|
ca. 1230 - 1282 (52 år)
-
Navn |
Margrethe Sambiria Zu Pommern |
Kælenavn |
Margrethe Sprænghest |
Fødsel |
ca. 1230 |
Pomerollen (Før: Klein-Pommern / Hinter-Pommern), Polen |
Køn |
Kvinde |
Titel |
|
Død |
dec. 1282 |
Rostock, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland |
Begravelse |
Klosterkirken Doberaner Münster, Doberan, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland |
Notater |
- Margrethe Sambiria, –1282, Dronning, var en Datter af den østpommerske Fyrste Sambor, Broder til Svantopolk
den store; hendes Moder hed Mechtilde og stammede fra Meklenborg. 1248 ægtede hun Valdemar Sejers yngste Søn,
Christoffer, og 1252 blev hun kronet sammen med ham. Ægteskabet omtales som særdeles lykkeligt, og hun fødte
sin Mand flere Børn, deriblandt 3 Sønner, af hvilke dog kun Erik (Glipping) naaede Manddomsalder.
Saa længe Christoffer I levede, nævnes M. kun sjældent, dog ses det, at hun sammen med sin Fader har søgt at
mægle mellem Kongen og Ærkebisp Jacob Erlandsen. Efter sin Ægtefælles pludselige Død (29. Maj 1259) kom M.
derimod til at spille den største Rolle, i det hun som Formynderske styrede for den kun naarige Erik. Ethvert
Haab om at modstaa de talrige Fjender, Christoffer havde rejst imod sig, faldt til Jorden, da de sjællandske
Bønder ved Næstved lede et knusende Nederlag over for Rygerfyrsten Jarimar, og M. maatte kjøbe Freden ved
Indrømmelser til alle Sider; den fængslede Ærkebisp frigaves, Erik Abelsøn blev forlenet med Sønderjylland.
Snart slog M. atter ind paa den Politik, hendes afdøde Mand havde fulgt; til Trods for Ærkebispens Indsigelse
lod hun de jyske Bisper krone Erik i Viborg, og 1261 rykkede hun i Spidsen for en Hær ind i Hertugdømmet.
Hendes Fremgang var imidlertid kun kortvarig; Holstenerne kom til, og paa Lohede (28. Juli) sejrede de
fuldstændig over de danske; den unge Konge og hans Moder faldt selv i Fjendernes Hænder. Nu viste M. sin
ubøjelige Energi; fra sit Fængsel i Hamborg kaldte hun Albert af Brunsvig (I, 167) til Hjælp; det lykkedes
denne at faa Dronningen frigivet, og i Forening vendte de tilbage til Danmark. Hertugen blev udnævnt til
Rigets Forstander, og M. saa med Glæde, hvor voldsomt han fór frem mod Kongehusets Modstandere; hun skal endog
selv, efter hvad der fortælles i den brunsvigske Rimkrønnike, have fattet Elskov til den unge Hertug. 1263
forlod Albert igjen Danmark, men Aaret efter kunde M. i Steden hente sin egen Søn hjem, og 1266 blev denne
erklæret for myndig.
Ved denne Tid fik M. for Livstid overladt Estland som Enkeeje; endnu vedblev hun dog længe at være den
virkelig styrende i hele Riget, og hendes Energi skyldtes det vel, at Ærkebispestriden førtes til en ret
lykkelig Udgang, ligesom ogsaa, at Hertugdømmet efter Erik Abelsøns Død (1272) atter kom under Kronen. Senere
træder hun mere tilbage, og endelig døde hun i Dec. 1282 under et Ophold i Rostock; i det nærliggende
Cistercienserabbedi i Doberan, hvortil allerede hendes Fader havde staaet i venligt Forhold, fandt hun sit
sidste Hvilested, og her vises endnu en mærkelig Træstatue af hende, der i sin Tid har dannet Dækpladen over
hendes Sarkofag.
Til den Energi, M. udfoldede som Enke, svarer godt hendes Tilnavn Sprænghest; i Folkesagn kaldes hun ogsaa
Sorte Grethe, men er her blandet sammen med sin store Navne, Margrethe Valdemarsdatter. Efter nogles Mening
skal det have været M., der har bygget den Del af Danevirke, som kaldes Margrethevolden, hvad der dog er lidet
rimeligt. Til det hellige Korses Kloster i Rostock skjænkede M. noget Gods; snart efter hendes Død vidste man
at fortælle, at det var hende, der havde stiftet Klosteret og givet det en Splint af det hellige Kors, som hun
personlig havde modtaget som Gave af Pavens Haand, og som under Hjemrejsen havde reddet hende og hendes Følge
i stor Havsnød; alt dette fremstilledes i et Dokument, der foregaves udstedt af Dronningen selv, men hvis
Uægthed maa anses for sikker.
Script, rer. Prussicarum I, 690 f.
Videnskab. Selsk. Skr., Hist. phil. Afd., 5. R. IV, 377 ff.
Aarb. f. nord. Oldkynd. 1877, S. 55 ff.; 1881, S. 50 ff.
Kr. Erslev.
- _________
Born as a Pommerian Princess, she was regent for her son Erik 5. Klipping after the death of her husband, Kristoffer I. She fought against the powerful Archbishop Jakob Erlandsen. In 1261 she and herson were taken prisoner in Tyskland. The next year she returned together with Albrecht of Braunshweig and Erlandsen left the country. She managed to persuade Pope to accept the idea of female succession to the Danish throne, though not to her daughters having succession-rights before male relatives in other lines. Estonia was her dowry which she controlled from Lolland-Falster another Dowry in the South of Danmark. She lived ca. (1230-81).
|
Person-ID |
I453 |
Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow |
Sidst ændret |
14 jan. 2024 |
-
Begivenhedskort |
|
| Fødsel - ca. 1230 - Pomerollen (Før: Klein-Pommern / Hinter-Pommern), Polen |
|
| Død - dec. 1282 - Rostock, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland |
|
| Begravelse - - Klosterkirken Doberaner Münster, Doberan, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland |
|
|
-
Billeder
|
2 Billeder |
|
|