Portrætter

Slægten Reventlow:

Christian Detlef Reventlow
(1735 - 1759)

Var søn af Conrad Detlev Reventlow (1704-1759 og  hustru Vilhelmina Augusta f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-1749) og arving til de Reventlowske godser. 

Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg), besidder af baroniet Brahetrolleborg samt stamhusene Krenkerup og Frisenvold m.m.  

Var 1751 (3 Maj) m. Hovmester Kratzenstein paa Sorø Akademi; rejste 1753 til Geneve, Var fra 1755—57 på uddannelsesrejse i Italien, Paris og London, 1758 (31 Marts) Kammerherre og samme år auskultant i Rentekammeret. Døde som kun 25 årig som følge af småkopper.

Ved Christian Ditlev Reventlows død var ægtefællen Ida Lucie Reventlow f. Scheel von Plessen gravid og det var afgørende for arvegangen vedr. godsbesiddelserne om det blev en søn eller ej. Barnet var imidlertid dødfødt og derfor gik de Reventlowske godser til farbroderen Christian Ditlev Reventlow (1710-1775), hvorimod de øvrige godsbesiddelser, der stammede fra farmoderen Benedicte Margrethe Brockdorffs bodel (Krenkerup på Lolland mfl) gik til datteren Juliane Frederikke Christiane Reventlow.



Andre slægter:

Christian August af Augustenborg
(1798 - 1869)



Slotte og Herregårde


Dansted
Dansted

Ved Christian Ditlev Reventlows død i 1775 overgik Dansted til sønnen den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow.
Under Christian Ditlev Frederik Reventlow oplevede Dansted en periode med fremgang. Han lagde nye fæstegårde til gården ved at føje fæstegodset fra Bukkehave gods til Dansted, der derved igen fik hovedgårdsstatus, ligesom han lod opføre et nyt stuehus. Det var desuden på Dansted, at C.D.F. Reventlow først iværksatte sine landboreformer. Han introducerede således det holstenske kobbelbrug, ligesom han drænede jorden, øgede jordtilliggendet og oprettede et teglværk.
I 1773 fik C.D.F. Reventlow kongelig tilladelse til at indlemme Dansted under grevskabet Christianssæde, som ligeledes var ejet af greve Reventlow, og gården kom derefter til at indgå i række af forpagtergårde på grevskabet. Allerede i 1812 blev Dansted på grund af økonomiske vanskeligheder igen udskilt fra Christianssæde og solgt. Den indkomne kapital skulle benyttes til afbetaling af gæld på grevskabet og til forbedringer på de andre forpagtergårde under grevskabet.


Heraldik


Reventlow, Henning 1640-1705
Reventlow, Henning 1640-1705

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Perdit quod vivit qui Deum et Regem suum noncolit



Gravsten og epitafier


Ludvig Reventlow
Ludvig Reventlow

Mindesten på Tillitse Kirkegård
   

Udskriv Tilføj bogmærke

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 121 122 123 124 125 126 127 128 129 ... 137» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...



Reventlow, Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst (1808-1835)




FilnavnReventlow, Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst_a (1808-1835).jpg
Filstørrelse291.56k
Størrelse640 x 459
2#06220200821
2#063214938
Knyttet tilGreve Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 121 122 123 124 125 126 127 128 129 ... 137» Næste»     » Lysbilledshow