Sophus Erik Skeel Baron Schaffalitzky de Muckadell

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Vældegaard, Gentofte, Danmark

Notater:

Beskæftigelse:
Forpagter Af Møgeikjar Ved Horsens

Beskæftigelse:
Proprietær

Familie/Ægtefælle/Partner: Adelaide Marie Henriette Mackeprang. Adelaide blev født den 28 jun. 1843; døde den 25 jul. 1897. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Anna Baronesse Schaffalitzky de Muckadell blev født den 20 mar. 1864; døde den 26 okt. 1929.
2. Louise Baronesse Schaffalitzky de Muckadell blev født den 13 apr. 1866; døde den 13 apr. 1941.
3. Erik Oscar Baron Schaffalitzky de Muckadell blev født den 8 nov. 1871; døde den 17 sep. 1964.
4. Betzy Baronesse Schaffalitzky de Muckadell blev født den 15 nov. 1875 i Møgelkjær, Rårup Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark; blev døbt den 19 dec. 1875 i Rårup Kirke, Bjerre Herred, Vejle, Danmark; døde den 8 jan. 1954 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Sorgenfri Kirkegård, Kgs. Lyngby, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Ølstedgård, Sønder Broby Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; Forpagter
• Beskæftigelse: eft 1854; Skovrider på 1. Rendsborgske Skovdistrikt og senere Muckadell Skovdistrikt
• Titel: Forstjunker, Jagtjunker
• Bopæl: 1845-1854, Nybøllegaard, Hillerslev, Ringe, Danmark

Ludvig blev gift med Elisabeth (Betzy) Catharine Skeel den 4 nov. 1830 i Aaby Kirke, Aabybro, Danmark. Elisabeth (datter af Sophus Peter Frederik Skeel og Amalie Hedevig Comtesse Trampe) blev født den 4 nov. 1803 i Brobygård, Sønder Broby Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 7 dec. 1864 i Ølstedgård, Sønder Broby Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark
• Titel: Greve

Notater:

Beskæftigelse:
Lensgreve Til Muckadell, Kaptajn, Kammerherre

Beskæftigelse:
Kammerherre, Kaptajn ( Hæren - Forsvaret ), Godsejer

Erik blev gift med Charlotte Amalie Comtesse Reventlow den 19 apr. 1799 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Charlotte (datter af Greve Johan Ludvig Reventlow og Anna Sybilla Schubart) blev født den 3 jul. 1780 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 27 apr. 1843 i Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet i Hillerslev Kirke, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p62: V,4,2
• Folketælling: 1787, Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; http://www.onlinearkivalier.dk/cid505198

Notater:

Sophus Peter Frederik Skeel (22. juli 1776 i Pinneberg – 22. november 1826 på Birkelse) var en dansk godsejer, bror til Christian Frederik Erik Skeel og far til Jørgen Erik Frederik Skeel.

Han var søn af gehejmestatsminister Jørgen Erik Skeel og Anne Dorothea von Ahlefeldt, blev 1792 student, 1796 cand.jur. og 1797 auskultant i Rentekammeret. 1801 blev Skeel kaptajn i Fynske Landeværnsregiment, kompagnichef i den Kongens Regiment annekterede bataljon, oprettet 1808, 1811 kammerherre og blev 1815 sat à la suite og fik senere samme år afsked med majors karakter. Han arvede Stamhuset Birkelse 1815 og ejede også Oksholm. Skeel blev 1817 patron for Roskilde adelige Jomfrukloster, hvor der findes et portrætmaleri af ham.

Han blev gift 1. september 1799 i Hårby Kirke med Amalie Hedevig komtesse Trampe (2. august 1776 på Krabbesholm - 13. august 1840 på Birkelse), datter af Adam Frederik greve Trampe til Krabbesholm og Gertrud Hofman de Poulson.

Sophus blev gift med Amalie Hedevig Comtesse Trampe den 1 sep. 1799 i Haarby Kirke, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. Amalie blev født den 2 aug. 1776; døde i aug. 1840. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fulde navn: Gehejmeråd, oberstløjtnant, Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadell . Mährisk adelsslægt, kom i slutningen af 17. århundrede til Danmark. Optoges 1783 i den danske adel som greve af Muckadell.

Han oprettede 1784 grevskabet Muckadell, der bestod af hovedgårdene Arreskov, Brobygaard, Gelskov og Ølstedgaard.



Titel:
Greve, Geheimraad, Hvid Ridder

Albrecht blev gift med Birte Kirstine Juel Reedtz. Birte (datter af Niels Juel Reedtz og Mette Johanne Arenfeldt) blev født den 28 dec. 1739; døde den 20 dec. 1790. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p60 - 4,II,7
• Link: https://tidsskrift.dk/herhist/article/view/118224/166246
• Folketælling: 1787, Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; http://www.onlinearkivalier.dk/cid505196

Notater:

BESIDDELSER: Baroniet Brahe-Trolleborg

TITEL: Greve, Kammerherre

Johan Ludvig greve Reventlow (28. april 1751 i København – 1. marts 1801 på Brahetrolleborg) var greve, lensbaron, landbopolitiker og godsejer, lillebror til Christian Ditlev Reventlow.

Johan Ludvig Reventlow opholdt sig ved Sorø Akademi fra 1764-1767, blev senere deputeret ved rentekammeret, og senere i Økonomi- og Kommercekollegiet og medlem af Landbokommisionen. Han overtog i 1775 baroniet Brahetrolleborg på Sydfyn, og i 1788 forlod han sine embedshverv for helt at koncentrere sig om godset.

Johan Ludvig Reventlow var som broderen Christian Ditlev Frederik Reventlow stærkt optaget af landboforholdene, og begyndte allerede kort efter overtagelsen af godset at indføre reformer; han afskaffede straffemidlerne og senere lempede han hoveriet og tilbød bønderne arvefæste og begyndte en udstykning af gårdene. Han gennemførte også landbrugstekniske nyskabelser, bl.a. introducerede han rapsdyrkning og indrettede industrielle virksomheder som garveri og hammerværk.

Også på skoleområdet udførte Johan Ludvig Reventlow en pionerindsats med forbedringer af skolerne i baroniet, og oprettelse af et lærerseminarium på Brahetrolleborg. Han opbyggede et forbilledligt skolevæsen, der blev suppleret med et ambitiøst indrettet lærerseminarium og en kostskole (Bernstorffsminde).

Han var ivrigt engageret i forberedelserne til statskuppet i 1784 og tog samme år initiativet til reformerne på det nordsjællandske krongods. Han øvede desuden indflydelse på skolelovgivningen, men koncentrerede især sin indsats om Brahetrolleborg, som han gjorde til et foregangsgods på landbrugets og især på skolevæsenets område.

Johan Ludvig Reventlow afskaffede således hoveriet og tilbød bønderne arvefæste, introducerede bl.a. rapsdyrkning, udskilte som den første avlsgårde, gennemførte landbrugstekniske nyskabelser og indrettede industrielle virksomheder som garveri og hammerværk. De udstrakte skove blev genstand for rationel behandling, og dårlig agerjord blev tilplantet.

Brahetrolleborg blev i Reventlows ejertid et samlingssted for tidens progressive idéer og personer, bl.a. Jens Baggesen.

Adskillige af Reventlows initiativer slog fejl, og godsets økonomi belastedes, mens andre blev retningsgivende for den fremtidige udvikling på landbrugets og ikke mindst skolevæsenets område, hvor grundlaget for nutidens folkeskole og for folkeoplysningsbevægelsen blev lagt på Brahetrolleborg.

Beskæftigelse:
Godsejer, Reformator af Almuevæsenet

Johan blev gift med Anna Sybilla Schubart den 16 maj 1778 i Løvenborg, Butterup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark. Anna (datter af Carl Rudolph Schubart og Inger Hedvig de Løvenskiold) blev født den 14 sep. 1753 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev døbt den 17 sep. 1753 i Sct. Hans Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 21 jun. 1828 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet i Brahetrolleborg Kirkegård, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://tidsskrift.dk/herhist/article/view/118224/166246
• Folketælling: 1787, Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; http://www.onlinearkivalier.dk/cid505197

Notater:

Jørgen Erik Skeel, 1737-95, Statsminister, var en Søn af Gehejmeraad Holger Skeel. (d. 1764). Han fødtes 4. Febr. 1737 i Amtmandsboligen paa Nordborg, blev allerede 1755 Avskultant i Rentekammeret og1760 Kommitteret sammesteds. 1766 udnævntes han til Stiftamtmand over Bergens Stift og Amtmand i Søndre Bergenhus Amt, men beklædte kun en kort Tid denne Stilling, i det han allerede 1768 kaldedes til3. Deputeret for Finanserne og Medlem af Overskattedirektionen. I 1770 avancerede han til 2. Finansdeputeret og udnævntes tillige til Medlem af Direktionen for Fonden ad usus publicos, ligesom han ogsaa i Slutningen af samme Aar blev Medlem af den efter Gehejmestatsraadets Ophævelse nedsatte raadgivende "Konferens", der dog udelukkende kom til at beskæftige sig med finansielle Sager.
Desuden var han i 1770 Medlem af den Kommission, som skulde undersøge Aar-sagerne til en paa Bornholm udbrudt Misfornøjelse med forskjellige Skatter.
Allerede i Maj det følgende Aar fjærnedes han imidlertid af Struensee fra sine Embeder og maatte overtage Stillingen som Amtmand over Tønder Amt; men strax efter Hofrevolutionen 1772 kaldtes Skeel tilbage til Hovedstaden, blev Deputeret i Finanskol-legiet og Chef først for det danske, senere for det norske Kammer samt paa ny Medlem saa vel af Overskattedirektionen som af Direktionen for Fonden adusus publicos og fungerede tillige i nogle Maaneder som Direktør for Øresunds Toldkammer.
Desuden fik han Ordre til at indtræde som Medlem baade af den Kommission, der behandlede Skilsmissesagen imellem Kongen og Dronningen, og af den Kommission, der skulde undersøge de under Struensee-Regimentet skete Forandringer i Lovgivningen og Administrationen.
Det varede dog ikke længe, før han blev mindre velset af de nye Magthavere ved Hoffet, hvis Optræden han ingenlunde udelt beundrede, men endog til Tider frimodig udtalte sig imod. Han fjærnedes derforallerede i Slutningen af 1772 igjen fra Hovedstaden og maatte overtage Landdrostiet i Pinneberg, hvor han forblev indtil 1784, da han efter Kronprinsens Overtagelse af Regeringen beskikkedes til Stiftamtmand i Akershus Stift og Amtmand i Akershus Amt. Forholdene i de faa Aar, han virkede her, vare ingenlunde lette, thi dels var Forholdet til den svenske Nabo spændt, dels herskede der en ikke ringeGjæring iblandt Almuen i det sydlige Norge, og Skeel var selv Medlem af den Kommission, som 1786 nedsattes for at undersøge de fremsatte Klager over de lokale Embedsmænd-, men det lykkedes ham dog saavel ved sin Embedsførelse, særlig en levende Interesse for Norges Opkomst, som ved sin personlige Optræden at gjøre sig i høj Grad agtet og afholdt, hvorpaa han ved sin Afrejse, efter at han 1788 varbleven udnævnt til Justitiarius i Højesteret, modtog de mest utvetydige Vidnesbyrd.
Stillingen som Justitiarius kom han ikke til at beklæde, thi forinden han kunde faa overtaget den, udnævntes han 1789 til Statsminister og i. Deputeret i det vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer. 1790 blev han tillige Medlem af den extra-ordinære Finanskommission, af Kanalkommissionen og den bestandige Kvægsygekommission og 1791 af den paa Schimmelmanns Foranledning nedsatte Kommissionangaaende Negerhandelens Ophævelse.
Han døde pludselig i Kjøbenhavn u. Jan. 1795. Han var 1755 bleven Hofjunker, 1758 Kammerjunker, 1769 hvid Ridder, 1779 Gehejmeraad og 1790 Elefantridder.
Efter hans Død holdtes der i Selskabet for Efterslægten en Mindefest over ham, ved hvilken Lejlighed saa vel Christen Pram som Rosenstand-Goiske, der nøje kjendte hans private og offentlige Færd, gavsympathetiske Skildringer af ham, hvori de navnlig fremhævede - hvad der i øvrigt bestyrkes af forskjellige spredte Udtalelser andensteds fra - hans klare Omdømme, store Arbejdsomhed, udprægede Retfærdighedsfølelse og en Sandhedskjærlighed, der end aldrig fornægtede sig lige over for Regenten, fremdeles hans ualmindelige Fordomsfrihed og Tolerance, hans mildtdømmende Sind og hans levende Medfølelse med Samfundets Stifbørn.
Skeel blev 30. Avg. 1765 gift med Anna Dorothea Ahlefeldt (døbt 14. Nov. 1743 i Ekernførde, f 25. April 1805 i Pinneberg), Hofdame hos Prinsesse Louise og en Datter af Oberst Henrik Ahlefeldt og Frederikke Krag.
_________________________________
Jørgen Erik Holgersen Skeel, Kaldet Jørgen Erik Scheel. Statsminister, Chef for Generaltoldkammeret, Gehimeraad, Ridder af Elephanten, Søn af Holger Skeel og Regitze Güldencrone, er født d. 4de Februar 1737 og opkaldt efter sin Faders og Farbroder. Han blev:
1755 Hofjunker og Auscultant (Person der overværer forhandlingerne i et kollegium uden selv at stemme) i Rentekammeret.
1758 Kammerherre;
1760 Commiteret i Rentekammeret;
1765, d. 30te Januar, holdt han Joord med Ane Dorthea Ahlefeldt (Datter af Oberst Henrik von Ahlefeldt og Frederikke Krag), Hofdame hos Prinsesse Louise, Frederik Vs. Søster, hvilket fandt Sted i Hoffets Nærværelse paa Slottet; d. 30te August s.A. stod deres Bryllup paa Fredensborg Slot;
1766 blev han Stiftamtmand i Bergen;
1768, d. 8de Februar, Deputeret i Rentekammeret, dog var han endnu i Mai Maaned Stiftamtmand i Bergen;
1769 Ridder af Danebrogen;
1770 Deputeret i Finanscollegiet;
1771 Amtmand i Tøndern;
1772 Deputeret i Rentekammeret og Chef for det danske Kammer og Øresunds Toldkammer under Finanserne. Skeel var i dette Aar Meddommer i Skilsmissesagen mellem Kongen og Dronningen (Nr. 9 af de 35 Dommere), cfr. Holst: For Romantik og Hist., Decbr.-Heftet 1870.
Samme Aar Landdrost i Pinneberg;
1779 Gehimeraad;
1784 Stiftamtmand i Christiania og Chef for Generaltoldkammeret; Samme Aar Ridder af Elephanten; 1795, d. 11te Januar, døde J. E. Skeel uden at have været sengeliggende, idet han reiste sig fra Spisebordet.
Om Skeels Virksomhed og Charateer haves det Vidnesbyrd, at han var en duelig Embedsmand, en retsskaffen og veltænkende Mand, og naar det et Sted anføres, at det i de da bevægede Tider var uvist, om hans Ophøielse ikke fornemlig skyldtes hans Forhold til General Gähler, „hvis Søster han havde til Ægte”, da maa hertil bemærkes, at Skeel ikke var gift med Gählers Søster, men derimod var nok Gählers Hustru Søster til Skeels Hustru. Af Skeels Forflyttelse og Forsendelser til Embeder udenfor Hoverstaden i de urolige Aar 1769-1772 kan man kun slutte, at Manden ikke har været Partimand, idet han snartvar yndet, snart mistænkt saavel af det Struenseeske som af det Guldbergske Regimente. Man seer saaledes, at han i 1769 blev Ridder og i 1770 Deputeret, ligesom han ogsaa i Slutningen af dette Aar, daGehimeconseillet ophævedes, kom ind i den da oprettede Gehimeconference Commision, der foruden af ham bestod af Schimmelmann, Gähler, Rantzau, v. Osten og v. Haxthausen, men at han derpaa i 1771 sendtes til Tøndern som Amtmand. Derefter siges der, at strax efter Struenses Fald (17de Januar 1772), afsendtes Bud efter Grev Thott, Gehimeraad Schack-Rathlou og Stiftamtmand Skeel, der ogsaa d. 28de Januar indfandt sig i Kjøbenhavn. Ind i selve Statsraadet traadte han imidlertid ikke, som de to andre, nævnte Mænd, han blev Deputeret i Finanserne og Rentekammeret, ligesom han beskikkedes til i Forening med Thott og Schack-Rathlon at undersøge de i disse halvanden Aar gjorte Forandringer i Lovgivningen, men inden Aarets Udgang maatte han drage til Pinnenberg forblev han, indtil Kronprinds Frederik1784 indtraadte i Regjeringen med Bernstorff som Raadgiver, da Skeel strax befordredes til Stiftmand i Christiania og nogle Aar senere kaldes til at være Statsminister. Det synes herefter, at Skeel ikke har bøiet sig for noget af Partierne, men bevaret sin honette Characteer og ene passet sin Embedsvirksomhed, hvori han dog stundom ved svagt Helbred.
At Forholdene ogsaa i det Aar kunde bevæge Skeels Moder til sin Dagbog at tilføie ved hans Kaldelse fra Bergen i 1768: „denne Forandring er i visse Henseender noget bekymmerlig”, er saare naturligt. Efter en Fortælling, som lever i familien, skal han ved sit Forhold i 1772 under et Ophold hos sin Svoger Chr. Brandt, da Administrator paa Rantzau i Holsteen, have paadraget sig det styrende Parti’s Uvillie. Brandt skal nemlig i et stort Selskab, han havde hos sig en Dag, have reist sig og udbragt en Skaal for „den retfærdige Regering”. Skeel, der som ædeltænkende Mand indigneredes over, at Chr. Brandt kort efter Broderen, den ulykkelige Enevold Brandts Henrettelse, kunde nedværdige sig til at udbringe en saadan Skaal, reiste sig øjeblikkelig fra bordet, lod sin Vogn kjøre for Døren og forlodSelskabet, hvilket Juliane Marie aldrig kunde tilgive ham.
Ved Skiftet efter Faderen fik J.C. Skeel i Forening med Broderen Vilh. Matth. Skeel Faareviele Gaard og Gods udlagt som Arv, men Aaret efter, 1767, solgte de denne Eiendom for 58,000 Rdl. Eiendommen var da af Hartkorn 282 Td. (Trap I. 778).
Ane Dorthea Ahlefeldt skal have levet flere Aar efter Skeels Død som Enke i Rellingen ved Pinneberg. Hun kan altsaa ikke være død allerede 1796, som de Lengnickske Saml. angive. Portrait af Jørgen Erik Skeel haves paa Birkelse.

Beskæftigelse:
Statsminister, stiftamtmand i Akershus stift

Jørgen blev gift med Anne Dorothea von Ahlefeldt den 30 aug. 1765 i Fredensborg Slot, Fredensborg, Danmark. Anne (datter af Heinrich von Ahlefeldt og Frederikke Marsialia Krag) blev født i 1743 i Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 25 apr. 1805 i Rellingen, Tyskland, Pinneburg,Slesvig-Holsten. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIV. Linien til Halvsøgaard og Seestermüh

Notater:

Beskæftigelse:
hofdame hos prinsesse Louise