Portrætter

Slægten Reventlow:

Frederik Detlev Carl Reventlow
(1893 - 1973)



Andre slægter:

Christian August von Eyben
(1700 - 1785)



Slotte og Herregårde


Brahesborg
Brahesborg

Brahesborg er fra slutningen af middelalderen, da en af Odense Stifts regnskabsprovster havde sin bolig i Assens. Her lå også en hovedgård, som kaldtes Bisbo eller Bispestolgaard, og formodentlig må have tilhørt Odense bispestol. Gården ligger i Gamtofte Sogn, Båg Herred, Assens Kommune. Hovedbygningen er opført i 1638-1656 og ombygget i 1756.


Heraldik


Nicolaus v Reventlow Segl 1469
Nicolaus v Reventlow Segl 1469



Gravsten og epitafier


Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke
Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke

I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.

Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.
Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".
Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.
På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.
I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.
Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland.
   

Jørgen Vind

Jørgen Vind

Mand 1593 - 1644  (51 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Jørgen Vind 
    Køn Mand 
    Fødsel 7 jul. 1593  Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Beskæftigelse
    • Rentemester
    Bopæl Gundestrup, Skåne, Sverige Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Død 17 jul. 1644 
    Søskende 5 brødre og 5 søstre 
    Notater 

    • Vind, Jørgen, 1593-1644, Rentemester og Rigsadmiral, Broder til Iver V., blev født i Roskilde 7. Juli 1593, gik først i Skole der og derpaa i Sorø. 1607 rejste han ud til tyske Universiteter, Schweitsog Frankrig og efter et kort Ophold hjemme 1609 det følgende Aar til Holland, hvor han var i Prinsen af Oraniens Krigstjeneste. 1612 var han hjemme og deltog i Kalmarkrigen, rejste derpaa atter 1613 til Udlandet. 1616 blev han Sekretær i Kancelliet og var s. A. tilstede ved Hertug Frederik III af Gottorps Hylding i Slesvig. 1618 sendtes han til Island for at undersøge Lensmanden Herluf Trolle DaasEmbedsførelse. Denne Rejse synes at have givet ham Lyst til Søvæsenet, og 1620 fratraadte han Tjenesten i Kancelliet og fik Bestalling som Kapitajn til Lands og Vands. I denne Egenskab var han 1621 iKildin i Rusland og 1623 paa Weserstrømmen. 1626 foretog han en Rejse til Holland for at skaffe Officerer, men det følgende Aar gik han atter over i civil Tjeneste som rentemester. 27. Avg. 1620 havdehan i Malmø ægtet Ingeborg Holgersdatter Ulfstand, der døde 21. Avg. 1652.
      _____________________________

      Uddrag af Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm. - Kapitel II A

      Kbh., Gyldendalske Boghandel, 1889 - Hans Daniel Lind (1847-1924)

      Jørgen Vind til Gundestrup var Søn af Jakob Vind og Else Høg og født 7. Jul. 1593.

      Efter sin Udenlandsrejse, - bl. a. til Holland, men 1612 afbrudt ved hans Deltagelse i Kalmarkrigen (til Lands), - fik han Plads i Danske Kancelli (1616-20). I denne Stilling foretog han en Sørejse til Island for som Kommissær at undersøge Herluf Daas Embedsførelse.

      Han maa herved have faaet Smag for Søen, thi 15. Jun. 1620 fik J. V. "til Grundet" Bestilling at lade sig bruge som Kaptejn til Lands og Vands med 200 Dlr. Løn og sædvanlig Hofklæde. Han forekommer nui Klædekammerregnskaberne for 1621, 22 og 23. 1621 i Jun. var han i Kildin i Rusland, da hans Søn Jakob fødtes ham hjemme, og 1623 fødtes ham Sønnen Holger, medens han var fraværende som Skibschef paaVeser. 7. Apr. 1623 befaledes han nemlig som Skibshøvedsmand paa Markatten at begive sig paa Veserstrømmen og der blive liggende Sommeren over, "vore Lande" til Forsikring og Defension. J. V. kom paasin Station 21. Maj, men traf hollandske Krigsskibe der og maatte 4. Jul. forlade Floden af Mangel paa Proviant og aflagde Relation om sin Færd 28. Jul., men han blev ikke udsendt igen som Skibschef.

      1626 foretog han en Rejse til Holland i offenligt Ærinde og overtog 1627 Rentemesterbestillingen, som han først opgav 1. Avg. 1643 3). Fra 1641 have de ham paabudte Forretninger atter ført ham i nærmere Forbindelse med Marinen. Saaledes skulde han 10. Jan. d. A. paakænde en forhenværende Proviantskrivers Regnskaber, og 21. Feb. skulde han (og Statholderen) eksaminere en Sag mod en Søofficer.

      Efter Klavs Daas Død fik J. V. endvidere 18. Jun. Befaling til at have Indseende med Arbejdet paa Bremerholm, at det, som var befalet at skulle forfærdiges, gik for sig; "herhos ville vi, at I skal have Opsigt med Flaaden, som for København ligger". Han var da allerede de facto baade Rigens og Holmens Admiral, uagtet han vedblivende kaldes Rentemester. Han skulde lade to af de snareste Skibe, somlaa færdige for København, sejle til Kronborg og forrette, hvad Lensmanden der maatte befale; til de Skibe, der holdtes i Beredskab, skulde han (21. Jul.) tage de fornødne Soldater af det sjælandske Landfolk; 3 eller 4 svenske Orlogsskibe skulde han (20. Avg.) lade frit passere gennem Sundet; til to Skibe, der førte Tømmer fra Gulland til Torseng, skulde han (21. Avg.) skaffe Fetalje; ligeledes befaledes det ham at træde i Klavs Daas Sted ved Forhøringen af det ostindiske Kompagnis Regnskaber (22. Okt.)

      Alt dette dannede ligesom en Forskole for hans fremtidige Stilling, thi næste Aar udnævntes han til Rigsadmiral, og 10. Apr. 1643 aflagde han Eden paa Frederiksborg. Det var atter en Ekspedition mod Hamborg, som nu paaskyndede Udnævnelsen af en Rigsadmiral. Medens Kongen til Lands drog mod Hamborg, sendtes J. V. med Flaaden til Vesterhavet og ventedes 10.-14. Maj til Glykstad, men da han opholdtespaa Vejen af Vindstille, troede Hamborgerne, vildledede af Kongen, at Flaaden var des tineret til England, - indtil "de", skriver Kongen 21. Maj, "saa den ligge paa Elben her for Fæstningen, hvorudover deres consilia mægtig blev altereret", saa at de indgik Forlig. Flaaden skal have bestaaet af 26 Skibe; de største vare blevne liggende ved Glykstad, medens de mindre havde søgt lige op til Harburg.

      1644 oprandt. 5. Jan. fik han og Rigshofmesteren den højeste Inspektion paa Sjæland i Kongens Fraværelse; i samme Maaned maatte han sende Kongen Fortegnelse over alle de Orlogsskibe, man kunde udruste; saa snart Vandet blev aabent, skulde alle de Slupper, der stod i Hvælvingen ved Provianthuset, sendes til Middelfart; endvidere skulde J. V. lade visitere ved Sønderborg, Flensborg o. a. St. og borttage alle derværende Skuder og Skibe, for at de ikke skulde falde i Fjendehaand, - i den Anledning udsendte J. V. og Korfits Ulfeldt Pros Mund med 5 Skibe, men 29. Feb. David Danel i hans Sted -; 25.Feb. skulde J. V. undersøge Vogn Vognsens mistænkelige Forhold og 24. Marts sende Markatten til København paa nærmere Ordre og St. Peter til Kristianopel. 1. Apr. afsejlede J. V. paa De tre Løver medden Eskadre, som under Kongens Befaling skulde blokere Gøteborg. Hvor megen Del J. V. har haft i Ledelsen af Blokaden, der ikke al Tid var effektiv, vides ikke. Men 1. Maj brød de danske op fra Gøteborg og kom 8. Maj til Flækkerø; paa Efterretningen om, at de svenske Hollændere vare udsejlede af Elben, sendtes J. V. paa Galejen Højenhald til København for at paaskynde Hovedflaadens Udredning. Efter sin Ankomst 12. Maj satte han dette Hverv saa godt i Gang, at Flaaden, 40 Skibe stærk, kunde lette Anker 29. Jun. 1. Jul. stod Slaget paa Kolbergerhejde.
      J. V. var Generaladmiral over 1ste Eskadre paa Patientia. "Den danske Flaade fik de svenske udi Sigte, hvilke Rigens Admiral med stor Ivrighed imod sejled, men der ham fornam, at de andre H. Maj.s Skibe, som ikke vare saa vel besejlede, kunde ikke alle saa snart følge, ervagted han dennem noget; dog, der han formærkte, de svenske at avancere, da gjorde han Sejl igen; saa begyndtes for Alvor den haarde og skarpe Søfægten paa Kolberg Hejde (saa) vældeligen, at de svenske maatte rømme." J. V. blev haardt saaret i Knæet og maatte bæres ned i Kahytten, hvor han, skønt hans Lidelse var stor, holdt Krigsraad med Cheferne. Patientia, der havde faaet 5 Grundskud, sendtes med sin Admiral til København. Her døde J. V. 17. Jul., "ikke af den. Skade, han fik udi Slaget, men af anden Skrøbelighed, som paa den hede Aarstid sig tilslog".

      Kongen gav ham det hædrende Eftermæle: "Rigens Admiral salig satte sit Liv til som en ærlig Mand"; og der blev sagt om ham, at han ved forefaldende Lejlighed havde irettesat sine Officerer paa en saadan Maade, "at de ej følte sig fornærmede, men derimod opvakte til indbyrdes Emulation"; hans Valgsprog var: Pro patria dulce periculum. Hans Jordefærd fandt Sted i Helligaandskirken, og hans Gravstedindrettedes i Frue Kirkekors østre Afsætning med et Jærngitter udenom. Hans Gaard i København laa paa Amagertorv. Hans Admiralslen var Dragsholm (1641-45). Ingeborg Ulfstand hed hans Hustru.

      http://www.eremit.dk/ebog/c4men/c4m_2a.html

      ____________________________

      Uddrag af Dansk Biografisk Leksikon:

      Vind, Jørgen, 1593-1644, Rentemester og Rigsadmiral, blev født i Roskilde 7. Juli 1593, gik først i Skole der og derpaa i Sorø. 1607 rejste han ud til tyske Universiteter, Schweits og Frankrig og efter et kort Ophold hjemme 1609 det følgende Aar til Holland, hvor han var i Prinsen af Oraniens Krigstjeneste. 1612 var han hjemme og deltog i Kalmarkrigen, rejste derpaa atter 1613 til Udlandet. 1616 blev han Sekretær i Kancelliet og var s. A. tilstede ved Hertug Frederik III af Gottorps Hylding i Slesvig. 1618 sendtes han til Island for at undersøge Lensmanden Herluf Trolle Daas Embedsførelse (IV,130). Denne Rejse synes at have givet ham Lyst til Søvæsenet, og 1620 fratraadte han Tjenesten i Kancelliet og fik Bestalling som Kapitajn til Lands og Vands. I denne Egenskab var han 1621 i Kildin iRusland og 1623 paa Weserstrømmen. 1626 foretog han en Rejse til Holland for at skaffe Officerer, men det følgende Aar gik han atter over i civil Tjeneste, i det han blev Rentemester; han fik et Vikariat i Roskilde og forlenedes 1628-34 med Romsdal og 1634 med Herrisvad Kloster. 1640 blev han Rigsraad og sendtes i Dec. s. A. som Gesandt til Stockholm for at formaa den svenske Regering til Fredsforhandling med Kejseren under Christian IV’s Mægling. Men hans Optræden her var alt andet end heldig, og i Jan. forlod han den svenske Hovedstad med uforrettet Sag og uden at tage formel Afsked. Dog betroedes det ham 1641 om Efteraaret at føre Forhandlinger med nederlandske Gesandter i Stade. S. A. fik han Dragsholm Len.

      Imidlertid var han atter blevet knyttet til Marinen, i det han efter Rigsadmiralen Claus Daas Død i Juni 1641 havde faaet Tilsynet med Arbejdet paa Bremerholm og med den for Kjøbenhavn liggende Flaade. Dette var Indledningen til, at han i April 1643 paa Grund af det planlagte Angreb paa Hamborg udnævntes til Rigsadmiral. Han kom med Flaaden til Elben, og dette bidrog til, at Staden gik ind paa Forlig. Saa kom Svenskekrigen, og sammen med Corfits Ulfeldt fik J. V. i Jan. 1644 den højeste Inspektion paa Sjælland. Han arbejdede paa Flaadens Udrustning og afsejlede derpaa i April med Kongen paa den Eskadre, der skulde blokere Gøteborg. Forsøget herpaa førte dog ikke til Resultat; med Kongen gik han saa til Flækkerø, men sendtes i Maj paa Underretning om den truende svenske, i Holland rustede Flaade til Kjøbenhavn for at paaskynde Hovedflaadens Udrustning. I den følgende Maaned virkede han med Flid herfor og stak ogsaa i Søen 29. Juni som Generaladmiral over den første Eskadre paa Skibet .1. Juli blev han haardt saaret i Knæet i Slaget paa Kolberger-Heide; 2. Juli holdt han dog Krigsraad om Bord paa sit forskudte Skib; her besluttedes det at sende dette med de døde og Saarede til Kjøbenhavn, og imellem de sidste var ogsaa V. Han kom til Hovedstaden 2 Dage efter, men døde 17. Juli. 27. Avg. 1620 havde han i Malmø ægtet Ingeborg Holgersdatter Ulfstand, der døde 21. Avg. 1652.

      Kilder:
      J. Brochmand, Ligpræd. over J. V. (1644).
      Bruun, Slaget paa Kolberger Heide.
      Danmarks Adels Aarbog 1886, S. 396.
      Lind, Kristian IV og hans Mænd paa Bremerholm S. 46 ff.
      A. Larsen, Dansk-norske Heltehistorier 1536-1648 S. 151 ff.
    Person-ID I5420  Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

    Far AnerJakob Vind
              f. 1544, Grundet, Hornstrup Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 14 apr. 1607, Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 63 år) 
    Mor AnerElse Banner Høeg
              f. ca. 1562, Klarupgaard, Klarup Sogn, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 16 jul. 1649 (Alder 87 år) 
    Ægteskab 22 jun. 1586  Klarupgaard, Klarup Sogn, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Alder ved vielsen Han: ~ 42 år og 6 måneder - Hun: ~ 24 år og 6 måneder. 
    Familie-ID F29556  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie AnerIngeborg Ulfstand
              f. 16 maj 1598, Häckeberga Slott, (da: Hikkebjerg), Genarp, Malmöhus Len, Sverige Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 20 aug. 1652, Ellinge, Harjager herred, Skaane, Sverige Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 54 år) 
    Ægteskab 27 aug. 1620  Malmö, Skåne, Sverige Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Alder ved vielsen Han: 27 år og 1 måned - Hun: 22 år og 3 måneder. 
    Børn 8 sons and 3 daughters 
    Familie-ID F32230  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - 7 jul. 1593 - Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBopæl - - Gundestrup, Skåne, Sverige Link til Google Earth
    Link til Google MapsÆgteskab - 27 aug. 1620 - Malmö, Skåne, Sverige Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Holger Vind - 31 maj 1623 - Kulla Gunnarstorp Slott, Luggude Herred, Skåne, Sverige Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Niels Vind - 19 jan. 1625 - Grundestrup, Nörre Vram, Malmöhus len, Skåne, Sverige Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Hak Vind - 27 apr. 1626 - Grundestrup, Nörre Vram, Malmöhus len, Skåne, Sverige Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Anne Vind - 16 feb. 1628 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Elisabeth Vind - 9 sep. 1629 - Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Jørgen Vind - 21 jan. 1631 - Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Hans Vind - 15 jul. 1632 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Joachim Frederik Vind - 11 mar. 1634 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Christian Vind - 22 sep. 1637 - Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Else Vind - 1639 - Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 
    Kort forklaring  : Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet

  • Billeder
    vind_joergen.jpg