Christian Ditlev Reventlow (1671-1738) var søn af storkansler Conrad Reventlow og blev som denne en af landets største godsejere. Efter et kort studium ved universitetet i København og en udenlandsrejse fulgte han 1690 faderen i embederne som amtmand i Haderslev og landråd i hertug-dømmerne, og 1699 som overjægermester. Han fik tillige en karriere som officer, deltog i en række udenlandske felttog i den spanske arvefølgekrig, bl.a. på kejserlig side under prins Eugen af Savoyen.

Efter hjemkomsten. blev han 1707 general af infanteriet, ledsagede Frederik 4. på rejsen til Italien 1708-09, hvorunder han også havde diplomatiske hverv. Han blev derpå øverstkommanderende i den nu genoptagne krig mod Sverige. Med rette var han stærkt kritisk over for kongens militære dispositioner og hans ringe interesse for krigsførelsen, og efter det katastrofale nederlag ved Helsingborg 1710, som Reventlow var uden skyld i, da han var fraværende på grund af sygdom, fik han sin afsked.

Ligesom moderen var han meget imod kongens forhold til hans søster Anna Sophie, og dette var sikkert baggrunden for at han 1713 blev udnævnt til overpræsident i Altona, og at det blev svogeren Ulrik Adolph Holstein - som direkte støttede kongen - der 1721 blev leder af begge kancellier, storkansler, selv om Reventlow utvivlsomt var den bedst kvalificerede.

Hans indsats ved genopbygningen af Altona, der var blevet afbrændt af de svenske tropper under Magnus Stenbock, gav ham et godt grundlag for at kunne optræde som sagkyndig efter hovedstadens brand 1728. Her spores hans rådgivning allerede før han officielt fik tildelt kompetence. Til bygningskommissionen udlånte han tegninger fra arkiverne i Altona - som man i øvrigt glemte at returnere. Hans myndige optræden og hans sagligt underbyggede ubøjelighed huede imidlertid ikke magistraten, fra centraladministrationen blev han modarbejdet, og man åndede lettet op da han ved tronskiftet 1730 fik sin afsked. Han trak sig tilbage til sine godser, hvoraf han bl.a. lagde grunden til grevskaberne Hardenberg og Christiansborg. Under sønnen af samme navn måtte godset skifte navn til Christianssæde, da Christian 6. ønskede at være alene om at eje et Christiansborg.

Reventlow havde været forlovet med Christian 5.s datter Anna Christiane Gyldenløve, der dog døde som ung, og han giftede sig med Benedicte Margrethe Skeel enke efter den rige Jørgen Skeel til Gammel Estrup. Kopi af J. S. Wahl efter B. Denner. Frederiksborg Museet.