Portrætter

Slægten Reventlow:

Christian Detlev Reventlow
(1775 - 1851)

* 1800 m. Margrethe Benedicte von Qualen (1774-1813)


Andre slægter:

Vilhelm Frederik Ahlefeldt-Laurvigen
(1830 - 1897)

* 1857 m. Bertha Sophie L. Zypten-Adler (1836-1922)


Slotte og Herregårde


Altenhof
Altenhof

Herregård sydøst for Eckernförde i den tyske delstat Schleswig-Holstein; Var oprindelig fra omkring år 1550 ejet af familien von Brockdorff. Mette Brockdorff, født Rumohr, solgte i 1691 Altenhof til Henning Reventlow. Hennings søn Cay Friedrich Reventlow (1685-1762) byggede 1722-1728 det nuværende palæ. Hans søn Detlev (1710-1783), der i blev adlet i 1767, var underviser for den danske konge Christian VII. Hans ældste søn var Cay Friedrich Reventlow (1753-1834), der i perioden 1797-1802 var leder af Det Tyske Kancelli i København. I 1938 overgik ejerskabet af Altenhof til Marie Louise Mathilde Reventlow, gift Bethmann-Hollweg. Altenhof ejes nu af hendes efterkommere.


Heraldik


Exlibris
Exlibris

Spejlmonogram for Lucie-Marie Reventlow. (1910)


Gravsten og epitafier


Holmens Kirkebog
Holmens Kirkebog

Holmens blad 139: Død 18.1.1858, bisat 26.1.1859 i Holmens Kirke. “Til Forflyttelse. - d. 11/4 1859 ført til Hundsebye Kirkegaard ved Bandholm”.

NB: Dette er en fejl, idet han blev overført til Horslunde Kirkegaard
   

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 112 113 114 115 116 117 118 119 120 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow

Reventlow, Christian Ditlev Eberhard Preben Ferdinand



CHRISTIAN DITLEV
REVENTLOW
28/8 1912 6/4 1928
OG HANS MODER
1884-1984


Og I skal erkende Sandheden
og Sandheden skal frigøre eder
Joh 8-34
.



FilnavnHaugwitz-Hardenberg-Reventlow, Lucie Marie (1884-1984).jpg
Filstørrelse146.73k
Størrelse800 x 558
Knyttet tilLucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karola Hedevig Haugwitz-Hardenberg-Reventlow (Begravelse); Greve Christian Detlev Eberhard Preben Ferdinand Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 112 113 114 115 116 117 118 119 120 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow