Erik 5 Klipping, Konge af Danmark f. 1249 Lolland, Danmark d. 20 dec. 1286 Finderup Lade, Viborg, Danmark: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Anna-Ermegård Abela Reventlow(1890 - 1969)

Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard lensgreve Reventlow sidder her på Pederstrup trappe omgivet af hustruen, Lucie-Marie, og datteren fra et tidligere ægteskab, komtesse Ermegaard samt sommergæster. Den årvågne løvinde holder det Reventlowske våben. Løvinden, der tidligere stod på Pederstrup, står nu på Wulfshagen.

Andre slægter:

Ulrik Frederik Gyldenløve(1638 - 1704)

Slotte og Herregårde

tranekaer2.jpg

Heraldik

Dronning Anna Sophia f. Reventlows vaaben som fyrstinde af Slesvig

Fyrstinde af Slesvig

Anna Sophie Reventlows vaaben som fyrstinde af Slesvig

Gravsten og epitafier

Reventlow_Hildeborg_1864-1918.jpg

1249 - 1286 (37 år)

Search using:

Udvid alle | Fold alle sammen

Personlige oplysninger | Medie | Begivenhedskort | Alle | PDF

Navn	Erik 5 Klipping, Konge af Danmark
Køn	Mand
Fødsel	1249	Lolland, Danmark
Link	https://da.wikipedia.org/wiki/Erik_Klipping
Død	20 dec. 1286	Finderup Lade, Viborg, Danmark
Begravelse	Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark
Notater	Erik Glipping (Klipping), o.1249-1286, Konge, var født paa Laaland, medens hans Fader, Christoffer (I), var forlenet med denne Ø; hans Moder var Margrethe, den pommerske Hertug Sambors Datter. Da Christoffer besteg Tronen efter Kong Abels Død (1252), uagtet Abels Søn tidligere var bleven erkjendt som Tronfølger, begyndte en Kamp mellem de to Linjer af Kongeslægten, der blev dobbelt ulykkelig, fordi Gejstligheden netop paa samme Tid kæmpede for en uafhængig kirkelig Stat inden for Landet og ved enhver Lejlighed søgte at unddrage sig Kongens Myndighed. Da nu Ærkebisp Jacob Erlandsen endog sammensvor sig med Kongens Fjender Erik, Abels Søn, og Fyrst Jarimar af Rygen og ved sin Vægring ved at krone den unge E., der dog var hyldet og anerkjendt som Arving af Landets Stormænd, klart lagde for Dagen, at han ønskede Kronen over i Abels Slægt, lod Christoffer Jacob Erlandsen fængsle i Febr. 1259. Kort efter døde Kongen i Ribe (29. Maj 1259), og E. besteg Tronen under sin kraftige Moders Formynderskab; han kronedes Juledag 1259. Hertug Erik gjorde dog ingen Fordring paa Tronen og vilde vel heller ikke have fundet Støtte hos Landets store. Margrethe søgte imidlertid at forsone sig med Modstanderne, løslod Ærkebispen og tildelte Erik Hertugdømmet i Sønderjylland. Ved nye Forbindelser blev Hertugens Stilling imidlertid truende; Margrethe rykkede med en Hær ned i Slesvig, og paa Lohede hinsides Danevirke kom det til et Slag 28. Juli 1261, som Dronningen tabte, til Dels ved Anførernes Forræderi, og baade hun og E. toges til Fange. Dronningen førtes til Hamborg, E. til Nordborg paa Als. Imidlertid blev Margrethe snart frigivet, medens E. som et værdifuldt Pant af de holstenske Grever overdroges til Markgreverne af Brandenborg for en Pengesum, de vare dem skyldige. Først i Avg. 1264 opnaaede E. sin Frihed paa de Vilkaar, at han skulde ægte Markgrev Johan I af Brandenborgs Datter Agnes uden Medgift. Brylluppet fandt dog først Sted 11. Nov. 1273 i Slesvig. Striden med Ærkebisp Jacob var imidlertid ikke bleven bilagt, Kardinal Guido havde af Paven faaet det Hverv at undersøge Sagen, men han var E. lidet gunstig, satte endog Kongen i Band og dømte ham til at betale en stor Erstatning; Paven godkjendte dog ikke denne Afgjørelse. E. tilbød nu, at de landflygtige Prælater maatte vende hjem og Sagen afgjøres ved Voldgift. Jacob Erlandsen gik ind herpaa og var paa Hjemvejen til Danmark, da han døde 18. Febr. 1274. Hermed var Striden med Kirkens Mænd foreløbig dysset i Dvale. Ogsaa lige over for Hertugdømmet var der Ro. Erik var død 1272 og Lenet igjen kommet under Kronen; hans Sønner Valdemar og Erik vare da umyndige, men 1283 forlenede E. Valdemar med Sønderjylland. Denne gjorde vel Paastand paa tillige at forlenes med Als og Krongodset i Slesvig, men ved en Nævn dømtes det, at disse hørte til Kronen og ikke til Hertugdømmet. Alligevel var han misfornøjet, forbandt sig med Kong Magnus af Norge, der forgjæves fordrede den Arv, som tilkom hans Hustru Ingeborg efter hendes Fader, Erik Plovpenning, og forsøgte ogsaa at bevæge Ærkebisp Jens Dros til Frafald. Denne angav ham for E., som lod ham fængsle og inddrog Hertugdømmet som forbrudt. Mange af Rigets store gik imidlertid i Forbøn for Hertugen, og efter at der paa forskjellig Maade var stillet Sikkerhed, erholdt han igjen Hertugdømmet 1286. Men Kongen havde mange Fjender blandt Rigets store. Det viste sig allerede, da han 1276 vilde have sin Søn Erik erkjendt som Konge og Marsk Stig vægrede sig ved at hylde ham. Samme Aar lod E. en Lov om Majestætsforbrydelse vedtage. I det hele tilvejebragtes der i disse Aar en Række vigtige Love, og navnlig blev der ved en Anordning eller «Haandfæstning» 1282 lagt en Række Baand paa Kongens Handlefrihed; den blev en Forløber for de senere ved Kongernes Tronbestigelse udstedte Haandfæstninger. Bestemmelserne, der søgte at sikre de enkelte Stænder deres Rettigheder og at hindre Vilkaarlighed fra Kongens Side, vare i det hele billige og rimelige. Men de stores Had døde ikke. E. havde været paa Jagt syd for Viborg, og man havde redt Natteleje for ham i en Lade i Finderup, da en Del formummede Skikkelser brød ind og myrdede ham ved at bibringe ham 56 Saar, hvoraf kun ét var under Brystet. Dette skete St. Cæcilie Nat (22. Nov.) 1286. Rygtet og snart efter Rettergangen udpegede som Morderne Grev Jacob af Halland, med hvem E. havde haft langvarige Stridigheder om hans Len, Marsk Stig Andersen, Niels Hallandsfar, Peder Porse, Rane Jonsen og 4 andre. Sandsynligvis har dog kun en enkelt, Arvid Bentsen, været tilstede ved selve Gjerningen; Rane Kammersvend havde dog kun slet forsvaret sin Konge ved Angrebet. Folkeviserne angive som Grund til Mordet, at E. havde krænket Marsk Stigs Hustru under hans Fraværelse, og sene Kilder beskylde E. for at have forført flere adeliges Hustruer. Herfor savnes dog enhver god Hjemmel, og Motiverne til Sammensværgelsen have aabenbart især været politiske, saaledes som ogsaa andre Viser udtale: «der er saa mange i Dannemark, som alle vil Herrer være». Forbrydelsen vakte Rædsel og Medynk; men som Martyr blev E. aldrig opfattet, og hvor stærkt end Aarbøgerne dadle Forræderiet, gjøre de intet Forsøg paa at fremhæve betydelige Egenskaber hos Kongen eller elskværdige Sider af hans Karakter. Tydningen af Kongens Tilnavn er usikker. Det skrives i Middelalderen altid Klipping, hvilken Form derfor maa være Udgangspunkt for Tolkningen af det. Klipping var en almindelig Betegnelse for et klippet Lammeskind og findes som Tilnavn for andre Personer; som Navn for en klippet Mønt forekommer det først i det 16. Aarhundrede. Historikerne paa Frederik II’s Tid søgte at tyde Tilnavnet som den, der glipper, eller den gale (glepskr) og begyndte derfor at skrive Glepping; i den nyeste Tid har man derefter villet forklare Glepping som Forfører (jvfr. oldn. glepja), hvilket Ord dog ikke findes i de nordiske Sprog. Kongens Lig blev ført til Viborg og blev begravet i Domkirken. I Finderup blev der bygget et Kapel. I sit Ægteskab med Agnes havde E. Sønnerne Erik Menved, Christoffer II og Valdemar (d. 1304) samt Døtrene Regitse, som ægtede Nicolaus II af Werle, Margrethe, gift med Kong Birger af Sverige, Cathrine og Elisabeth, hvilke døde unge. Agnes giftede sig paa ny 1293 med Grev Gerhard II af Holsten; hun døde 1304 (I, 120). Suhm, Hist. af Danmark X. Hist. Tidsskr. VI, 329 ff.; 4. R. IV, 90 ff. Johannes C. H. R. Steenstrup.
Person-ID	I489	Reventlow \| Ancestor to Christian Ditlev Reventlow
Sidst ændret	9 mar. 2024

Far	Christoffer Valdemarsen D. 1 af Danmark f. 1219, Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark d. 26 jun. 1259, Ribe, Danmark (Alder 40 år)
Mor	Margrethe Sambiria Zu Pommern f. ca. 1230, Pomerollen (Før: Klein-Pommern / Hinter-Pommern), Polen d. dec. 1282, Rostock, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland (Alder 52 år)
Ægteskab	ca. 1248
Alder ved vielsen	Han: ~ 29 år - Hun: ~ 18 år.
Familie-ID	F32323	Gruppeskema \| Familietavle

Familie Agnes af Brandenburg
f. 1258, Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark
d. 31 okt. 1304, Ringsted, Sorø Amt, Danmark, (Alder 46 år)
Other partners: Gerard II von Holstein-Plön (m. 1293)

Ægteskab 1273 Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland

Alder ved vielsen Han: ~ 24 år - Hun: ~ 15 år.

Børn 3 sons and 4 daughters

	1. Katrine Eriksdatter d. 1283
	2. Elizabeth Eriksdatter d. 1283
	3. Unknown d. 1304
	4. Margrethe Eriksdatter d. 1341
+	5. Erik VI Menved f. 1274, Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark d. 15 dec. 1319 (Alder 45 år)
+	6. Christoffer 2, Konge af Danmark f. 27 okt. 1276 d. aug. 1332, Nykøbing, Falsters Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark (Alder 55 år)
+	7. Richiza Eriksdatter af Danmark f. ca. 1280 d. ca. 1308, Werle, , (Alder 28 år)

Familie-ID F34101 Gruppeskema | Familietavle

Sidst ændret 25 jan. 2015

Begivenhedskort

	Fødsel - 1249 - Lolland, Danmark
	Ægteskab - 1273 - Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland
	Barn - Erik VI Menved - 1274 - Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark
	Død - 20 dec. 1286 - Finderup Lade, Viborg, Danmark
	Begravelse - - Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark