Komtesse Frederica Ædele Charlotte Reventlow

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p62 - 5,III

Notater:

TITEL: Comtesse

Familie/Ægtefælle/Partner: Felix Clair de Mont. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Sandbjerg, Sottrup Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p59: IV,2,6
• Titel: Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg) Kammerherre

Notater:

BESIDDELSER: Grevskabet Sandbjerg

TITEL: Greve

BIOGRAFI: Conrad Georg Reventlow, Greve, født 26/7 1749, Søn af Geheimekonferensraad, Greve Christian Detlev Reventlow (1710-1755) og Hustru Johanne Sophie Frederica f. Baronesse von Bothmer (1718-1754); gift 2/8 1783 med Friderica Sophie Rømeling, født 27/10 1759, død 22/8 1843 i Frankrig, Datter af Admiral Hans Henrich Rømeling og Hustru Edele Dorothea f. Scheel; Ægteskabet opløst 1786.

1760 vol. Kadet, 6/8 1766 Sekundtløjtnant, 1767 med Fregatten Havfruen til Middelhavet og Marokko, 9/12 1767 Kaptajnløjtnant, 15/10 1768 skal følge Professor Hee' Forelæsninger, 1769 med OrlogsskibetJuliane Marie i Eskadre, 15/3 1770 Kaptajn m. Anc. F. 8/3 1770, 1770-71 med Orlogsskibet Prins Friderich i Eskadre til Algier, 28/7 1771 Generaladjudant, 1771-72 Orlov for at opholde sig på sine godser, Kammerherre, 1773 Næstkommanderende på Orlogsskibet Cronprintzen i Eskadre, 29/12 1774 Ausculant i Adm.- og Kommis.-Kollegiet, 1776 Chef for Orlogsskibet Mars, sejlede dette til Frederiksværn, overtog der Orlogsskibet Dannebrog og førte det til København, 20/8 1778 tilladt at rejse til England paa egen Bekostning for at søge Lejlighed til at blive placeret paa den engelske Flaade, s. D. Kgl. Rejsepas, 22/9 1778 Instruktion for Rejsen, 6/11 1778 er kommet til London via Hamburg og Holland, 3/5 1779 melder at være kommet om bord på orlogsskibet Royal George med 100 kanoner, 6/9 1779 er med den engelske Flaade kommet tilbage til Spithead Red, "retirede for Fjenden fra Cap Lizard af. Saaledes har den engelske Flaade flygtet lige hertil, stedse uden Orden".

14/10 1779 melder fra Gosport, at han er sat i gældsfængsel. Glarmester Chr. Clausen i Kbh . har Transporteret 3 Obligationer til John Allen i Clements Inn i London, der har ladet ham fængsle, ved Gesandtens Medvirkning blev han løsladt og rejste til Danmark, 19/4 1780 Kongen udtaler sin tilfredshed med hans kampagne i engelsk tjeneste, hvortil han dog ikke skal vende tilbage.

1780 Chef for Fregatten Alsen til Kanalen for at beskytte den danske koffardifart, 24/9 1780 melder, at Alsen med Lods ombord grundstødte ved Indløbet til Portsmouth, Fregatten kom af Grunden efter enTimes Forløb med Assitance af et engelsk Orlogsskib, 1781 Chef for Fregatten Møen i Eskadre og derefter 1781-83 med samme til Vestindien, 14/6 1781 Instruktion for togtet, 19/6 1781 Sejlordre 28/8 1781 melder fra Lissabon, at der er udbrudt Foraadnelsesfeber ombord, 6 døde, 31 syge lagt paa det engelske Hospital sst. 11/9 1781 er der i alt 9 døde og 82 mand syge, 18/10 1781 har faaet de syge ombord og forsætter til Vestindien, 31/12 1781 Kommandørkaptajn, Juni 1783 Orlov for at bo på sine Godser og holde Bryllup, 26/5 1784 Assessor i Adm.- og Kom. Kollegiet dog uden Underskrift, 1784 Chef forOrlogsskibet Ditmarsken paa Besejling.

20/5 1785 Orlov for at rejse til Wiesbaden og Spanien, 1788 Orlov for at Opholde sig paa sine Godser, samme Aar Chef for Orlogsskibet Arveprins Fridrich i Eskadre, Skibet blev udlagt i de første Dageaf Oktober, men medio November beordret indlagt og oplagt paa Grund af Sygdom i Besætningen. 30/12 samme Aar nedsattes en Generalkrigsret for at undersøge Aarsagen til Sygdommen og de Syges Forplejning og eventuelt paadømme Sagen. Der var paa Togtet død 52 Mand, ved Hjemkomsten til Kbh. blev 182 lagt paa Hospitalet, i alt har 300 Mand været syge. 1 5/6 1789 ved Generalkrigsret dømt 1 Maaneds Arrest og Sagens Omkostninger for "betydelig Ligegyldighed" , 29/7 1789 blev Dommen af Kongen forandret til Frifindelse, men Reventlow skal betale sagens omkostninger.

1790 Chef for Orlogsskibet Prinsesse Lovisa Augusta i Eskadre, 31/7 1790 Kommandør, 10/2 1791 ansøger om tilladelse til at bo paa sine Godser i 8 maaneder, hvilket blev tilstaaet, 6/1 1792 fritages for Tjenesten i Adm.- og Kom Kollegiet, hans Orlov prolongeres stadig, 23/10 1795 Afsked efter Ansøgning med Pension, død 9/4 1815 paa Sandbjerg, begravet i Dybbøl Kirke.

Conrad Reventlow var, som flere af sine slægtninge, personligt overbevist om, behovet for at forbedre bøndernes kår. 1787-88 gennemførte han hovedgårdens udparcellering. Han havde nu også en mere privat grund til at gøre det. Allerede i sin søofficertid havde han vist dårlige evner som administrator og økonom, og han var ofte i finansielle vanskeligheder. Reventlows rådgiver, kammerråd Marcus Drohse, havde overbevist ham om, at en udparcellering ville blive en økonomisk fordel for ham.

Conrad Georg Reventlow døde den 9. april 1815 på Sandbjerg efter mange lidelser, blind og fjernt fra sine slægtninge. Han var gift med Frederikke Sophie Röhmeling. I 1863 rejste bønderne i omegnen enmindesten for ham på Dybbøl kirkegård. På den står der: »Her hviler Conrad Georg Greve af Reventlow Commandør i den danske Flaade født 1749, død 1815 Han var Bondens Ven og Velgjører. Taknemlighed rejste dette Minde.concubine«« i sognet. Ligeledes havde han en illegitim søn, som blev mølleejer i Urup , senere gårdejer i Lyngby ved Grenå, Christian Ditlev Reventlow. Men Conrad Reventlow døde , føren påtænkt kuldlysning af hans to børn uden for ægteskab kom i stand.

Conrad søgte på sit dødsleje at adoptere sønnen Christian Ditlev.


Beskæftigelse:
1774 Ausculant i Adm.- og Kom.-Kollegiet, 1784 Assessor samme sted, 1792 fritages for Tjeneste, Godsejer.

Conrad blev gift med Friderica Emilia Sophie Rømeling den 12 sep. 1783 i Skørringe Kirke, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark, og blev skilt i 1786. Friderica (datter af Hans Henrik Rømeling og Edele Dorothea Scheel) blev født den 27 okt. 1759 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 31 okt. 1759 i Holmens Kirke, København, Danmark; døde den 22 aug. 1843 i Frankrig,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Kilde: DAA p60 - 4,II,7*

Notater:

Ægteskabet ophævet 1786

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: BESIDDELSER: Grevskaberne Reventlow (Sandbjerg) og Christiansæde samt Baroniet Brahe-Trolleborg
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1893 p391 - h. DAA 1939 p56 - III,8 DAA 2018-20 p697: V,25
• Titel: Besidder af Grevskabet Christianssæde (opr Christiansborg) og Grevskabet Reventlow
• Ejendom: 1750-1759, Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark
• Ordner: 22.7.1769, Christiansborg, København, Danmark; Ridder af Elefanten

Notater:

Christian Ditlev Reventlow, født 10.3.1710, død 30.3.1775, arvede 1738 grevskabet Christiansborg som han på Christian Vls anmodning måtte kalde Christianssæde da det nye slot i Kbh. skulle være ene omnavnet Christiansborg. Reventlow var hele livet optaget af godsadministration, fra 1759 ledede han alle familiens godser. Han var assessor i højesteret 1736-42 og 1748. Kammerherre 1735. Gehejmeråd 1744. Gehejmekonferensråd 1763. Hvid Ridder 1729. Blå Ridder 1769.

_______________________

Christian Ditlev (eller Detlev) lensgreve Reventlow (10. marts 1710 – 30. marts 1775 iKøbenhavn) var en dansk gehejmeråd og lensbesidder.
Han var søn af grev Christian Ditlev Reventlow (1671-1738). Kun 19 år gammel blev han hvid ridder og udnævntes 1735 til kammerherre. Da han 12. februar 1737 ægtede Johanne Sophie Frederikke baronessevon Bothmer (25. august 1718 i København – 17. april 1754 i Pløn), datter af storbritannisk og brunsvig-lyneborgsk generalløjtnant, gesandt i Danmark Friedrich Johann rigsfriherre von Bothmer, fik hanaf faderen overdraget herregårdene Christiansborg og Aalstrup. 1744 udnævntes han til gehejmeråd, 1748 til assessor i Højesteret, 1763 til gehejmekonferensråd og 1769 til blå ridder. Ved faderens dødarvede han grevskabet Christiansborg (senere Christianssæde) og 1759 efter brodersønnen de øvrige reventlowske familiegodser. Reventlow, der levede den største del af sit liv fjernt fra hovedstaden, beskæftiget med administrationen af sine vidtstrakte besiddelser, var en varmtfølende mand, der ved sin faderlige omsorg for sine bønder og undergivne tjente sine berømte sønner, der arvede hans menneskekærlige sind, som forbillede for hele livet. Reventlow døde i København 30. marts 1775 og havde anden gang, 7. august 1762, ægtet Charlotte Amalie komtesse Holstein (27. juli 1736 – på Hummeltofte 13. juni 1792), datter af grev Johan Ludvig Holstein til Ledreborg.
De tre kendte sønner er:
• Christian Ditlev Frederik Reventlow (1748-1827) til grevskabet Christianssæde
• Conrad Georg Reventlow (1749-1815) til grevskabet Reventlow
• Johan Ludvig Reventlow (1751-1801) til baroniet Brahetrolleborg
En kendt datter var Louise Stolberg (1746-1824), 1. gang gift med Christian Frederik von Gram (1737-1768) og 2. gang gift med Christian zu Stolberg-Stolberg(1748-1821)
Han er begravet i det reventlowske gravkapel i Horslunde Kirke.

Christian blev gift med Johanne Sophie Frederikke Bothmer den 12 feb. 1737 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Johanne (datter af Johan Frederik von Bothmer og Sophie Hedvig von Holstein) blev født den 25 aug. 1718 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 17 apr. 1754 i Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Horslunde Kirkegård, Horslunde Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Kilde: DAA 1939 p56 - III,8*

Notater:

Begravelse:
Nationalmuseets beskrivelse vedr. gravkapel i Horslunde Kirke:

Grevinde og frue, fru Johanna Friederica Sophia, født friherreinde af Bothmar, gift grevinde af Reventlau og
Christians Seede. Født 26. aug. 1718 i Copenhagen, gift 11. febr. 1737 med grev Christian Detlev, greve af Reventlau
og Christians Seede og død 17. april 1754 på det fyrstelige residensslot i Plöen, uforløst i sit svangerskab,
efterladende tre grever og en komtesse ud af seks børn. Rokokoprofileret, sortmalet kiste på løvefødder. På låget en
stor firkantet sølvplade med grevekrone og palmegrene samt gravskrift og vers på tysk med graveret fraktur.

Død:
død på det fyrstelige residensslot i Plöen, uforløst i sit svangerskab

Notater:

og 1757 førte han som Schoutbynacht Eskadrer, der sammen med
svenske Flaadeafdelinger udsendtes til Beskyttelse for den nevtrale
Skibsfart, men for øvrigt ikke virkede synderlig samdrægtig
Rømeling, Hans Henrik, 1707-75, Søofficer, Statsminister.

R., er født 21. April 1707. Han blev Sekondlieutenant i Marinen 1727,
Premierlieutenant 1732, Kapitajnlieutenant 1736, Kapitajn 1738,
Komman-dørkapitajn 1742, Kommandør 1746, Schoutbynacht 1755,
Viceadmiral 1758 og virkelig Admiral 1772.

1732 var R. ansat ved Hvervingen i Norge, i de paafølgende
Aar uddannede han sig paa Togter i fremmed Tjeneste, 1738 og
1739 var han Chef for Kadetfregatterne og studerede derefter en
Tid lang sammen med flere andre Søofficerer i England, 1743 var
han Flagkapitajn paa Grev F. Danneskjold-Samsøes Flaade. 1756
sammen. 1764 blev R. hvid Ridder og indtraadte kort efter i
Søeta-tens Centraladministration, der netop i hans Tid havde en yderst
urolig Periode med idelig skiftende Organer. 1766 ansattes han
saaledes som Deputeret i Admiralitetet, hvor han forblev til 1770;
da det d. A. forenedes med Generalkommissariatet, overgik han
til dette Fælleskollegium som Deputeret, og senere paa Aaret blev
han Medlem af Konseillet, 1. Deputeret i nævnte Kollegium og
Referent, efter at den uduelige Danneskjold-Laurwigen var bleven
afskediget og samtidig Posten som Søetatens Oversekretær inddraget.

Ved Gehejmekonseillets Ophævelse i Dec. s. A. udtraadte R. af
det, og allerede det paafølgende Foraar indførte Struensee en ny
departemental Forvaltning af Marinen, fra hvilken R. blev
udelukket. Strax efter Struensees Fald 1772 satte Guldberg imidlertid
atter R. i Spidsen for Marineadministrationen, og samtidig
udnævntes han til Statsminister, i hvilke Stillinger han nu forblev til
sin Død. R., der desuden ved flere Lejligheder havde været
Medlem af ret vigtige Kommissioner, var dog ingenlunde en saa
begavet eller karakterstærk Personlighed, at han egnede sig til at
indtage nogen ledende Stilling i Marinens Bestyrelse. Endogsaa
selve Kongen (Christian VII) udtalte sig ved flere Lejligheder stærkt
nedsættende om ham; lignende Domme fælde Schack-Rathlou,
Luxdorph, A. P. Bernstorff og Admiral C. F. Kaas om ham i deres
Korrespondancer; sidstnævnte skriver saaledes: (Danske Mag. 5. R. III, 19).

En nyere Forfatter udtaler om ham, at han i Hoffets Øjne var uskadelig, men
ganske uden Indflydelse, hvorfor han ogsaa hurtig blev tilsidesat.
"Uheldige Familieforhold, økonomisk Misere og svageligt Helbred
gjorde hans Tilstand saare ulykkelig"; men han var
sandhedskjærlig og hæderlig.

R. døde 28. Nov. 1775. 1743 var han bleven gift med Edele
Dorothea Scheel (f. 23. Dec. 1718 f 19. Juni 1782), Datter af
General Hans Henrik S. (f. 1668 f 1738) og Benedicte Dorothea f.
Gjordsdatter.

Medd. fra Geh. Ark. 1886-88, S. 83. 85. A. Friis, A. P. Bernstorff
og Guldberg S. 77. Hist. Tidsskr. 6. R. IV.

Hans blev gift med Edele Dorothea Scheel. Edele (datter af Hans Henrik Scheel og Benedicte Dorothea Gjordsdatter) blev født den 23 dec. 1718; døde den 10 jun. 1782; blev begravet den 25 jun. 1782 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Til Grevskaberne Reventlow (1708) og Christiansborg (1729), Baroniet Brahetrolleborg (1722), til stamhusene Frisenvold (1731) og Krenkerup (1736), Pederstrup med Skjelstofte (1725), Lungholm (1727), Taastrup og Aalstrup (1728) og Tølløse (1728)
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p53: II,3
• Titel: Besidder af Grevskabet Reventlow. Oprettede desuden Grevskabet Christiansborg (senere Christianssæde)
• Ordner: 15 aug. 1698; Ridder af Dannebrog
• Ordner: 26 maj 1707, Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; Ridder af Elefanten

Notater:

BIOGRAFI :Dansk Biografisk Leksikon:

Reventlow, Christian Ditlev, lensgreve, 1671-1738, officer, diplomat. * 21.6.1671 i Haderslev , død 1.10.1738 på Tølløse, begr i Radsted k. F: storkansler Conrad Reventlow (1644-1708) og Anna M. Gabel(1651-78). Gift 1700 med Benedicte Margrethe Brockdorff, * 1678, død 7.6.173 9 på Tølløse (gift 1 g. 1691 med kammerjunker Jørgen Skeel til Gl. Estrup, 1656-95), d. af svensk oberst Cai Bertram B. tilBothkamp (1619-89) og Hedevig Rantzau. Halvbror til Anna Sophie Reventlow (1693-1743).

Som søn af storkansleren var Reventlow nært knyttet til hoffet. Christian V havde stået fadder til ham og trolovet ham med datteren Anna Christine Gyldenløve der imidlertid døde som ganske ung. Til den jævnaldrende Frederik IV stod han i et personligt forhold, men hans kritisk e holdning til kongen vanskeliggjorde samarbejdet. Efter et kort studium ved Kbh.s universitet sendtes han til udlandet for at søge uddannelse navnlig i Frankrig og England. 1690 afløste han faderen som amtmand i Haderslev og landråd i hertugdømmerne.

1699 fulgte han ham i embedet som overjægermester der indebar tilsyn med statens skov- og jagtvæsen. Imidlertid var det som officer og i nogen grad som diplomat han kom til at gøre sin indsats i kongens tjeneste. 1690 fulgte han et felttog ved Rhinen, 1692, som overtallig oberst , det danske korps i Irland og deltog n.å. i slaget ved Steenkerke. 1694 blev han oberst for et dragonregiment hjemme oghvervede s.å. på egen bekostning et infanteriregiment til kejserlig tjeneste som han førte 1699 ved Rhinen under markgrev Ludvig af Baden, hans første virkelige læremester i krigskunsten. Efter Frederik IVs tronbestigelse løste han det betydningsful de diplomatiske hverv i Dresden at afslutte tidligere indledede forhandlinger om offensiv og defensiv alliance med Sachsen-Polen mod Sverige, og 1700sendtes han atter til Dresden for at fremskvnde afsendelsen af et hjælpekorps. Reventlow deltog i det kortvarige felttog ved sydgræsen og ledede derefter forhandlingerne med Karl XII om at forlade Sjælland. 1701 blev han generalmajor og skulle 1702 have befalingen over rytteriet i det korps der under Chr. Gyldenløve gik i kejserlig tjeneste i Italien. Gyldenløve modsatte sig imidlertid energisk dette under trussel om tilbagetræden, og Reventlow gik i stedet i tjeneste i den egentlige kejserlige hær hvor han 1703 blev feltmarskalløjtnant. Prins Eugen af Savoyen satte megen pris på ham og betroede ham ved flere lejligheder ret betydelige kommandoer. 1704 ledsagede han Prinsen under felttoget i Bayern, bl.a. i slaget ved Höchstädt hvorom han skrev en interessant beretning til kongen.

De følgende år deltog han i felttog i Italien hvor han 1705 blev såret ved Cassano, og ved Rhinen, dels under Eugen, dels atter under Ludvig af Raden, og udnævntes 1706 til felttøjmester . Efter hjemkomsten udnævntes Reventlow 1707 til general af infanteriet, den højeste grad Frederik IV tildelte nogen. Hermed var hans mangeårige, afvekslende, udenlandske krigerfærd afsluttet, og han overtog gerningen som højstkommanderende over den hjemmeværende hær. 1708-09 ledsagede han Frederik IV på Italienrejsen, ledede i Wien forhandlingerne om hjælpekorpsets hjemmarch og var derefter i Dresden deltageri de afsluttende aftaler om samvirken under eventuel krig med Sverige. Han skønnede at de politiske og militære forhold var gunstige for en afgørelse og tilrådede ivrigt en sådan. Hans udnævnelse tilleder af felttoget må anses for en rigtig disposition, men kongen unddrog ham ved sin ringe forståelse og ubeslutsomhed den nødvendige støtte. Midt i nov. 1709 stod den lille feltbær samlet syd for Helsingborg. Reventlow pressede hårdt på om forstærkninger, men navnlig om belejringsskyts til angreb på fæstningerne Landskrona og Malmø til udvidet, sikkert rygstød, basis for operationerne mod den fjendtlige hær. Samtidig skyndede han på for at få den norske hær til at binde en del af de fjendtlige styrker. Altsammen dog forgæves da kongen ikke viste synderlig interesse. Da vejene kort efter nytår var blevet nogenlunde farbare rykkede Reventlow med en del af styrken mod Magnus Stenbock der stod vest for Kristianstad, kastede fjenden tilbage i Småland og fortsatte ind i Blekinge. Da han imidlertid også måtte sikre sig mod frembrud fra Halland gik han mod slutningen af febr. tilbage til egnen nordøst for Lund for herfra at gå til angreb når forholdene ind bød hertil. Kort efter blev han meget syg af gigtfeber, men forblev ved hovedkvarteret til han 27.2. måtte afgive kommandoen til Jørgen Rantzau og lade sig transportere til Sjælland. 10. 3. led hæren det nederlag ved Helsingborg som Reventlow forgæves havde påpeget over for kongen som en mulighed. Udfaldet der blev afgørende for hele felttoget viste at Reventlow havde set rigtigt, og ansvaret må først og fremmest placeres hos Frederik IV der kvitterede ved i april at afskedige Reventlow.

Kort for slaget ved Gadebusch 1712 blev Reventlow sendt til zar Peter og Frederik II August for at formå dem til hurtigt at rykke til undsætning for den danske hær. Afgørelsen på slagmarken faldt imidlertid før egentligt samarbejde nåedes, og kun ved yderst skarp optræden over for zaren lykkedes det Reventlow at formå denne til at følge efter den svenske bær ind i Holsten, til samvirken med den danske ved Tanning m.m. Sine evner som handlekraftig og klarsynet administrator kom han til at vise da han 1713 blev overpræsident i det af Stenbock afbrændte Altona med næsten diktatorisk myndighed. Men baggrunden for kongens udnævnelse af ham var nok lige så meget ansket om at fjerne R. fra hoffet på grund af hans modvilje mod Frederik IV s forhindelse med søsteren, Anna Sophie. På forholdsvis kort tid fik han byen genrejst smukkere og regelmæssigere end forhen. Han anlagde en havn og virkede på alle måder energisk for byens opkomst.

Han rejste det endnu bestående såkaldte "Reventlow stift" og ydede personlig et betydeligt tilskud dertil. Som deltager i "Den store votering" 1718 afgav han et af de udførligste, bedst affattede og mest udtømmende indlæg hvori han på grundlag af den gode hær og de gunstige militær-politiske forhold bestemt rådede til med v storkansler må også ses i lyset af hans kritiske holdning til forbindelsen, og til kongen almindelighed.

Efter Kbh.s brand 1728 var han den første der fremkom med ideer om genopbygningen og maj 1729 blev han overdirektør for bygningskommissionen. Her kæmpede han energisk mod inkompetence og slendrian i bystyre og centraladministration og b!ev grundigt upopulær, men ved tronskiftet 1730 fik han sin afsked og mistede tillige stillingen som overjægermester. Han synes dog ik ke at være forment adgang tilhoffet.

R. var meget velhavende og en af landets største godsejere med besiddelser i hertugdømmerne og kongeriget. På Lolland oprettede han grevskabet Christiansborg. R. lagde desuden grunden til det senere grevskab Hardenberg. - Kammerherre 1698. Overjægermester 1699. Gehejmeråd 1707.

Selv om han sjældent boede på Sandbjerg, varetog han sine bønders interesser. Da hertugen af Glücksborg i 1735 udstedte en forordning, hvorved han indfev, d. I. Okt. 1738 paa Tølløse, begr. i RadstedK.

Forældre: Storkansler Conrad R. (s. d.) og I. Hustru. Gift 1700 med Benedicte Margrethe Brock dorff f. 1678, d. 7. Juni 1739 paa Tølløse (gift 1g 1691 med Kammerjunker Jørgen Skeel til Gl . Estrup, 1656-95), D. af svensk Oberst Cai Bertram B. til Bothkamp (161989) gift 1g 1644 me d Susanne Amalie v. Münster, 1618-56 (gift 1g 1636 med Oberst Rüdiger v. Waldow, d. 1642)) og Hedevig Rantzau.

Efter et kort Studium ved Kbh.s Universitet sendtes C. D. R. til Udlandet for at søge Uddanne lse navnlig i Frankrig og England. 1690 afløste han Faderen som Amtmand i Haderslev og Landra ad i Hertugdømmerne og fulgte s. A. et Felttog ved Rhinen.

1692 fulgte han som overtallig Oberst det danske Korps i Irland og deltog n. A. i Slaget ved Steenkerke. 1694 blev han Oberst for et Dragon regiment hjemme og hvervede samme år paa egen Bekostning etInfanteriregiment til kejserlig Tjeneste, hvilket han førte 1699 i Felttog ved Rhinen under Markgrev Ludvig af Baden, der blev hans første virkelige Læremester i Krigskunsten.

Efter Frederik IV.s Tronbestigelse løste han det betydningsfulde diplomatiske Hverv i Dresden at afslutte tidligere indledede Forhandlinger om offensiv og defensiv Alliance med Sachsen Polen mod Sverige, og n. A. (1700) sendtes han atter til Dresden for at fremskynde Afsendelsen af et Hjælpekorps, men Korpset naaede ikke frem i Tide.

C. D. R. selv deltog derimod i det kortvarige Felttog ved Sydgrænsen og ledede derefter Forhandlingerne med Karl XII. om at forlade Sjælland. 1701 blev han Generalmajor og skulde 1702 ha ve Befalingenover Rytteriet i det Korps, der under Chr. Gyldenløve gik i kejserlig Tjenest e i Italien. Gyldenløve modsatte sig imidlertid energisk dette: Hvis Kongen ikke vilde tilbagekalde Ordren, vilde han selvtræde tilbage. Kongen maatte føje ham, og C. D. R. gik i Tjeneste i den egentlige kejserlige Hær, hvor han 1703 blev Feltmarskalløjtnant. Prins Eugen satte megen Pris paa ham og betroede ham ved flereLejligheder ret betydelige Kommandoer.

1704 ledsagede han Prinsen under Felttoget i Bayern, bl. a. i Slaget ved Hochstädt, hvorom ha n skrev en interessant Beretning til Kongen. De følgende Aar deltog han i Felttog i Italien , hvor han 1705 blev saaret ved Cassano, og ved Rhinen, dels under Prins Eugen, dels atter un der Ludvig af Baden, og udnævntes 1706 til Felttøjmester. 1707 udnævntes C. D. R. hjemme ti l General af Infanteriet, den højeste Grad, Frederik IV. tildelte nogen. Hermed var hans mang eaarige, afvekslende, udenlandske Krigerfærd afsluttet, og han overtog Gerningen som højstkom manderende over den hjemmeværende Hær.

I 1708-09 ledsagede han Frederik IV. paa Italienrejsen, ledede i Wien Forhandlingerne om Hjælpekorpsets Hjemmarch og var derefter i Dresden Deltager i de afsluttende Aftaler om Samvirke n under eventuel Krig med Sverige. Han skønnede, at de politiske og militære Forhold var guns tige for en Afgørelse og tilraadede ivrigt en saadan. Hans Udnævnelse til Overgeneral kom ve l først umiddelbart før Krigsudbrudet, men som Følge af hans hidtidige Virksomhed og Forhol d til Kongen var det givet, at han skulde kommandere Felthæren, og alt taget i Betragtning ma atte han anses for at være den af Generalerne, der var bedst egnet.

Midt i Nov. 1709 stod den lille Felthær samlet Syd for Helsingborg. C. D. R. pressede haardt paa Kongen om Forstærkninger, men navnlig om Belejringsskyts til Angreb paa Fæstningerne Landskrona og Malmø til udvidet, sikkert Rygstød, Basis for Operationerne mod den fjendtlige Hæ r. Samtidig skyndede han paa for at faa den norske Hær til at binde en Del af de fjendtlige S tyrker. Han blev imidlertidskuffet paa alle Punkter; Kongen syntes ikke at interessere sig s ynderlig for Felttoget og foranledigede intet af Betydning, skønt C. D. R. under et Besøg, Kongen aflagde i Helsingborg, paapegede eventuelle Følger netop som Nederlaget 10. Marts.

Da Vejene kort efter Nytaar var blevet nogenlunde farbare, rykkede C. D. R. med en Del af Styrken mod Stenbock, der stod Vest for Kristianstad, kastede Fjenden tilbage i Småland og forts atte ind i Blekinge. Da han imidlertid ogsaa maatte sikre sig mod Frembrud fra Halland, gik h an mod Slutningen af Febr. tilbage til Egnen Nordøst for Lund for herfra at gaa til Angreb, n aar Forholdene indbød dertil. Ifølge sin Instruks udbad han sig Kongens Tilladelse til egentlig Offensiv og fik den, men bebrejdede atter Kongen, at Korpset ikke var blevet forstærket. H an opnaaede kun yderligere at irritereKongen og skabe sig Fjender i Myndighederne i Kbh.

Til al Ulykke blev han meget syg af Gigtfeber; han forblev dog ved Hovedkvarteret, til han 27 . Febr. maatte afgive Kommandoen til Jørgen Rantzau (s. d.) og lade sig transportere til Sjælland. Rantzaunød imidlertid ikke den Tillid fra de undergivnes Side til Føringen, som C. D . R. havde forstaaet at vinde, og vaklede i sine Dispositioner, og 10. Marts blev Hæren total t slaaet ved Helsingborg, hvorpaa Skaane maatte rømmes.

I April blev C. D. R. "forløvet fra sin Charge" og kom ikke senere til at udøve egentlig militær Virksomhed, men vedblev stedse med Interesse at følge Forholdene i Hæren og, naar Kongen selv gav ham Anledning dertil, med Frimodighed at fremsætte sine Anskuelser. Paa andre Omraader kom han dog til endnu at yde sit Land meget værdifulde Tjenester. Ved Faderens Død 169 9 var han blevet hans Efterfølger i den meget indbringende Stilling som Overjægermester, tilsynsførende med Landets, navnlig Statens, Skove og Jagtvæsen, og viste disse Anliggender megen Interesse.

Til Hoffet var C. D. R. nøje knyttet i Christian V.s Tid. Kongen havde staaet Fadder til ha m og trolovet ham med sin Datter Anna Christiane Gyldenløve, der døde som ganske ung. Til Fre derik IV. komhan som jævnaldrende i endnu nærmere personligt Forhold, der dog kølnedes stærk t af C. D. R.s skarpe Kritik Vinteren I7o9~Io og ved den Uvillie, han, i Modsætning til U. A . Holstein, viste over Kongens Forbindelse 1712 med C. D. R.s Søster Anna Sophie; baade C. D . R. og hans Hustru holdt sig fjernt fra denne, saa længe Dronning Louise levede, og slutted e sig nøje til Kongens Søskende, der dannede en Slags Opposition. Christian VI. nærede allige vel Uvillie mod ham og fratog ham Stillingen som Overjægermester. Hvis det, som det siges, er rigtigt, at C. D. R. af Christian VI. blev forvist fra Hoffet, har dette ikke været for bestandigt, thi ved et Taffel 1737 fremsatte han Indvendinger mod Landmilitsforordningen af 1733 , et Emne, hvorover Kongen var meget ømtaalig.

C. D. R. var en kundskabsrig Mand, en ulastelig Karakter, aaben og frimodig, en særdeles vind ende Personlighed, udadtil og indadtil en tro Tjener for sit Land. Hans Hustru var en begavet , myndig ogvirksom Dame, der øvede betydelig, men mindre heldig Indflydelse paa ham. Hun va r ham i øvrigt oprigtigt hengiven, var ham i alle Livets Forhold en trofast Støtte, men haves yg og pengegrisk. C. D. R. var en af Landets største Godsejere, med store Besiddelser i Hertu gdømmerne og i Kongeriget. Han fik oprettet Grevskabet Christiansborg (Christianssæde) og lagde Grunden til det senere Grevskab Hardenberg. Kammerherre 1698. Overjægermester 1699. Gehejmeraad 1707.

König Friedrich IV. von Dänemark ernannte am 16. März 1713 Detlef Christian von Reventlow (1671 – 1738) zum Altonaer Oberpräsidenten. Reventlow ging tatkräftig an den Wiederaufbau, und a ls Glücksfall für Altona muß es gelten, daß Reventlow den erst 32 Jahre alten Claus Stallknec ht als Baumeister zur Seite hatte. Der Aufbau vollzog sich in geordneten Bahnen, und die Stad t erhielt durch einigehervorragende Bauten ein sehr viel ansehnlicheres Gesicht als zuvor. Z u nennen ist besonders das Alte Rathaus an der Königstraße, das Max Brauer noch Ende der zwan ziger Jahre hatte renovieren lassenund das im Bombenhagel des Jahres 1943 zerstört wurde.

Stallknecht war es, der die Genehmigungspflicht für Neubauten in Altona einführte und mit de r mittelalterlichen Bauweise aufräumte. Beischläge sollte es in den Straßen nicht mehr geben.

Unter Reventlow wurden aber auch weitere bemerkenswerte Einrichtungen in Altona geschaffen, s o von 1722 bis 1724 der neue Holzhafen – heute auch Kleinschiffhafen genannt –, um dessen Res taurierung man sich am nördlichen Elbufer in den nächsten Jahren wieder kümmern will. Schließ lich fällt in Reventlows Amtszeit die Begründung des nach ihm benannten Reventlow-Stifts, da s seinerzeit gemeinsam mit der Heilig-Geist-Kapelle auf dem Gelände der heutigen Grünanlage B ehnstraße/Struenseestraße entsteht. Die Stiftung sollte Armen und Alten Wohnung und Unterstüt zung gewähren. Erst 1892 werden diese Stiftswohnungen abgebrochen und an den heutigen Standor t des Reventlow-Stifts an der Thadenstraße verlegt.

_________________

The plundered city had to be rebuilt. In March 1713 King Frederick IV appointed Christian Detlev von Reventlow (1671-1738) as president of Altona. His task was to supervise the reconstruction program.The rebuilding program progressed very well. However, during this time Denner and his church got involved in prolonged court proceedings with Countess Benedikte Margarethe Reventlow (1678-1739)5. TheCountess had made a substantial contribution towards the construction of the Dompelaar church in 1707. When Ernst Goverts died on May 8, 1728 the Countess seized the title to the church property and her husband demanded that all church records be turned over to him. The church council refused to comply with this demand. The dispute was finally resolved when Balthasar Denner promised to paint a portrait of the Countess once a year. In return Jacob Denner was allowed to preach in her church. In 1732 Count Reventlow resigned from his position in Altona and moved back to Danmark. When an opportunity presented itself Denner purchased the church and asked his congregation to provide the funds for the annual mortgage payments.

The Countess had donated large sums of money for an orphanage and for Denner's Church. She asked God to reward her kind deeds by protecting her husband during the War of the Spanish Succession (1702-1712). When Reventlow returned unharmed they regretted the great loss of money and tried to repossess the buildings.

Beskæftigelse:
Officer, diplomat

Christian blev gift med Benedicte Margrethe Brockdorff i 1700. Benedicte (datter af Cai Bertram Brockdorff og Hedvig Rantzau) blev født den 17 mar. 1678 i Bothkamp, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 7 jun. 1739 i Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev begravet i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Bothkamp (solgt 1705), Krenkerup, Rosenlund og Nørgård
• Link: Se "Historiefortælleren" Herregårdsmuseet Gammel Estrups beskrivelse vedr. Benedicte Margrethe Brockdorff: https://www.historiefortaelleren.com/stamtraeet/benedicte-margrethe#benedicte-margrethe-38 Se beskrivelse af hendes arvesag efter faderen. https://www.wikiwand.com/da/Cai_Lorenz_Brockdorff

Notater:

___________

I kirkebogen for Horslunde sogn kan man læse optegnelser foretaget af sognepræst Claus Christiansen Wiinholt, der på Christianssæde var Stueprædikant 1738-1739 for:

Benedicte Margrethe Brockdorff, vel nok den rigeste Dame i Danmark i det 18. Aarhundrede, er at opfatte som
den sidste Repræsentant for de mange stolte og virksomme, i deres Styrelse af Gods og Pengesager paafaldende
haardhændede Adelsfruer af det holstenske Ridderskab i dets Storhedstid; som Helhed mere imponerende, end
menneskelig tiltalende Skikkelser.

Hendes Sønnesøn, Statsminister Reventlow, ytrer sig uforbeholdent om hendes umættelige Pengegridskhed; hun, og
ikke hendes Mand, skaltede og valtede i Huset. Selv styrede han de mange Godser med overlegen Dygtighed, men
ogsaa med haard Hensynsløshed mod Undergivne og blandede sig i alle Forvaltningens Enkeltheder. Hendes
efterladte Brevveksling særlig med Sagførere og Godsforvaltere vidner til Overflod om en forbløffende
Strikshed og udpræget Mistænksomhed overfor alle Mennesker. Med aarvaagen Kløgt kigger hun sine Folk
i.Kortene, korter deres Salærer og prøver deres Regninger, ligesom hun i grove, barske Ord og Vendinger
ideligt paaskynder deres Arbejde. Hun førte selv daglig Opsyn med Avlsbygningerne og bar stedse Nøglen til
Kælder og Køkken hos sig. Det var ogsaa hende, der uden at tage Hensyn til, om hendes Planer var velsete paa
højeste Steder, søgte at stifte pekuniært og standsmæssigt fordelagtige Partier for sine Børn, hvorved hun og
hendes godlidende Ægtefælle Gang paa Gang kom i Unaade hos Kongen. Bragte hun end sin Mand ofte i pinlige
Situationer ved sin Egenraadighed, saa at han uforskyldt kom i mindre heldigt Omdømme blandt Folk, var hun ham
tillige en trofast og paa sin Vis øm Hustru.

Trodsende Kongens Forbud indfandt hun sig saaledes 1708 uformodet, af Bekymring for sin Ægtefælle, i Frederik
IV.s lystige Selskab i Venedig. Sit beundringsværdige Mod viste hun under Vinterfelttoget i Skaane 1710, da
hun ledsagede sin Mand og under hans svære Sygdom plejede ham med stor Opofrelse.

Fødsel:
Nogle steder anføres fødestedet som København.
I DAA 2018-20 står der ? ud for fødested.
På Herregårdsmuseet Gammel Estrups hjemmeside "Historiefortælleren" er anført,
at hun blev født på Bothkamp i Holsten. Bothkamp var ejet af hendes far.

Notater:

I 1700 havde Christian Ditlev Reventlow indgået ægteskab med Benedicte Margaretha Brockdorf , enke efter Jørgen Skeel til Gammel Estrup, en af landets rigeste godsejere. Med hende fik han ikke alene en betydelig formue, men tydeligt nok også »kam til sit hår«, da hun nok var mere begavet og energisk end just elskværdig. Men hun var ingen dårlig hustru. Hun fulgte sin mand på felttoget i Skåne og plejede ham trofast under hans sygdom. Også stamhusene Frisenvold og Krænkerup samt godserne Bothkamp, Rosenlund og Nørgård kom gennem hende i Christian Ditlev Reventlows hænder.

Boet opføres som følger. Grevskabet Reventlow med palæet i København og Baroniet Brahe-Trolleborg, som forud tilfaldt den ældste søn og derfor ikke kom til deling, grevskabet Christiansborg med Taastruo anslået til 400 000 Rdl, Pederstrup 34 000 Rdl og Lungholm 80 000 Rdl, de jyske Godser 70 000 Rdl, Krenkerup 40 000 Rdl., Tølløse 60 000 Rdl. Sehested 76 000 Rdl. Huset Altona 10 000 Rdl, Juveler,Pretiosa og indbo 80 000 Rdl, de Goverske penge 100 000 Rdl., rede penge og breve 40 000 Rdl., andre revenuer af Godserne 10 000 rdl., uvisse provenuer af den Løvendalske proces 50 000 Rdl., den plönske medgift og udstyrsummen 116 000 Rdl, Ialt 864 000Rdl., Hvoraf afgik passiver på 112 000 Rdl., således at der til deling blev tilbage 744.000 Rdl., Sønnerne fik dobbelte portioner.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: kurhannoversk Gesandt, Generallieutenant
• Titel: Rigsgreve

Notater:

Kom i 1703 i besiddelse af faderens godser, Lauenbrück, fællesgodset Bothmer a.d.Leine, Morsum og Grellenbruch og blev stamfader til alle nulevende grever Bothmer.

Han kæmpede tappert under Marlborough, udmærkede sig som oberst særlig i slaget ved Höchstadt, hvor hans regiment erobrede 13 faner og forfremmedes til generallieutnant og chef for et dragonregiment i Hertug Georg Vilhelms tjeneste.

Senest gesandt i København, hvor han døde 29 marts 1729.

Bothmer ophøjedes 1713 af Kejser Carl VI i rigsgrevestanden med sine 3 brødre og fik tillige bevilling at kun den ældste og rigeste, hvor familien måtte ønske det, til enhver tid måtte føre grevetitlen.

Johan blev gift med Sophie Hedvig von Holstein den 16 aug. 1716. Sophie (datter af Johan Georg von Holstein og Ida Frederikke Joachime von Bülow) blev født den 17 jun. 1697 i Neuenburg, ,; døde den 28 feb. 1720 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

v. Scheel, Hans Henrik, 1668-1738, Officer,
var Søn af Voldmester ved Kjøbenhavns Fæstning Joachim S. og Margrethe (Maria)
Cathrine Folckersam.

Han var født 6. Avg. 1668 i Kolding, og
efter først at have været kongelig Page blev han 1688
Underkon-duktør ved Fortifikationsetaten i Danmark, 1689 Konduktør, 1694
Overkonduktør, 1699 Ingeniørkapitajn. Med de danske
Hjælpetropper i engelsk Sold tog han Del i den pfalziske Krig 1690-97.
Han var dernæst i nogen Tid Lærer ved det ridderlige Akademi
i Kjøbenhavn, blev 1701 ved Landmilitsens Oprettelse sat i
Nummer ved dennes østsjællandske Regiment, forfremmedes 1702 til
Major, 1707 til Oberstlieutenant og 1710 til Oberst; i virkeligheden blev han dog ved at gjøre Tjeneste som Ingeniørofficer.

Under Krigen i Skaane 1709-10 og siden i Nordtyskland
beklædte han Generalkvartermesterchargen, d. v. s. han ledede
en Del af de Forretninger, som nu ligge under Generalstaben;
bl. a. viste han megen Virksomhed, Duelighed og Dristighed som
Rekognoscent. Tillige benyttede han sin Stilling til over
Fæstninger, Valpladser o. 1. at samle et større Antal Planer, der senere
ere komne til Nytte ved krigshistoriske Arbejder. 1717 blev S.
Chef for jyske hvervede Infanteriregiment og var med dette i
Norge under Krigens sidste Periode. Han blev 1720 Generalmajor,
1727 hvid Ridder, 1733 Generallieutenant. Fra 1728, da han
fratraadte Posten som Regimentschef, til sin Død, 13. Okt. 1738, var
han Kommandant i Citadellet, og fra 1733 havde han tillige
Overkommandoen over Fortifikationsetaterne i Danmark og Holsten samt
Direktionen over alle Fæstningsværker og militære Bygningsarbejder
sammesteds. Ogsaa i Norge forestod han Befæstningsanlæg, og
det ser derfor ud til, at han har haft den øverste Ledelse af hele
det dansk-norske Monarkis Ingeniørvæsen, hvis 3 Etater ellers, baade
før og siden (indtil 1763), vare uden fælles Overhoved.

S. havde 18. Sept. 1704 ægtet Benedicte Dorothea Gjords (f.
28. Okt. 1684 f 22. Dec. 1752), Datter af den bekjendte
Handelsmand i Christiania Justitsraad Gjord Andersen (I, 227). Ved hende
blev S. Stamfader til en talrig Slægt, der i Medfør af
Rangforordningen af 1717 har været henregnet til den danske Adel og 1890
har faaet kongelig Anerkjendelse som henhørende til denne.

Tychsen, Fortifikations-Etaterne og Ingenieurkorpset, Organisat. Oversigt S.
12 og Personalhist. Oversigt S. 10. Danmarks Adels Aarbog 1893, S. 424.
Scheel, Stamtavle ov. en Fam. Scheel. ff. W, Harbou.

Hans blev gift med Benedicte Dorothea Gjordsdatter den 18 sep. 1704 i Oslo (Christiania), Norge. Benedicte (datter af Gjord Andersen og Elisabeth Thrane) blev født den 28 okt. 1684 i Oslo (Christiania), Norge; døde den 22 dec. 1752. [Gruppeskema] [Familietavle]