Stygge Høeg

Notater:

Høg, Mogens, 1593-1661, til Kjærgaardsholm, Rigsraad, blev
født paa Vang 3. Nov. 1593.

Han studerede 1617 i Leiden, var 1621-23 Sekretær i Kancelliet og blev
derefter Kammerjunker hos Hertug Ulrik, fra 1624
tillige hos Hertug Frederik. I Anledning af sit
Giftermaal 2. Sept. 1627 med Helvig Ottesdatter
Lindenov fratraadte han sin Stilling ved Hoffet og
forlenedes 1627 med Lundegaard paa Mors,

Dette Len han beholdt til 1640, da han blev
Landsdommer i Jylland og fik det til denne Stilling
hørende Len, Asmildkloster ved Viborg. I de følgende
Aar var han oftere befuldmægtiget for den jyske Adel,
fik i Jan. 1644 sammen med nogle andre Adelsmænd
den højeste Inspektion i Jylland i Anledning af
Krigen og blev i Sept. 1645 sammen med Erik Juel
Generallandkommissarius i den nævnte Provins for
at vaage over Forholdene ved den svenske Hærs
Bort-marche. Allerede 1647 var der Tale om hans
Valg til Rigsraadet, og i Juni 1649 opnaaede han
ogsaa Plads i dette. Som Følge heraf fratraadte han
Landsdommerembedet og Asmildkloster; i Steden herfor
blev han 1650 Lensmand paa Silkeborg, hvilket Len
han 1658 ombyttede med Odensegaard.

Han synes i Rigsraadet ved forskjellige Lejligheder at
have indtaget en oppositionel Holdning; saaledes var
han 1650 en Tilhænger af, at Prins Christian ogsaa
skulde vælges til Norge, i det han ikke ønskede
Kongehusets Arveret til dette Rige anerkjendt,
og var i Marts 1655 stemt for at opfordre Kongen
til at forlade Hertugdømmerne og komme tilbage til
Kongeriget. Ved Siden heraf hørte han dog til Corfits
Ulfeldts Modstandere, og dette skal have medvirket
til, at han i Jan. 1653 sendtes til Sverige i en
Ambassade, som havde til Hovedopgave at faa Dronning
Christina til at unddrage Ulfeld! sin Beskyttelse. Den
svenske Resident i Danmark Magnus Durel, der dog næppe
var en uvildig Dommer, karakteriserer ham ved denne
Lejlighed som "en god, enfoldig Mand, der hidtil har
været mere bekymret for Brug af Øxen og Pund end for
Kristenhedens Velfærd". 1656 hørte han til dem, som bleve indstillede af
Rigsraadet til Statholderembedet i Norge, men
fik ikke denne Stilling.

Under Krigen 1657 var han sammen med Rigsmarsken Anders Bille i den af
Svenskerne belejrede Fæstning Frederiksodde;
da denne stormedes af Svenskerne, søgte han med Bille
ud til den ved Kysten liggende Bjersodde Skanse for
at naa over til Fyn, men maatte overgive sig ligesom
Rigsmarsken. I de nærmeste Dage herefter havde han
som Fange gjentagne Samtaler med den svenske Konges
Minister, sin gamle Fjende Corfits Ulfeldt. Denne
beretter, at han første Gang viste sig temmelig
afvisende over for Tanken om Fred og forlangte, at
Ulfeldt skulde bøje sig for Frederik III og saa vende
tilbage til Danmark, hvor han vilde blive modtagen
med Glæde; i en følgende Samtale skal han derimod
have været ivrigere for Freden og fik ogsaa mod givet
Æresord Lov til at rejse til sin Konge for at virke for den.

Da Krigen brød ud igjen i Avg. 1658,
sendtes han og Rigsraaden Christen Skeel strax ud for
at møde Carl Gustav og opfordre ham til at standse
paa sin Marche fra Korsør mod Kjøbenhavn. De traf ham
10. Avg. i Ringsted, men maatte efter Forhandlinger
med Kongen og Grev Schlippenbach vende tilbage med
uforrettet Sag. Under Hovedstadens Belejring havde
han forskjellige Hverv med Hensyn til Omsorgen
for Garnisonens Underhold og deltog desuden i
en Kommission, der skulde undersøge, hvorledes
Kjøbenhavns Stabelret kunde indrettes. I Avg. 1659
blev han kommitteret til at forhandle med Svenskerne
om Fred. Han deltog i det afgjørende Rigsraads- og
Stændermøde i Kjøbenhavn i Efteraaret 1660, men døde
kort efter, 29. Jan. 1661, og blev begravet i Sorø. -
Efter sin første Hustrus Død, 4. Jan. 1634, havde han
2. Okt. 1636 ægtet Christence Jacobsdatter Rosenkrantz
(f 15. Sept. 1679).

Beskæftigelse:
Rigsråd

Mogens blev gift med Christence Rosenkrantz den 2 okt. 1636. Christence (datter af Jacob Eriksen Rosenkrantz og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne) blev født den 11 feb. 1609 i Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 15 sep. 1679 i Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 13f

Stygge blev gift med Anne Gregersdatter Ulfstand cirka 1581 i Nørre Vosborg, Ulvborg, Ringkøbing, Danmark. Anne (datter af Gregers Holgersen Ulfstand og Anne Lange) blev født cirka 1560 i Nørre Vosborg, Ulvborg, Ringkøbing, Danmark; døde den 7 jul. 1627 i Aalborg, Danmark, Sulsted; blev begravet i Sulsted Kirke, Nørre Sundby, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Arreskov Kærstrup Steensgård Rudbjerggård Søllested Og Nedergård
• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Uddannelse:
1582 studerede i Rostock, 1587 i Wittenberg og Padua, 1588 i Wittenberg

Beskæftigelse:
1592-98 Hofjunker, 1601-10 lensmand på Nyborg, 1610-16 på Hagenskov

Kilde:
DAA 1985 p706 7f

Jacob blev gift med Pernille Henriksdatter Gyldenstierne den 17 jul. 1599 i Valdemars slot (tidl Kærstrup), Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Pernille (datter af Henrik Gyldenstierne og Mette Rud) blev født den 22 jan. 1577 i Bohus, Kungälv, Sverige; døde den 2 nov. 1622 i Steensgård, Snøde Sogn, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark

Notater:

Død:
Hastelig på Steensgård

Just blev gift med Sidsel Bille cirka 1560 i Bohus, Kungälv, Sverige. Sidsel (datter af Claus Steensen Bille og Lisbet Jensdatter Ulfstand) blev født den 8 jan. 1529 i Bohus, Kungälv, Sverige; døde den 8 nov. 1580 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet i Aalborg, Danmark, Sulsted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gregers blev gift med Anne Lange den 1 maj 1551 i Haasum, Viborg, Danmark,. Anne (datter af Erik Nielsen Lange og Bege Eriksdatter) blev født i 1519 i Vejle, Danmark, Engelholm,Norup; døde i 1573. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen
• Ejendom: 1558, Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark
• Ejendom: 1573, Valdemars slot (tidl Kærstrup), Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark

Notater:

Rosenkrantz, Erik Ottesen, 1519-75, til Valsøgaard, Arreskov, Kjærstrup, Rigsraad, var Søn af Otte Holgersen R. (død 1525) og saaledes Broder til de bekjendte Rigsraader Holger og Jørgen R.

Efter Forældrenes tidlige Død blev han opdragen hos sin Morfader, Jesper Ganz til Putlitz i Brandenborg. O. 18 Aar gammel vendte han tilbage til Danmark. En Tid lang synes han at have holdt Hus paa Brødrenes Fælleseje Næsbyholm. Arvedelingen mellem Brødrene fandt Sted 1547, og E. R. tilfaldt den umaadelige norske Arv, der regnedes til 1/24 af al Norges skyldsatte Jord foruden store Ejendomme paa Færøerne og Shetlandsøerne. Aaret efter (1548) opholdt E. R. sig en Tid i Norge og kom allerede da i Strid med det lybske Kontor i Bergen om Grunden til et Par af de store Kjøbmandsgaarde paa Bryggen, som havde tilhørt hans norske Forfædre. Allerede da skrev han til Kongen, at hvis denne ikke traadte kraftig op mod Kontoret og dets Vilkaarlighed, "saa er denne Landsende, saa vidt de overfare, fordærvet og eders Naades Landret og skrevne Lov forkrænket og fortrykt, thi de agte hverken Dom eller Ret".

O. 1551 var E. R. kommet i Besiddelse af Valsøgaard ved Ringsted, der tidligere havde tilhørt Fru Anne Meinstrup og dennes Datter Fru Sophie Holgersdatter Rosenkrantz, E. R.s Faster. I Aarene 1554 og 1555 var han Staldmester hos Christian III og blev o. 1555 Hofmarskal ved den unge Hertug Frederik (II)s lystige Hof paa Malmøhus, indtil han 1557 forlenedes med Varberg Fæstning. Det følgende Aar (1558) holdt han Bryllup med den 18aarige Helvig Hardenberg (f. 28. Marts 1540), Datter af Jacob H. til Sandholt, Arreskov m. m. (VII, 98) og Sophie Lykke. Ved dette Giftermaal kom E. R. i Besiddelse af Arreskov, hvor han strax begyndte Opførelsen af den store Hovedbygning, der dog først fuldendtes 1573.

Da Frederik II besteg Tronen, udsaa han strax E. R. til en stor og vigtig Post, Lensmandsstillingen paa Bergenhus. Her havde Christoffer Valkendorf med stor Kraft modsat sig de tyske Kjøbmænds Overgreb og søgt at bringe dem i et undersaatligt Forhold til den norske Krone; men dette havde selvfølgelig medført Klager fra lybsk Side; i Juni Maaned 1559 var Christoffer Valkendorf derfor blevet kaldt ned til Kjøbenhavn og ønskede vistnok nu selv at blive forflyttet. E. R. havde allerede tidligere ytret lignende Tanker, som Christoffer Valkendorf havde begyndt at gjennemføre. Dertil kom, at hans store Godser, der for største Delen laa i det nordenfjældske, knyttede ham til Norge. Han følte sig dog med langt stærkere Baand knyttet til Danmark; Landet selv kunde han ikke fordrage, skriver han til Kongen. Denne tillod ham da foreløbig at beholde Varberg sammen med Bergenhus og udnævnte ham samtidig til Rigsraad. Desuden fritog Kongen ham "indtil videre" for alle kongl. Afgifter af hans store norske Godser, en Ret, som Kongen dog 1562 tog tilbage, da det var en mærkelig stor Sum, som Kronen derved aarlig maatte give Afkald paa, mod at R. til Gjengjæld forlenedes med Lyse Kloster ved Bergen afgiftsfrit.

At forene Stillingen som Befalingsmand paa 2 saa fjærnt fra hinanden liggende Hovedfæstninger som Varberg og Bergenhus lod sig dog i Længden ikke gjøre. Efter R.s Opfordring fritoges han da for Varberg, og et nyt Lensbrev udstedtes 9. Marts 1560 for R. paa de kongl. Slotte Bergenhus og Vardøhus, Lyse Kloster, Søndfjord Len, Sønderhordeland, Ryfylke, Sogn, Jæderen, Dalerne, Helgeland, Tromsø og Nordhordeland, alt som kongl. Regnskabslen mod et aarligt Vederlag af kun 100 Dlr. (400 Kr., næppe 2000 Kr. efter Pengenes nuværende Værdi) samt Klæder og Penge til de fornødne Svendes Underhold. Vilkaarene vare saaledes knappe, men Magten desto større. Med Undtagelse af Throndhjem Len havde R. omtrent hele Vestkysten af Norge lige til Nordkap i sin Magt og Norges vigtigste Fæstning i sin Haand.

31. Juli 1560 ankom R. til Bergen, og i de 8 Aar, han var Lensmand her, skulde han komme til at indskrive sit Navn i Norges og Danmarks Historie som en værdig Efterfølger af Christoffer Valkendorf. Denne havde allerede knækket de tyske Haandvær-keres Særstilling i Bergen og tvunget dem til enten at anerkjende den norske Krones Højhed ligesom andre af Landets Indbyggere eller at forlade Landet; derved havde han allerede rokket ved det tyske Handelskontors Særstilling; desuden havde han tvunget de tyske Præster, der ikke vilde anerkjende den norske Kirkeforfatning, til at forlade Landet. Nu tog R. strax fat paa selve Kontorets paastaaede Ret til Grunden paa Tyskebryggen, hvor Kontoret havde sine store Handelsgaarde, og hævdede Kronens eller de private norske Ejeres Ret dertil.

Han satte Grundleje paa Grundene paa Bryggen og paalagde Kontoret at yde Ledingsskat, Tiende og lignende Afgifter deraf ligesom af andre Grunde i Byen; ligeledes maatte Kontoret opgive sin Ret til de Kirker i Byen, som det i Tidernes Løb havde tilegnet sig. Det hjalp intet, at de tyske Kjøbmænd beraabte sig paa deres Privilegier; en nedsat Ret kom til det Resultat, at alt dette netop ikke havde Hjemmel i de oprindelige Privilegier. Alle Klager til Kongen og til Lybek hjalp intet. Kongen og R. stode fast; til sidst (1562) tog R. en stor Del af Grundene ("Drægs-Almindingen") i Besiddelse for Kronen. Vel medførte Syvaarskrigens Udbrud, under hvilken Lybek var Danmarks Forbundsfælle, at man traadte mindre skarpt op i Bergen; men i alt væsentligt var inden Syvaarskrigens Udbrud Værket fuldført: det tyske Kontor var trængt tilbage fra sin egenmægtige Stilling som en Stat i Kommunen; det var blevet den norske Krones Undersaat, der maatte lystre Lands Lov og Ret og deltage i de almindelige Afgifter, saa at Bergens øvrige Handelsstand kunde gaa en roligere Udvikling i Møde.

Ogsaa fra Enehandelen paa Nordlandene var Kontoret trængt tilbage, i det Bergens egne Indbyggere fik Ret til at deltage i denne Handel. Handelsforholdene i Nordlandene havde R. stadig sin Opmærksomhed henvendt paa; da Englænderne netop i disse Aar begyndte Handelen paa Rusland, foreslog han, at der skulde afkræves dem Told ved Vardøhus, en Tanke, som dog først senere gjennemførtes. Ogsaa i mange andre Henseender viste E. R. sig som en særdeles virksom Lensmand. Han var i det hele taget den af de 3 Brødre, som da samtidig vare Medlemmer af Danmarks Riges Raad, der havde det videste Blik og det kraftigste Initiativ; i den Henseende nærmer han sig til Mænd som Christoffer Valkendorf og Peder Oxe. Selv med Tanken om Gjenopdagelsen af Grønland syslede han.

Efter Paalæg fra Regeringen havde han strax taget fat paa Opbygningen af det mægtige Taarn paa Bergenhus, der endnu den Dag i Dag pranger med Rosenkrantzernes og Hardenbergernes Vaaben som et tydeligt Vidnesbyrd om det falske i Traditionen, naar dette Taarn endnu af og til kaldes Valkendorfs. Taarn; denne havde bevislig ikke haft det mindste med Taarnets Opførelse at gjøre; Traditionen har jo i det hele taget tillagt Valkendorf Fortjenesten for alt i Bergen, skjønt en Del først blev udført af E. R. Ogsaa et andet synligt Minde om sig har E. R. efterladt sig i Bergen, det store Hus, han opførte i Strandgade ("Muren"), midt paa den efter ham opkaldte Rosenkrantz-Alminding ("Muralmindingen"). Men han var en myndig Lensherre og kom ved flere af sine Foranstaltninger af og til i Strid ikke blot med det tyske Kontor, men ogsaa med Borgmestre og Raad og med sin gejstlige Medhjælper Biskoppen, der maatte finde sig i, at Kapitelsgodset blev fordelt paa flere Hænder end tidligere, hvorved flere Præbender tillagdes Slotsskrivere og andre til E. R., nærmere knyttede Personer.

Under Syvaarskrigen viste E. R. en meget stor Virksomhed. Han opbød Leding baade af Borgerskabet og Landbefolkningen, dog ikke uden Modstand ved flere Lejligheder fra Landbefolkningens Side, hvilken han dog ved Fasthed og Klogskab fik dæmpet. Han begyndte selv at bygge Skibe og fik Borgerne i Bergen og Indbyggerne nordenfjælds til at udruste Galejer og Skyttebaade, hvilket derpaa ogsaa paabødes det søndentjældske. E. R. var saaledes i Færd med at gjenoprette den gamle Ordning af Skibsudrustningen i de norske Skibreder. Begyndelsen var dermed gjort til Dannelsen af en national norsk Flaade, der kunde være blevet af Betydning for Fremtiden, hvis man senere havde udviklet Institutionen videre. Da Svenskerne i 1564 besatte Hærjedalen og Jæmteland, der fra erobrede hele Thrøndelagen og truede med et Angreb paa Bergenhus, udrustede E. R. hurtig en Expedition, der under Anførsel af Erik Munk tilbageerobrede Thrøndelagen og saaledes reddede Norge fra en stor Fare. Et senere i Aarene 1565 og 1566 paatænkt Indfald i Sverige fra det nordenfjældske blev vel ikke til noget paa Grund af den uheldige Krigsførelse fra dansk Side; men da Svenskerne 1567 angrebe det søndenfjældske, udrustede E. R. atter hurtig en Expedition for at komme Lensmanden paa Akershus, Christen Munk, til Undsætning og bidrog ikke lidet til, at Svenskerne bleve fordrevne.

Den haarde Ledingspligt og de Skatter, som E. R. havde maattet paal ned til Kongen for at søge Lempelser i Ledingspligten. E. R. maatte føje sig herefter. Under hans Ophold i Danmark bestemtes da, at en kongl. Kommission skulde sendes til Norge for at søge at ordne Forholdene og holde Retterting rundt om i hele Landet. I Avg. 1567 kom E. R. tilbage til Bergen og fik kort efter en mærkelig Gjæst, Jarlen af Bothwell, der efter sin Flugt fra Skotland var bleven opsnappet ved Norges Kyst og beskyldtes for Fribytteri. Han holdtes tilbage i Bergen af E. R. under et Slags Fangenskab og sendtes der fra til Danmark, for at den danske Regering kunde tage Bestemmelse om hans Skæbne.

E. R. havde længe længtes tilbage til Danmark, til sine store danske Godser, til Slægt og Venner. Vel førte han et lille Hof i Bergen, især i de første Aar; men i Modsætning til de store Hof- og Adelsfester i Danmark var der dog noget smaaligt i dette Selskab: de indfødte norske Smaaadelsmænd, Biskoppen og Gejstligheden, Borgmestre og Raadmænd, eller de "kontorske", især efter at R. var kommet paa Kant med adskillige af dem. I Slutningen af Febr. 1568 kom den store kongl. Kommission (deriblandt Christoffer Valkendorf); de Foranstaltninger, der toges, have næppe vd Hustru og Børn.

E. R.s historiske Mission var dermed endt. Ved sin Tilbagekomst til Danmark blev han Stiftslensmand i Odense (1568-72). Ogsaa i denne Stilling viste han Virkelyst, men hans største Betydning var endt. Han var i disse Aar stærkt optaget af sine store Byggeforetagender paa Arreskov; 1573 foretog han et stort Mageskifte med Kronen, hvorved han mod at afstaa Valsø og betale 30000 Dlr. (i Værdi o. 500.000 Kr.) kom i Besiddelse af Kjærstrup (Valdemars Slot) og hele Taasinge, i det ikke blot Fæstegodset tilfaldt ham, men ogsaa Kronens Herlighed over 160 jordegne Bønder. -- I Begyndelsen af 1575 blev han atter Stiftslensmand paa Odense Gaard og var i den følgende Tid optaget af at omdanne St. Hans Kloster til kongeligt Slot, da Odensegaard (den gamle Bispe gaard) havde vist sig utilstrækkelig til Ophold for Kongen, naar han kom til Odense, men døde kort efter, 8. Nov. 1575, kun 56 Aar gammel.

Fru Helvig Hardenberg var da kun 35 Aar. Da Børnene vare umyndige, fik hun Styrelsen af det umaadelige Gods baade i Danmark og i Norge med dets Bilande; selv kom hun ved Pantsættelse, Kjøb eller Arv i Besiddelse af Hindemae og Erholm i Fyn og af Søholm i Stævns Herred. Hun var saaledes utvivlsomt Landets rigeste Adelskvinde og var i høj Gunst ved Hove. Hvor hun følte sine Adelsrettigheder krænkede, og i sin Godsstyrelse viste hun sig ofte adelsstolt og hovmodig; dog kunde hun, ligesom Manden, midt under Adelshovmodet ved mange Lejligheder, især under Opholdet i Norge, vise sig som en brav og godhjærtet Kvinde, navnlig mod Folk af ringere Stand. Hun døde i Odense 17. Juli 1599 59 Aar gammel. "Det statelige norske Fyrstegods" splittedes derpaa efterhaanden paa mange Hænder.

Beskæftigelse:
Rigsråd

Beskæftigelse:
Godsejer, Rigsraadsmedlem (1559-1575)

Kilde:
DAA 1985 705 1a

Erik blev gift med Helvig Jacobsdatter Hardenberg den 31 okt. 1558 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Helvig (datter af Jacob Eriksen Hardenberg og Sophie Pedersdatter Lykke) blev født den 7 maj 1540 i Hvedholm, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 14 jul. 1599 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 23 aug. 1599 i Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark

Notater:

BESIDDELSER: Arreskov

Erhvervede ved køb Søholm, Erholm og Hindemae. Var sin tids rigeste frue i Danmark

Beskæftigelse:
Godsejer

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Aagaard, Kettrup, Fjerritslev, Danmark

Notater:

BESIDDELSER: Aagaard

Henrik blev gift med Mette Rud i 1574. Mette (datter af Otte Rud og Pernille Oxe) blev født cirka 1552 i Møgelkjær, Rårup Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 2 maj 1596. [Gruppeskema] [Familietavle]