Fornavn:
Efternavn:
 

 Søg på Reventlow.dk:

 







Portrætter

Slægten Reventlow:

Louise Frederique Fanny (Franziska) Reventlow
(1803 - 1856)

Malet af C.A. Jensen, 1827

Andre slægter:

Caroline Von Der Maase
(1827 - 1886)


Slotte og Herregårde


knutstorp.gif
knutstorp.gif


Heraldik


Reventlow, Heinrich 1724-1807
Reventlow, Heinrich 1724-1807

Ridder af Dannebrog

Symbolum: "VIRTUTEM COMITAT ET FAMA ET CONSCIENTIA SALVA"


Gravsten og epitafier


Magdalene Reventlow f. ca 1530
Magdalene Reventlow f. ca 1530

(Fynske linje)

* 1546 m. Henrik Holck (abt 1515-1579)
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Bemærk: Dette websted bruger cookies.

Vis databeskyttelsespolitik

Sivert Eilersen Grubbe

Sivert Eilersen Grubbe

Mand 1566 - 1636  (69 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Sivert Eilersen Grubbe 
    Køn Mand 
    Fødsel 15 apr. 1566  Lystrup Gods, Kongsted Sogn, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Død 27 mar. 1636 
    Begravelse 27 mar. 1636 
    Søskende 5 søstre 
    Halvsøskende 1 halvbror (Familie til Eiler Grubbe og Kirstine Lykke) 
    Notater 
    • Grubbe, Sivert, 1566-1636, til Hofdal, Torup og Høgholt, var en Søn af Eiler G. og Else Bjørnsdatter Laxmand og
      fødtes paa Fædrenegaarden Lystrup i Sjælland 6. Marts 1566. Efter at have nydt Privatundervisning i Hjemmet kom han i
      Huset hos daværende Lektor (siden Biskop) Mogens Madsen i Lund, hvor han undervistes af en særlig Lærer og senere
      tillige hørte Lektorens theologiske Forelæsninger. Da han var kommen saa vidt, afgik han til Kjøbenhavns Universitet,
      hvor han nød privat Vejledning af den theologiske Professor Anders Lauridsen, i hvis Hus han boede i 2 Aar. 14 Aar
      gammel sendtes han til Wittenberg, ledsaget af en Lærer. Her fik han et levende Indtryk af den Strid, der førtes
      mellem Kryptokalvinismens Tilhængere og dens Angribere, og han følte sig hendragen til de første. Denne Stemning
      voxede hos ham, da han senere kom til Genf, hvor den berømte reformerte Theolog Theodor Beza lærte under stor
      Tilslutning. Faa dette Tidspunkt og endnu længe efter betragtede G. Ivrerne for luthersk Orthodoxi som
      Fredsforstyrrere. I Genf begyndte han at lægge sig efter Retsvidenskaben, og dette fortsattes siden i Altorf og
      Basel. Da han beredte sig til et Ophold i Frankrig, kom Budskabet om hans Faders Død, hvorved han kaldtes hjem
      (1586). Efter et Aars Forløb begav han sig dog atter paa Rejser. I egen Vogn kjørte han til Frankfurt. Og da han
      havde gjennemrejst Tyskland og Italien, gjorde han et interessant Besøg i Presburg ved Grænsen af Tyrkernes den Gang
      saa vidt udstrakte Landomraade i Ungarn.

      I Efteraaret 1589 kom G. endelig hjem som en vidt berejst og vel oplyst ung Mand, der blandt andre Kundskaber og
      Færdigheder navnlig besad en Evne til at forfatte gode latinske Vers, som i alt Fald blandt hans Standsfæller ikke
      var almindelig. Kort efter hans Hjemkomst gav Formanden i Regeringsraadet i Christian IV’s Mindreaarighed, Kansler
      Niels Kaas, ham Plads i Kancelliet, hvor han nu arbejdede en Række Aar. I Begyndelsen af 1595 var han med Christian
      Friis paa hans Stockholmsfærd i Anledning af Gustav Adolfs Daab, og i Juli s. A. beskikkedes han til den vigtige og
      indflydelsesrige Post som øverste Sekretær i det danske Kancelli. 1598 forlenedes han med Dekanatet i Roskilde
      Kapitel og blev derved en af Universitetets saakaldte Konservatorer.

      Som øverste Sekretær var G. blandt Kongens nærmeste Omgivelser, hvilket medførte hyppige Rejser, da Christian IV
      havde Lyst til at kjende sit Rige i hele dets Omfang. Saaledes ledsagede han Kongen paa dennes første Færd til
      Gulland (April 1597) og snart efter til Baahus og Akershus. Ingen af disse Rejser er dog mærkeligere end den, som han
      i Foraaret og Sommeren 1599 gjorde i Kong Christians Følge norden om Norge til Vardøhus og Rigets yderste Egne. Af
      denne Rejse har han givet en livlig Beskrivelse i sin Dagbog, der i det hele er en righoldig Kilde til Kundskab om
      hans Levned saa vel som om mange andre Personer og Forhold. I Foraaret 1601 var han med Kongen paa Akershus; kort
      efter Hjemkomsten forlenedes han med Jungshoved Len, uden dog derfor at opgive sin Sekretærpost. I s. A. gjorde han
      endnu flere Rejser med Kongen, bl. a. til Meklenborg, og i Marts 1602 var han atter med sin Herre paa Akershus.
      Rimeligvis have de idelige Rejser dog ikke været efter hans Smag, thi vi se, at han betragtede det som en Glædesdag,
      da Kongen i Maj 1602 bevilgede ham Afsked fra «Hoftjenesten» og gav ham Lensbrev paa Malmøhus, Lundegaard, Dalby
      Kloster og Højby Len i Skaane og den paafølgende 25. Juli gjorde hans Bryllup paa Kjøbenhavns Slot med Dronningens
      Jomfru Hilleborg Grubbe (Datter af ovennævnte Knud G. til Alslev), med hvem han i flere Aar havde været forlovet, og
      som bragte ham Herregaarden Torup i Skaane.

      G.s følgende Liv henrandt forholdsvis rolig i hans anselige Stilling som Lensmand paa Malmøhus og Stiftslensmand i
      Skaane, yndet af Kongen og æret af sine Omgivelser. 1605 forøgedes hans Forlening med Børringe Kloster, Froste Herred
      og Lindholms Birk. Aaret efter ombyttede han Dekanatet i Roskilde med Kantordømmet i Lund. Saaledes havde han sine
      store Forleninger samlede i den samme Egn, hvor han havde sine Ejendomme, Herregaardene Hofdal og Torup (senere
      arvede han ogsaa Høgholt i Vendsyssel). Kalmarkrigen gjorde ham vel nogen, men dog ikke betydelig Skade, da
      Svenskernes Angreb paa hans befæstede Gaard Hofdal lykkelig blev afslaaet. Derimod havde han den Sorg Aaret efter at
      miste sin Hustru, med hvem han synes at have levet et overordentlig kjærligt Samliv. Hun døde 18. Jan. 1613 efter at
      have født Tvillinger, 2 Smaapiger, af hvilke den ene ogsaa døde kort efter.

      Ved Siden af sine Forretninger som Lensmand blev G. hyppig benyttet i kongelige Kommissioner, ikke blot i Skaane, men
      rundt om i Landet, hvor en eller anden Sag skulde undersøges, eller Mægling foretages i Stridigheder mellem Adelen. I
      Jan. 1616 maatte han rejse til Elfsborg for af Sverige at modtage den sidste Rest af Kalmars og Elfsborgs Løsning, 38
      Fjerdinger med Sølvdalere, som han førte til Helsingborg. I Efteraaret 1618 var han den danske Konges extraordinær
      Envoyé i Stockholm, hvor han blev modtaget med megen Udmærkelse. I Febr. 1619 deltog han i Kongemødet i Halmstad og
      improviserede ved den Lejlighed et latinsk Epigram, ligesom han ved mange andre sørgelige og glædelige Anledninger
      viste, at han ikke havde glemt sin gamle Færdighed i at udtale sine Følelser i velklingende Vers. Der fortælles, at
      da Christian IV, der satte megen Pris paa G., en Gang, ledsaget af Fru Kirstine Munk, besøgte ham paa Torup, lod
      Kongen efter Fru Kirstines Begjæring Soldater komme fra Malmø og udgrave Søen om Slottet, til hvilken Vandet kom fra
      Kilder i Skoven. 1624 var G. med den udvalgte Prins Christian i Bützow til hans Farbroders, Fyrstebiskop Ulriks,
      Begravelse. Da Kongen 1627 vilde optage ham i Rigsraadet, bad han sig fritagen for denne Værdighed paa Grund af sin
      fremrykkede Alder. I Nov. 1628 fratraadte han Malmø Slot og Len, da Prins Christian fremtidig skulde residere paa
      Slottet. I den følgende Tid levede han som Privatmand paa sine Gaarde, men skulde endnu opleve den store Sorg, at
      hans eneste Barn, Datteren Else G., der var gift med Jacob Beck til Gladsaxe, døde 1631, ligesom Moderen i
      Barselseng. – Selv døde G. 27. Marts 1636, 70 Aar gammel. Et smukt Billede af ham findes paa Rosenborg. Han er en af
      de danske Adelsmænd fra Christian IV’s Dage, som gjøre det mest tiltalende Indtryk. Til flere litterære
      Personligheder, som M. Jon Jacobsen Venusinus, M. Bertel Knudsen Aqvilonius o. a., stod han i et meget venligt
      Forhold, og adskillige Udtalelser i hans Dagbog gjøre et Indtryk af ægte Religiøsitet. Han har efterladt sig et Minde
      ved et Legat paa 1000 Rdl., som han 1625 gav til Skolen i Lund, og som endnu bestaar efter at være overført til
      Universitetet sammesteds.

      Danske Mag. 4. R. II og IV.
      Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537 -1621 III.

      H. F. Rørdam.
    Person-ID I5173  Reventlow
    Sidst ændret 8 maj 2016 

    Far AnerEiler Grubbe
              f. 7 maj 1532, Lystrup Gods, Kongsted Sogn, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 20 nov. 1585, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 53 år) 
    Mor AnerElse Laxmand
              f. 14 feb. 1543, Tomarps Kungsgård, Skåne, Sverige Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 30 maj 1575, Lystrup Gods, Kongsted Sogn, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 32 år) 
    Ægteskab 12 sep. 1559  København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Alder ved vielsen Han: 27 år og 4 måneder - Hun: 16 år og 7 måneder. 
    Familie-ID F33016  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - 15 apr. 1566 - Lystrup Gods, Kongsted Sogn, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 

  • Billeder 2 Billeder


Webstedet anvender The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 15.0, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2025.

Oprettet af Christian Ditlev Reventlow. | EU-persondataforordningen.

Template no. 7