Theodor von Lente

Notater:

Lente, Theodor, 1605-68, Kansler, er født i Osnabrück 16. Marts 1605; hans Forældre vare Hugo L., Raadmand, Advokat og Syndikus hos Ridderskabet i Osnabrück Stift, og Catharina Hinrickings. Efter at have været i 3 Aar ved Gymnasiet i Hamborg studerede han Retsvidenskab ved Universitetet i Rostock, var senere Huslærer, først for den holstenske Adelsmand Henrik Blomes Sønner, som han fulgte til Wittenberg og Jena, senere for Rhingrev Otto Philips Sønner, som han ledsagede til Frankrig. Efter at være afskediget fra denne Tjeneste kom han 1635 til Hamborg og bosatte sig derpaa i Kiel, hvor han 14. Sept. 1635 ægtede Magdalene Schønbach (f. 1612), en Datter af den kongelige Raad, Dr. Johan S. og Regina Finckelthausen. Herved var han kommen ind i Christian IV’s Embedsfamilier, og 1637 udnævntes han til Kammersekretær hos Kongens Søn Hertug Frederik, der da var Ærkebisp i Bremen. Ved Svenskernes Indtagelse af Stade i Febr. 1645 blev han tagen til Fange, men løsgiven efter Freden i Brømsebro.

Han vandt sin Herres Gunst, fulgte ham til Danmark, da han blev Konge, fik en ny Bestalling som Kammersekretær og Godset Sarlhusen i Slesvig og kom til at høre til Frederik III’s indflydelsesrigeste Raader. Adskillig Dygtighed havde han ogsaa; han var en ret lærd Jurist, besad Snarraadighed, førte en letløbende Pen, havde forskjellige Interesser og samlede navnlig paa Malerier. Men i høj Grad saa han paa sin egen Fordel og var temmelig hensynsløs i Midlerne til at opnaa denne. Han var almindelig anset for bestikkelig og gøs ikke tilbage for at styrte dem, der stode ham i Vejen. Saaledes hjalp han til den tyske Kansler Ditlev Reventlows Fald 1648 for selv som Sekretær i tyske Kancelli at faa Magten i dette, og da det 1651 efter Dinas Henrettelse et Øjeblik saa ud, som om Corfits Ulfeldt skulde kunne gjenvinde sin Position, skyndede han til det nye Angreb paa ham, som bragte ham til at flygte. Dog synes han endnu 1654 at have tænkt paa at forlade Danmark, men kort efter maa han have betænkt sig. Som Kongens Kammersekretær, Leder af det tyske Kancelli og Bestyrer af dettes Arkiv havde han fra nu af en sikker Stilling, nøje knyttet til Christoffer Gabel. Ved sin Person gjengav han Kancelliet den Betydning, det havde haft før Ulfeldts Magtperiode, og som Forhandler med de udenlandske Gesandter og Hovedmand for Brevvexlingen med Udlandet kom han til at spille en vigtig Rolle. Stort vide vi dog ikke om hans personlige politiske Anskuelser, men da det trak op til Krig med Sverige, var han ivrig for at tilskynde til denne og bærer saaledes Medansvaret for det ubesindige Fredsbrud 1657; han troede ikke paa Muligheden af, at Carl Gustav kunde vende sin Kraft mod Danmark. Som alle andre reves han hurtig ud af Illusionerne og fik i den følgende Tid nok at gjøre med at søge at raade Bod paa Fejlene; 1658 synes han at have forudset det svenske Fredsbrud. Under Kjøbenhavns Belejring havde han Tilsyn med Indkvarteringen. Der kan heller ingen Tvivl være om, at han hørte til Rigsraadets og den danske Adels Modstandere, og at han har gjort sit til at medvirke til Statsomvæltningen 1660, om end han sikkert ikke i denne Henseende har spillet nogen Rolle, der kan maale sig med Gabels.

Da Arveregeringen var indført, blev han i Nov. 1660 udnævnt til Raad, tysk Kansler og Medlem af Statskollegiet, ligesom han fra 1661 var Medlem af Højesteret. I sit Votum i Sagen mod Ulfeldt 1663 støttede han sig til Romerretten. Men snart efter 1660 begyndte hans Indflydelse dog at dale, Gabel og han bleve Uvenner, hans Helbred var tilmed svageligt, og han maatte 1662 foretage en Baderejse. Sine Forretninger, særlig Arkivet, forsømte han ogsaa efterhaanden, og fra 1667 synes Kørbitz at have overtaget den egentlige Ledelse af det tyske Kancelli. Han døde 20. Febr. 1668. Han skal have efterladt sig en betydelig Formue; hans Enke døde 30. Marts 1670.

Universitetsprogr. (1668). H. Bueck, Leichpredigt. A. D. Jørgensen, De danske Rigsarkivers Hist. S. 38. 240, Medd. fra Gehejmeark. 1886-88, S. 104. Bobé, Af Ditl. Ahlefeldts Memoirer S. 114 ff.

J. A. Fridericia.

Familie/Ægtefælle/Partner: Magdalene Johansdatter Schønbach. Magdalene (datter af Johan Schønbach og Regina Finckelthausen) blev født i 1612 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 30 mar. 1670 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 18 apr. 1670 i Skt. Petri kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Johan Hugo von Lente blev født i 1640 i Bremerförde, Niedersachsen, Tyskland; døde den 16 jan. 1716 i Fresenburg, Oldesloe, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Lübeck Domkirke, Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Raadmand, Advokat og Syndikus hos Ridderskabet i Osnabrück Stift

Hugo blev gift med Catharina Hinricking. Catharina døde efter 1605. [Gruppeskema] [Familietavle]