Otte Krag

1611 - 1666  (54 år)

• Navn	Otte Krag
  Fødsel	29 aug. 1611	Agerkrog gods, Tistrup sogn, Øster Horne herred, Ribe amt, Danmark
  Køn	Mand
  Beskæftigelse	1646	Halsnø Kloster, Hordaland, Norge
  	Lensmand på Halsnø Kloster og Hardanger
  Beskæftigelse	1651	Bøvling Slot, (nu: Rysensteen Herregaard), Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark
  	Lensmand på Bøvling
  Beskæftigelse	1655	Riberhus, Ribe, Danmark
  	Lensmand på Riberhus
  Beskæftigelse	1658	Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
  	Lensmand på Nyborg
  Død	4 feb. 1666	København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
  Notater	Krag, Otte, 1611-66, til Egeskov og Voldbjærg, Rigsraad, Søn af Niels K. (d. 1650), blev født 29. Avg. 1611 paa Agerkrog. Hans Opdragelse foregik først hjemme, dernæst hos hans Faster og endelig paa Sorø Akademi. 1630 tiltraadte han sin Udenlandsrejse, der med en Afbrydelse 1635 varede til 1638; navnlig synes han at have dyrket Studiet af Retsvidenskaben, dels ved Universitetet i Padua, dels ved Rigskammerretten i Speier. Strax efter sin Hjemkomst blev han Sekretær i danske Kancelli, gik 1639 som Gesandt til Sverige, fulgte 1640 Hannibal Sehested paa hans Ambassade til Spanien og 1643 Just Høg og Gregers Krabbe til Osnabrück. I Jan. 1645 blev han øverste Sekretær og forlenedes 1646 med Halsnø Kloster og Hardanger i Norge, hvilket Len han 1651 ombyttede med Bøvling i Jylland. 19. Okt. 1645 havde han i Odense Bryllup med Anne Rosenkrantz til Skjoldemose, Datter af Holger R. til Glimminge. Han stod sig godt med de forskjellige Stormænd, hvis Indflydelse krydsede hinanden i Christian IV’s sidste Dage, saaledes baade med Corfits Ulfeldt og Hannibal Sehested; ogsaa af Kongen var han afholdt og fik hans Portræt til Gave. Ligeledes hos Frederik III var han godt anskreven efter hans Tronbestigelse, fulgte ham paa hans Hyldingsrejser til Norge og Hertugdømmerne og blev i Juni 1653 Medlem af Rigsraadet, hvorved hans Stilling i Kancelliet ophørte. 1655 fik han i Steden for Bøvling det store Riberhus Len, indtil han 1658 blev Lensmand paa Nyborg. Med Bekymring saa han uden Tvivl Begivenhederne 1651, Hannibal Sehesteds og Corfits Ulfeldts Fald, der kom til at virke rokkende paa Adelens Stilling; thi hans Tankegang var udpræget aristokratisk, og han beklagede Udgivelsen af Ulfeldts Æresforsvar som et for ham overraskende Skridt, der stred imod hans Tro paa Rigshofmesterens Klogskab. Snart kom ogsaa Krigsbegivenhederne og med dem de overvældende Ulykker og Skuffelser. Fra Juli 1657 hørte K. til det befuldmægtigede Udvalg af Rigsraadet, der som en Slags kollegial Forvaltningsinstitution havde den lidet misundelsesværdige Opgave at sørge for Landets bedste i Almindelighed og navnlig for Finanserne; dog var han ofte fraværende paa Sendelser til Provinserne, baade til Skaane, hvor han i Sept. skulde sætte Mod i Hæren, og navnlig til Fyn. Her var han da ogsaa tilstede, aa Carl Gustav bemægtigede sig Øen; han blev Svenskekongens Fange i Nyborg i de første Dage af Febr. 1658. Dybt bedrøvet over Fædrelandets Ulykke og over, hvad der ramte ham personlig, led han dog mest under den voxende Forbitrelse mod Adelen; «intet er mere ganget os til Hjærte», skrev han til Joachim Gersdorff, «end at vi af vore egne ilde skulde eftertales; disse Tider have mange Menneskers hemmelige Tanker aabenbaret». Frigiven efter Roskildefreden sendtes han lige før det nye Fredsbrud til Kronborg for at sørge for Slottets Forsvar. Under selve den anden Krig udfoldede han en betydelig Virksomhed, dels i Kjøbenhavn, dels om Bord paa Flaaden for at skaffe Proviant og Undsætning, særlig til Nakskov, og sendtes flere Gange til Kurfyrsten af Brandenborg paa Halvøen for at slutte Overenskomster med ham om Hjælp til Øerne; vigtigst var dog den Ambassade, der i Nov. 1659 betroedes ham og Godske Buchwald. De afgik først til Hertugerne af Brunsvig-Lyneborg for at søge at faa dem til at støtte Danmark; Bestræbelserne glippede, og de rejste videre til Haag for at modarbejde den svenske Indflydelse og faa Generalstaterne til aktivt at hjælpe til Kjøbenhavns Befrielse. Heller ikke her blev Udbyttet af Anstrængelserne stort, men Ambassaden strakte sig over 3 Fjerdingaar; først i Avg. 1660 kom K. tilbage til Kjøbenhavn. Da stode nye store Begivenheder for Døren, og K. kom paa det skæbnesvangre Stændermøde til at være en af Hovedrepræsentanterne for Adelens Forsøg paa at fastholde sin tidligere Stilling og for dens Modstand baade mod Kongehusets Planer og mod de uprivilegerede Stænders Angreb. Det var ham, der 17. Sept. spurgte de konjungeredes befuldmægtigede, hvad de indbildte sig, om der ikke burde være Forskjel paa en Herremand og en Bonde, og rimeligvis 9. Okt. havde han paa Slotsbroen det bekjendte Sammenstød med Hans Nansen, hvor han truede denne med Blaataarn og fik til Svar Anvisningen paa Stormklokken i Frue Kirkes Taarn. Paa faa gjorde vel ogsaa Statsforandringen et mægtigere Indtryk end paa ham; han indskrænkede sit Hus og bad sine Venner have Taalmodighed, thi dette kunde ikke staa længe. Helt tilsidesat blev han dog ikke af den nye Regering; han aflagde ny Ed som Rigsraad, blev Medlem af Statskollegiet og af den store Lovkommission og benyttedes 1665 til en Sendelse til Gottorp. Men Forskjellen fra tidligere var dog overordentlig stor, Nyborg Amt mistede han 1662, og han regnedes almindelig for en af Hovedmændene i den mod Enevælden og særlig mod Christoffer Gabel fjendtlige Kreds. 4. Febr. 1666 døde han; hans Enke overlevede ham til 10. Juli 1688. O. K. var ikke noget betydeligt Talent og indsaa fremfor alt ikke, at Tiden krævede en stor Imødekommenhed fra Adelens Side; fra hans Bønder klagedes ogsaa over hans Haardhed. Ikke desto mindre er der i flere Henseender noget ret sympathetisk over hans Personlighed; han havde ved Siden af Sans for Malerier litterære Interesser, skaffede sig Oplysninger vedrørende nordisk Historie og besad et ikke ringe Bibliothek. Selv benyttede han ogsaa Pennen, forfattede en statsretlig Kommentar til Frederik III’s Haandfæstning, der indeholdt en Retfærdiggjørelse af dennes Baand paa Kongemagten, og skrev en Række Dagbøger af ikke uvigtigt Indhold. M. Henrichsen, Ligpræd. ov. O. K. (1668). Universitetsprogr. (1666). Danske Saml. 2. R. II, 62 ff. Kgl. Bibl., Ny kgl. Saml., Fol., Nr. 634 b (Dagbog 1658). J. A. Fridericia.
  Person-ID	I6078	Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow
  Sidst ændret	19 maj 2018

  
  

  Far	Niels Krag,   f. 23 jun. 1574, Trudsholm, Havndal, Danmark d. 14 maj 1650 (Alder 75 år)
  Mor	Jytte Banner Høeg,   f. 19 nov. 1589, Vang, Sulsted, Nørresundby, Danmark d. 11 jul. 1659, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark (Alder 69 år)
  Ægteskab	16 sep. 1610	Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark
  Familie-ID	F29093	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Anne Holgersdatter Rosenkrantz,   f. 10 jul. 1619, Halmstad Slot, Halland, Sverige d. 10 jun. 1688, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 68 år)
  Ægteskab	19 okt. 1645	Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark
  Børn	+ 1. Sophie Amalie Krag,   f. 1 dec. 1648   d. 31 jul. 1710 (Alder 61 år) + 2. Niels Krag,   f. 22 aug. 1653   d. 22 feb. 1713 (Alder 59 år)
  Familie-ID	F30865	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	19 maj 2018

  
  

• Begivenhedskort		Fødsel - 29 aug. 1611 - Agerkrog gods, Tistrup sogn, Øster Horne herred, Ribe amt, Danmark Ægteskab - 19 okt. 1645 - Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark Beskæftigelse - Lensmand på Halsnø Kloster og Hardanger - 1646 - Halsnø Kloster, Hordaland, Norge Beskæftigelse - Lensmand på Bøvling - 1651 - Bøvling Slot, (nu: Rysensteen Herregaard), Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark Beskæftigelse - Lensmand på Riberhus - 1655 - Riberhus, Ribe, Danmark Beskæftigelse - Lensmand på Nyborg - 1658 - Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark Død - 4 feb. 1666 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark  = Link til Google Earth
  Kort forklaring	: Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet

  
  

• Billeder

  krag_otte_632.jpg