PortrætterSlægten Reventlow:
 Nina Nora Maja Pryadkin(1918 - 2003)
Andre slægter:
 Sophus Falkenskjold(1823 - )
Slotte og Herregårde
 Clausholm
Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).
I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.
Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.
Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.
Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.
Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.
I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.
Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.
Yderligere oplysninger: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/c/clausholm.aspx
Heraldik
 Dronning Anna Sophia f. Reventlows vaaben som fyrstinde af Slesvig
Fyrstinde af Slesvig
Anna Sophie Reventlows vaaben som fyrstinde af Slesvig
Gravsten og epitafier
.jpg "Reventlow, Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst (1808-1835)") Reventlow, Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst (1808-1835)
LUDVIG CHRISTIAN DITLEV FREDERIK LEOPOLD ERNST REVENTLOW
SØNNESØN AF CHRISTIAN DITLEV FREDERIK OG TREDJE SØN AF CHRI- STIAN DETLEV OG MARGRETHE BE- NEDICTE REVENTLOW FØDT DEN 16. JUNI 1806. GIFT IKKUN NOGET OVER 3 MAANEDER MED ADELHEIT VON DER DECKEN, BLEV DEN 5.NOVEMBER 1835 VED DØDEN VEL FOR EN TID SKILT FRA OS, MEN FOR EVIGT AT- TER FORENET MED DEN ELSKEDE MODER OG MED DIG DU EVIG ELSKE- DE CHRISTIAN OG SAA MANGE ÆDLE FORUDGANGNE. | | LUDVIG! SKJØNT LYKKELIG I ALLE DIT YDRE LIVS FORHOLD, DROGES DOG DET BLIK, SOM FORSTOD AT SKATTE DIG, HEN TIL DEN HIER- TETS RENHED, HVORFRA ALE- NE EN VÆRDIGERE LYKKE TAGER SIN UDSENDING OG DERFOR VENDE VI MED VEMODENS LÆNGSEL AANDENS ØIE MOD SJÆLENES LAND, HVORHEN DU KALDTES TIL HØJERE LYKSALIGHED, TIL MERE UDVIDET VIRKEN, OG HVOR VI EN- GANG VERDIGERE SKULLE PRISE GUD FOR DET STÆRKE KIERLIG- HEDS BAAND, HVOR MED HAN KNYTTEDE OS TIL DIG OG HVOR- AF INTET SKAL TABES! | | ELSKEDE SØN! MINDET OM DIN FASTE VILLIE DIT ÆDLE HIERTE DIN INDERLIGE KIERLIGHED, DER BANDT DIG TIL DIN FROMME ADELHEIT OG TIL ALLE DINE KIERE OG HVER EN ANDEN LIGHED MELLEM DIG OG DIN ÆDLE BRO- DER CHRISTIAN SAMLER VORT LÆNGSELSFULDE BLIK I ET HIM- MELSK BILLEDE I HVILKET VI SEE EDER FORENEDE MED DEN ELSKEDE MODER, MED HENDE HVIS FROMME KIERLIGHED SAA BLIDT LEDEDE EDERS DE FØRSTE TRIN PAA DEN VEI, HVOR PAA I UDEN AT SVIGTE VANDREDE MOD EVIGHEDENS MAAL. | | I HAVE VEL EN BEDRØVELSE, MEN JEG VIL SE EDER IGEN OG EDERS HIERTE SKAL GLÆDES, OG INGEN SKAL DA TAGE EDERS GLÆDE FRA EDER.
Ioh Evg 16.22 | |
|
|
| |
Notater:
Kilde: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/a/arreskov/ejerhistorie.aspx' target='nyside'>Danske Herregårde
Valdemar Sejr (1170-1241) efterlod i 1241 Arreskov til sønnen Abel. Ved den efterfølgende borgerkrig mellem brødrene blev gården ødelagt. Abels søn af samme navn byggede den dog op igen, men den blev atter ødelagt i forbindelse med urolighederne under Erik Klipping (1249-1286). Kronen overtog jorden og opførte formodentligt en fæstegård på stedet.
I 1300-tallet tilhørte Arreskov muligvis den holstenske adelsslægt Krummedige, da hele Fyn på dette tidspunkt var kontrolleret af holstenske adelsmænd. Man kender dog ikke meget til Arreskovs historie før 1500, hvor gården var ejet af Poul Laxmand og Torben Bille.
Poul Laxmand blev myrdet i 1502, hvorefter hans ejendomme blev inddraget af kong Hans (1455-1513). Torben Bille var gift med Edele Jernskæg, som ifølge rygtet var Kong Hans' elskerinde, og forholdet var muligvis en medvirkende årsag til, at Bille efter Laxmands død fik overdraget hele Arreskov.
Torben Bille og Edele Jernskæg fik sammen datteren Edele Bille, som giftede sig med Jacob Hardenberg, der tilhørte en magtfuld og velhavende slægt. Også Jacob Hardenberg blev en rig mand og fik ligesom flere af sine slægtninge politisk indflydelse. Efter Grevens Fejde (1534-1536) blev han således optaget i rigsrådet og var ved sin død en af landets største jordejere.
Efter Hardenbergs død i 1542 overtog enken Sophie Lykke Arreskov. Hun blev kendt som en meget hårdhændet bestyrer af godset, og efter en række retssager om ulovlig studedrift overdrog hun sine besiddelser til døtrene.
Helvig Hardenberg overtog herefter Arreskov, som hun bragte med ind i ægteskabet med Erik Ottesen Rosenkrantz. Han havde været medlem af Christian III's (1503-1559) hof, da denne var ung, og han blev senere udnævnt til lensmand på Bergenhus i Norge. Under den Nordiske Syvårskrig (1563-1570) var han involveret i forsvaret af Norge, indtil ægteparret i 1568 vendte tilbage til Danmark og Arreskov.
I 1575 blev Helvig Hardenberg enke, og hun styrede herefter Arreskov, som hun forøgede så meget, at hun blev en af landets rigeste adelsfruer. Sønnen, Jacob Rosenkrantz, arvede Arreskov i 1599, men hans stilling ved hoffet, hvor han var en hyppigt anvendt gesandt - holdt ham væk fra gården. Hans søn, Henrik Rosenkrantz, arvede Arreskov i 1622, da han blot var otte år gammel. Han døde nogle år senere under en dannelsesrejse i Frankrig, og søsteren Christence Rosenkrantz arvede herefter Arreskov.
Christence Rosenkrantz giftede sig senere med Mogens Høg, som nød anseelse hos adelen, og under Karl Gustav-krigene (1657-1660) deltog han ivrigt i forsvaret mod svenskerne. Høg opholdt sig ikke meget på Arreskov, men han sørgede dog for, at fæstegodset i hans tid blev udvidet.
Ægteparret fik ingen børn, og derfor arvede Christence Rosenkrantz' niece Elisabeth Bille Arreskov i 1679. Hun var gift med Jørgen Skeel, der ejede herregården Broholm, som lå i samme område. Skeel døde i 1696, hvorefter sønnen Christoffer Skeel arvede Arreskov. Han døde dog få år efter, hvorefter Arreskov gik til den yngre bror Erik Skeel. Han giftede sig med den rige enke Anna Beate Valkendorff, men da de døde uden at få børn, udløste det en større strid om, hvem der skulle arve Arreskov. Ida Skeel, der var Erik Skeels søster, fik tilkendt gården i 1729.
Hendes søn, Erik Skeel von Holsten, overtog Arreskov i 1742 og gik straks i gang med at udvide jordtilliggendet. Da han døde i 1772 overtog enken Berthe Kirstine Juel Reedtz Arreskov, som hun bragte med sig ind i sit nye ægteskab med Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadell.
Slægten Schaffalitzky de Muckadell kom oprindeligt fra det nuværende Tjekkiet, hvorfra de i 1400-tallet flygtede til Tyskland, hvor de fik deres tyskklingende navn. Sidst i 1600-tallet forgrenede slægten sig også til Danmark, og i 1783 kunne Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadell sætte kronen på værket, da han blev ophøjet til greve. Året efter blev grevskabet Muckadell grundlagt af hovedgårdene Arreskov, Brobygaard, Gelskov og Ølstedgaard. Grevskabet blev dog ikke tildelt den vigtigste frihed, skattefrihed.
Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadell havde samlet sig betydelig godser gennem sine to ægteskaber, og på alle godserne indførte han flere forbedringer af landbruget, ligesom han tog fat på udskiftningen af fæstegårde. De mange reformer var dog en bekostelig affære, og han stiftede imod slutningen af sit liv en del gæld for at kunne finansierer de fortsatte forbedringer og reformer.
Sønnen, Erik Skeel Schaffalitzky de Muckadell, arvede Arreskov i 1797, og han fortsatte sin fars indsats for at forbedre godset, udflytte bøndergårdene og bygge flere til. Derudover anlagde han både et væveri og en papirfabrik på godset. Ingen af delene blev dog nogen guldgrube.
Tiden efter Napoleonskrigene var vanskelig for landbruget, og Erik Skeel Schaffalitzky de Muckadell optog store lån for at kunne finansiere driften og forbedringerne. I erkendelse af at han ikke selv kunne få godset på ret køl, bad han om at få nedsat en administrationskommission for grevskabet, hvori hans ældste søn også fik sæde.
Sønnen, Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadell, fik igennem administrationskommissionen god indsigt i landbrugsdrift, hvilket kom ham til gode, da han arvede grevskabet Muckadell i 1833. Han boede ikke på Arreskov, men på Brobygaard, som var nemmere og billigere at bebo, og han holdt grevskabet i god stand i sin ejertid.
Sønnen, der overtog godset i 1858, fortsatte, hvor faren slap. Godt hjulpet på vej af gunstige konjunkturer kunne Erik Engelke Schaffalitzky de Muckadell udvikle Arreskov til et moderne og profitabelt landbrug. Han døde i 1905, hvorefter sønnen, Albrecht Christopher Carl Ludvig Schaffalitzky de Muckadell, arvede grevskabet Muckadell. Under den nye greve begyndte man endelig på at sælge ud af fæstegodset, inden grevskabet i 1925 overgik til fri ejendom.
I 2013 er Arreskov stadig ejet af Schaffalitzky de Muckadell-familien og indgår i Muckadell gods, som også inkluderer gårdene Brobygård og Gelskov.
 Breddegrad: 55.1654477, Længdegrad: 10.3141472
FødselMatch 1 til 13 fra 13
| |
Efternavn, Fornavn  |
Fødsel  |
Person-ID |
| 1 |
 Bille, Ida Skeel | 15 sep. 1741 | I10228 |
| 2 |
Rosenkrantz, Sophie | ca. 1608 | I6105 |
| 3 |
Schaffalitzky de Muckadell, Albrecht Christopher | 5 nov. 1720 | I10013 |
| 4 |
Schaffalitzky de Muckadell, Lensgreve Albrecht Christopher | 24 mar. 1800 | I11720 |
| 5 |
Schaffalitzky de Muckadell, Lensgreve Albrecht Christopher Carl Ludvig | 11 jul. 1859 | I14454 |
| 6 |
Schaffalitzky de Muckadell, Anna Sofie Baronesse | | I21685 |
| 7 |
Schaffalitzky de Muckadell, Birgitte Susanne Sybille | 31 aug. 1801 | I12142 |
| 8 |
Schaffalitzky de Muckadell, Carl Bernhard | 26 maj 1861 | I13899 |
| 9 |
Schaffalitzky de Muckadell, Carl Christian | 13 okt. 1808 | I11300 |
| 10 |
Schaffalitzky de Muckadell, Lensgreve Erik Engelke | 25 dec. 1834 | I13309 |
| 11 |
Schaffalitzky de Muckadell, Erik Skeel | 5 okt. 1774 | I10982 |
| 12 |
Schaffalitzky de Muckadell, Baron Ludvig Detlev | 19 jan. 1804 | I11913 |
| 13 |
Schaffalitzky de Muckadell, Vilhelm Joseph Henrik | 3 mar. 1811 | I12338 |
DødMatch 1 til 11 fra 11
| |
Efternavn, Fornavn |
Død |
Person-ID |
| 1 |
Cederfeld de Simonsen, Charlotte Christiane Sofie | 14 apr. 1918 | I13752 |
| 2 |
Kosegarten, Anna Caroline Bernhardine | 4 apr. 1915 | I13640 |
| 3 |
Reventlow, Komtesse Charlotte Amalie | 27 apr. 1843 | I11248 |
| 4 |
Rosenkrantz, Christence | 15 sep. 1679 | I6490 |
| 5 |
Rosenkrantz, Erik | 18 dec. 1575 | I3679 |
| 6 |
Rosenkrantz, Margrethe | 1 jul. 1577 | I3718 |
| 7 |
Schaffalitzky de Muckadell, Albrecht Christopher | 26 feb. 1797 | I10013 |
| 8 |
Schaffalitzky de Muckadell, Lensgreve Albrecht Christopher Carl Ludvig | 10 aug. 1939 | I14454 |
| 9 |
Schaffalitzky de Muckadell, Lensgreve Erik Engelke | 18 jan. 1905 | I13309 |
| 10 |
Schaffalitzky de Muckadell, Erik Skeel | 7 feb. 1833 | I10982 |
| 11 |
Skeel, Erik | 5 jan. 1729 | I7981 |
BeskæftigelseMatch 1 til 4 fra 4
EjendomMatch 1 til 1 fra 1
ÆgteskabMatch 1 til 4 fra 4
| |
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
