Portrætter

Slægten Reventlow:

Sophie Pauline Schiær
(1850 - 1924)

Anna Sybille Reventlow (1888-1918) var datter af Greve, hofjægermester Christian Benedict Reventlow (1845-1922) og hustru Sophie Pauline Schiær (1850-1924)

Anna Sybille Reventlow døde af spansk syge.



Andre slægter:

Karen Kragelund
(1906 - 1987)



Slotte og Herregårde


Rosenholm
Rosenholm

Rosenholm Slot er en herregård på Djursland lidt nord for Hornslet, 25 km nordøst for Aarhus. Hovedbygningen regnes blandt de prægtigste og mest maleriske danske herregårde. Siden grundlæggelsen i 1559 har Rosenholm været i adelsslægten Rosenkrantz' besiddelse, og herregården er Danmarks ældste slægtsgård.


Heraldik


Våbenskjold for grevskabet Hardenberg-Reventlow
Våbenskjold for grevskabet Hardenberg-Reventlow

Grevskabet Hardenberg-Reventlow var et dansk grevskab oprettet 13. december 1815 for Christian Henrik August Hardenberg-Reventlow af hovedgårdene Hardenberg (Krenkerup), Christiansdal, Nielstrup, Rosenlund, Nørregård og Sæbyholm. Grevskabet blev opløst ved lensafløsningen i 1924.


Gravsten og epitafier


Reventlow, Fritz 1850-1910
Reventlow, Fritz 1850-1910

   

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 115 116 117 118 119 120 121 122 123 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow

Reventlow, Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard




Ejer/Kilde© www.gravsted.dk
Dato2013
Filnavnchristianeinarreventlow.JPG
Filstørrelse117.54k
Størrelse640 x 480
Knyttet tilLensgreve Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 115 116 117 118 119 120 121 122 123 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow