PortrætterSlægten Reventlow:
Eugen Reventlow(1798 - 1885)
Gutsherr, Diplomat
geb. 27.11.1798 in Kopenhagen, gest. 16.11.1885 auf Gut Altenhof bei Eckernförde;
1815-1816 und 1818 Jurastudium in Kiel und Göttingen, 1817 Attché der dänischen Gesandtschaft in Berlin, 1819 Geschäftsträger in Berlin und 1823 in St. Petersburg,
1828-1846 dänischer Gesandter in Berlin, dann Gutsherr auf Altenhof.
(2 Reventlow, Eugen Graf von).
Literatur:
Biographisches Lexikon für Schleswig-Holstein und Lübeck (=Band 7), Neumünster: Wachholtz Verlag 1985
Andre slægter:
Frederikke Sophie Charlotte Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön(1736 - 1768)
Frederik Carl, hertug af Schleswig-Holstein-Sonderburg-Plön og hans familie i haven ved Schloss Traventhal, 1759;
Fra venstre: hans yngste datter, prinsesse Louise Albertine, prinsesse af Anhalt-Bernburg, hertug Friedrich Carl, hans ældste datter, prinsesse Friederike Sophie, grevinde af Erbach-Schönberg, hans hustru hertuginde Christine, født Reventlow, hans mor Dorothea Christine, født Aichelberg , en afrikansk tjener, og til sidst hans anden datter, prinsesse Charlotte Amalie, hertuginde af Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg.
Slotte og Herregårde Altenhof
Herregård sydøst for Eckernförde i den tyske delstat Schleswig-Holstein;
Var oprindelig fra omkring år 1550 ejet af familien von Brockdorff. Mette Brockdorff, født Rumohr, solgte i 1691 Altenhof til Henning Reventlow.
Hennings søn Cay Friedrich Reventlow (1685-1762) byggede 1722-1728 det nuværende palæ. Hans søn Detlev (1710-1783), der i blev adlet i 1767, var underviser for den danske konge Christian VII. Hans ældste søn var Cay Friedrich Reventlow (1753-1834), der i perioden 1797-1802 var leder af Det Tyske Kancelli i København.
I 1938 overgik ejerskabet af Altenhof til Marie Louise Mathilde Reventlow, gift Bethmann-Hollweg. Altenhof ejes nu af hendes efterkommere.
Heraldik Reventlow, Claus 1693-1758
Ridder af Elefanten
Symbolum: "Conscia - Mens - Recti"
Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 1, side 281, Ordenskapitlet
Gravsten og epitafier ErikkeGravsted919s_01.jpg
|
|
|
1639 - 1714 (75 år)
-
Navn |
Frederik Christian Kielmann von Kielmansegg |
Fødsel |
feb. 1639 |
Køn |
Mand |
Kilde |
|
Link |
https://de.m.wikipedia.org/wiki/Friedrich_Christian_Kielman_von_Kielmansegg |
Død |
25 sep. 1714 |
Notater |
Kielman v. Kielmansegg, Frederik Christian Friherre, 1639-1714,
Statsmand, Søn af Kansler Johan Adolf K. v. K.
Han var født i Slesvig i. Febr. 1639, studerede 1655-56 i
Leiden og Siena og udnævntes efter at være hjemvendt til Kammerjunker hos Hertugen af Gottorp og Vicehofmester. Som saadan administrerede han Biskop August Frederik af Lybeks Ejendomme og ledsagede Fyrsten paa Rejser i Udlandet. Ved Faderens Side begyndte han snart at spille en betydelig Rolle i den gottorpske Politik. Han tog ivrig Del i Oprettelsen af Universitetet i Kiel 1665, var Aaret efter Gesandt i Berlin og tilskyndede Christian Albrecht til Forbindelsen med Prinsesse Frederikke Amalie, Frederik III's Datter, 1667, i hvilken Anledning han udnævntes til Gehejmeraad. 1670 havde han væsentlig Del i Forhandlingerne med Danmark om den pløenske Arvestrid og var som Vicepræsident for den holstenske Regering uden Tvivl udset af Faderen, hvis Kræfter begyndte at tage af, til at blive dennespolitiske Arvtager. 1676 toges han med Faderen og Brødrene til Fange og hensad nogen Tid i Nyborg. I April 1677 udnævntes han til Amtmand i Trittau og Reinbek og tog Ophold i Hamborg, hvor Hertugen beboede det Kielmanske Hus, men allerede i Juli fik han Befaling at trække sig tilbage til sine Godser. Saa varmt Hertugen i Begyndelsen havde taget sig af Brødrene, saa uforsonligt var nu hans Had tildem. Han havde set, hvor let de havde formaaet at udrede den store Løsesum til Kongen af Danmark, og deres Fjender søgte at overtyde ham om, at deres kolossale Formue var erhvervet ved Udsugeiser af hans Land. Truede med en Fiskalproces til Undersøgelse af deres Administration gave de sig under Christian V's Beskyttelse.
I Aarevis dannede Brødrene K. et Tvistens Punkt mellem de 2 Fyrster, uden at der indtraadte en forsonligere Stemning hos Hertugen. 1679 ophøjedes han og hans Brødre i den tyske Rigsfriherrestand. 1701udnævntes han til dansk Gehejmeraad. Han henlevede sine sidste Aar i Hamborg, beskæftiget med lærde Sysler, og døde her 25. Sept. 1714. K. efterlod et Bibliothek paa over 50000 Bind, der ved hans Dødspredtes ad. Han ejede Satrupholm, Opdrup, Wandsbek og Kohøved.
1666 ægtede han Maria Elisabeth Ahlefeldt (f. 1643 d. 1709), en Datter af Claus A. til Gelting.
|
Person-ID |
I7529 |
Reventlow |
Sidst ændret |
3 jan. 2021 |
| |