Adam Christopher Greve Knuth

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Baroniet Christiansdal Og Til Fideikommisgodset Lilliendal

Notater:

Beskæftigelse:
Gehejmekonferensraad

Adam blev gift med Sophie Magdalene Comtesse Moltke den 21 jun. 1782. Sophie (datter af Adam Gottlob Moltke-Bregentved og Sophie Hedevig Raben) blev født i 1765; døde i 1829. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Sophie Hedevig Comtesse Knuth blev født i 1784; døde i 1819.
2. Annette Christiane Comtesse Knuth blev født den 10 feb. 1787; døde den 24 mar. 1873.
3. Christian Frederik Greve Knuth blev født i 1788; døde i 1852.
4. Siegfriede Victorine Comtesse Knuth blev født den 30 apr. 1790; døde den 3 aug. 1866.
5. Christopher Vilhelm Greve Knuth blev født i 1792.
6. Adamine Gottlobine Comtesse Knuth blev født i 1792.
7. Carl Emil Greve Knuth blev født i 1798; døde i 1863.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Baroniet Christiansdal

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Gehejmeraad, Oberstløjtnant ( Hæren - Forsvaret )

Ejendom:
Baroniet Christiansdal var et dansk baroni oprettet 2. august 1743 for Ide Margrethe Reventlow af hovedgårdene Adserstrup og Grimsted Baroniet blev i 1821 opløst til fordel for fideikommisgodset Liliendal.

Christian blev gift med Anne Christine Von Der Osten den 10 apr. 1752. Anne blev født den 22 sep. 1722; døde den 15 maj 1791. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark
• Bopæl: Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark

Notater:

Adam Christopher lensgreve (von) Knuth (28. september 1687 – 23. januar 1736 på Knuthenborg) var en dansk godsejer.

Knuth, der var søn af Eggert Christopher von Knuth, studerede 1705-07 på det ridderlige Akademi i København, optoges 1714 i den danske grevestand, fik 1727 det hvide bånd og udnævntes 1731 til gehejmeråd. 1723 kom han i besiddelse af det af moderen, Søster Lerche, oprettede grevskab Knuthenborg og erigerede selv 1729 hovedgården Knuthenlund. Han døde i sin kraftigste alder 23. januar 1736.

I året 1713 havde han 26. juni i Vor Frue Kirke ægtet Hedevig Ulrikke Luxdorph (død 21. januar 1720, datter af Bolle Luxdorph), med hvem han fik Sørup i Ringsted Herred. Børn:

Frederikke Louise komtesse Knuth (14. januar 1720 i København – 21. februar 1793), gift med Vilhelm lensbaron Güldencrone (1701-1747)

16. december 1721 ægtede han i København Ida Margrethe von Reventlow (datter af gehejmeråd Ditlev Reventlow til Stubbe), der 1743 af Sørup og tilliggende oprettede baroniet Conradsborg. Hun var født 1701 og døde 1757. Børn:

Eggert Christopher lensgreve Knuth til grevskabet Knuthenborg (1722-1776) – grundlagde Knuthenborg-linjen
Søster Ulrikke komtesse Knuth (10. august 1723 – 28. marts 1741 på Knuthenborg)
Ditlev baron Knuth (2. juni 1726 i København – 7. maj 1727 på Knuthenborg)
Frederik Gustav baron Knuth (1727-1750)
Christian Frederik lensbaron Knuth til baroniet Christiansdal (1728-1801) – grundlagde Christiansdal-linjen (Lilliendal)
Conrad Ditlev lensbaron Knuth til baroniet Conradsborg (1730-1805) – grundlagde Conradsborg-linjen
Sophie Magdalene komtesse Knuth (15. juli 1732 i Flensborg – 7. maj 1790 i København), gift med Georg Frederik von Holstein (1717-1772)
Adam Levin baron Knuth (31. marts 1735 på Knuthenborg – 11. februar 1737 på Knuthenborg)

Fra Wikipedia

Beskæftigelse:
Gehejmeraad, Godsejer

Adam blev gift med Ida Margrethe Reventlow den 16 dec. 1721. Ida (datter af Ditlev Reventlow og Magdalene Sibylle Von Der Nath) blev født den 7 feb. 1701 i Holtenklinken, Bad Oldesloe, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 13 sep. 1757 i Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

Kommissionen i sagen mellem grevinde Ide Margrethe Reventlow og Nakskov Magistrat 1752-53.

Dømmende kommissionsdomstol nedsat 21. januar 1752 bestående Johan Høserich og Henrik Flindt, landsdommere ved Lolland-Falsters Landsting.

Kommissionen skulle tage stilling til, hvorvidt grevinden havde ret til at inddrage noget fællesjord til separat dyrket agerjord. I 1745 havde hun på de fælles græsningsarealer på Karleby og Halsted Hede ladet indhegne og oppløje 13. tdr. land, som hun havde overladt til sine fæstebønder på baroniet Christiansdal. Nakskov by, der havde andel i fællesgræsningen, påtalte dette uden resultat, og derfor stævnede man i 1748 Ide Margrethe Reventlow for Højesteret. Her henvistes sagen i marts 1749 til en kommission bestående af Peter Otto Rosenørn, amtmand over Nykøbing amt og forvalter Peter LarsenWibye. Om denne kommissions virksomhed ved vi ikke meget, udover at den afsagde dom 24. februar 1750. Dommen appelleredes straks af Nakskov Magistrat til Højesteret, der 22. maj 1751 underkendte den,og samtidig fik kommissionen ordre om at gå sagen igennem én gang til.

Bolden blev derved spillet tilbage til kommissionen, hvor den nærmest gik i stå, idet amtmand Rosenørn kort tid forinden var død, og forvalter Wibye havde meget lidt lyst til at fortsætte som kommissær. Først 21. januar 1752 skete der noget, idet et kgl. brev fejede den gamle kommission til side og indsatte en ny bestående af de to landsdommere. Da Høserich og Flindt ikke kendte til den første kommissions forløb eller til de domme, der var afsagt, indkaldte de parterne til møde 5. april, og herefter afholdtes 5 møder frem til 31. januar 1753, hvor der afsagdes dom i Nakskovs favør. Grevinden blev nemlig dømt til fuldstændigt at genetablere græsningsarealet, betale Nakskov Magistrat 500 rdl. i sagsomkostninger samt erstatte byen, det tab den havde lidt ved ikke at kunne bruge græsningsarealet i en årrække.

(LAK, Kommissionsdomstolsarkiver udskilt af landstingene nr. 10 (Lolland-Falsters Landsting)).

Hun var hensynsløs og pengegrisk

Notater:

TITEL: Gehejmeråd

Aka (Facts Pg):
1684 Etatsraad, 1693 Konferensraad, 1695 Gehejmeraad

Beskæftigelse:
1677 Amtmand over Neukloster, 1685 Amtmand over Skesvig, 1690 Amtmand over Kronborg og Frederiksborg Amter

Eggert blev gift med Søster Lerche den 6 maj 1677. Søster (datter af Cornelius Pedersen Lerche og Anne Kirstine Henrichsdatter Friis) blev født den 14 mar. 1658 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 29 mar. 1723 i Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Søster Lerche (14. marts 1658 i København – 29. marts 1729 på Årsmarke, Hunseby Sogn) var en dansk adelsdame og
godsejer.

Søster Lerche var datter af stiftamtmand Cornelius Pedersen Lerche (1615-81) og Anne Kirstine Friis (død 1659).
Faderen blev adlet 1660 og var en succesfuld embedsmand i den tidlige enevælde. Han begyndte desuden at opbygget en
anselig godsmængde på Lolland.

Søster Lerche ægtede i en alder af 19 år Eggert Christopher Knuth, en mecklenburgsk adelsmand, der var kommet til
landet, efter at hans yngre broder Adam Levin Knuth var trådt i tjeneste hos den senere kong Christian 5. Parret var
velanset ved hoffet, og Knuth avancerede hastigt i rang. 1681 købte han godserne Årsmarke og Bandholmgård på Lolland
efter svigerfaderen. Senere udvidede han besiddelserne med bl.a. hovedgården Binnitze og den senere Maribo Ladegaard
samt flere kirker og tilhørende landgildegods. Da ægtemanden døde i 1697 var Søster Lerche 39 år, og hun overtog da
styrelsen af de lollandske godser og opdragelse og anbringelse af de otte levende af i alt ti børn, syv døtre og tre
sønner, der var født mellem 1678 og 1691:

Anna Christine (1678), Charlotte Amalie (1679), Christian Frederik (1681), Elisabeth Sophie (1682), Cornelia (1684),
Elisabeth Sophie (1685), Adam Christopher (1687), Jakobine Ernestine (1689), Jakob Levin (1690) og Eleonore Margrethe
(1691).

Lerche huskes i eftertiden som en effektiv administrator af godserne, og hun blev medejer og i 1701 eneejer af
Havløkkegård, et mindre gods i nabolaget. Derudover erhvervede hun pakhuse i ladepladsen Bandholm og tiende fra
Hillested Sogn. I ansøgninger til kongen og i retssager forsvarede hun effektivt sine fæsteres interesser samtidig
med, at hun håndhævede sine rettigheder over for bønder og ridefoged.

Året efter ægtefællens død førte hun hans plan om oprettelse af en skole ud i livet, og da skolegangen efterhånden
blev ustabil, forbedrede hun i en ny fundats fra 1723 det økonomiske grundlag for undervisningen. 1715 etablerede
hun et hospital i Hunseby for otte fattige, og hun skænkede altersølv til Hunseby Kirke.

Ligeledes var hun dygtig til at pleje sine børns interesser, bl.a. i en indviklet arvesag efter deres farbroder. Hun
fik døtrene gift ind i rigets førende familier, mens de to levende sønner fik tidens bedste uddannelser først på Sorø
Ridderlige Akademi, dernæst ved studier i Holland og England.

Kronen på hendes værk var oprettelsen i 1714 af grevskabet Knuthenborg til den da eneste levende søn Adam Christopher
Knuth. Hun opholdt sig fortrinsvis på Årsmarke, nu kaldet Knuthenborg, og i hovedstaden. Hun var en fortjenstfuld og
målrettet adelsdame, og erindringen om "denne Dames Fornuft i sin Husholdning, Gavmildhed mod de trængende og
Gudsfrygt" forblev levende i resten af 1700-tallet.



En datter af Cornelius Lercke, Nielstrup, Søster Lercke, blev gift med Eggert Christopher Knuth fra Mecklenburg og i medgift fik hun gården Årsmarke ved Bandholm. De var begge indstillet på at samle så megen jord, at deres førstefødte kunne blive lensgreve.
Eggert Knuth`s bror, Adam Levin Knuth, Christian d. 5. yndling, sørgede for, at de fik lov til at købe de gårde der blev solgt fra Maribo Kloster og andre ledige gårde.
Søster Lercke blev enke allerede som 39 årig, hun fortsatte imidlertid med at samle jord, i 1714 havde hun så meget jord, at hun oprettede et grevskab og ved hendes død 1723 kom den første lensgreve på det der nu hed Knuthenborg.
Selv om Søster Lercke var gerrig efter jord, glemtehun ikke de folk der havde tjent på godset men ikke kunne arbejde mere. Hun oprettede en stiftelse i Hunseby, hvor godsets gamle kunne nyde alderdommen. De fik en lille lejlighed, korn, brænde og lidt penge.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Dannebrog
• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

Ditlev Reventlow (9. september 1666 – 24. januar 1733 i Kiel) var en dansk gehejmeråd.

Han var søn af gehejmeråd Henning Reventlow og Margrethe Rumohr. Han udnævntes 1692 til kammerjunker og medlem af den til undersøgelse af Hertugdømmerne og Grevskaberne nedsatte kommission og fik samme år exspektance som landråd, hvilket han blev 1705. 6. december 1701 udnævntes han til amtmand over den kongelige andel af Slesvig Domkapitel, hvilken stilling han beklædte til 3. februar 1721. 1707 fik han ordre til at tage Butjadinger land og by til len af hertug Anton Ulrik af Braunschweig-Wolfenbüttel. 28. august 1709 blev han Hvid Ridder og 1722 gehejmeråd. Han var formynder for hertuginde Dorothea Christine af Plön ("die Carlsteins") børn og varetog deres interesser hos Frederik IV med stor nidkærhed, hvorom en betydelig korrespondance i Haseldorfs arkiv, der gemmer hans papirer, aflægger vidnesbyrd. Reventlow købte 1722 Gut Stubbe, der 1735 afhændedes af hans arvinger. Hemmelmark ejede han 1692-97. 1707 kaldes han til Höltenklinken (ved Oldesloe, og boede her 1697-1709). Han døde 24. januar 1733.

Reventlow ægtede første gang 20. december 1692 Magdalene Sibylle rigsgrevinde von der Nath (død 10. februar 1717), datter af sachsisk generalfeltmarskal-løjtnant Gerhard rigsgreve von der Nath og Christine Ahlefeldt, anden gang 1721 Margrethe Helvig født Rumohr, enke efter Johan Rudolph Ahlefeldt til Damp.

Han er begravet i Siseby Kirke.

Beskæftigelse:
1692 dansk Kammerjunker, 1701 amtmand i Slesvig Domkapitel og 1705 Landråd

Kilde:
DAA 1982-84 p578 32g*

Titel:
1709 hvid Ridder og var Konferenceråd 1722 og blev så Geheimeråd

Ditlev blev gift med Magdalene Sibylle Von Der Nath. Magdalene (datter af Gerhard Von Der Nath og Christine von Ahlefeldt) døde den 10 feb. 1717. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Rigsgrevinde