Komtesse Helene Sophie Henriette Reventlow

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p71: VIII,2,2

Notater:

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1037/churchbook/source138248/opslag15086725

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Aggerupgaard og Fideikommisgodserne Varste-Polle og Koppel
• Bopæl: Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland
• Family Line: V. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p67: IV,7,III,1 DAA 2018-2020 p675: V,106
• Folketælling: 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424
• Folketælling: 1 feb. 1880, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/census1880/sogn1037/surnamelist/?sname=Reventlow
• Folketælling: 1890, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark

Notater:

Besøgte fra 1857 Gymnasiet i Nykøbing p. F., 1864 Student herfra, lærte 1873—76 Landvæsen paa Brahe-Trolleborg, 1892 Hofjægermester, 1907 R*, Oversætter af Spitta, Psalter und Harfe og Udgiver af »En dansk Statsmands Hjem« I-II (1902-03)




Optegnelser om min Far.

Jo ældre jeg bliver, des ofte tænker jeg paa mine elskede forældre. Jeg har skrevet lidt om dem i min Bog "I Dansk Tjeneste" (se dens Afsnit I: "Mit Barndomshjem og min slægt". Det er kun lidet, jeg ønsker at føje dertil.

Hvis jeg skulde give en ganske kort Karakteristik af Fader, maatte det blive med Ordene: "Han forstod alt og tilgav alt." Disse ord former sig ved Tanken paa Far uvilkaarligt i mit Sind.

Far dømte ingen. Jeg nævner blot et Exempel, men kunde nævne legio. Jeg husker, at det engang i min Barndom kom for Dagen, at en Mand, der beklædte en betroet Stilling på Etelsen, havde gjort sig skyldig i Uærlighed ved sin Omgang med Værdier, for hvilke han var ansvarlig. Fars reaktion var Sorg, en Sorg, der gik ham dybt til Hjerte og som punte ham i Aarevis. Om Vrede derimod, endsige Fordømmelse af den paagældende var der aldrig Tale.

Far accepterede ikke, at der i hans Nærværelse taltes nedsættende om nogen. Kun een Fejl havde han svært ved ikke at reagere imod: Selvgodhed og Vigtighed. Dette hang nok sammen med den Erkendelse, der var dybt indgroet i hans sind, at vi stakkels Mennesker visselig ikke har noget at være vigtige af.

Far følte en dyb Taknemmelighed for de blide Kaar, Livet havde givet ham. Han tænkte derved først og fremmest paa den Lykke, han havde fundet i sit Ægteskab, men ogsaa paa den Arv fra hans Moders Familie, der i økonomisk Henseende havde jævnet Vejen for ham. Fader glemte heller aldrig den Kærlighed, der var blevet vist ham af onkel Rudolph Holck, og som bl.a. har givet sig Udslag i, at han i Medfør af onkel Rudolphs Testamente blev besidder af Aggerup.

Ifølge hele sin Indstilling havde Far vanskeligt ved at irettesætte eller sige Nej til os Børn. Vi vænnede os derfor til, naar vi skulde have Tilladelse til et eller andet, at henvende os til Mor. Fars opdragelse af os skete saaledes navnlig gennem det Exempel, han gav os ved sin personlige Beskedenhed og Fordringsløshed, sin Godhed og Mildhed. Egenskaber, der fra min tidligste Barndom har gjort et uudsletteligt Indtryk paa mig. Disse Egenskaber afspejlede sig i Fars rolige Blik og afklarede Ansigtsudtryk. Og de næsten lyser ud af Knud Larsens maleri af Far. Dette Billede blev malet under et langt Sommerbesøg, som Knud Larsen aflagde på Etelsen. Jeg husker, hvor Knud Larsen morede sig over, at Far, mens han sad Model, Gang på Gang faldt i en blid, men langtfra lydløs Slummer. Jeg husker ogsaa, at Fars Snorken om Natten paa Etelsen hørtes fra den nederste helt op til øverste Etage som en ejendommelig gungrende Lyd. Denne Snorken var en Følge af, at Far i sin spæde Barndom var faldet fra sin Barnepiges Arm ned på Gulvet, hvorved hans Næseben var blevet brækket. Det hændte nogle Gange, naar Far rejste med Skib, at de Stakler, der havde Kahytter, stødende op til Fars i Harme og Fortvivlelse og under høje Raab hamrede paa Væggen, bønfaldende om Nattero. Resultatet blev, at Far paa saadanne Rejser maatte sørge for at faa en Kahyt for Enden af Gangen og desuden overtage den, der stødte optil hans egen.

Far havde, tror jeg, hele sit Liv igennem været svag for kvindelig Skønhed. Han insisterede paa - trods en ganske vist halvt spøgefuld, men dog ofte gentagen Protest fra Moders Side - at have staaende paa sit Skrivebord Fotografier af nogle Damer, han i sine unge Aar sikkert i Dyd og Ærbarhed havde sværmet for. Men skulde Jeg nævne et Exempel paa et lykkeligt Samliv, maatte jeg uden Tøven nævne mine Forældres. Fars Kærlighed til Mor bar lige til hans Død tillige Forelskelsens Præg. og Far beundrede Mor for hendes praktiske Dygtighed og var hende uendelig taknemmelig for den Hjælp, hun var for ham. I de sidste Aar på Etelsen var Far altid urolig, naar han ikke havde Mor ved sin Side. Hans stadige bekymrede Spørgsmaal til Folkene: "Wo ist Frau Gräfin?" klinger endnu i min Øren.

I sine ældre Aar var Far nærmest fortvivlet, naar han og Mor skulde deltage i de Welfiske selskabelige Sammenkomster ved Juletid i Celle. I denne gamle, hyggelige hannoveranske By mødtes dengang - i aarhundredets Begyndelse - hvert Aar kort før Jul medlemmer af de gamle welfisk-sindende Familier til et selskabeligt Samvær, der strakte sig over flere Dage. Mor var med sit livlige Temperement altid glad ved at træffe Mennesker. Far var ligesaa venligt sindet som Mor overfor de andre Deltagere, men alligevel følte han det, naar Dagen for Afrejsen fra Etelsen nærmede sig, som en Byrde, han næsten ikke kunde bære, at skulde af Sted. Til Fars dystre Sindsstemning ved disse Lejligheder svarede paa et langt senere Tidspunkt min, naar jeg følte mig overvældet af den Selskabelighed, som det nu engang er en Missionschefs Pligt at deltage i og som jo iøvrigt også har en ikke ringe Betydning for den rette Udførelse af den tjenestelige Gerning, der paahviler han. I London har jeg mangen engang følt Sympati for Fars reaktion. Efterhaanden som jeg blev ældre, voksede min instinktive Frygt for eller Aversion imod mere eller mindre officiel Selskabelighed. Naar det saa kom til Stykket, plejede jeg alligevel baade at have Udbytte af og at more mig ved Samværet, hvilket ikke forhindrede at Jeg næste gang var lige betænkelig. Jeg opøvede ogsaa en betydelig Rutine i hurtigt at faa talt med den, af hvem jeg kunde lære noget, og springe de andre over - forhaabentlig uden at tilsidesætte Høflighedens Love.

I den ovenfor nævnte Sammenkomster i Celle deltog nogle Gange min Søster Bille. Der traf hun bl.a en ung Officer, hørende til en gammel hannoveransk Slægt. Denne tiltalende og dygtige Mand lod mine Forældre forstå, at han gerne vilde frie til Bille, der vist egentlig gengældte hans Følelser, men som dog ikke turde tage det for hende afgørende Skridt at give ham sit Ja. Den paagældende var - ligesom mange af hans Hannoveranske Kammerater - af det preussiske Krigsministerium beordret til Tjeneste i Sachsen, altsaa i tilbørlig Afstand fra det dengang welfisk sidende Hannover.

Hvor ofte har jeg ikke tænkt paa, at det nok vilde have været lykkeligt for Bille, om hun havde giftet sig med den omtalte Officer. Medvirkende til, at hun ikke turde beslutte sig dertil, var det sikkert, at Bille i sit Hjerte følte sig som Dansk og derfor nærede en vis Skepsis for at træffe en Afgørelse, der vilde medføre, at hun blev tysk Statsborger og stiftede Hjem i Tyskland. For Billes følsomme Gemyt var det en tragedie, at hun følge sig draget samtidig til Danmark og Tyskland. Til Danmark fordi hun - ligesom mine forældre - var dansk og vedblev med at være dansk baade af Sind og Statsretligt. Til Tyskland, fordi vores forældres Hjem var i Tyskland, og fordi hun syntes hun burde være hos dem, der selv bar paa en Længsel efter Danmark.

For mig gjorde intet tilsvarende Problem sig gældende. Jeg elskede Etelsen og Egnen deromkring. Mine Ferier som Skoledreng og Student tilbragte jeg altid der og disse Afsnit hører til de lykkeligste af mit Liv. Men dansk var jeg og der var aldrig mindste tvivl om, at min Fremtid maatte blive knyttet til Danmark. Dette forhindrede ikke, at jeg i min Skole- og Studietid stadig længtes efter det dejlige og trygge hjem, mine Forældre havde skabt på Etelsen.

Det var en stor Lykke for mig, at ogsaa Else holdt af Etelsen, hvor hun af mine Forældre var bleven modtaget med Kærlighed. Begge mine Forældre var taknemmelige for den søde og hengivne svigerdatter,de havde faaet. Far spøgte altid med, at Else egentlig var hans Forlovede. I min Bevidsthed har jeg endnu et levende Billede af, hvorledes Far næsten efter hver Frokost med stor Courtoisie inklinerede for Else og derefter i en taktfast Polka svingede hende på Stengulvet i "Dielen" uden for Spisestuen.

Til slut blot dette: Fader havde fast Tro paa, at menneskene, efterhaanden som Civilisationerne skred frem vilde blive bedre og bedre. De Ulykker, som Krigen 1914-18 førte med sig for Tyskland, gjorde paa ham ikke samme indtryk som paa os andre. Far maatte vedblive indtil sin Død at tro paa Fremtiden. Paa Far passede - fremfor paa noget andet Menneske, jeg har kendt de ord, som jeg har set anvendt af I.P.Jacobsen: "Der var højt til loftet i hans sjæl."

Novenber 1961
Eduard Reventlow

Bopæl:
Til Aggerupgaard og Fideikommisgodserne Varste-Polle og Koppel, Hofjægermester. 1876—96 Ejer af Christianslund ved Randers, 1892 Hofjægermester, arvede efter sin Morbroder Oberstltnt. Chr. v. Heimbruchs Død Allodialgodserne Varste-Polle (ved Verden) og Fideikommisgodset Koppel (Gr. u. Kl. Koppel, Etelsen, Embsen, Ruschbaden og Nesehof) og flyttede efter Salget af Christianslund til Etelsen, 1907.

Nærmere beskrivelse af arvegangen vedr. Etelsen mfl kan ses her...

Titel:
1892 Hofjægermester

Begravelse:
Blev begravet i mausolæet på Etelsen, men blev i 1924 overført til gravstedet på Taarbæk kirkegård.

Christian blev gift med Sophie Pauline Schiær den 9 jun. 1876 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Sophie (datter af Morten Schiær og Henriette Nicoline Bonde) blev født den 16 mar. 1850 i Troense, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev døbt den 20 maj 1850 i Bregninge Kirke, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 12 jul. 1924 i Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet i Taarbæk kirke, Klampenborg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Kilde: DAA 2018-2020 p675: V,106*
• Folketælling: 1 feb. 1855, Bregninge, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid8204236
• Folketælling: 1 feb. 1860, Bregninge, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid8613114
• Folketælling: 1 feb. 1880, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/census1880/sogn1037/surnamelist/?sname=Reventlow
• Folketælling: 1890, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark

Notater:

Christian B. Reventlow skriver i "Meddelser om mit Liv":

Pastor Bagger fra Haagerup viede os i Brahetrolleborg Kirke den 9de Juni 1876, alt imedens en mild Regn ustandseligt strømmede ned.

Festen derefter fandt Sted i Brahetrolleborg Vandmølle, tæt ved Hovedgaarden, hvor min Hustru havde boet de sidste Aar hos sin Moders Søster, den i sit Ydre om Enkedronning Caroline Amalie mindende Fru Sophie Schwensen, der elskede hende som sit eget Barn.

Her var ligesom et Midtpunkt, hvor den talrige Slægt, - foruden min Svigermoder, to andre Søstre, Fru Schroll og Fru Havemann, med deres Børn - i trofast Sammenhold samledes om hende, den barnløse, og den ærværdige gamle Mormoder.

Blandt Bryllupsgæsterne var også min onkel, Grev Holck, der ved sin Støtte havde sat mig i Stand til at grunde vort nye Bo.

Tøfler m.m. fløj om os, da to hvide Heste førte min Hustru og mig bort til Odense som første Station.

Gennem Jylland kom vi den følgende dag i Coupe med Etatsraad Mourier Petersen, en udmærket Mand, men hvis ivrige, Knastørre Tale om Bankvæsen og desl. dog egentlig ikke ganske passende for et ungt Par Dagen efter Brylluppet. Ved Laurbjerg Station afhentede vor egen os.

Da vi fra Landsbyen Jebjerg vare svingede op mod den højtliggende Ørum Kirke, omgivet af vor rige, duftende Kløvermark, da min Hustru derfra saa sit nye Hjem ligge langt nede ved den vidtstrakte Bakkes Fod, paa tre Sider omsluttet af sin Skov, men ligesom aabnende sig imod os, - saa Flaget, der havde tilhørt hendes Forældre, til Velkomst vifte fra Stangen, da formaaede hun ikke at blive Herre over sin inderlige Bevægelse, og Taarene fik frit Løb."

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; Var forpagter på Pederstrup
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p64: VI,1,6
• Titel: Hofjægermester
• Folketælling: 1834, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid2704136
• Beskæftigelse: 1835, Lissabon, Portugal; Attaché ved den danske Legation i Lissabon (1835-36)
• Militærtjeneste: 1842; Ltnt á la suite
• Folketælling: 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424

Notater:

Beskæftigelse:
Notat af Christian Benedictus Reventlow:

I sin Ungdom havde min Fader, Eduard Reventlow været Attaché ved Gesandtskabet i Lissabon; han bar i denne Stilling Husarløjtnants Uniform. Hans Ophold her faldt i bevægede tider, 1835-36; Maria da Gloria havde lykkelig befæstet sin Dronningestilling overfor Don Miquel; men Liberale og Conservative stedes om Magten; mangt et bekendt Navn forekommer i hans Breve fra disse Aar.

Eduard blev gift med Johanna Amalie Magdalene Elisabeth von Heimbruch den 12 jul. 1844 i Sankt Johannis, Verden, Bremen, Niedersachsen, Tyskland. Johanna (datter af Joachim Christian von Heimbruch og Catharine Hedevig Louise Von Der Wisch) blev født den 21 jul. 1824 i Verden, Bremen, Niedersachsen, Tyskland; døde den 16 jan. 1911 i St. Annæ Plads 9, Garnisons sogn, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 23 jan. 1911 i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424
• Folketælling: 1 feb. 1880, Bredgade 35, Sankt Annæ Øster Kvarter, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid11498791
• Folketælling: 1 feb. 1890, St. Annæ Plads 9, Garnisons sogn, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2887/census1890/opslag11115617

Notater:

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27459/opslag5526431

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1 feb. 1855, Bregninge, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid8204236
• Folketælling: 1 feb. 1860, Bregninge, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid8613114
• Folketælling: 1 feb. 1870, Bregninge, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:QL81-FV7S
• Beskæftigelse: 1845-1872, Troense, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; Skolelærer (se folketælling)

Notater:

Folketælling 1850: http://www.danishfamilysearch.dk/cid7260043
Folketælling 1855: http://www.danishfamilysearch.dk/cid8204236
Folketælling 1860: http://www.danishfamilysearch.dk/cid8613113

______________



Morten Schjær. Han var født i Ollerup Skole d. 28. juli 1815 ogSøn af derværende Degn David Schjær og Hustru Catrine Elisabet Faaborg. Han hørte til en gammel Degneslægt; thi hans Farfader var Sognedegnen Mourits Schjær i Gamtofte. Det var egentlig Meningen, at denne sidstnævnte, der var Student, skulde have studeret videre, og med de bedste Forsætter og største Forhaabninger var han paa Vej til Hovedstaden; men over Bæltet forliser Skibet, og de Rigsdaler, han besværligt havde faaet skrabet sammen til at læse for, gaar til Bunds i Bølgerne, og dermed er det forbi med Studeringerne - han bliver Degn.

Traditionen tro kom Morten Schjær til Skaarup Seminarium 1832, og tre Aar efter dimitteredes han herframed første Karakter.

Straks efter sin Dimission blev han Huslærer paa Falle Mølle. Her var han et Par Aars Tid, saa blev han Huslærer paa Lysemosegaard ved Nyborg, og omkring ved 1840 blev han Lærer ved Sørensens Realskole i Odense.

Mens han er her, dør Lærer Hansen i Troense, og Kammerherre Juel-Brockdorff forespørger i Odense hos Realskolebestyrer Sørensen, som han kendte, om han ikke havde en ung, dygtig Lærer, han kunde anbefale til Troense, og Schjær bliver da den heldige.

Han skuffede heller ikke Kammerherrens Forventninger; thi han var en dygtig Mand, flittig og samvittighedsfuld, et stilfærdigt Hjemmemenneske, for hvem Skolen var det første og det sidste. Dette i Forening med hans Retlinethed i et og alt skaffede ham mange Venner i blandt sin daglige Omgangskreds, og Vidnesbyrd fra hans overordnede var altid rosende: - "En dygtig og nidkær Lærer, der underviste med Livlighed og Grundighed." -"Skolens Standpunkt fortrinligt, Lærerens Virksomhed fortjener særdeles megen Paaskønnelse" og lign.

Lærer Schjær drev selv sin jord, som de fleste i de Dage, og holdt i de første Aar Karl og to Heste.

Hans Hustru, Henriette Nicoline Bonde, var født paa Trolieborg Mølle og Datter af Jørgen Bonde, der havde været Lærer ved Bernstorfsminde Seminarium, og Charlotte Müller.

Af deres otte Børn døde tre Døtre som smaa og en Søn som voksen. Af de øvrige blev en Søn Realskolebestyrer i Taastrup og en anden Købmand i København, en Datter blev gift med Forpagter Garde paa Trolieborg og en med Grev C. Reventlov i Hannover.

Troense Skole havde i Schjærs Tid l00 Børn og derover, saa det skulde nok tage paa hans Kræfter, og da tillige anden Svaghed stødte til, døde han allerede 1872, kun 57 Aar gl. Hans Enke døde først 1908 i København og ligger nu begravet ved sin Ægtefælles Side paa Bregninge Kirkegaard.

Kilde: Taasinge Degnehistorie og Skolevæsen 1914

(http://www.histfyn.dk/PDF/1914/Tåsinge%20Degnehistorie%20og%20Skolevæsen.pdf)

Uddannelse:
1840: Seminarist

Beskæftigelse:
1840: Huslærer på Egeskougaard, Kværndrup, 1845 Skolelærer i Odense, 1850 Skolelærer i Ollerup, Lærer i Troense

Død:
Cancer hepatitis et ventriculi

Morten blev gift med Henriette Nicoline Bonde den 24 apr. 1846 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Henriette (datter af Jørgen Rasmussen Bonde og Charlotte Marie Müller) blev født den 9 sep. 1820 i Brahetrolleborg Mølle, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; døde den 20 jan. 1908 i Sønder Boulevard 80, København, Danmark; blev begravet den 25 jan. 1908 i Bregninge Kirke, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1 feb. 1840, Brahetrolleborg Mølle, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid4727622
• Folketælling: 1 feb. 1855, Bregninge, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid8204236
• Folketælling: 1 feb. 1860, Bregninge, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid8613114
• Folketælling: 1 feb. 1870, Bregninge, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:QL81-FV7S
• Folketælling: 1 feb. 1890, Spanget, Korinth, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid11983849 Midlertidigt opholdssted - Ørum sogn, Randers Amt
• Bopæl: 1 maj 1894, Saxogade 9, 2., Sankt Matthæus Sogn, Sokkelund Herred, København, Danmark; Bopæl jvf Politiets registerblade
• Bopæl: 1 nov. 1895, Skydebanegade 12 C , 1., Getsemane Sogn, Sokkelund Herred, København, Danmark; Bopæl jvf Politiets registerblade
• Bopæl: 1 nov. 1898, Skydebanegade 7, 2., Getsemane Sogn, Sokkelund Herred, København, Danmark; Bopæl jvf Politiets registerblade
• Bopæl: 1 maj 1905, Frederiksstadsgade 13 , stuen, Sankt Matthæus Sogn, Sokkelund Herred, København, Danmark; Bopæl jvf Politiets registerblade
• Bopæl: 1 maj 1907, Sønder Boulevard 80-1, Sankt Mathæus, Sokkelund Herred, København, Danmark; Bopæl jvf Politiets registerblade

Notater:

Hendes søster Sophie var gift 1.g med lærer Poulsen 2.g med Møller Schwendsen, Brahetrolleborg Mølle


Død:
se politiets registerblade:
http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=3391336




Begravelse:
jvf kirkebog opslag ArkivalierOnline
Sankt Matthæus Sogn, København Opslag side 202 nr 10

Notater:

Gift:
https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:QGDX-VG28

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Dannebrog
• Beskæftigelse: godsejer, stænderdeputeret.
• Ejendom: Grevskaberne Reventlow Og Christianssæde
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p60: V,2,1
• Link: Beskrivelse af besøg af kongen: http://www.aabne-samlinger.dk/media/729397/mlf_160614_kongeligt-herregaardsbesoeg.pdf
• Titel: 1811; Kammerherre
• Folketælling: 1834, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid2704134
• Folketælling: 1 feb. 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612390

Notater:

1796 dim. til Universitetet, 1796 cand. jur., s. A. (-1805) Auskultant i Rentekammeret, 1797 imm. i Kiel, 1800 Forpagter af Frihedsminde indtil han 1804 flyttede tit Pederstrup, 1811 (22 Jan.) Kmhre., 1827 Medlem af Forsamlingen af oplyste Mænd, 1835-36, 1838 og 1840 Medlem af Østifternes Stænderforsamling, 1836 og 1838 Deputeret for Rid- derskabet i den slesvigske Stænderforsamling



Reventlow., Christian Ditlev, lensgreve, 1775-1851. godsejer, stænderdeputeret. f. 28.4.1775 i Kbh. (Slotsk.), død 30.1.1851 på Pederstrup, begr. i Theophili skov ved Vesterborg.

Forældre: lensgreve Christian Ditlev Reventlow (l748-1827) og Sophie F. L. C v. Beulwitz (1747-1822).

Gift 24 .6.1800 i Skørringe med Margrethe Benedicte v. Qualen, født 4.11.1774 på Vindeby, død 18.4.1813 på Pederstrup, datter af gehejmeråd Frederik Christian v. Qualen til Vindeby (1724-92) og komtesse Hilleborg Margrethe Holck (1739-1817). Bror til Frederik Reventlow.

Reventlow blev student 1796, tog latinsk-juridisk eksamen s.å. i Kbh. og studerede derefter nogle år i Kiel. 1800 bosatte han sig som forpagter på Frihedsminde og 1804 på Pederstrup under grevskabet Christianssæde, arvede 1827 efter sin far dette og grevskabet Reventlow i Sønderjylland. Han var stærkt præget af faderen, hvem han lignede i human følelse og glædede ved sin særlige interesse for bondebefolkningens lavere lag, husmænd og indsiddere. Han gjorde sig ved sin færd afholdt og påskønnet, men selv om han tog del i offentlig virksomhed nåede han ikke at yde en indsats der på nogen måde kan tåle sammenligning med faderens. 1832 var han en af "de oplyste mænd" der skulle udtale sig om stænderforfatningen, 1835-36, 1838 og 1840 havde han som sine standsfællers repræsentant sæde i Østifternes Stænderforsamling, 1836 og 1838 som kongevalgt deputeret for Ridderskabet i Den Slesvigske Stænderforsamling.

Hans politiske standpunkt var ikke meget udpræget, men kan nærmest bestemmes som moderat - konservativt. Han udtalte sig i Roskilde stænder stærkt mod hoveri og naturaltiende ("med Hoveri er intet højere Jordbrug forenbart"); men ville så lidt som andre godsejere en afløsning ved tvangsbud og prægede ikke i særlig grad forhandlingerne. Stærkt optaget synes Reventlow at have været af religiøse interesser, og han udgav 1840 et skrift, Til Medkristne, i hvilket han bekæmpede læren om helvedes-straffens evighed og djævelens personlighed. Religiøse og moraliserende synspunkter præger også et "forsøg" han 1844 udgav til besvarelse af spørgsmålet om forbedring i husmandsklassens kår og nogle "betragtninger" fra 1848 (men først udgivne efter hans død) over de sidste politiske tidsbegivenheder.

Kammerherre 1811.

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source143734/opslag16088856

Christian blev gift med Margrethe Benedicte von Qualen den 24 jun. 1800 i Skørringe Kirke, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark. Margrethe (datter af Frederik Christian von Qualen og Hildeborg Margrethe Holck-Winterfeldt) blev født den 4 nov. 1774 i Gut Windeby, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 18 apr. 1813 i Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet den 4 maj 1813 i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source145009/opslag16325656

Notater:

Beskæftigelse:
Major

Joachim blev gift med Catharine Hedevig Louise Von Der Wisch den 18 maj 1817. Catharine (datter af Christian Otto Von Der Wisch og Louise Gertrud Frese genannt von Quiter) blev født den 14 dec. 1786; døde den 18 nov. 1870 i Varste, Blender, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1805, Ollerup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; Degn og skolelærer, Ollerup Skole 1805-1859

Notater:

tidl. huslærer på Østrupgård, Håstrup

Uddannelse:
Student

Beskæftigelse:
1834: Degn og skolelærer i Ollerup, 1845: Degn og skolelærer i Gamtofte, 1850: Skolelærer og Kirkesanger i Gamtofte

Titel:
Dannebrogsmand

David blev gift med Cathrine Elisabeth Faaborg den 18 maj 1806 i Gudbjerg, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. Cathrine (datter af Jacob Jacobsen Faaborg og Apolona Cathrine Pedersdatter Pors) blev født den 27 jan. 1775; døde den 25 mar. 1821 i Ollerup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Sogne Degnen for Ollerup og Kirkeby Menigheder David Schiær og Enken Catharine Elisabeth, Sl. Rasmussens, efter erholdet Kongelig Bevilling at maatte sammenvies uden forudgaaende Tillysning af Præstestolen.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1787, Nybo, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid521791

Notater:

Jørgen Rasmussen Bonde var søn og enebarn af husmand Rasmus Jørgensen i Nybo i Brahetrolleborg sogn, hvor han fødtes 1776.

Efter faderen, der var fæster under Brahetrolleborg gods og døde allerede 1780, og moderen, der døde 1795, arvede han beskedne ti og seks rigsdaler. Fem år gammel fik han en stedfar: Mads Pedersen, ligeledes husmand i Nybo; denne døde i 1814, 73 år gammel, efter i tre år at have været sengeliggende af et apoplektisk tilfælde; han var en gudfrygtig og retsindig mand, der med gudhengivenhed bar sine langvarige lidelser.

Jørgen Bonde havde en halvbror Rasmus Madsen Bonde, født ca. 1782 død 1835, der blev lærer i Sønder Broby og dennes halvbroder Peder Madsen Bonde født 1796 død 1829, var 1824-29 degn og lærer ved Ludvigsminde skole. De to sidstnævnte var begge sønner af Mads Pedersen.

Jørgen Bonde blev konfirmeret 1791 og dimitteredes 1799 fra Bernstorffsminde seminarium, ved hvilken han i 1809 ansættes som andenlærer. Dets forstander var indtil 1815 professor Oest, hos hvem lærer Bonde sikkert har truffet sin tilkommende hustru Charlotte Marie Müller, professorinde Oests søsterdatter som han ægtede i 1809.

Allerede i 1808, Den 13. september skrev grevinde Sybille Reventlow i et på fransk affattet brev til sin mands søster grevinde Louise Stolberg, efter at det er dagen før var blev vedtaget at bringe Bonde i forslag til Anden lærer embedet:

“Bonde bliver uden tvivl andenlærer. Ditlev og Knap var med ham i Odense i denne anledning og biskoppen lod ham gennemgå en hård prøve, idet han lod ham på stående fod uden forberedelse forelæse over nogle opgivende emner. Han klarede sig udmærket, fik meget bifald, og jeg håber at valget er godt; han er uddannet på seminariet her, har et glimrende hoved, elsker og ærer Oest som en fader og skal giftes med hans niece; jeg håber altså, at en lignende ånd og en god ånd vil lede alt og frembringe gode frugter. Bonde er meget virksom og arbejdsom.”

Efter kun at have været lærer i fire år fik Bonde sin afsked i 1813, muligvis på grund af pengekrisen, men måske også fordi han var en glad sjæl, der undertiden tog sig et højt bæger. Medens han var på seminariet fødtes hans to ældste børn: Sofie i 1810 og Ditlev nytårsdag 1813.

Fra 1813 til sin død 1827 var Bonde derefter fæster af Brahetrolleborg Mølle, som Grev Reventlow i 1792 havde opført påny af grundmur efter at have nedbrudt den gamle mølle. I 1805 og 1808 opførtes de to store, hvælvede broer ved møllen, samtidig med anlæggelsen af den nye landevej gennem sognet og den mindre landevej gennem Haagerup; i Haagerup opførtes i 1809 en ny smuk bro over åen.

I Brahetrolleborg Mølle døde i oktober 1813 den lille Ditlev, og her fødtes i 1815, 17 og 20 endnu tre døtre.

Efter Jørgen Bondes død 1827 drev hans enke Charlotte Marie Müller, der overlevede sin mand i 52 år, møllen videre i en snes år indtil den overtoges af hendes ældste datter og dennes anden mand.

Uddrag af notat udarbejdet af Mogens Seidelin, Odense 1957

Beskæftigelse:
Semenarist 1802 fra Brahetrolleborg sem. Lærer fra 1809-13 ved sem. Derefter Møller i Brahetrolleborg

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1598/churchbook/source2815/opslag1573292

Jørgen blev gift med Charlotte Marie Müller i 1809. Charlotte (datter af Johann Conrad Müller og Christine Sophie Petersen) blev født den 25 aug. 1788 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 10 feb. 1879 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1 feb. 1840, Brahetrolleborg Mølle, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid4727622

Notater:

Beskæftigelse:
Ernærede sig ved møllen

Notater:

F. Th. Michaelsen skriver i sin bog: "Lykkenssæde, Slægten Schroll gennem 200 år" om datteren Johanne Bonde gift Schroll:

altså en af de fire kvikke og kønne døtre, om hvem man sagde, at de "gik som varmt brød"