Portrætter

Slægten Reventlow:

Sophie Frederikke Louise Charlotte von Beulwitz
(1747 - 1822)

Fra venstre Christian Detlef greve af Reventlow, 1775-1851 (V, 47) Sophie Charlotte komtesse af Reventlow, 1779-1846 (V, 50) Sophie Friderica Louise Charlotte grevinde af Reventlow, født von Beulwitz, 1747-1822 Charlotte Augusta Agnes komtesse af Reventlow, 1790-1864 (V, 57) (på moderens skød) Louise Sybille komtesse af Reventlow, 1783-1848 (V, 53) Gehejmestatsminister Christian Detlef Friderich greve af Reventlow, 1748-1827 (V, 42) Ernst Christopher Detlef greve af Reventlow, 1786-1859 (V, 55) Conrad Detlev Cay greve af Reventlow, 1785-1840 (V, 54) Einert Carl Detlef greve af Reventlow, 1788-1867 (V, 56) Ludvig Detlev greve af Reventlow, 1780-1857 (V, 51) Samt ammen Lola. Skitse malet 1790 af Nicolaus Wolff.


Andre slægter:

Frederik Greve Ahlefeldt-Laurvigen
(1834 - 1888)

* 1860 m. Louise Oline Julie Charlotte Neergaard (1840-1900)


Slotte og Herregårde


Kærsgaard, Brænderup
Kærsgaard, Brænderup

Kærsgaard blev købt i 1873 af Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig og overgik ved dennes død i 1909 til sønnerne. Julius Ahlefeldt-Laurvig ejede Kærsgaard fra 1909-1913 i sammen med brødrene og som eneejer fra 1913-1931, hvor han som følge af landbrugskrisen måtte afhænde gården. Blev boende på avlsgården frem til 1934.


Heraldik


Exlibris
Exlibris

Exlibris for Christian-Einar Reventlow. (1910)


Gravsten og epitafier


Christian Ditlev Einar Reventlow og hans broder
Christian Ditlev Einar Reventlow og hans broder

Herunder hviler støvet af DITLEV CHRISTIAN EINAR REVENTLOW Født den 18de September 1860 Død 28de Marts 1861 og af hans forudgangne ældre Broder Født og Død den 19de Juni 1858
Sønner af Lehnsgreve Ferdinand Reventlow og hans Hustru Benedicte født Reventlow
Lader de smaa Børn komme til mig Thi Himmeriges Rige hører saadanne til.
   

Udskriv Tilføj bogmærke

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 108 109 110 111 112 113 114 115 116 ... 137» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...



Reventlow, Christian Ditlev Eberhard Preben Ferdinand



CHRISTIAN DITLEV
REVENTLOW
28/8 1912 6/4 1928
OG HANS MODER
1884-1984


Og I skal erkende Sandheden
og Sandheden skal frigøre eder
Joh 8-34
.



FilnavnHaugwitz-Hardenberg-Reventlow, Lucie Marie (1884-1984).jpg
Filstørrelse146.73k
Størrelse800 x 558
Knyttet tilLucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karola Hedevig Haugwitz-Hardenberg-Reventlow (Begravelse); Greve Christian Detlev Eberhard Preben Ferdinand Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 108 109 110 111 112 113 114 115 116 ... 137» Næste»     » Lysbilledshow