| #
| Ikon |
Beskrivelse |
Info |
Knyttet til |
|---|
| 1451 |
 | Christian_einar.jpg
|
|
|
| 1452 |
 | Christian_einar2.jpg
|
|
|
| 1453 |
 | Christian_Frederik_Danneskiold-Samsøe_1838-1914_by_Hohlenbergs_Eftf.jpg
|
|
|
| 1454 |
 | Christian_Frederik_Danneskiold-Samsøe_1838-1914_by_Vuagnat.jpg
|
|
|
| 1455 |
 | Christian_Rosenorn-Lehn.jpg
|
|
|
| 1456 |
| Christian_Rosenorn-Lehn.jpg
|
|
|
| 1457 |
 | Christian-Detlev Ludvig Alexander Nicolaus Reventlow
(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.)
|
|
|
| 1458 |
 | Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard Reventlow
|
|
|
| 1459 |
 | Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard Reventlow
|
|
|
| 1460 |
 | Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard Reventlow
|
|
|
| 1461 |
| Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard Reventlow
|
|
|
| 1462 |
| Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard Reventlow
|
|
|
| 1463 |
 | Christiane Caroline Reventlow
|
|
|
| 1464 |
 | Christianslund (Ørum v. Randers)
Christianslund er en herregård i Ørum Sogn, Galten Herred i det tidligere Randers Amt. Den er dog langt fra nogen gammel gård, da grundlæggelsen sker i 1798. Jorden havde tidligere hørt under Stamhuset Frisenvold, men 1798 får stamhusbesidderen greve Christian August Hardenberg-Reventlow tilladelse til at afhænde stamhusets ejendomme. Frisenvold blev solgt til forvalter August Strøver, der umiddelbart efter bortsolgte flere parceller af tilliggendet. To parceller inklusive den forholdvis nyoprettede skovridergård Christianslund blev erhvervet af ritmester Werner Therodor baron Rosenkrantz, der nu ophøjedes til hovedgård. Gårdens navn skyldes uden tvivl ovennævnte greve Reventlow.
I perioden fra 1876-1896 var Christianslund ejet af Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand greve Reventlow
|
|
|
| 1465 |
 | christianslund_2011.jpg
|
|
|
| 1466 |
 | Christianssæde
Kilde: Danske Herregårde.
Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow.
I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg.
Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes.
Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.
|
|
|
| 1467 |
 | Christianssæde
Kilde: Danske Herregårde.
Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow.
I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg.
Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes.
Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.
|
|
|
| 1468 |
 | Christianssæde
Kilde: Danske Herregårde.
Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow.
I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg.
Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes.
Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.
|
|
|
| 1469 |
 | Christianssæde
Kilde: Danske Herregårde. Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow. I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg. Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes. Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.
|
|
Flere links |
| 1470 |
 | Christiern Skram
Vaabenskjold i Østbirk Kirke, Kalkmaleri
|
Ejer/Kilde: © Gravstenogepitafier.dk
|
|
| 1471 |
 | Christina Sophia Holstein f. Reventlow
Uddrag af prædikestol skænket af Christina Sophia Holstein og hendes ægtefælle til Uth kirke
|
Sted: Uth, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark
55.7113112, 9.536354099999999
|
|
| 1472 |
 | Christine af Sachsen (1461-1522)
Dronning af Danmark, Norge og Sverige
|
|
|
| 1473 |
 | Christine Ermegaard Reventlow
1711 - 1779
* m. Frederik Carl af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1706-1761)
|
|
|
| 1474 |
 | Christine Ermegaard Reventlow
1711 - 1779
* m. Frederik Carl af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1706-1761)
|
|
|
| 1475 |
 | Christine Ermegaard Reventlow.jpg
|
|
|
| 1476 |
 | Christine Marguerite Salome Dalgas
Malet af C. A. Jensen (1827)
|
Ejer/Kilde: Thorvaldsen museet
|
|
| 1477 |
 | Christine Sophie Reventlow 1672-1757
|
|
|
| 1478 |
| Christine Sophie Reventlow 1672-1757.jpg
|
|
|
| 1479 |
 | Christine Wilhelmine Zu Ysenburg-Büdingen
|
|
|
| 1480 |
| Christine_Wilhelmine_von_Isenburg-Büdingen,_Graefin_von_Waldeck-Bergheim.jpg
|
|
|
| 1481 |
 | Christine_Wilhelmine,_Graefin_von_Waldeck-Bergheim.jpg
|
|
|
| 1482 |
 | Christopher Conrad Holck
|
|
|
| 1483 |
 | cicignon_ulrich_friederich_2580.jpg
|
|
|
| 1484 |
| cicignon_ulrich_friederich_2580.jpg
|
|
|
| 1485 |
 | Clara Jørgensen
|
|
|
| 1486 |
 | Clara Jørgensen
|
|
|
| 1487 |
 | Clara Sophia Anna Reventlow (1820-1876)
|
|
|
| 1488 |
 | Clarelia Ahlefeldt f. Reventlow
|
|
|
| 1489 |
 | Claus Detlev Frederik Ferdinand Reventlow
|
|
|
| 1490 |
 | Claus Reventlow
Malet af Pilo.
|
|
|
| 1491 |
 | Claus Reventlow
1693 - 1758
|
|
|
| 1492 |
 | Claus Reventlow forside.jpg
|
|
|
| 1493 |
 | Claus Reventlow forside.png
|
|
|
| 1494 |
| Claus Reventlow medalje
|
|
|
| 1495 |
 | Claus Reventlow medalje.png
|
|
|
| 1496 |
 | Claus Reventlow medalje1.png
|
|
|
| 1497 |
 | Claus Reventlow, Nekrolog
Fyns Stiftstidende d. 10. april 2008
|
|
|
| 1498 |
| claus_reventlow.jpg
|
|
|
| 1499 |
| Claus_Reventlow1.jpg
|
|
|
| 1500 |
 | Clausholm
Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).
I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.
Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.
Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.
Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.
Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.
I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.
Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.
Yderligere oplysninger: Danske Herregårde
|
Sted: Clausholm, Voldum, Danmark
56.3788372, 10.172940499999982
|
|
