Birgitte Pallesdatter Rosenkrantz

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Birgitte blev gift med Christen Skeel i 1652. Christen (søn af Jørgen Skeel og Jytte Eskesdatter Brok) blev født i 1623; døde i 1688. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Jørgen Scheel blev født den 12 maj 1656 i Gammel Estrup (tidl.: Essendrup), Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 7 mar. 1695 i Gammel Estrup (tidl.: Essendrup), Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet den 23 apr. 1695 i Auning Kirke, Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark.
2. Elisabeth Sophie Skeel blev født cirka 1660; døde den 6 jul. 1690; blev begravet i Tølløse Kirke, Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Notater:

Palle Rosenkrantz havde tilbragt sin Ungdom paa Studierejser rundt om i Europa og færdedes si den som Kongens Sendebud ved de forskellige Hoffer og mellem Standsfæller af alle Nationer, h vor Bægreneklang og Kaarderne klirrede, men hvor der ogsaa var nyttige Kundskaber og mangfol dig Livserfaring at høste. Han levede alle Dage stærkt, men virkede tillige med Energi og Dyg tighed paa den Plads, hvor han blev stillet, med de offentlige Hverv, han fik, og for sin ege n private Velfærd.

Om hans Færd paa Krænkerup, hvor han opholdt sig meget, da han var bleven Lensmand paa det næ rliggende Aalholm, har Traditionen vidst meget at fortælle; han skal have drukket og sviret stærkt, navnlig i Selskab med Præsten i Radsted, der pludselig døde og derefter viste sig fo r sin Herre og gamle Soldebroder og fortalte ham om, hvorledes han nu selv pintes i den evig e Ild, for derved at formaneham til i Tide at omvende sig, hvilket Hr. Palle da ogsaa skal h ave gjort og vist i Gerning derved, at han i Radsted oprettede et Hospital for de fattige. De tte sidste er rigtigt, men er det en Frugt af Omvendelse fra Syndens Vej, er Angeren kommet noget sent, thi den nyttige og fromme Stiftelse saa først Lyset kort før Hr. Palles Død. Har h an nydt Livet i dybe Drag, har han i ethvert Tilfældeikke drukket Forstanden bort; da en Kvi nde i Rødby var anklaget som Heks og dømt til Baal og Brand, hvad i de Tider hørte til Dagen s Orden, tog Palle Rosenkrantz sig i sin Egenskab af Lensmand af Sagen, og i et Brev til Kons istorium ved Universitetet udtaler han sig med en nøgtern Forstandighed, som ikke var almindelig; »der er intet bevistKonen har ikke tilstaaet noget Hekseri, og den rett e Sagvolder har ingen gjort Gerning at bevise hende over, men skylder hende for sin Ulykke ud i Gods og Biering paa seks Aars Tid, men jeg tænker vel, at hans Uforsigtighed og Dovenhed kan være største Aarsag derudi, - laborantem Deus adjuvat «.

Sine gode Evner havde Palle Rosenkrantz jo udviklet i sin Ungdom paa sine Studierejser, og det virker ikke overraskende at høre, at han havde Interesse for lærde Studier; han var blandt dem, der opmuntrede Stephanius til at udgive Saxo, og han bidrog til at bekoste Værkets Trykning. At han endelig i sin Ungdom udmærkede sig ved personlig Tapperhed i Kalmarkrigen, da han ved Stormen paa Kalmar varden første, der med Kongens Fane i sin Haand besteg Volden, er et Træk, der fuldstændiggør Billedet af denne raske Junker og begavede og handlekraftige Mand, der synes at have varet en fuldblods Typepaa sin Stand og for sin Tid.

For Krænkerup var Palle Rosenkrantz aabenbart stærkt interesseret; ved ægteskabet med Elisabeth Rosensparre kom han jo kun i Besiddelse af en Del af Gaarden, men Resten, som Otto Brahe h avde arvet ved Broderen Axels Død, fik han udlagt for en større Pengefordring og blev saalede s Eneejer. Ihærdigt arbejdede han paa Godsets Forøgelse, og talrige Gaarde og Huse lagdes i h ans Tid under Gaarden, blandt andet en hel Landsby, som blev nedlagt; ogsaa paa Borggaarden s Udvidelse og Forskønnelse arbejdede han, som det prangende Navn paa Nordfløjens Ydermur end nu viser. Over hele denne Fløj opførtehan et tredie Stokværk, og sikkert er ogsaa det otteka ntede Taarn i det nordvestre Hjørne hans Værk, ligesom han formodentlig har forhøjet de rund e Hjørnetaarne og paabygget Spirene.

Palle Rosenkrantz, der først havde været gift med Helvig Rantzau, ægtede efter Elisabeth Ros nsparres Død Lisbeth Lunge, en Datter af Jørgen Lunge til Odden. I sine sidste Aar led han me get af Podagra og levede da for det meste stille paa Krænkerup, og her døde han 1642, kun lidt over 54 Aar gammel; i Radsted Kirke jordedes han i Elisabeth Rosensparres Kapel, hvor et prægtigt Epitafium med hans,hans tredie Hustrus og deres Søn Jørgens Portraiter malede paa Kobber, minder om denne mærkelige Mand.

Beskæftigelse:
Rigsråd

Palle blev gift med Lisbet Jørgensdatter Lunge den 15 sep. 1629 i Køge, Danmark,. Lisbet (datter af Jørgen Lunge og Sophie Steensdatter Brahe) blev født den 2 feb. 1610 i Vestervig Kloster, Refs Herred, Thisted Amt, Danmark; døde den 7 jan. 1659 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 14 apr. 1659 i Skt. Nikolai Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fru Lisbeth Lunge blev siddende paa Krænkerup, da Børnene alle var smaa; først 1649, da de t o ældste Døtre blev gift, holdtes Skifte, og Gaarden tilfaldt da den eneste overlevende Søn, Jørgen Rosenkrantz, der imidlertid døde allerede i sit 23. Aar, da han paa sin Studierejse opholdt sig i Venedig. Af hans Søstre var Lisbeth Rosenkrantz allerede død forinden, og hen des Sønner Johan og Jørgen Rantzau var derfor Arvinger til Krænkerup tillige med de to andre Søstre,Mette Rosenkrantz, der var gift med Erik Rosenkrantz til Rosenholm, og Birgitte, der var gift med Christen Skeel til Sostrup.

________________

1642 Acting County Sheriff Lisbeth Jørgensdatter Lunge of the County of Ålholm with the Shire of Fuglse and Musse, Danmark
She was the third wife of Palle Rosenkrantz. She lived (1610-59).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Notater:

BESIDDELSER: Glimminge, Gundestrup og Skjoldemose

ansås 1625 for at være den mest formuende mand i Skåne

Axel blev gift med Mette Pallesdatter Grubbe. Mette (datter af Palle Grubbe og Margrethe Corfitzdatter Hardenberg) døde før 12 sep. 1640. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Jørgen Lunge, til Odden, 11.10.1577-19.8.1619, rigsmarsk. Født på Odden, død på Birkelse, begravet i Ålborg (Frue k.).

Efter skolegang hjemme, i Viborg og i Sorø blev L. sendt ud på den traditionelle udenlandsrejse. Han var borte omkr. seks år og studerede sammen med broderen Christoffer og mag. Jens Sørensen Ølgod (Zythagothus) i Genève 1594, Orleans 1595, var i Paris 1596, imm. 1597 i Siena og Padova og var s.å. i Rom, 1598 igen i Padova. Resultatet blev langt bedre end for de fleste af hans samtidige danske adelsstuderende. Han fik "med flid beset landsens skik og politi" (ligprædiken) og blev nærved perfekt i det franske sprog. Dertil kom, at han ifølge N. L. Slange blev "en vel forsøgt krigsmand" under Henrik IV i Frankrig hvor han skal have indlagt sig stor berømmelse. Efter en kort tid hjemme 1600 trak krigerlivet atter i ham: han tjente til 1605 under grev Maurits af Nassau i kamp mod spanierne og steg i graderne til major til fods og hest. På indtrængende bøn fra moderen kom han hjem, blev gift, men fik så lige efter ordre til at hverve et regiment på 2000 mand til Christian IV's kamp mod hansestaden Braunschweig. Kongen opgav dog sin plan, og regimentet blev opløst. Men på hjemvejen blev L. taget til fange af hanseatiske ryttere og måtte selv købe sig fri. Imidlertid var L. meget ærgerrig, og han fik lejlighed til at gøre indtryk på majestæten under Kalmarkrigen. 1611 hvervede han i Nederlandene to kompagnier, hvormed han deltog i kampene ved Älvsborg. Siden kæmpede han under Christian IV selv ved Kalmars belejring og erobring, og snart avancerede han. I foråret 1612 hvervede han flere tropper i Tyskland, så han nu havde et helt regiment under sig; og sammen med Joachim Bülov fik han kommando over det korps der belejrede og erobrede Sveriges smalle port mod vest, den strategisk meget vigtige Älvsborg fæstning med omegn. I juni foretog han desuden et indfald i Västergötland og blev i august kommandant på Älvsborg. Herfra gjorde han flere indfald i Sverige.

L.s giftermål med en datter af rigsråden Steen Brahe i forbindelse med hans dygtigt, snedigt og heldigt ledede operationer under Kalmarkrigen virkede i høj grad fremmende på hans karriere. Mens han 1608-10 havde taget til takke med Vestervig kloster, 1610-13 med Ørum som forleninger, blev han fra 1613 slotsherre på selve Älvsborg og fik desuden nabolenet Bahus under sig. Dermed havde L. overtaget kommandoen over det mest udsatte område i den dansk-svenske magtkamp. Christian IV ville nødigt af med det pantsatte Älvsborg igen, og kunne svenskerne ikke betale de fire terminer af Älvsborgs løsen til tiden, hvilket var højst tvivlsomt, tydede alt på at de ville søge en tilbageerobring ved kup og krig. Stillingen krævede derfor den største årvågenhed og militære kompetence. I december 1616 nåede L. sin karrieres toppunkt. Kongen udnævnte ham til rigsråd, og ved hemmelig afstemning valgte rådskollegeme ham til sit næstfornemste medlem, til rigens marsk. Valget var dog ikke frit, idet Christian IV tydeligt nok selv havde peget på netop L. til stillingen. Den havde i længere tid stået tom, men blev nu besat under indtryk af det spændte forhold til Sverige. Skønt slemt plaget af sygdom fra begyndelsen af 1615 lå den energiske marsk ikke på den lade side i sine få år som rigsråd. Han overværede den nye gottorpske hertugs hyldning og nåede både at føre de vigtige forhandlinger med landdagen i Slesvig og om de store inddæmningsarbejder ved Bredsted der bl.a. af militære grunde optog kongen. I Nordtyskland var han tilmed 1618 indviklet i det diplomatiske spil mellem Hansestæderne, Nederlandene og Danmark om den af Christian ivrigt begærede erhvervelse af koadjutoriet i Bremen ærkestift.

Selv om den nye marsk nød sin konges tillid, blev det dog hurtigt klart, at han stod langt fra dennes syn på udenrigspolitikken. Da Christian IV i februar 1618 utvivlsomt ville have rigsrådets samtykke til en hvervet hær og til en angrebskrig mod Bremen baseret på 24 000 mand tropper, tilmed tildels bekostet af den skattefrie adel, fik L. sammen med kansler Christen Friis og Anders Bille den penible opgave at overrække den rasende konge rådets afvisende svar. L. delte ikke blot rådsflertallets modstand mod Christians aktivistiske Tysklandspolitik, men gjorde også hvad han kunne for at afværge den truende krig mod Sverige i januar 1618 da det så ud til, at svenskerne ikke var i stand til at betale 3. termin af Älvsborgs løsen. L. var desuden på linje med rådet i ønsket om en udsoning med Hansestæderne, utvivlsomt for desto lettere at få den eftertragtede alliance med Nederlandene i stand. I betragtning af kongens selvrådighed var det også i rigsrådets interesse, da L. kort før sin død gjorde sig til talsmand for, at rådet blev holdt bedre orienteret om de stadig farligere udenrigs-politiske forhold. Det ville øge rådets indflydelse på politikkens formulering.

Måske for at undgå en for rådet at se uheldig borgerlig tysk okkupation af stillinger i det ekspanderende statsmaskineri arbejdede L. endvidere stærkt for at få den velbegavede danske ungdom, også de fattige skolebørn, til at gå frem "i gudsfrygt og boglige kunster" (ligprædiken). 1619 skænkede han 1 000 rdl. til Ålborg skole. L. førte da udpræget rådspolitik, og måske som straf herfor, måske som følge af sit stadig slettere helbred forflyttedes han i 1618 til sin tidligere forlening Vestervig. Når der de følgende år ikke udnævntes nogen ny marsk efter L.s død 1619, hang det troligt sammen med Christian IVs slette erfaringer med den indflydelsesrige rigsråds antikongelige synspunkter. -

L. ejede udover fædrenegården Odden i Vendsyssel bl.a. Stensbæk i Horns herred og Frøslevgård i Morså sønder herred. Han købte 1614 og 1615 Birkelse og Hovgård i Kær herred og havde antagelig arvepart i sædegården Eskær i Horns herred, ligesom i Bodum Bisgård i Refs herred. Hustruen Sophie Brahe, der overlevede ham i 40 år, sad inde med mere end 2000 tdr. hartkorn. I betragtning af L.s og især Sophie Brahes optagethed af godsdrift og godskøb kan det næppe undre, at marsken trods sin krigsglæde ønskede en fredelig udenrigspolitik. En sådan tilgodeså nemlig storgodsejernes øjeblikkelige økonomiske standsinteresser i modsætning til den aggressive kongelige udenrigspolitik i Tyskland og over for Sverige. Den havde L. som rådsflertallet ikke blik for nødvendigheden af, hvis man ville hindre det ekspanderende Sverige i at ændre den nordiske magtbalance og i at skabe forudsætning for den lemlæstelse af Danmark der blev resultatet af rådets modstand mod Christian IVs udenrigspolitik. - De nye Lunger (ɔ: Dyrerne) uddøde på sværdsiden med marskens eneste søn Oves død 1637.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk

Jørgen blev gift med Sophie Steensdatter Brahe den 8 sep. 1605 i Horsens, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark. Sophie (datter af Steen Ottesen Brahe og Birgitte Ottesen Rosenkrantz) blev født den 16 aug. 1588 i Boddum Bisgård, Hurup Thy, Danmark; døde den 2 jul. 1659; blev begravet i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
måske datter af

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Landting
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

BESIDDELSER: gennem ægteskab i besiddelse af Glimminge ogØrup

Ydede kronen store lån under Den Store Nordiske Krig

1557-60 Lensmand på Silkeborg, 1558-65 havde Ranes gods iKalø len i pant

1565 såret ved Svarterå, førte under krigen mod Sverigeflere gange den jydske fane

Beskæftigelse:
1557-60 Lensmand på Silkeborg, 1558-65 havde Ranes gods i Kalø len i pant.

Kilde:
DAA 1985 p693 104d

Erik blev gift med Margrethe Børgesdatter Ulfstand i 1551 i Landting, Vinderup, Struer, Danmark. Margrethe (datter af Børge Jensen Ulfstand og Margrethe Thygesdatter Krabbe) blev født cirka 1533 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde før 24 jul. 1582. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Assertorp, Glimminge og Ørup

Palle blev gift med Margrethe Corfitzdatter Hardenberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ove blev gift med Anne Malthesdatter Sehested den 31 aug. 1574 i Odden, Hjørring, Danmark. Anne (datter af Malte Sehested og Sophie Clausdatter Bille) blev født den 6 mar. 1554 i Holmgård, Sdr. Lem Sogn, Bølling Herred, Ringkøbing Amt, Danmark, ; døde den 9 mar. 1621 i Odden, Holbaek, Danmark,; blev begravet den 28 mar. 1621 i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige

Notater:

Diplomat, En from og godgørende mand

Brahe, Steen, 1547-1620, til Knudstrup, Rigsraad, født 21. Dec. 1547 paa Gaarden Gladsaxe og en Søn af Otte B. (d. 1571), hørte til sin Tids betydeligste Adelsmænd baade ved sin Deltagelse i Statslivet og ved sin store Godsrigdom.

I Modsætning til sin et Aar ældre Broder Tyge fik han en væsentlig praktisk Uddannelse. Efter Skolegang i Aarhus og Aalborg blev han sat i Huset hos Steen Rosensparre for at optugtes i Hoftjeneste. Ved Kongens Medvirkning anbragtes han 2 Aar efter hos Grev Günther af Schwarzburg, med hvem han 1563 fulgte til Danmark, da Greven her overtog Stillingen som Feltøverste, og senere til Ungarn, og af hvem han, o. 21 Aar gammel, erklæredes væragtig. Omtr. 1569 tog han, som en kort Tid ogsaa havde gjort Krigstjeneste hos Prins Vilhelm af Oranien, til Kurfyrsten af Sachsen, ved hvis Hof han blev, indtilFaderens Dødsfald 1571 kaldte ham hjem. 1573-75 var han ansat ved det danske Hof, først som Hofjunker, senere en kort Tid som Skjænk. 1575 indtraadte han i Ægtestanden, og s. A. begyndte hans Forleninger, nemlig: Froste Herred i Skaane 1575-82, Vrangstrup i Sjælland 1577-78, Saltø sammesteds 1578-80, Kalundborg 1580-81, Ravnsborg paa Laaland 1581-88, Helsingborg 1588-92 og endelig atter Kalundborg1592-1620. I Maj 1578 udnævntes han til Rigsraad, en Værdighed, som han beklædte i det ualmindelig lange Tidsrum af 42 Aar, og hvormed var forbunden Overtagelsen af en Uendelighed af Hverv, saa at hankom til at føre et højst uroligt Liv: han maatte idelig indfinde sig til Raadsmøder, Herredage, Retterting og Hoffester, maatte afholde Mønstringer over Adelens Rostjeneste, modtage og forhandle med fremmede Fyrster og Afsendinger, ja selv drage til fjærne Lande; først i sine senere Aar, da Alderen gjorde sin Indflydelse gjældende, fik han noget roligere Dage.

Medens hans Virksomhed i Raadsalen for største Delen skjuler sig, kan her peges paa nogle af de mange offentlige Ærender, der betroedes ham. 1581 sendtes han til Warnemünde for at modtage og ledsage Kongens Svigermoder, Hertuginde Elisabeth af Meklenborg. 1585 gik han som Gesandt til Kejseren, og i Slutningen af samme Aar rejste han til Sachsen for at repræsentere Kongen ved dennes Søsters, Kurfyrstinde Annas, Begravelse. 1586 var han med at modtage Hertugen og Hertuginden af Meklenborg, der aflagde et Besøg her i Landet. 1589 fulgte han som Hofmester Skotlands vordende Dronning, Prinsesse Anna, til Norge, hvor de maatte overvintre, og hvor Kong Jacob VI opsøgte sin Brud; det følgende Aar ledsagede han Kongeparret ned til Danmark og der fra til Skotland. Baade 1591 og 1592 maatte han en Tid under nogle Regeringsraaders Fraværelse i Kjøbenhavn, og 1593 blev han virkeligt Medlem af Regeringsraadet, som førte Styret under Christian IV's Mindreaarighed. I 3 Aar, lige indtil den unge Konge1596 selv overtog Regeringen, var S. B. Medlem af dette 4 Mands Udvalg, Højdepunktet af hans sociale Stilling; til Dækning af de betydelige Udgifter, der herved paaførtes ham, forlenedes han 1594 medMunkeliv Kloster og St. Hans Kloster i Bergen uden Afgift, hvilken Forlening han igjen maatte afgive 1597.

1592 var han i Sverige ved Hertug Carl af Sødermanlands (Carl IX's) Bryllup. Ved Kroningshøjtidelighederne 1596 spillede han naturligvis en fremtrædende Rolle, og ved den da afholdte Ringrenden udmærkede han sig særlig, skjønt nu allerede til Aars. 1597 var han Medlem af det Gesandtskab, der med Hertug Joachim Frederik, Administrator i Magdeburg (senere Kurfyrste af Brandenborg), afsluttede Ægteskabskontrakten om hans Datter Anna Cathrines Giftermaal med Christian IV. 1599 var han Afsending i Sverige. 1602 ledsagede han Enkedronningen og hendes Datter Hedevig til Dresden, hvor den sidstes Bryllup med Kurfyrsten af Sachsen stod. 1603 deltog han i Grænsemødet i Flakkebæk. 1604 var han med Kongen paa Herredagen i Bergen, og 1606 fulgte han ham til England. 1607 repræsenterede han i Brunsvig Kongen ved dennes Søsterdatters Bryllup. 1611 var han under Kongens Fraværelse i Krigen en af Regeringsraaderne. 1619 var han Deltager i Grænsemødet i Ulfsbæk.

Endelig døde han 11. April 1620 paa Kalundborg Slot; hans Lig nedsattes i Familiebegravelsen i Kaagerød Kirke ved Knudstrup. S. B. var uden Tvivl en særdeles dygtig Mand, og han var en ærlig og retsindig Mand. Med en stærk Følelse for Betydningen af høj Byrd og egne Fortjenester forbandt han en dyb religiøs Tro og stor Godgjørenhed; i Familielivet synes han, trods en fremherskende Hang til Alvor,at have været mild og kjærlig. Forenede han i Tidernes Løb mange Hverv paa sin Haand, forstod han ogsaa at samle store Besiddelser. Efter Faderen arvede han Halvdelen af Knudstrup; den anden Halvdel afkjøbte han 1594 Broderen Tyge, inden denne forlod Danmark. Med sin første Hustru fik han Næsbyholm i Sjælland, hvor han opførte en ny Hovedbygning 1585, og en Gaard i Kjøbenhavn (), og hans anden Hustru bragte ham de jyske Gaarde Barritskov, som han 1598 ligeledes ombyggede, og Bradskov. 1581 kjøbte han Bregentved, og ved Arv tilfaldt ham Tersløsegaard i Sjælland (o. 1604), Hvedholm paa Fyn (1611) og Engelsholm i Jylland (1615).

Han var 3 Gange gift: 1. (18. Sept. 1575) med Birgitte Rosenkrantz, f. 12. April 1555 d. 9. Sept. 1588, Datter af Otte R. til Næsbyholm og Ide Gjøe; 2. (6. Sept. 1590) med Kirstine Holck, f. 10. April1558 d. 10. Febr. 1599, Datter af Hans H. til Barritskov og Margrethe Rotfeldt og Enke efter Hans Krafse til Egholm (d. o. 1587); 3. (30. Juni 1602) med Sophie Rostrup, d. 18. Dec. 1632, Datter af Jørgen R. til Selleskovgaard og Margrethe Skeel og Enke efter Mads Sandberg til Løjstrup (d. 1597). Medens det sidste Ægteskab var barnløst, fentved S. 205 ff. Hist. Tidsskr. 5. R. VI, 615 ff.

C. F. Bricka.

Beskæftigelse:
1573-74 Hofsinde, senere hofskænk. 1575 Lensmand. 1585 Gesandt. 1589 Hofmester Prinsesse Anna. 1592 Lensmand Kalundborg

Kilde:
DAA 1985 p697 135e*

Steen blev gift med Birgitte Ottesen Rosenkrantz den 18 okt. 1575 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Birgitte (datter af Otte Rosenkrantz og Ide Mogensdatter Gøye) blev født den 22 maj 1555 i Skærvad, Ginnerup sogn, Djurs Nørre Herred, Randers amt, Danmark; døde den 9 sep. 1588 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark; blev begravet den 20 okt. 1588 i Næsby Kirke, Glumsø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Birgitte Otte Rosenkrantz til Næsbyholm (født 12. april 1555 på Skærvad Hovedgaard, død 9. september 1588 på Næsbyholm på Sjælland) var en dansk adelskvinne av slekten Rosenkrantz.

Hun var datter av Otto Ottesen Rosenkrantz til Næsbyholm (–1557) og hustru Ide Mogensdatter Gøye til Skærvad (–1563) og ble oppdratt hos sin moster Birgitte Gøye til dennes død i 1574. Den 18. september 1575 giftet hun seg i København med bror til Tycho Brahe, riksråd Steen Brahe til Knudstrup, og brakte dermed Næsbyholm herregård med inn i ekteskapet. Med ham fikk hun i alt syv barn, deriblant den senere godseier Otte Steensen Brahe (1578–1651) og riksråd Jørgen Steensen Brahe (1585–1661). Hun døde i barselseng på Næsbyholm og ble begravet i et likappel oppført av henne selv og mannen i Næsby kirke, Glumsø. Etter hustruens død valgte Brahe å fraflytte det nyoppførte Næsbyholm.

Kilde:
DAA 1985 p697 135e

Død:
Barsel