Portrætter

Slægten Reventlow:

Eduard Vilhelm Sofus Christian Reventlow
(1883 - 1963)

Forældre: Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand R. til Aggerupgaard og til Fideikommisgodserne Koppel og Varste-Polle i Hannover (1845-1922 ) og Sophie Pauline Schjær (1850-1924).

Gift 4. Nov. 1910 i Kbh. (Holmens) med Else Sophie Nathalie Bardenfleth, f. 2. Jan. 1884 i Kbh. (Holmens), D. af Kaptajn, senere Kontreadmiral, Kammerherre Frederik B. (1846-1935) og Hustru.

Cand jur 1908. Ansat i Udenrigsministeriet med poster som legationssekretær i Berlin, Paris, Stockholm og London. 1919 Kontorchef i Udenrigsministeriet, 1923 Direktør. 1932 Gesandt i Stockholm og fra 1938 Gesandt i London. Blev i 1942 afskediget, men fortsat accepteret af den britiske regering. 1945 formelt genindsat som Gesandt og i 1947 udnævnt til Ambassadør.

1946 Ridder af Dannebrog



Andre slægter:

Otte Rud
(1520 - 1565)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt. Yderligere oplysninger: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/c/clausholm.aspx



Heraldik


Clarelia Ahlefeldt f. Reventlow
Clarelia Ahlefeldt f. Reventlow



Gravsten og epitafier


Ida Augusta Hardenberg Reventlow
Ida Augusta Hardenberg Reventlow

Gravsten, Radsted Kirke
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Hartwich von Reventlow

Hartwich von Reventlow

Mand Skønnet 1280 - før 1356  (< 75 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Alle    |    PDF

  • Navn Hartwich von Reventlow 
    Fødsel Skønnet 1280 
    Køn Mand 
    Family Line I. Den holstenske linje 
    reventlow.jpg
    reventlow.jpg
    Kilde DAA 1939 p8 - III.1
    DAA 2018-20 p556: I,7 
    Link https://de.wikipedia.org/wiki/Hartwig_Reventlow 
    Død før 1356 
    • Død 1353 / 1356
    Notater 
    • Hr. Hartvig var 1315 Ridder og Høvedsmand på Glambæk, da han beseglede Fredsslutningen imellem Greverne Henrik II og Johan af Holsten og Staden Kiel (her Hartwik van Revetlo) og 1316 Landsdelingen mellem Greverne Johan og Gerhard (sammen med Hr. Iven Reventlow: her Ywan unde her Hartwich van Reuetio).

      Angives ifølge et historisk ganske uhjemlet Sagn at have været Hovedmanden i det 1315 paa Hertug Adolf VI i Segeberg forøvede Mord; 1317 Vidne for Helvig, Greve Heniik I's Enke (Hartwicus de Reuentlo,miles), bekræftede 1318 Greverne Gerhards og Hennekes Fredsslutning med Grev Johan og Staden Kiel, 1320 til Vitth. for Grev Gerhard af Holstens Brev til Klostret Neumünster og 1322 for sammes Brev tilKlostret om Kirker og Huse i Kiel, beseglede 1323 Adelsforhundet.

      Bekræftede 1325 det mellem Greverne Gerhard og Johan sluttede Forlig om Landet mellem Eider og Sli, 1326 det af Grev Gerhard til Klostret i Neumünster udstedte Brev paa Patronatet over Sognekirken i Kiel, 1327 Grev Gerhards Afhændelse af sine Jorder i Holms Len til Hasso Krummendiek (sammen med Hr. Volrad og Iven Reventlow) (Hartwicus, Volradus et Ywanus do Reuitlo, milites), var 1329 Voldgiftsmand paa Grev Johan III's Vegne i Striden med Grev Gerhard.

      Bekræftede 1331 Henneke Hummersbüttels Forlig med Grev Gerhard (sammen med Hr. Claus Reventlow (her Nicolaus u. her Hartwich van Reuentlo), solgte s. A. med Johannes Schonenbeke til Klostret Neumünster deres Besiddelser i Luderston, Brügge og Resdorf (Vidner: Nicolaus et Iwanus de Reuetlo), havde s. A. Fogderiet Tørning i Pant af Grev Gerhard, bekræftede 1333 Udsoningen mellem Grev Gerhard III ogJohan Hummersbüttel (sammen med Nicolaus de Reuetlo), 1334 Vidne for Grev Gerhard (Hartwicus de Reuenthlo miles).

      Medbeseglede 1339 Staden Kiels Fredsslutning med Grev Johan og Hertug Valdemars Fred med Grev Gerhard. 1340 Voldgiftsmand (her Hartwich van Reuenthlo) mellem Grev Gerhard og Hertug Valdemar af Slesvigi Sagen om Indløsningen af Nørrejylland, 1342 Vidne med Hr. Henrik Split, var 1350 sammen med Sønnen Ivan (Hartwicus de Reventlo, miles, et filius Ywanus) og Wulf Pogwisch Vidne, da Marquard van Schonenbeke for Klostret i Itzehoe bekræftede sin Søster Wicburgis ' Medgift, staaende i Techelsdorf.

      Nævnes 1353, men var død 1356
    Person-ID I984  Reventlow
    Sidst ændret 10 okt. 2023 

    Far Iven Reventlow,   f. før 1249   d. Skønnet 1295 (Alder > 46 år) 
    Familie-ID F33528  Gruppeskema  |  Familietavle

    Notater 
    • Det er uklart, hvorvidt Doso Reventlow er søn af Hartvig Reventlow eller som det antages på nogle slægtsforskningssider er søn af Iven Reventlow, dvs barnebarn af Hartvig.

      Af DAA 1893 p362 står ? Doso som søn af Hartvig, men af DAA 1939 p10, står: "Doso må være broder til Hartvig". Men da han er optaget i DAA 1939 som broder til Iven Reventlow og søn af Hartvig, må det formodes, at der er tale om en skrivefejl i DAA 1939, således at der burde have stået: "Doso må være broder til Iven"

      I DAA 2018-20 p559 står blot at Doso von Reventlow formentlig tilhører "denne" generation, dvs at hans afstamning ikke fremgår.
    Børn 
    +1. Iwan von Reventlow,   f. Skønnet 1320   d. eft. 1391 (Alder > 72 år)
     2. Doso von Reventlow,   f. Skønnet 1320   d. eft. 1347 (Alder 28 år)
    Familie-ID F31015  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 22 okt. 2023 

  • Portrætter
    Hartwich von Reventlow dræber fyrst Adolph VI i 1315
    Hartwich von Reventlow dræber fyrst Adolph VI i 1315
    Epitafium i Bad Segeberg
    Hartwich Reventlow dræber fyrst Adolph d VI i 1315
    Hartwich Reventlow dræber fyrst Adolph d VI i 1315
    Udsnit af Epitafium, Bad Segeberg
    Hartwich Reventlow dræber fyrst Adolph d VI i 1315
    Hartwich Reventlow dræber fyrst Adolph d VI i 1315
    Udsnit af epitafium i Bad Segeberg, Tyskland