| |
 1593 - 1661 (67 år)
-
| Navn |
Mogens Banner Høeg |
| Fødsel |
3 nov. 1593 |
Vang, Sulsted, Nørresundby, Danmark  |
| Køn |
Mand |
| Beskæftigelse |
|
| Død |
29 jan. 1661 |
Odense Slot, Odense Herred, Odense Amt, Danmark |
| Begravelse |
Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark |
| Notater |
Høg, Mogens, 1593-1661, til Kjærgaardsholm, Rigsraad, blev
født paa Vang 3. Nov. 1593.
Han studerede 1617 i Leiden, var 1621-23 Sekretær i Kancelliet og blev
derefter Kammerjunker hos Hertug Ulrik, fra 1624
tillige hos Hertug Frederik. I Anledning af sit
Giftermaal 2. Sept. 1627 med Helvig Ottesdatter
Lindenov fratraadte han sin Stilling ved Hoffet og
forlenedes 1627 med Lundegaard paa Mors,
Dette Len han beholdt til 1640, da han blev
Landsdommer i Jylland og fik det til denne Stilling
hørende Len, Asmildkloster ved Viborg. I de følgende
Aar var han oftere befuldmægtiget for den jyske Adel,
fik i Jan. 1644 sammen med nogle andre Adelsmænd
den højeste Inspektion i Jylland i Anledning af
Krigen og blev i Sept. 1645 sammen med Erik Juel
Generallandkommissarius i den nævnte Provins for
at vaage over Forholdene ved den svenske Hærs
Bort-marche. Allerede 1647 var der Tale om hans
Valg til Rigsraadet, og i Juni 1649 opnaaede han
ogsaa Plads i dette. Som Følge heraf fratraadte han
Landsdommerembedet og Asmildkloster; i Steden herfor
blev han 1650 Lensmand paa Silkeborg, hvilket Len
han 1658 ombyttede med Odensegaard.
Han synes i Rigsraadet ved forskjellige Lejligheder at
have indtaget en oppositionel Holdning; saaledes var
han 1650 en Tilhænger af, at Prins Christian ogsaa
skulde vælges til Norge, i det han ikke ønskede
Kongehusets Arveret til dette Rige anerkjendt,
og var i Marts 1655 stemt for at opfordre Kongen
til at forlade Hertugdømmerne og komme tilbage til
Kongeriget. Ved Siden heraf hørte han dog til Corfits
Ulfeldts Modstandere, og dette skal have medvirket
til, at han i Jan. 1653 sendtes til Sverige i en
Ambassade, som havde til Hovedopgave at faa Dronning
Christina til at unddrage Ulfeld! sin Beskyttelse. Den
svenske Resident i Danmark Magnus Durel, der dog næppe
var en uvildig Dommer, karakteriserer ham ved denne
Lejlighed som "en god, enfoldig Mand, der hidtil har
været mere bekymret for Brug af Øxen og Pund end for
Kristenhedens Velfærd". 1656 hørte han til dem, som bleve indstillede af
Rigsraadet til Statholderembedet i Norge, men
fik ikke denne Stilling.
Under Krigen 1657 var han sammen med Rigsmarsken Anders Bille i den af
Svenskerne belejrede Fæstning Frederiksodde;
da denne stormedes af Svenskerne, søgte han med Bille
ud til den ved Kysten liggende Bjersodde Skanse for
at naa over til Fyn, men maatte overgive sig ligesom
Rigsmarsken. I de nærmeste Dage herefter havde han
som Fange gjentagne Samtaler med den svenske Konges
Minister, sin gamle Fjende Corfits Ulfeldt. Denne
beretter, at han første Gang viste sig temmelig
afvisende over for Tanken om Fred og forlangte, at
Ulfeldt skulde bøje sig for Frederik III og saa vende
tilbage til Danmark, hvor han vilde blive modtagen
med Glæde; i en følgende Samtale skal han derimod
have været ivrigere for Freden og fik ogsaa mod givet
Æresord Lov til at rejse til sin Konge for at virke for den.
Da Krigen brød ud igjen i Avg. 1658,
sendtes han og Rigsraaden Christen Skeel strax ud for
at møde Carl Gustav og opfordre ham til at standse
paa sin Marche fra Korsør mod Kjøbenhavn. De traf ham
10. Avg. i Ringsted, men maatte efter Forhandlinger
med Kongen og Grev Schlippenbach vende tilbage med
uforrettet Sag. Under Hovedstadens Belejring havde
han forskjellige Hverv med Hensyn til Omsorgen
for Garnisonens Underhold og deltog desuden i
en Kommission, der skulde undersøge, hvorledes
Kjøbenhavns Stabelret kunde indrettes. I Avg. 1659
blev han kommitteret til at forhandle med Svenskerne
om Fred. Han deltog i det afgjørende Rigsraads- og
Stændermøde i Kjøbenhavn i Efteraaret 1660, men døde
kort efter, 29. Jan. 1661, og blev begravet i Sorø. -
Efter sin første Hustrus Død, 4. Jan. 1634, havde han
2. Okt. 1636 ægtet Christence Jacobsdatter Rosenkrantz
(f 15. Sept. 1679).
|
| Person-ID |
I5935 |
Reventlow |
| Sidst ændret |
25 jan. 2015 |
| Far |
Stygge Banner Høeg, f. 1550, Vang, Sulsted, Nørresundby, Danmark d. ca. 1630 (Alder 80 år) |
| Mor |
Anne Gregersdatter Ulfstand, f. ca. 1560, Nørre Vosborg, Ulvborg, Ringkøbing, Danmark d. 7 jul. 1627, Aalborg, Danmark, Sulsted (Alder 67 år) |
| Ægteskab |
ca. 1581 |
Nørre Vosborg, Ulvborg, Ringkøbing, Danmark |
| Familie-ID |
F34975 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Familie 1 |
Helvig Ottesdatter Lindenov, f. 4 okt. 1604 d. 4 jan. 1634 (Alder 29 år) |
| Ægteskab |
2 sep. 1627 |
| Børn |
| | 1. Anna Margrete Høeg, f. 29 nov. 1628, Møllerød, , d. 22 feb. 1650, Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark (Alder 21 år) |
| | 2. Stygge Høeg, f. 1629, Rørbæk, Hobro, Danmark |
| | 3. Lisbet Høeg, f. 27 dec. 1633, Mors, Lund, d. 29 nov. 1672, Holckenhavn (tidl. Kogsbølle / Ellensborg), Vindinge Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark (Alder 38 år) |
|
| Familie-ID |
F28664 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
25 jan. 2015 |
| Familie 2 |
Christence Rosenkrantz, f. 11 feb. 1609, Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark d. 15 sep. 1679, Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark (Alder 70 år) |
| Ægteskab |
2 okt. 1636 |
| Børn |
|
| Familie-ID |
F28642 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
25 jan. 2015 |
-
| Begivenhedskort |
|
 | Fødsel - 3 nov. 1593 - Vang, Sulsted, Nørresundby, Danmark |
 |
 | Død - 29 jan. 1661 - Odense Slot, Odense Herred, Odense Amt, Danmark |
|
 | Begravelse - - Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark |
|
|
-
|
.jpg "Reventlow, Friedrich 1755-1828")
