Portrætter

Slægten Reventlow:

Otto Carl Ferdinand Reventlow
(1887 - 1929)



Andre slægter:

Christen Skeel
(1543 - 1595)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt. Yderligere oplysninger: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/c/clausholm.aspx



Heraldik


Conrad Reventlow 1644-1708
Conrad Reventlow 1644-1708

Ridder af Dannebrog

Symbolum: A deo et Rege

1672



Gravsten og epitafier


Helle grevinde Knuth og Erik greve Knuth
Helle grevinde Knuth og Erik greve Knuth

 
   

Birgitta (den hellige Birgitte) Birgersdotter

Birgitta (den hellige Birgitte) Birgersdotter

Kvinde 1303 - 1373  (70 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Alle    |    PDF

  • Navn Birgitta (den hellige Birgitte) Birgersdotter 
    Køn Kvinde 
    Fødsel 1303 
    Link https://sv.wikipedia.org/wiki/Heliga_Birgitta 
    Død 24 aug. 1373 
    Søskende 1 søster 
    Notater 

    • Heliga Birgitta, författare, teolog, klostergrundare, helgon, född 1303 som Birgitta Birgersdotter, dotter till Upplands lagman Birger Persson till Finsta, död 23 juli 1373, Sverige. Både genom sina föräldrar och sin make hörde hon till de politiskt ledande kretsarna i det medeltida Sverige. I sitt inre brottades hon med det utåtriktade världsliga livet som hörde till hennes ställning och en längtan efter ett enklare, mer inåtvänt liv.

      Efter att hennes make, Ulf Gudmarsson till Ulvåsa dött år 1344, bröt hon med sitt världsliga liv och hon uppfattade sig som ett språkrör för Gud. I uppenbarelser fick hon uppdrag av Gud, Kristus och Maria att föra ut budskap till såväl politiska som kyrkliga ledare. Tack vare att uppenbarelserna nedtecknades finns de kvar.

      Birgitta begav sig 1349 till Rom, i syfte att av påven få tillstånd att grunda en ny klosterorden. Först år 1370 blev hennes klosterplan godkänd. Inte förrän efter hennes död kunde klostret byggas. Den svenske kungen skänkte henne en gård i Vadstena, där klostret uppfördes. Den orden Birgitta grundade kallades Den Heliga Frälsarens Orden (Ordo Sancti Salvatoris), i dagligt dal birgittinorden. Birgitta finns begravd i Vadstena klosterkyrka.

      Heliga Birgittas skrifter har utgivits av [Svenska Fornskriftsällskapet]?. En nutida kännare av latin och Heliga Birgitta är professor Birger Bergh vid Lunds universitet.

      Heliga Birgitta utropades den 1 oktober 1999 till Europas skyddshelgon.
    Person-ID I1117  Reventlow
    Sidst ændret 7 feb. 2017 

    Far Birger Pettersson(Finstaätten)
              f. før 1280  
              d. 1327 (Alder > 47 år) 
    Mor AnerIngeborg Bengtsdatter (Folkungaätten)  
              d. 1315 
    Familie-ID F26253  Gruppeskema  |  Familietavle