free
web stats
Fornavn:
Efternavn:

Carl von Ahlefeldt

Carl von Ahlefeldt

Mand 1670 - 1722  (52 år)



Search using:
  
Udvid alle   |   Fold alle sammen  
Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenheds Kort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Carl von Ahlefeldt 
    Født 25 apr. 1670  Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Bopæl Gråsten, , Grevskaberne Langeland og Rixingen,Baroniet Mörsberg,til Søgård,Ballegård,Grøntoft og Årup,die Wildniss mv Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Family Line XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen 
    Titel
    • Greve
    Slægtskab 7 x Great Grand Father 
    Død 7 sep. 1722  Graasten, Sønderborg, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravelse Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Søskende 2 søskende 
    Notater 
    • Ahlefeldt, Carl Greve, 1670-1722, Statsmand.

      Han var den yngste Søn af
      Storkansler Grev Frederik A. og dennes anden Hustru Marie
      Elisabeth f. Grevinde af Leiningen og Dachsburg; han fødtes 25. April
      1670.

      Ved sin Faders Død 1686 arvede han efter dennes testamentariske
      Bestemmelse Grevskabet Rixingen i det vestlige Tyskland; Grevskabet
      Langeland tilfaldt ham 1708, efter at begge hans ældre Brødre vare døde.
      Desuden ejede han i Tyskland Friherreskabet Mørsberg, i Sønderjylland
      Familiegodserne Graasten, Søgaard og Ballegaard, og i Aaret 1702 kjøbte
      han en Del af det tidligere Krongods i Kalundborg Amt, som Frederik III
      1664 havde solgt til Gabriel Marselis. Han nedlagde her Landsbyen
      Østrup, af hvis Jorder han dannede Hovedgaarden Østrupgaard, det
      nuværende Lerchenborg. I Nærheden af Kjøbenhavn byggede han som Lyststed
      Sorgenfri Slot.

      Hans Fader lod ham faa en omhyggelig Undervisning, blandt andet under
      den bekjendte Theolog Hector Gottfried Masius’ Vejledning, og efter at
      han havde tilbragt et Par Aar sammen med denne i Udlandet, blev han som
      ung Mand knyttet nøje til den kongelige Familie. Christian V overdrog
      ham 1696 Stillingen som Gouvernør og Hofmester hos sin yngre Søn Prins
      Carl under dennes Rejse i Udlandet, i hvilken Stilling han kom til at
      afløse den senere som Minister hos Frederik IV bekjendte Johan Georg
      Holstein. Han fulgte Prinsen paa denne Rejse igjennem Tyskland,
      Schweits, Frankrig, Italien og tilbage over Holland. Man har en Række
      Breve, som Prinsens Moder, Dronning Charlotte Amalie har skrevet til ham
      under denne Rejse. Lige saa smukt et Vidnesbyrd de ere om Dronningens
      moderlige Ømhed, lige saa stærkt vidne de om den Pris, hun satte paa A.
      Hun begynder blandt andet en Gang et Brev til ham med de Ord: «Det er
      ikke simpelt hen blot en Tilfredsstillelse, men en virkelig dyb Glæde,
      jeg føler over eders Maade at være paa mod min Søn; jeg stoler i den
      Grad paa eder, at jeg ikke i den Henseende har den ringeste Tvivl. Ved
      Trofasthed og Omhu har I vundet min Yndest, som jeg stedse skal
      fastholde over for eder.» Hvor ængstelig hun end var for den
      Indflydelse, Italiens slette Sæder kunde faa paa Sønnen, saa beroligede
      det hende, at han var under A.s Tilsyn.

      Allerede inden denne tiltraadte Rejsen, var han bleven Kammerherre
      (1695); under Opholdet i Udlandet fik han Danebrogsordenen (1698), og da
      han kom hjem med Prinsen, blev der (1699) overdraget ham en Række høje
      Hofcharger. Han blev 1699 Overhofmester for Ridderakademiet, 1700
      Staldmester ligesom han ogsaa i samme Aar blev sat i Spidsen for det af
      Christian V faa Aar i Forvejen oprettede saakaldte Ridderakademi i
      Kjøbenhavn. Denne Stilling beklædte han indtil Akademiets Ophør 1703, og
      han affattede i denne Egenskab et latinsk Program 1. Nov. 1699 i
      Anledning af Kong Christians nylig indtraadte Død. Samtidig med, at A.
      indtog slige fornemme Stillinger, kom han, som det synes, til at staa
      den unge Konge Frederik IV personlig nær, og han nævnes ved Siden af
      Christian Gyldenløve som hørende til hans fortrolige Omgang, saaledes at
      i Sammenligning med dem Storkansleren Conrad Reventlow og Gehejmeraad
      Chr. S. Plessen kom til at træde i Skygge. Hojer sigter A. ligesom
      Christian Gyldenløve for rolig at have set paa, at Kongen 1703 gjorde
      sig skyldig i Bigami ved at ægte Frøken Viereck ved venstre Haand,
      uagtet Dronning Louise endnu levede. Et Vidnesbyrd om den Yndest,
      Frederik IV paa denne Tid havde for A., er, at han 1703 gjorde ham til
      Ridder af Elefanten og Geheimeraad.

      Medens A. hidtil nærmest havde levet som den fornemme Hofmand, traadte
      han 1704 i de høje Civilembedsmænds Række ved at blive Præsident i
      Kommercekollegiet, 1708 i Politi- og Kommercekollegiet, og to Aar efter
      fik han endog Sæde i Konseillet, hvor han afløste Chr. Lente, da denne
      blev afskediget, formodentlig fordi han havde været imod Deltagelsen i
      den store nordiske Krig. Som Medlem af Konseillet havde A. i Forbindelse
      med sine Kolleger Otto Krabbe og Christian Sehested i Aaret 1711 det
      Hverv at lede Regeringssagerne i Kjøbenhavn under Pesten, medens Kongen
      personlig tog Ophold i Kolding. Men efter at Pesten havde varet et Par
      Maaneder, toge de tre Konseilsherrer med Kongens Tilladelse Ophold paa
      Jægersborg Slot for at være nogenlunde sikre imod Smitten. A.s
      Virksomhed i Konseillet varede for øvrigt ikke længe. Allerede 1712 blev
      han fjærnet derfra.

      Som han tidligere havde staaet paa en spændt Fod med
      Storkansleren Conrad Reventlow indtil dennes Død 1708, saaledes vedblev
      der at være Rivninger imellem ham og den Reventlowske Familie, og da
      dennes Indflydelse atter voxede, efter at Frederik IV 1711 havde
      forelsket sig i Anna Sophie Reventlow, maatte han vige Pladsen i
      Konseillet. Dog skete det paa en i det mindste tilsyneladende hædrende
      Maade, i det han blev gjort til Statholder i Slesvig og Holsten. Denne
      Stilling beklædte han, indtil han 7. Sept. 1722 døde paa Graasten. Hans
      Embedsstilling medførte, at han spillede en fremragende Rolle ved
      Arvehyldingen af Frederik IV i Slesvig 7. Sept. 1721.

      Uagtet A. havde haft høje Embeder og store Godser, vare hans
      Formuesforhold slette, da han døde. Han havde blandt andet maattet
      pantsætte sine Ejendomme i Kalundborg Amt. I Aaret 1702 var han bleven
      gift med Ulrikke Antoinette Danneskjold-Laurwigen (f. 1686 d. 1755), en
      Datter af Statholderen i Norge Ulrik Frederik Gyldenløve. Hun overlevede
      ham indtil 1755. Fra dette Ægtepar stamme de følgende Lensgrever til
      Grevskabet Langeland.

      Moller, Nachr. v. d. Geschl. d. v. Ahlefeldt S. 437 ff.

      E. Holm.

      Kilde: Dansk Biografisk Leksikon

      _______________

      Carl Graf von Ahlefeldt (* 25. April 1670 in Hardenburg; † 7. September
      1722 in Gråsten) war Staatsmann und Herr der Herrschaften Rixingen und
      Mörsberg sowie Lehnsgraf von Langeland auf Schloss Tranekær sowie
      Landrat auf Langeland.

      Er war der jüngste Sohn des Adligen Gutsherren Friedrich Graf von
      Ahlefeldt (1623–1686), Herr von Rixingen (Réchicourt) im Bistum Metz und
      von Mörsberg (Ober-Elsass, Gemeinde Oberlarg), und dessen zweiter Frau
      Maria Elisabeth geb. von Leiningen-Dagsburg (1648–1724). Seine Frau war
      Ulrica Amalie Antoinette geb. von Danneskiold-Laurvig (1686–1755), seine
      Nachkommen waren Marie Antoinette, Friedrich und Conrad Wilhelm. Nach
      dem Tod seines Vaters im Jahre 1686 erbte er nach testamentarischer
      Bestimmung Rixingen und nach dem Tod seiner älteren Brüder 1708 das Gut
      Langeland. In 1703 verkaufte er Rixingen an seinen Schwager Graf
      Friedrich Ludwig von Nassau-Ottweiler. Neben besaß er noch die Güter
      Ballegård, Gråsten und Seegaard bei Kliplev. Von Ahlefeldt war Königlich
      dänischer Kammerherr, Geheimrat, Präfectus supemus der Königlichen
      Akademie Goröe, Statthalter der Herzogthümer und Träger des
      Dannebrog-Ordens. Am 27. April 1703 wurde er in Kopenhagen durch den
      König Friedrich IV. von Dänemark und Norwegen mit dem Elefanten-Orden
      ausgezeichnet.

      Literatur

      Schleswig-Holsteinische Ritterschaft: Beitrag zur Adelsgeschichte
      Deutschlands und Dänemarks, Schleswig 1869, S. 11.


      Kilde: Wikipedia
    Person-ID I7772  Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

    Far Aner Frederik von Ahlefeldt
              f. 1623, Søgaard, Kliplev, Åbenrå, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 7 jul. 1686, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Age 63 år) 
    Mor Aner Marie Elisabeth Grevinde Leiningen-Dagsburg-Hartenburg
              f. 10 mar. 1648, Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 13 apr. 1724, Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Age 76 år) 
    Gift 1 dec. 1668  Emichsburg, Bockenheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Familie-ID F31640  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie Aner Ulrikke Antoinette Danneskiold-Laurvig
              f. 6 jan. 1686
              d. 30 sep. 1755  (Age 69 år) 
    Gift 2 mar. 1702  Hamburg, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Børn 
    +1. Frederik von Ahlefeldt
              f. 29 dec. 1702, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 18 apr. 1773, Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Age 70 år)
     2. Ulrich Carl Greve Ahlefeldt
              f. 27 nov. 1704, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 12 nov. 1757, Vordingborg, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Age 52 år)
     3. Christian Anton Greve Ahlefeldt
              f. 15 feb. 1706, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 1740, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Age 33 år)
    +4. Conrad Wilhelm Greve Ahlefeldt
              f. 21 sep. 1707, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 26 jul. 1791  (Age 83 år)
     5. Marie Antoinette Ahlefeldt
              f. 25 apr. 1711, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 12 apr. 1764, Uetersen, Pinneberg, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Age 52 år)
    Sidst ændret 25 jan. 2015 
    Familie-ID F34255  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Begivenheds Kort
    Link til Google MapsFødt - 25 apr. 1670 - Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland Link til Google Earth
    Link til Google MapsGift - 2 mar. 1702 - Hamburg, Tyskland Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Frederik von Ahlefeldt - 29 dec. 1702 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Ulrich Carl Greve Ahlefeldt - 27 nov. 1704 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Christian Anton Greve Ahlefeldt - 15 feb. 1706 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Conrad Wilhelm Greve Ahlefeldt - 21 sep. 1707 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Marie Antoinette Ahlefeldt - 25 apr. 1711 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 7 sep. 1722 - Graasten, Sønderborg, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBegravelse - - Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 
    Kort forklaring  : Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet

  • Billeder
    ahlefeldt_carl.jpg
    ahlefeldt_carl.jpg
    * 1702 m. Ulrikke Antoinette Danneskiold-Laurvig (1686-1735)

    Slotte
    Ballegård
    Ballegård
    Ballegård er en hovedgård på Sundeved, beliggende ca 2 km øst for Blans i Ullerup Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Kommune. Den to etagers hvidkalkede hovedbygning i rokokostil er opført 1771 ved Lorentz Jacobsen og fredet tillige med to andre mindre huse i 1950. Senere kom gården i Conrad Reventlows eje. Han fik kongens tilladelse til at oprette Grevskabet Reventlow med hovedgårdene Sandbjerg og Ballegård. Gården er beliggende ved et lille vandløb, som drev en mølle, som der stadig kan ses ruinrester af. Navnet "Ballegård" kommer sandsynligvis fra gårdens beliggenhed på en mindre forhøjning (balg, balle).


    Bygmesteren C.A. Bohlsmann, der kendes fra Augustenborg Slot og Palæet Sandbjerg, har sandsynligvis medvirket ved opførelsen af hovedbygningen, der står så godt som uændret. I det 15. århundrede regnedes Ballegård for at være den ældste og fornemste herregård i Ullerup Sogn og gården havde dermed ret til det første sæde i Ullerup Kirke. Omkring år 1490 ejedes gården af Godske Holck af den gamle sønderjyske adelsslægt, som i sit våben førte en mursparre, bestående af syv røde sten i et hvidt felt, med syv røde og hvide faner på hjelmen. Godske Holk på Ballegård var gift med Anna Pogvisk til Holbæk i Adsbøl Sogn. Han efterlod sig tre sønner. Hartvig havde Ballegård, Bertel, Rønhave ved Sønderborg, og Vulf, Melsgård ved Nørborg. Efter Hartvig som nævnes 1507, nævnes i 1534 atter en Godske Holck. Med Godske Holck uddøde omkring 1560 den mandlige linje på Ballegård og denne ejendom gik i arv til hans søstersøn Iver Eriksen, af slægten Rosenkrantz, til Kogsbøl Ladegård ved Tønder. fra hvem den atter kort efter kom til Godskes søskendebarn Henrik Holck (Bertelsen) til Rønhave. Henrik Holck døde 1579 og efterlod fire sønner, af hvilke Anders arvede Ballegård. Omkring 1589 solgte Anders Holck til den rige Hans Blome, der senere solgte Ballegård videre til hertug Hans den Yngre.


    I året 1622 døde hertug Hans den Yngre og efterlod sig fem sønner som regerende hertuger i hver sin del af hans hertugdømme. Medens de to, henholdsvis på Ærø og i Pløn, ikke vedkommer Sundeved, fik de tre andre hver sin del af dette lille land; Sandbjerg, ved Øster Sottrup, kom til at høre til Sønderborg, Ballegård til Nørborg (Nordborg) og Lundsgård (ved Vester Sottrup) til Lyksborg i Angel.


    Ved kongelig og hertugelig dom af 13. december 1667 var Ballegård og Melsgård fradømte hertugen af Nørborg for gæld, og ved prioritetsdom af 11. august 1669 fik Henrik Blome fra Holsten udlæg i Ballegård for et tilgodehavende af 20,245 rigsdaler. Han solgte den året efter til statholderen grev Fredrik Ahlefeldt til Gråsten, hvis slægt nu ejede Ballegård i 55 år. Ved Carl Ahlefeldts konkurs og godsernes salg, 5. september 1725, blev Ballegård derfor opråbt under ét med Bøgskov og Skovbølgård; de blev købte af overinspektør Nikolaj Paulsen, for ialt 42.000 rigsdaler.


    1797 blev Ballegård udstykket. Gården blev efter Nikolaj Paulsens død arvet af hans søn Hans og dennes søn kancelliråd Henning Paulsen, fra hvis umyndige børn den gik i Greve Conrad Georg Reventlows eje. Han lod gården udstykke i lighed med domænerne, og kun en stamgård af et par bols størrelse minder nu om det gamle herresæde.