Fornavn: Efternavn:
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Christian Ahlefeldt-Laurvigen

Christian Ahlefeldt-Laurvigen

Mand 1732 - 1791  (59 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Christian Ahlefeldt-Laurvigen 
    Fødsel 17 maj 1732  Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Beskæftigelse Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    • Kammerherre, Generalmajor (Kavalleriet), Hæren
    Family Line XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen 
    Titel
    • Greve
    Død 9 okt. 1791  Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Notater 

    • Grev Christian , Grevskabet Langelands femte Besidder, fødtes 17. Maj 1732 paa Tranekjær Slot , tidnævntes 1750, 19. August, Kaptejn reformé ved Kongens Livregiment, forflyttedes 1754, 31 Marts, med Majors Karakter til 2. fyenske Rytterregiment og laa fra 1758, 3. Maj, til 1761, 1. April, i Garnison i Svendborg. 1760, 23. April, udnævntes han til Premiermajor og 17. December samme Aar til karakteriseret samt 1762, 17. December, til virkelig Oberstlieutenant af Kavalleriet. 1777, 2. Januar, forfremmedes han til Generalmajor af Kavalleriet med Anciennitet efter Generalmajor Grev Frederik Carl Christian Ulrik Ahlefeldt, men forlod 1788,18. Januar, Krigstjenesten. Allerede 1757, 29. April, var han bleven Kammerherre og 1769, 29. Januar, hvid Ridder.

      Greven indgik 19. Januar 1759 paa Lundsgaard Ægteskab med Elisabeth Juel, eneste Datter af Kammerherre, Konferensraad Jens Juel til Lundsgaard og Jershauge og Hustru Ida Birgitte, fød t Holsten, der fødtes 4. Maj 1742. Med hende blev Grev Christian Ejer af Bjørnemose, som Svigerfaderen i Aaret 1758 med tilliggende Bøndergods, hvorunder Thurø, havde erhvervet af Oberstlieutenant Erik Sehested, der1745-56 havde opført en ny Hovedbygning paa Gaarden.

      Indtil 1773, da Greven tiltraadte Besiddelsen af Grevskabet Langeland, hoede han til Stadighed paa Bjørnemose. Grevinden kom ved sin Faders Død i Besiddelse af Stamhuset Lundsgaard, oprettet ifølge Testamente af 30. Oktober 1767 af Kammerherre Jens Juel og bestaaende af de tvende Hovedgaarde Lundsgaard og Jershauge med tilliggende Jordegods, som han 1747 havde kjøbt af Overkammerherre Ditlev Reventlow. Paa Lundsgaard opførte Juel 1765 en ny Hovedbygning i Stedet for det to Aar før afbrændte Herresæde. Ifølge Erektionspatentet skulde Stamhuset først tilfalde Jens Juels Universalarving, GrevindeElisabeth Ahlefeldt, og efter hendes Mands Død, ifald hun overlevede ham, være hendes Enkesæde. Derefter skulde det gaa over i hendes næstældste Søns, Grev Jens Juel Ahlefeldts Besiddelse, og efter ham nedarves af hans mandlige Æt , "fra ældste til ældste, Søn efter Fader". Hvis dennes mandlige Afkom uddør tilfalder Stamhuset Søsteren Ida Birgittes mandlige Descendens ifølge førnævnte Bestemmelser, hvorefter det t ilfalder Grev Jens Juel Ahlefeldts og dernæst Comtesse Ida Birgittes Descendens paa Spindesiden.

      Om Grevskabet Langelands økonomiske Status i Grev Christians Tid giver en Balance fra 1789 ret interessante Oplysninger. Den samlede Formue, hvoraf Greven svarede Skat, beregnedes til 637,922 Rigsdaler. Revenuerne af Grevskabet og Stamhuset Ahlefeldt anstaas tilsammen til 23,427 Rdlr., hvilket giver en Kapital paa 585,687 Rdlr. at forrente; Lundsgaards Indtægter beløb sig til 3813 Rdlr., Renterneaf 95,325 Rdlr.; Møllegaard værdsattes til 22,000 Rdlr. og Bjørnemose til 46,000 Rdlr., - tilsammen 759,012 Rdlr. Pantegjælden paa Grevskabet og Stamhuset beløb sig til 46,000 Rdlr., paa Bjørnemose, Møllegaard og Bjerrebygaard til 70,000 Rdlr., med øvrige Udgifter i alt 121,090 Rdlr. Foruden de store Grundbesiddelser, der nu atter vare samlede paa en Haand i slægten, kom Grev Christian i Aaret 1785 i Besiddelse af Grevskabet Laurvig i Norge, der 29. September 1671 var blevet oprettet for Kong Frederik III.s Søn med Margrethe Pape, Ulrik Frederik Gyldenløve, Statholder i Norge og Fettmarskallieutenant. Det fik Navn efter den ved Udløbet af Laugen, en af Laudets længste Elve, beliggende Kjøbstad Laurvig , der skyldte den i det 16. Aarhtindrede opkommende Trælasthandel sin Oprindelse. ForudenLaurvig hørte under Grevskabet den egentlige Hovedgaard Brunlaug, den adelige Sædegaard Mandvig , Gaardene Mellø og Eidsten med tilliggende Gods, store Savbrug og Møller samt Krongodset Fritsø, et afNorges betydeligste Jærnværker. Grevskabet skulde ifølge Patentet "holdes og agtes for det første i Rigerne" og benaadedes med store Privilegier. Gyldenløve fik Patronatsretten til alle Kirker, Birkerettighed, Tiendefrihed af Jærnværket og Savbruget.

      Ved sit første Testamente fra Aaret 1671 havde Gyldenløve bestemt Arvefølgen for Grevskabet til at være agnatisk-kognatisk, men 1692 indskrænkede han Successionen i Kvindelinjen til sine Døtre og deres mandlige Efterkommere. Efter hans Død 1704 arvede Sønnen Ferdinand Anton Greve Danneskjold-Laurvigen (d. 1754) Grevskabet. Dennes tvende Sønner. Generallieutenant Frederik Ludvig (d. 1762) og Admiral Christian Conrad Greve Danneskjold-Laurvigen (d. 1783), med hvem Gyldenløves Mandsstamme uddøde, ejede dernæst efter hinanden Laurvig, hvorpaa den sidstnævnte Greves Datter Baronesse Anna Sophie Bülow meldte sig som Arving. Desuden optraadte som Prætendenter Hertug Frederik Christian af Slesvig-Holsten-Augustenborg, Dattersøn af Gyldenløves ældste Datter, Grev Christian Ahlefeldt, hans anden Datters Sønnesøn, og Georg Carl Greve Leiningen, hans tredje Datters Søn, der dog kun forlangte sin eventuelle Arveret godkjendt . Sagen indankedes derefter for Højesteret. Medens to af Assessorerne, Kofoed-Ancher og Classen, i deres Votum erklærede Hertugen for den nærmest berettigede til Grevskabet, tilkjendte den endelige Dom af 9. Juni 1785 Grev Christian Ahlefeldt Besiddelsen af Grevskabet. Greven af Leiningens Descendens erklæredes for arveberettiget, medens Baronesse Bülows Krav ligesom Hertugens afvistes. Den 7. Oktober fik Greven i det for ham udstedte Patent Bevilling til at kalde og skrive sig Grev Ahlefeldt-Laurvigen og føre Grevskabets Skjoldmærke, den norske Løve , sammenføjet med det grevelig ahlefeldtske Vaaben. Han kjøbte endvidere for 62,000 Rdlr. det til Grevskabet hørendeAllodialgods, der af Højesteret var tilkjendt Baronesse Bülow og hendes Søster Grevinde Holck.

      Da Grev Christian tittraadte Grevskabet vare dets økonomiske Forhold yderst slette. Den sidste Grev Danneskjold-Laurvigen var, som bekjendt, en stor Ødeland, og i Aaret 1788 hvilede en Gjæld paa omtrent 300,000 Rdlr. paa Grevskabet. Den 30. Maj samme Aar fik Ahlefeldt Tilladelse til at optage et Laan af 160,000 Rdlr. paa Grevskabet til Betaling for det erhvervede Allodialgods og til Værkernes fortsatte Drift, "der ellers maatte standses og 4-500 Familiers Existens derved ødelægges". Laurvig skildres i en samtidig Rejseberetning som en velhavende lille By med 1900 Indbyggere og 400 Huse, smuktbeliggende i en Halvkreds langs Fjordens Bredder ved Foden og op ad en skraanende, med Bøge bevoxet Fjældside. Den grevelige Residens bestod i en to Etagers Træbygning, opført udenfor Byen i Ly af enstejl klippevæg, med en endnu i 1790 med stive Alleer, Pyramider og kunstige Stensætninger prydet Have i gammel hollandsk Stil. Fritsø Jærnværk udskibede den Gang aarlig indtil 60,000 Skippund Jærn til Danmark og leverede navnlig et stort Antal Kanoner til Søetaten. Det var 1785 bortforpagtet for en aarlig Afgift af 24,000 Rdlr., men indbragte gjennemsnitlig 30-40,000 Rdlr. om Aaret. Grevskabets Ejer ansatte efter indhentet kongelig Stadfæstelse Øvrighedspersonerne og lønnede dem af Accisen, ejede Patronatsrettigheden til Grevskabets samtlige tolv Kirker (iberegnet Frederiksværns), Sigt og Sagefald, Hals- og Haandsret, Vrag- og Strandret samt Monopol paa Udførelsen a f Tømmer.

      De forviklede Pengesager og de mange Byrder, saa udstrakt Jordegods paalagde dets Besidder, ere jævnlig Gjenstand for klage i Grev Christians Breve. "Grev Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen", skriver han saaledes 1788, "er det ikke en Hovedrig Mand med saadanne tvende store Grevskaber? Lutter Blændværk, lutter Gjøglespil til at forblænde unge Folk med og lokke dem Pengene ud af Lommen. Fra Laurvigen faar jeg intet og i lange Tid endnu ikke, medmindre Gud under mig et langt Liv"

      Han var en erklæret Modstander af Reformbevægelsen paa Bondesagens Omraade og saa i dens Udvikling Godsejernes Ruin. 1789 skriver han: "Man beklipper de grevelige Rettigheder, man rykker frem med Beviser fra Aarhundreder tilbage, intet hjælper, man vil ikke høre nogen Modsigelse. Skylden tillægges Reventlow, Colbjørnsen og Hertugen af Augustenborg. Varer det ved, henter Djævelen alle Grevskaber, Baroner og Adelsmænd; nu skulde vi alle blive Bønder". Han er forbitret over at skulde aflægge Kongen Regnskab for de Penge, han har brugt i Udlandet. "Vi gjøre bedst i at spille Bankerot, hellere en Ende med Forskrækkelse. Fanden plager Bønderne over alt". Til Trods for den i Grev Christians Breve til Sønnen fremherskende barske, næsten raa Tone, som dog formildes noget ved en djærv Lystighed, varhan sikkert en brav og rettænkende Mand, omend med et vel begrænset Syn. Paa sin Vis vilde han utvivlsomt Bondens og sine Undergivnes Vel.

      I sit Testamente anbefaler han dem alle, ,"hvis Fader" han har været "i næsten et halvt Aarhundrede" til sin Efterfølgers Omsorg. "De vare trygge under min Beskyttelse", siger han, "og vente, naar minSøn læser dette, deres Lykke af ham". Til slut formaner han alle sine Børn "til indbyrdes Enighed og Kjærlighed, som er Familiens Styrke".

      Grev Christian døde 9. Oktober 1791 paa Tranekjær stot. Ifølge hans sidste Vilje bare Bønderne ham til Graven. Ingen klokker maatte lyde, da hans Lig i Stilhed og Tarvelighed bisattes i den fædrene Begravelse. Grevinde Elisabeth, der 1768, 29. Januar, blev dekoreret med Ordenen (le l'union parfaite, døde 23. Januar 1803 paa Bjørnemose. Hun hviler i Tved Kirkes Gravkapel. De havde fjorten Børn, afhvilke fire Sønner og fem Døtre opnaaede den modnere Alder (Femte Afsnit I).
    Person-ID I9852  Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

    Far Frederik von Ahlefeldt,   f. 29 dec. 1702, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 18 apr. 1773, Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 70 år) 
    Mor Bertha von Holstein,   f. 28 apr. 1705, Cathrineberg, Sengeløse Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 9 nov. 1735 (Alder 30 år) 
    Ægteskab 28 apr. 1730 
    Notater 
    • Det fremgår af Bobés bog: "Slægten Ahlefeldts historie" at denne forbindelse vakte kongens mishag, især da Ahlefeldt ikke havde indhentet kongens samtykke til ægteskabet.
    Familie-ID F28986  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie Elisabeth Juel,   f. 4 maj 1742   d. 23 jan. 1803, Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 60 år) 
    Ægteskab 17 maj 1759 
    Børn 
    +1. Frederik Ahlefeldt-Laurvigen,   f. 17 nov. 1760, Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 8 mar. 1832, Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 71 år)
     2. Ida Birgitte Comtesse Ahlefeldt-Laurvigen,   f. 24 okt. 1761   d. 1 feb. 1805, Steinberghaff Angeln, , Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 43 år)
     3. Maria Elisabeth Comtesse Ahlefeldt-Laurvigen,   f. 3 mar. 1763, Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 25 nov. 1823, Aa-mølle, Gudum Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 60 år)
    +4. Jens Juel Ahlefeldt-Laurvigen,   f. 10 jun. 1764   d. 19 nov. 1794 (Alder 30 år)
     5. Dorothea Comtesse Ahlefeldt-Laurvigen,   f. 29 apr. 1765, Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 30 apr. 1765, Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 0 år)
     6. Marie Antoinette Comtesse Ahlefeldt-Laurvigen,   f. 21 sep. 1766, Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 30 jun. 1826, Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 59 år)
    +7. Anna Margrethe Comtesse Ahlefeldt-Laurvigen,   f. 15 apr. 1768, Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 23 mar. 1800, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 31 år)
    +8. Vilhelm Carl Ferdinand Ahlefeldt-Laurvigen,   f. 5 aug. 1769, Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 24 jun. 1852, Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 82 år)
    +9. Carl Christian Greve Ahlefeldt-Laurvigen,   f. 7 dec. 1770, Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 27 maj 1851, Vestergaard, Humble sogn, Langelands Sønder herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 80 år)
     10. Ulrik Carl Greve Ahlefeldt-Laurvigen,   f. 16 feb. 1772, Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 29 feb. 1772, Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 0 år)
     11. Conrad Greve Ahlefeldt-Laurvigen,   f. 19 mar. 1774, Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 6 aug. 1774, Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 0 år)
     12. Frederik Christian Greve Ahlefeldt-Laurvigen,   f. 29 aug. 1775, Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 14 dec. 1776, Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 1 år)
     13. Christine Dorothea Comtesse Ahlefeldt-Laurvigen,   f. 13 dec. 1777, Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 17 jul. 1836, Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 58 år)
    +14. Sophie Caroline Comtesse Ahlefeldt-Laurvigen,   f. 29 feb. 1780, Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 27 nov. 1847, Broløkke, Humble, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 67 år)
    Familie-ID F30412  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - 17 maj 1732 - Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBeskæftigelse - - Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 9 okt. 1791 - Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 

  • Billeder
    ahlefeldt_laurvig_christian_1732_1791.jpg
    ahlefeldt_laurvig_christian_1732_1791.jpg
    * 1759 m. Elisabeth Juel (1742-1803)


Webstedet anvender The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.1, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2024.

Oprettet af Christian Ditlev Reventlow. | EU-persondataforordningen.

Template no. 7