Helvig Rodsten

Helvig blev gift med Enevold Kaas den 2 feb. 1651. Enevold (søn af Klaus Kaas og Margrete Prip) døde i Lyngholm, Bedsted Thy, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Berte Kaas døde cirka 1663.
2. Klaus Kaas
3. Berte Margrete Kaas
4. Palle Kaas blev født i 1658 i Lyngholm, Bedsted Thy, Danmark; døde i 1699.
5. Dorte Kaas blev født i 1660.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand

Palle blev gift med Ingeborg Skeel den 9 okt. 1614. Ingeborg (datter af Albert Skeel og Anne Kaas) blev født i Jungetgård, Junget Sogn, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 27 feb. 1655 i Voergaard, Voer Sogn, Dronninglund Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Markor blev gift med Agathe Pallesdatter Van Mehlen den 16 okt. 1586. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Notater:

Albert Skeel, f. CA. 1550, (søn af Herman Skeel og Kirsten Knudsdatter Rud) stilling gårdejer, d. 27 Jan 1609, Horsens torv, begravet Junget kirke.

Han var den sidste af sin slægt, der ejede Jungetgaard, Viborg amt. Han måtte på grund af sin voldsomme adfærd bøde med livet; i året 1600 13/5 havde han på pinsemarkedet i Aalborg dræbt Niels Juul til Kongstedlund og måtte derfor udrede en mandebod af 2000 Rdlr. Efterat han senere på Viborg landsting havde ihjelstukket fogden på Brandholm (en stokkemand Niels Jensen af Varde), blev han henrettet27 januar 1609, på Horsens torv. (Trap. Danm. V. p. 367) En stokkemand er en Foged. Niels Jensen blev dræbt uden for domhuset.
______________________

Dansk biografisk Lexikon (1887-1905):

Skeel, Albert, -1609, til Jungetgaard (ved Limfjorden), var Søn af ndfr. nævnte Herman S. Han studerede i Udlandet (1573 i Leipzig), ansattes 1576 for kortere Tid ved det danske Hof og var 1586-96 forlenet med Mandals Len i Norge. Han var en voldsom Natur med Værget siddende løst i Skeden, og det er alene dette, som har gjort hans Navn bekjendt. Paa Pinsemarke- det i Aalborg 1600 kom han i Klammeri med Niels Juul til Kongstedlund, hvem han gav Banesaar. Han flygtede ud af Riget, men det lykkedes at tilfredsstille den dræbtes Slægt, som fik en stor Sone, og han slap for videre Tiltale. Men da han i Okt. 1608 i Viborg paa Vejen fra Landstinget, hvor han var mødt i en Retssag, tilføjede sin Modpart, Fogeden paa Brandholm, Ulivssaar, undgik han ikke sin Straf, da Drabet maatte betragtes som overlagt. Herredagen i Horsens dømte ham 25. Jan. 1609 fra Livet, og 2 Dage efter fuldbyrdedes Dommen paa Torvet i Horsens. - A. S. var gift med Anne Kaas, en Datter af Bjørn K.

Albert blev gift med Anne Kaas. Anne (datter af Bjørn Kaas og Christence Rotfeld) blev født cirka 1560; blev begravet i Junget Kirke, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Lisbeth Knudsdatter Bille. Lisbeth (datter af Knud Pedersen Bille og Birgitte Markvadsdatter Rønnov) blev født den 18 okt. 1524 i Gladsaxe, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 24 maj 1601 i Lendum Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Palle blev gift med Anne Lauridsdatter Knob. Anne (datter af Laurids Knob og Sidsel Henningsdatter Walkendorff) blev født i 1531 i Gedser, Falsters Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 14 jan. 1581 i Lundsgaard, Revninge Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 29 mar. 1581 i Kjerteminde, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand

Herman blev gift med Kirsten Knudsdatter Rud. Kirsten (datter af Knud Jørgensen Rud og Dorthe Bølle) blev født den 8 jan. 1522 i Kjellingbøl, (Middelsom Herred), Hjorthede, Viborg, Danmark; døde i 1600 i Ristrup Gods, Sabro, Sabro Herred, Aarhus Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Stårupgård Vangkjær Kærsgård Ellinggård Voergård Tybjerggård Og Bjersøholm

Notater:

Kaas, Bjørn, -1581, til Staarupgaard, Rigsraad,
hørte til Sparre-Kaasernes Slægt.

I sine unge Dage var
han Hofsinde og var som saadan med i det Følge, der
1548 ledsagede Kongedatteren Anna til Sachsen. Senere
førte han et uroligt Liv i Udlandet (s. ndfr. under
Broderen Jens K.). Efter sin Hjemkomst havde han en
Række betydelige Forleninger, nemlig Vordingborg 1561-63, Helsingborg
1563-65, Malmøhus 1565-80 og Bygholm 1580-81,
hvortil kom forskjellige mindre Pantelen i Jylland
og Skaane.

I Marts 1567 optoges han i Rigsraadet,
og kort efter sendtes han og Frands Brockenhuus til
Søs med 6 Fænniker Knægte til Norge, hvor de kæmpede
ved Oslo og efter at have faaet Forstærkning fra
Bergenhus tvang Svenskerne til at ophæve Belejringen
af Akershus. I Slutningen af samme Aar var han
en af Førerne for et Indfald i Smaaland, hvilket
imidlertid mislykkedes, da de Skaanske Bønder, Hærens
Hovedstyrke, gjorde Mytteri, saa at Toget maatte
opgives, og derefter kom han ikke til at spille nogen
større Rolle i Krigsførelsen.

Paa Malmøhus havde han
i flere Aar (1568-73) det Hverv at bevogte den berømte
Statsfange Jarlen af Bothwell. Han døde 26. Marts 1581
paa Bygholm. -- Foruden Fædrenegaarden Staarupgaard
ved Skive, hvis endnu staaende Hovedbygning skriver
sig fra ham, ejede han Vangkjær, Kjærsgaard og
Ellinggaard i Vendsyssel, Vórgaard i Hellum Herred,
Tybjærggaard i Sjælland og Bjers601).

___________________________________________________

Han var rigsråd, befalingsmand på Malmø slot 1567, var samme år befalingsmand på "Svanen", et af de fartøjer der bragte undsætning til Norge under Svenskernes uheldige tog mod Akershus, hvorved Oslo blev opbrændt.

Bjørn Kaas arvede Starupgaard efter sin fader 1535, ombyggede gården for ca. 300 år siden så solid, at hans bygninger står endnu hovedbygningen og tærskeladen, og udenom gravene drog han en vold, af hvilken endnu findes spor.

Af kong Frederik II fik han 1564 birkeret for gården.

I Høislev kirke er et begravelseskapel bygget af rigsråd Bjørn Kaas. Han og fru Christence Rotfeld Nielsdatter er her nedsatte under en stor ligsten, 41/2 al. lang 21/2 al. bred. (Trap. Danm. V. p. 105).

____________________________________________________

Den högadlige Björn Kaas var en av kung Frederik II:s betrodda män och satt som länsman på bl.a. Helsingborgs slott och Malmöhus och utsågs till riksråd. Han skall ha låtit uppföra den gamla borgen 1576. Detta årtal återfinns tillsammans med hans och hustruns namn på en kalkstensplatta på södra fasaden. Byggnadstiden är dock omtvistad och vissa forskare anser att borgen uppförts under tidigt 1500-tal. Efter Björn Kaas död 1581 inträffade en mängd tragiska händelser inom familjen. Äldste sonen Niels dog redan 1597 och hans änka Birgitte Rosenkrantz avrättades 1603 för att ha begriden.

____________________________________________________

Staarup Hovedgaards historie går mere end 600 år tilbage i tiden. Herregården er grundlagt før 1360 af den jyske stormandsslægt Saltensee af Linde. Det første hus blev anlagt på det endnu eksisterendestore, trapezformede voldsted, omgivet af dobbelte, vandfyldte grave.

Den senmiddelalderlige bygnings fundamenter og tøndehvælvede kældre findes stadig under den nuværende hovedbygning. Omkring 1450 kom Staarup Hovedgaard i Kaas-slægtens eje ved Jens Kaas' giftermål medEdel Lagesdatter Saltensee af Linde.

1540 arvedes gården af rigsråd Bjørn Kaas, der 1554 blev gift med Christense Nielsdatter Rotfeld. Hun bragte en stor medgift til Staarup Hovedgaard, og derved fik Bjørn Kaas midler til at opføre den nuværende anseelige hovedbygning. Renæssancehuset stod uændret indtil 1830'erne, da Frederik Vitus Bering gennemførte en større ombygning. Tårn og nordfløj blev brudt ned, nye vinduer isat og gavleneskamtakker fjernet. Ved samme lejlighed blev hovedbygningen hvidkalket, og sådan har den nu stået i 170 år.

____________________________________________________

Bjørn Kaas, f. 1518, rigsråd, d. 26. marts 1581 på Bygholm, begr. i Højslev kirke; forældre: Niels Kaas til Staarupgård og Taarupgård (d. 1534) og Anne Bjørnsdatter Bjørn (d.1539). Gift 4. nov. 1554 på Staarupgård med Christence Nielsdatter Rotfeld, begr. 19. marts 1601 i Bjersø kirke i Skåne, datter af Niels Jensen Rotfeld til Bratskov (d. tidligst 1551) og Anne Nielsdatter Høg (Banner) til Eskær(d. tidligst 1553).
Bjørn Kaas var 1540 udenlands og deltog 1548 som hofsinde i Christian III's datter Annas brudetog til Sachsen. Han var derefter i fremmed krigstjenste og førte sammen med broderen Jens Kaas en privatfejde med byen Lüneburg. Efter 1561-63 at have været forlenet med Vordingborg, kom han under syvårskrigen til at spille en fremtrædende rolle som skånsk lensmand (først på Helsingborg 1563-65). Som proviantmester i Skåne 1564 (sammen med Axel Viffert) kan han næppe have været uden ansvar for det slette provianteringsvæsen, der lammede krigsførelsen, på den anden side kan han ikke have været alt for kompromitteret, siden han 1565 afløste rigshofmester Eiler Hardenberg som lensmand på Malmøhus (til 1580), i hvilken egenskab han undertiden modtog regeringsordrer gældende for hele landsdelen og fortsat bar et væsentligt medansvar for hærens forsyningsvæsen, der i de følgende år synes at have fungeret adskilligt bedre end før.
Sammen med Skånes andre førende opbød han flere gange Skånes bønder til værn mod svenske indfald og var med til at lede et mislykket bondeangreb på Småland sidst i 1567. I begyndelsen af samme år varhan blevet rigsråd og umiddelbart derefter dirigerede han i forening med Frands Brockenhuus med en landsknægtstyrke til Norge, hvor de med en forstærkning fra Bergenhus tvang svenskerne til at opgivebelejringen af Akershus.
I de følgende år fik Bjørn Kaas flere diplomatiske hverv. Navnlig indtog han et førende plads under forhandlingerne med Lübeck om tilbagegivelsen af Bornholm, som han i forening med en anden rigsråd modtog i den danske regerings navn 1576. 1580-81 var hans lensmand på Bygholm. Bjørn Kaas ejede meget jordegods, foruden fædrenegården Staarupgård (ved Skive) hvis hovedbygning var rejst af ham, Vangkær, Kærsgård og Ellinggård i Vendsyssel, Vorgård i Hillum herred, Tybjerggård på Sjælland og Bjersøholm i Skåne. I København ejede han også en gård. En del af denne rigdom skyldte han sin hustru.
Niels Hemmingsen tilegnede ham sit skrift 'Livsens vej' (1576). - Ligsten med portræt i Højslev kirke.

______________________

Bjørn Kaas til Staarugård, Tybjerggård på Sjælland, Bjersøholm i Skåne, Vorgård i Østhimmerland, samt tre gårde i Nordøstvendsyssel: Vangkær, Kjærsgård og Ellingholm med Strandbylund. (1518-81). Tjente kongen i krig og fred, var lensmand efterhånden på Vordingborg, Helsingborg, Malmøhus og Bygholm, ligger begr. i Højslev kirkes kapel, hvor der er en stor sten med portrætfigurer af ham og hans hustru Christence Nielsdatter Rotfeld, med hvem han blev gift i 1554.

Beskæftigelse:
kommandør, rigsråd

Titel:
Rigsråd

Bjørn blev gift med Christence Rotfeld den 4 dec. 1554. Christence (datter af Niels Jensen Rotfeld og Anne Høegh Banner) blev født i 1523 i Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 19 nov. 1601; blev begravet i Højslev, Fjends Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]