Portrætter

Slægten Reventlow:

Christian Benedict Frederik Reventlow
(1915 - 1984)

* 1945 m. Beke Ahlefeldt-Laurvig


Andre slægter:

Johan Friis
(1494 - 1571)



Slotte og Herregårde


Støvringgård
Støvringgård

Støvringgård er en herregård i Østjylland beliggende 2 km øst for Støvring By i Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Kommune. Den nævnes allerede i 1319, hvor den ejedes af Palne Jensen Juul, der førte Lille-Juul'ernes Våben. Hovedbygningen er opført i 1600-1622-1630 og ombygget i 1740-1750. Støvringgård blev i 1735 omdannet til Støvringgård Kloster da gehejmerådinde Christine Harboe (født baronesse Fuiren) i sit testamente bestemte det til et jomfrukloster for en priorinde og tolv jomfruer. Ligeledes fulgte bøndergods og tiender samt en del kapital med bestemmelsen. Bestyrelsen blev overdraget stiftsøvrigheden i Aarhus.


Heraldik


Dronning Anna Sophia f. Reventlows vaaben som fyrstinde af Slesvig
Dronning Anna Sophia f. Reventlows vaaben som fyrstinde af Slesvig

Fyrstinde af Slesvig

Anna Sophie Reventlows vaaben som fyrstinde af Slesvig



Gravsten og epitafier


Charlotte Johanne Christiane Hildeborg Reventlow
Charlotte Johanne Christiane Hildeborg Reventlow

Herunder hviler det forgjængelige af CHARLOTTE HANNE CHRISTIANE HILDEBORG REVENTLOW født d 20. marts 1835 gjenforenet den 6. juni 1854 med hendes fader Greve Conrad Reventlow og med hendes d. 17 april 1853 forudgangne eneste Søster Anny efterladende sig sin sørgende Moder
Salige ere de rene af hjertet thi de skulle see Gud
Reen af Hjertet var du elskelige Lotte thi en Engels var din Vandring hernede til en Engel fuldførte du den.
Kjærlighed varer evig Efter disse dine sidste trøstende Ord til Din moder svang din herlige efter Jesu velsignelse stræbende Aand sig op til din Gud og Frelser hjemme i Englenes Boliger
   

Udskriv Tilføj bogmærke

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 125 126 127 128 129 130 131 132 133 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...



Reventlow, Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst (1808-1835)

Sønnesøn af Christian Ditlev
Frederik og tredje Søn af Chri-
stian Detlev og Margrethe Be-
nedicte Reventlow født den 16.
juni 1806. Gift ikkun noget over
3 Maaneder med Adelheit von
Der Decken, blev den 5.November
1835 ved Døden vel for en Tid
skilt fra os, men for evigt at-
ter forenet med den elskede
Moder og med Dig du evig elske-
de Christian og saa mange
ædle Forudgangne.


FilnavnReventlow, Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst_b (1808-1835).jpg
Filstørrelse366.1k
Størrelse640 x 434
2#06220200821
2#063215110
Knyttet tilGreve Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 125 126 127 128 129 130 131 132 133 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow