde reddet hende og hendes Følge
      i stor Havsnød; alt dette fremstilledes i et Dokument, der foregaves udstedt af Dronningen selv, men hvis
      Uægthed maa anses for sikker.

      Script, rer. Prussicarum I, 690 f.
      Videnskab. Selsk. Skr., Hist. phil. Afd., 5. R. IV, 377 ff.
      Aarb. f. nord. Oldkynd. 1877, S. 55 ff.; 1881, S. 50 ff.

      Kr. Erslev.
    • _________

      Born as a Pommerian Princess, she was regent for her son Erik 5. Klipping after the death of her husband, Kristoffer I. She fought against the powerful Archbishop Jakob Erlandsen. In 1261 she and herson were taken prisoner in Tyskland. The next year she returned together with Albrecht of Braunshweig and Erlandsen left the country. She managed to persuade Pope to accept the idea of female succession to the Danish throne, though not to her daughters having succession-rights before male relatives in other lines. Estonia was her dowry which she controlled from Lolland-Falster another Dowry in the South of Danmark. She lived ca. (1230-81).
    Person-ID I453  Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow
    Sidst ændret 14 jan. 2024 

    Far Fyrste Sambor II af Pommern
              f. ca. 1211, Gdansk (før: Danzig), Polen Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 30 dec. 1277 (Alder 66 år) 
    Mor Mechtilde af Mecklenburg 
    Familie-ID F26984  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie AnerChristoffer Valdemarsen D. 1 af Danmark
              f. 1219, Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 26 jun. 1259, Ribe, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 40 år) 
    Ægteskab ca. 1248 
    Alder ved vielsen Hun: ~ 18 år - Han: ~ 29 år. 
    Børn
    +1. Erik 5 Klipping, Konge af Danmark
              f. 1249, Lolland, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 20 dec. 1286, Finderup Lade, Viborg, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 37 år)
     
    Familie-ID F32323  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - ca. 1230 - Pomerollen (Før: Klein-Pommern / Hinter-Pommern), Polen Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Erik 5 Klipping, Konge af Danmark - 1249 - Lolland, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - dec. 1282 - Rostock, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland Link til Google Earth
    Link til Google MapsBegravelse - - Klosterkirken Doberaner Münster, Doberan, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 

  • Billeder 2 Billeder