Komtesse Juliane Frederikke Christiane Reventlow

1759 - 1793  (34 år)

• Navn	Juliane Frederikke Christiane Reventlow
  Titel	Komtesse
  Fødsel	15 feb. 1759	København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
  Dåb	16 feb. 1759
  Køn	Kvinde
  Ejendom	1762	Frisenvold, Ørum Sogn, Galten Herred, Randers Amt, Danmark
  	Stamhuset Frisenvold (Vundet 1762 ved Højesteretsdom) Stamhuset Frisenvold blev oprettet 1731 af Christian Ditlev lensgreve Reventlow. Det bestod af Frisenvold, Løjstrup og Kalø, og forøgedes 1744 med Brusgård. Stamhuset blev ophævet i 1798.
  Ejendom	1759-1793	Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark
  		Krenkerup Krenkerup er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1330. Krenkerup har siden 1739 været ejet af efterkommere efter General Christian Detlev lensgreve Reventlow og hustru Benedicte Margrethe Brockdorff Krenkerup blev kaldt Hardenberg fra 1815 til 1938. Gården ligger i Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Guldborgsund Kommune. Hovedbygningen er opført i 1490-1510 og ombygget i 1620-1631-1689-1780-1815. Krenkerup Gods er på 3700 ha med Sæbyholm, Idalund, Rosenlund, Nørregård, Nielstrup (Guldborgsund Kommune) og Christiansdal. (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.)
  Family Line	V. Den danske grevelige linje af 1673
  		Det grevelige reventlowske våbenskjold af 1673 Beskrivelse
  Kilde	DAA 1939 p60: V,1,1
  Død	17 maj 1793	Regensburg, Bayern, Tyskland
  Notater	Juliane Frederikke Christiane Reventlou, arvede ved fødslen Stamhusene Krænkerup og Frisenvold. Den unge Comtesse, der baade var ualmindelig smuk og særdeles vel begavet, ægtede i sin første Ungdom den hannoveranske Adelsmand Carl August Hardenberg, der senere gjorde sit Navn berømt i den tyske Frihedskrig og endte som Fyrste og preussisk Statskansler. Saavel Slægten som den danske Regering søgte at hindre den rige Arvings Forbindelse med en Udlænding; den yngre Linie af Reventlowslægten, som havde arvet de øvrige Besiddelser, havde ogsaa søgt at lægge Haand paa de to Stamhuse, men dens Krav var bleven afvist ved Højesteret, og Tanken har da formodentlig varet gennem Giftermaal med Comtessen at vinde Godserne tilbage . Hardenberg, der antog Navnet Hardenberg-Reventlow, interesserede sig imidlertid levende for sin Hustrus danske Gods, som han overtog Bestyrelsen af og ofte besøgte, skønt hans Virken, først i Kurfyrsten af Hannovers, siden i brunsvigsk Tjeneste, lagde stærkt Beslag paa hans Tid og Kræfter. Paa forskellig Maade var Gaard og Gods stærkt forsømt i de mange Aar, der ikke havde været nogen Besidder paa Stedet, og der blev nu med Iver taget fat paa at indføre Forbedringer. Det gammeldags Trevangsbrug og det overordentlig indviklede Fællesskab lagde alvorlige Hindringer i Vejen, og Udskiftningen, som i disse Aar begyndte at trænge igennem rundt om i Landet , var ogsaa paa Krænkerup den store Opgave, der først og fremmest skulde løses. Jorderne ble v opmaalt, og det lykkedes ogsaa for nogle Byers Vedkommende at faa dem udskiftede fra hinanden, men de fleste Steder laade saaledes indfiltrede imellem hinanden, at Afgørelsen var afhængig af de andre Lodsejere, og hele Reformen hindredes, naar disse stillede sig uvilligt; dette var navnlig Tilfældet med Ejeren af Nielstrup, Landsdommer Flindt, der besad Gods baade i Slemminge og Reersø, og endelig var det nødvendigt for Udskiftningen af Slemminge og Fielde at foretage et temmelig omfattende Mageskifte med Engestofte, der vel var indledet, men som først senere kom i Stand. Værst var det dog, at Præsten i Radsted i det hele taget nægtede at gaa med til Reformen og derved forhindrede dens Gennemførelse i selve Hovedsognet, og en Indberetning til Regeringen om Sagen udtrykker da ogsaa den mest levende Forbitrelse over, at en saadan Uforstand skal standse hele Udviklingen. Det lykkedes dog efter et Par Aars Forløb at bryde denne Modstand, saa ledes at Udskiftningen af Radsted Bys Jorder kunde tage sin Begyndelse, men kort efter var Hardenbergs Virken paa Krænkerup forbi. Forholdet mellem Hardenberg og hans Gemalinde var aldrig godt, og i 1788 blev ægteskabet ophævet; Fruen levede siden i Tyskland, hvor hun faa Aar efter døde. Comtesse Reventlows Ægteskabshistorie vakte i sin Tid overordentlig stor Opsigt. I hendes Mands Memoirer: ,Denkwürdigkeiten des Staatskanzlers Fürsten v. Hardenberg, herausgegeben von L. v. Ranke, Leipz. 1877 I - V‘ er hendes Forhold i Sagen fremstillet ufordelagtigt for hende,hvilket er blevet skarpt imødegaaet. Generalfiskal Peter Uldall, der var forsvarer for Dronning Caroline Mathilde i sagen vedr. Struensee har i sine erindringer omtalt forholdet mellem fyrst Hardenberg og Juliane f. Reventlow. Uldall, der, som man vil se, paa sin Rejse har lange Samtaler med Hardenberg i Braunschweig, da han har paataget sig at ordne Formue-Forholdene efter Skilsmissen, synes stærkt paavirket af hans Udtalelser. Comtesse Juliane Frederikke Christiane Reventlow til Krenkerup, Frisenvold og Brusgaard (1759 - 93) var eneste Barn af Grev Christian Ditlev Reventlow og Ida Louise Scheel-Plessen (1740 - 92), en Søster til Geheimeraad Scheel-Plessen paa Lindholm. Efter Faderens Død blev Moderen gift 1763 med Geheimekonferensraad Wolf Heinrich v. Thienen til Walstorff , Sierhagen m. m. (1721 - 1809), en af de rigeste Godsejere i Hertugdømmerne, en Grandseigneur, hvis Hjem udfoldede en pragtfuld Gæstfrihed. Comtesse Reventlow, der blev en fuldendt Skønhed og var Nordens rigeste Arving, boede hos Stedfaderen paa Sierhagen. - Carl August v. Hardenberg (1750 - 1822), den senere saa berømte preussiske Statskansler og Rigsfyrste, dengang i hannoveransk Statstjeneste, blev trods hendes Formynderes Modstand og den danske Regerings Vanskeligheder forlovet med Comtesse Reventlow 1774 og gift med hende 1775, idet han antog Navnet Hardenberg-Reventlow. Den unge feterede Verdensdame kom ikke godt ud af det med hans Familie i den lille By Hannover, og det siges om hende, at hun vakte Anstød; og da Hardenberg havde det Maal at blive hannoveransk Minister hos Kong Georg af England, der jo tillige var Kurfyrste af Hannover, flyttede Familien til London 1781. Her spillede de en stor Rolle i det fornemste Selskabsliv, og Rygtet talte om et Forhold mellem Grevinden og den berygtede Prins af Wales (Kong Georg IV), hvilket vakte betydelig Opsigt og blev omtalt i Aviserne. Hvorvidt Rygtet er sandt kan ikke afgøres, men Grev Hardenberg søgte at benytte det for at fremme sine Planer. Da det ikke lykkedes ham, forlod han og hans dybt krænkede Hustru London, samtidig med at han ved sin Faders Død arvede Godser i Hannover og Holsten. 1782 blev han Minister i Braunschweig. Forholdet mellem ham og Grevinden forværredes, hun blev meget misundt og ilde omtalt. En Skilsmisse blev besluttet, og Grevinden begav sig til Sierhagen, hvor hun fandt Støtte mod Mandens Forsøg paa at gøre sig Fordele paa hendes Bekostning. Geheimeraad C. L. Scheel-Plessen blev efter eget Ønske hendes Værge. Overenskomsten blev afsluttet under 30. og 31. August 1788 og for at undgaa langvarig Retstrætte gav Scheel-Plessen, der overtog Majoraternes Administration, efter for en Del af Hardenbergs overdrevne Fordringer. Den kgl. Konfirmation paa Kontrakten faldt 10.02.1789 paa den Betingelse, at den ældste Søn skulde opdrages i Danmark. Dengang Grev Hardenberg forlod England og kom til Hannover, knyttede han en Forbindelse med den hannoveranske Kammerpre Statsmandsevner frugtbringende andre Steder. Han fandt 1791 sin umættelige Ærgerrighed tilfredsstillet i preussisk Tjeneste som Statskansler og Rigsfyrste. Hans Forhold til Grevinde Reventlow er lidet tiltalende, og i sit store Værk om Hardenberg bevæger Ranke sig yderst forsigtigt uden om dette Punkt, men dog i Fyrstens Faveur. Denne blev ogsaa skilt fra sin anden Hustru. Grevinde Reventlow antog sit Familienavn og bosatte sig i Regensburg, hvor hun døde 1793 efter et langt S ygeleje, kun 34 Aar gammel. Sønnen, den senere Geheimekonferensraad Christian Heinrich August Fyrst Hardenberg-Reventlow (l775 - 1840) blev 1814 optaget i den danske Grevestand med Navnet Hardenberg-Reventlow. Datteren blev gift med Generalfelttøjmester Grev Pappenheim og, efter at være skilt fra ham, med General, Fyrst Pückler-Muskau, fra hvem hun ogsaa blev separeret. ____________________________________ In 1885 Christian IX granted the last Danish non-royal count's patent, to Curt Ulrich Heinrich von Haugwitz, who became Count Haugwitz-Hardenberg-Reventlow and whose wife, Princess Lucie Caroline Schönaich-Carolath, had inherited the Danish country of Hardenberg. This Danish estate had passed into these German families through her great grandmother Countess Juliane Frederikke Christiane Reventlow, who was the richest heiress in the Nordic countries in her day. In contradiction of public opinion she married a foreigner, the later famous Prussian reformer Count Karl August Hardenberg. But he was originally a Hanoverian and at the time George III's Hanoverian minister in London. His marriage to the rich Countess Reventlow was dissolved amidst great scandal because she was having an affair with the Prince Regent George (IV)! Equally noteworthy is probably Christian IX's comital grantee's grandchild Count Curt Heinrich Haugwitz-Hardenberg-Reventlow, the abusive husband of "the poor little rich girl" Barbara Woolworth Hutton, the Woolworth heiress.
  Person-ID	I9902	Reventlow | Efterkommer efter Conrad Reventlow
  Sidst ændret	24 jun. 2024

  
  

  Far	Greve Christian Detlef Reventlow,   f. 1 nov. 1735, Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark d. 10 dec. 1759, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 24 år)
  Mor	Ida Lucie Scheel von Plessen,   f. 18 dec. 1740, Fussingø, Ålum Sogn, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark d. 22 mar. 1792 (Alder 51 år)
  Ægteskab	5 apr. 1758	København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
  Notater	Ved Christian Ditlev Reventlows død var ægtefællen Ida Lucie Reventlow f. Scheel von Plessen gravid og det var afgørende for arvegangen vedr. godsbesiddelserne om det blev en søn eller ej. Barnet var imidlertid dødfødt og derfor gik godsbesiddelserne til farbroderen Christian Ditlev Reventlow (1710-1775)
  Familie-ID	F28018	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Karl August Hardenberg,   f. 31 maj 1750, Essenrode, Niedersachsen, Tyskland d. 27 nov. 1822, Genua, Italien (Alder 72 år)
  Ægteskab	8 jun. 1774
  Skilsmisse	31 aug. 1788
  Børn	+ 1. Greve Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow,   f. 19 feb. 1775   d. 16 sep. 1840 (Alder 65 år) + 2. Lucie Anna Christine Wilhelmine Hardenberg-Reventlow,   f. 4 sep. 1776, Hannover, Niedersachsen, Tyskland d. 8 maj 1854, Schloss Branitz, Cottbus, Brandenburg, Tyskland (Alder 77 år)
  Familie-ID	F34984	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	6 mar. 2017

  
  

• Begivenhedskort		Fødsel - 15 feb. 1759 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Ejendom - Stamhuset Frisenvold (Vundet 1762 ved Højesteretsdom) Stamhuset Frisenvold blev oprettet 1731 af Christian Ditlev lensgreve Reventlow. Det bestod af Frisenvold, Løjstrup og Kalø, og forøgedes 1744 med Brusgård. Stamhuset blev ophævet i 1798. - 1762 - Frisenvold, Ørum Sogn, Galten Herred, Randers Amt, Danmark Ejendom - 1759-1793 - Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark Død - 17 maj 1793 - Regensburg, Bayern, Tyskland  = Link til Google Earth
  Kort forklaring	: Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet

  
  

• Dokumenter

  Reventlow, Christiane Juliane Friederike - testamente og grav

  
  

  Portrætter » Lysbilledshow	4 Portrætter