Carl von Ahlefeldt

1670 - 1722  (52 år)

• Navn	Carl von Ahlefeldt
  Fødsel	25 apr. 1670	Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland
  Køn	Mand
  Ordner	1703
  	Ridder af Elefanten
  		Elefantordenen
  Bopæl	Gråsten, , Grevskaberne Langeland og Rixingen,Baroniet Mörsberg,til Søgård,Ballegård,Grøntoft og Årup,die Wildniss mv
  Family Line	XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen
  Titel	Greve
  Død	7 sep. 1722	Graasten, Sønderborg, Danmark
  Begravelse	Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark
  Notater	Ahlefeldt, Carl Greve, 1670-1722, Statsmand. Han var den yngste Søn af Storkansler Grev Frederik A. og dennes anden Hustru Marie Elisabeth f. Grevinde af Leiningen og Dachsburg; han fødtes 25. April 1670. Ved sin Faders Død 1686 arvede han efter dennes testamentariske Bestemmelse Grevskabet Rixingen i det vestlige Tyskland; Grevskabet Langeland tilfaldt ham 1708, efter at begge hans ældre Brødre vare døde. Desuden ejede han i Tyskland Friherreskabet Mørsberg, i Sønderjylland Familiegodserne Graasten, Søgaard og Ballegaard, og i Aaret 1702 kjøbte han en Del af det tidligere Krongods i Kalundborg Amt, som Frederik III 1664 havde solgt til Gabriel Marselis. Han nedlagde her Landsbyen Østrup, af hvis Jorder han dannede Hovedgaarden Østrupgaard, det nuværende Lerchenborg. I Nærheden af Kjøbenhavn byggede han som Lyststed Sorgenfri Slot. Hans Fader lod ham faa en omhyggelig Undervisning, blandt andet under den bekjendte Theolog Hector Gottfried Masius’ Vejledning, og efter at han havde tilbragt et Par Aar sammen med denne i Udlandet, blev han som ung Mand knyttet nøje til den kongelige Familie. Christian V overdrog ham 1696 Stillingen som Gouvernør og Hofmester hos sin yngre Søn Prins Carl under dennes Rejse i Udlandet, i hvilken Stilling han kom til at afløse den senere som Minister hos Frederik IV bekjendte Johan Georg Holstein. Han fulgte Prinsen paa denne Rejse igjennem Tyskland, Schweits, Frankrig, Italien og tilbage over Holland. Man har en Række Breve, som Prinsens Moder, Dronning Charlotte Amalie har skrevet til ham under denne Rejse. Lige saa smukt et Vidnesbyrd de ere om Dronningens moderlige Ømhed, lige saa stærkt vidne de om den Pris, hun satte paa A. Hun begynder blandt andet en Gang et Brev til ham med de Ord: «Det er ikke simpelt hen blot en Tilfredsstillelse, men en virkelig dyb Glæde, jeg føler over eders Maade at være paa mod min Søn; jeg stoler i den Grad paa eder, at jeg ikke i den Henseende har den ringeste Tvivl. Ved Trofasthed og Omhu har I vundet min Yndest, som jeg stedse skal fastholde over for eder.» Hvor ængstelig hun end var for den Indflydelse, Italiens slette Sæder kunde faa paa Sønnen, saa beroligede det hende, at han var under A.s Tilsyn. Allerede inden denne tiltraadte Rejsen, var han bleven Kammerherre (1695); under Opholdet i Udlandet fik han Danebrogsordenen (1698), og da han kom hjem med Prinsen, blev der (1699) overdraget ham en Række høje Hofcharger. Han blev 1699 Overhofmester for Ridderakademiet, 1700 Staldmester ligesom han ogsaa i samme Aar blev sat i Spidsen for det af Christian V faa Aar i Forvejen oprettede saakaldte Ridderakademi i Kjøbenhavn. Denne Stilling beklædte han indtil Akademiets Ophør 1703, og han affattede i denne Egenskab et latinsk Program 1. Nov. 1699 i Anledning af Kong Christians nylig indtraadte Død. Samtidig med, at A. indtog slige fornemme Stillinger, kom han, som det synes, til at staa den unge Konge Frederik IV personlig nær, og han nævnes ved Siden af Christian Gyldenløve som hørende til hans fortrolige Omgang, saaledes at i Sammenligning med dem Storkansleren Conrad Reventlow og Gehejmeraad Chr. S. Plessen kom til at træde i Skygge. Hojer sigter A. ligesom Christian Gyldenløve for rolig at have set paa, at Kongen 1703 gjorde sig skyldig i Bigami ved at ægte Frøken Viereck ved venstre Haand, uagtet Dronning Louise endnu levede. Et Vidnesbyrd om den Yndest, Frederik IV paa denne Tid havde for A., er, at han 1703 gjorde ham til Ridder af Elefanten og Geheimeraad. Medens A. hidtil nærmest havde levet som den fornemme Hofmand, traadte han 1704 i de høje Civilembedsmænds Række ved at blive Præsident i Kommercekollegiet, 1708 i Politi- og Kommercekollegiet, og to Aar efter fik han endog Sæde i Konseillet, hvor han afløste Chr. Lente, da denne blev afskediget, formodentlig fordi han havde været imod Deltagelsen i den store nordiske Krig. Som Medlem af Konseillet havde A. i Forbindelse med sine Kolleger Otto Krabbe og Christian Sehested i Aaret 1711 det Hverv at lede Regeringssagerne i Kjøbenhavn under Pesten, medens Kongen personlig tog Ophold i Kolding. Men efter at Pesten havde varet et Par Maaneder, toge de tre Konseilsherrer med Kongens Tilladelse Ophold paa Jægersborg Slot for at være nogenlunde sikre imod Smitten. A.s Virksomhed i Konseillet varede for øvrigt ikke længe. Allerede 1712 blev han fjærnet derfra. Som han tidligere havde staaet paa en spændt Fod med Storkansleren Conrad Reventlow indtil dennes Død 1708, saaledes vedblev der at være Rivninger imellem ham og den Reventlowske Familie, og da dennes Indflydelse atter voxede, efter at Frederik IV 1711 havde forelsket sig i Anna Sophie Reventlow, maatte han vige Pladsen i Konseillet. Dog skete det paa en i det mindste tilsyneladende hædrende Maade, i det han blev gjort til Statholder i Slesvig og Holsten. Denne Stilling beklædte han, indtil han 7. Sept. 1722 døde paa Graasten. Hans Embedsstilling medførte, at han spillede en fremragende Rolle ved Arvehyldingen af Frederik IV i Slesvig 7. Sept. 1721. Uagtet A. havde haft høje Embeder og store Godser, vare hans Formuesforhold slette, da han døde. Han havde blandt andet maattet pantsætte sine Ejendomme i Kalundborg Amt. I Aaret 1702 var han bleven gift med Ulrikke Antoinette Danneskjold-Laurwigen (f. 1686 d. 1755), en Datter af Statholderen i Norge Ulrik Frederik Gyldenløve. Hun overlevede ham indtil 1755. Fra dette Ægtepar stamme de følgende Lensgrever til Grevskabet Langeland. Moller, Nachr. v. d. Geschl. d. v. Ahlefeldt S. 437 ff. E. Holm. Kilde: Dansk Biografisk Leksikon _______________ Carl Graf von Ahlefeldt (* 25. April 1670 in Hardenburg; † 7. September 1722 in Gråsten) war Staatsmann und Herr der Herrschaften Rixingen und Mörsberg sowie Lehnsgraf von Langeland auf Schloss Tranekær sowie Landrat auf Langeland. Er war der jüngste Sohn des Adligen Gutsherren Friedrich Graf von Ahlefeldt (1623–1686), Herr von Rixingen (Réchicourt) im Bistum Metz und von Mörsberg (Ober-Elsass, Gemeinde Oberlarg), und dessen zweiter Frau Maria Elisabeth geb. von Leiningen-Dagsburg (1648–1724). Seine Frau war Ulrica Amalie Antoinette geb. von Danneskiold-Laurvig (1686–1755), seine Nachkommen waren Marie Antoinette, Friedrich und Conrad Wilhelm. Nach dem Tod seines Vaters im Jahre 1686 erbte er nach testamentarischer Bestimmung Rixingen und nach dem Tod seiner älteren Brüder 1708 das Gut Langeland. In 1703 verkaufte er Rixingen an seinen Schwager Graf Friedrich Ludwig von Nassau-Ottweiler. Neben besaß er noch die Güter Ballegård, Gråsten und Seegaard bei Kliplev. Von Ahlefeldt war Königlich dänischer Kammerherr, Geheimrat, Präfectus supemus der Königlichen Akademie Goröe, Statthalter der Herzogthümer und Träger des Dannebrog-Ordens. Am 27. April 1703 wurde er in Kopenhagen durch den König Friedrich IV. von Dänemark und Norwegen mit dem Elefanten-Orden ausgezeichnet. Literatur Schleswig-Holsteinische Ritterschaft: Beitrag zur Adelsgeschichte Deutschlands und Dänemarks, Schleswig 1869, S. 11. Kilde: Wikipedia
  Person-ID	I7772	Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow
  Sidst ændret	6 feb. 2022

  
  

  Far	Frederik von Ahlefeldt,   f. 1623, Søgaard, Kliplev Sogn, Lundtoft Herred, Aabenraa Amt, Danmark d. 7 jul. 1686, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 63 år)
  Mor	Marie Elisabeth Grevinde Leiningen-Dagsburg-Hartenburg,   f. 10 mar. 1648, Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland d. 13 apr. 1724, Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark (Alder 76 år)
  Ægteskab	1 dec. 1668	Emichsburg, Bockenheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland
  Familie-ID	F31640	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Ulrikke Antoinette Danneskiold-Laurvig,   f. 6 jan. 1686   d. 30 sep. 1755 (Alder 69 år)
  Ægteskab	2 mar. 1702	Hamburg, Tyskland
  Børn	+ 1. Frederik von Ahlefeldt,   f. 29 dec. 1702, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 18 apr. 1773, Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark (Alder 70 år)   2. Ulrich Carl Greve Ahlefeldt,   f. 27 nov. 1704, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 12 nov. 1757, Vordingborg, Danmark (Alder 52 år)   3. Christian Anton Greve Ahlefeldt,   f. 15 feb. 1706, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 1740, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland (Alder 33 år) + 4. Conrad Wilhelm Greve Ahlefeldt,   f. 21 sep. 1707, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 26 jul. 1791 (Alder 83 år)   5. Marie Antoinette Ahlefeldt,   f. 25 apr. 1711, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 12 apr. 1764, Uetersen, Pinneberg, Slesvig-Holsten, Tyskland (Alder 52 år)
  Familie-ID	F34255	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	25 jan. 2015

  
  

• Begivenhedskort

  Fødsel - 25 apr. 1670 - Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland Ægteskab - 2 mar. 1702 - Hamburg, Tyskland Død - 7 sep. 1722 - Graasten, Sønderborg, Danmark Begravelse - - Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark  = Link til Google Earth

  
  

• Billeder

  ahlefeldt_carl.jpg * 1702 m. Ulrikke Antoinette Danneskiold-Laurvig (1686-1735)

  
  

  Slotte

  Ballegård Ballegård er en hovedgård på Sundeved, beliggende ca 2 km øst for Blans i Ullerup Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Kommune. Den to etagers hvidkalkede hovedbygning i rokokostil er opført 1771 ved Lorentz Jacobsen og fredet tillige med to andre mindre huse i 1950. Senere kom gården i Conrad Reventlows eje. Han fik kongens tilladelse til at oprette Grevskabet Reventlow med hovedgårdene Sandbjerg og Ballegård. Gården er beliggende ved et lille vandløb, som drev en mølle, som der stadig kan ses ruinrester af. Navnet "Ballegård" kommer sandsynligvis fra gårdens beliggenhed på en mindre forhøjning (balg, balle).