Portrætter

Slægten Reventlow:

Emilie Julie Anna Louise Rantzau
(1834 - 1905)

* 1860 m. Ludwig Christian Detlev Friederich Reventlow (1824-1893)


Andre slægter:

Herman Frederik Løvenskiold
(1805 - 1877)



Slotte og Herregårde


Christianssæde
Christianssæde

Kilde: Danske Herregårde. Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow. I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg. Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes. Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.


Heraldik


Reventlow, Christian Detlev 1775-1851
Reventlow, Christian Detlev 1775-1851

Ridder af Dannebrog

Symbolum: "Murus - aheneo fermior - esto, verbo civinc redemteris confidere, idemque Seque"



Gravsten og epitafier


Gravsten i Matthias-Claudius-Kirche, Reinfeld
Gravsten i Matthias-Claudius-Kirche, Reinfeld

Hartwich von Reventlow (bef 1341-1383)

På plade ved siden af står:
Gestorben am Tage des Apostels Petrus (29. juni) 1383

   

Udskriv Tilføj bogmærke
Jakob Arenfeldt

Jakob Arenfeldt

Mand 1640 - 1696  (55 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Jakob Arenfeldt blev født den 27 maj 1640 i Basnæs, Skælskør, Danmark (søn af Axel Arenfeldt og Marie Ulfeldt); døde den 21 mar. 1696 i Skaarupgård, Feldballe, Ebeltoft, Danmark.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Gårdmand

    Jakob blev gift med Karen Friis den 13 jun. 1682 i Astrup, Grinderslev Sogn, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark. Karen (datter af Otto Friis og Birgitte Lykke) blev født den 5 jun. 1665 i Astrup, Grinderslev Sogn, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 3 jan. 1693 i Skaarupgård, Feldballe, Ebeltoft, Danmark; blev begravet i Raarup Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Laurids Below Arenfeldt blev født i 1693; døde i 1727.

Generation: 2

  1. 2.  Axel ArenfeldtAxel Arenfeldt blev født den 26 nov. 1590 (søn af Hans Axelsen Arenfeldt og Anne Jørgensdatter Marsvin); døde den 4 okt. 1647 i Basnæs, Skælskør, Danmark; blev begravet i Sct. Peders Kirke, Næstved, Danmark.

    Notater:

    Axel Arenfeldt, til Basnæs, 26.11.1590-4.10.1647, godsejer. Axel Arenfeldt studerede 1607 i Tübingen, 1608 i Giesen og 1614 i Siena og blev derpå sekretær i Danske kancelli (1615–23). Som sådan var han 1620 på kongens vegne anklager under processen mod Christoffer Dybvad for konsistorium. 1623–27 var han rentemester. Tillige var han krigskommissær under kongens deltagelse i trediveårskrigen 1626–27. Han benyttedes også flere gange i diplomatiske sendelser. 1621 gik han som afsending til Spanien, 1624 sendtes han til kong Gustaf Adolf i Sverige, 1630 til Nederlandene for at søge at fjerne generalstaterne fra Sverige og 1634 blev han udnævnt til ridder. 1643 var han kommissær ved skatten i Jylland. 1623–43 var han forlenet med Giske len i Norge, 1643–46 med Stjernholm len; som lensmand her blev han under krigen med Sverige en tid holdt fangen af svenskerne. Han var kendt for sin ødselhed og overdådighed og viste især disse egenskaber ved sine pragtfulde byggeforetagender på den hidtil forfaldne gård Basnæs hvis gods, der tidligere havde været ringe, han gjorde til en af de anseligste ejendomme på Sjælland. Han var ikke synderlig afholdt og havde stridigheder med sine naboer; rygtet skånede ham heller ikke for beskyldninger for underslæb i hans stilling som krigskommissær.

    Axel blev gift med Marie Ulfeldt den 13 apr. 1634 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Marie (datter af Jacob Ulfeldt og Birgitte Brockenhuus) blev født den 7 okt. 1619; døde i 1694; blev begravet den 16 apr. 1694 i Rosmus Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Marie UlfeldtMarie Ulfeldt blev født den 7 okt. 1619 (datter af Jacob Ulfeldt og Birgitte Brockenhuus); døde i 1694; blev begravet den 16 apr. 1694 i Rosmus Kirke, ,.
    Børn:
    1. 1. Jakob Arenfeldt blev født den 27 maj 1640 i Basnæs, Skælskør, Danmark; døde den 21 mar. 1696 i Skaarupgård, Feldballe, Ebeltoft, Danmark.


Generation: 3

  1. 4.  Hans Axelsen Arenfeldt (søn af Axel Nielsen Arenfeldt); døde i 1611.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Bopæl: Rugaard, Paddesø Sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark

    Hans blev gift med Anne Jørgensdatter Marsvin. Anne (datter af Jørgen Marsvin og Karen Ottesdatter Gyldenstierne) blev født i 1569; døde i 1610. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Anne Jørgensdatter Marsvin blev født i 1569 (datter af Jørgen Marsvin og Karen Ottesdatter Gyldenstierne); døde i 1610.
    Børn:
    1. 2. Axel Arenfeldt blev født den 26 nov. 1590; døde den 4 okt. 1647 i Basnæs, Skælskør, Danmark; blev begravet i Sct. Peders Kirke, Næstved, Danmark.

  3. 6.  Jacob UlfeldtJacob Ulfeldt blev født den 4 aug. 1567 i Bavelse, Næstved, Danmark (søn af Jacob Ulfeldt og Anne Flemming); døde den 25 jun. 1630 i Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark.

    Notater:

    Jakob Ulfeldt (25. juni 1567 på Bavelse – 25. juni 1630 i Nyborg) var en dansk rigskansler, diplomat, opdagelsesrejsende og søn af rigsråd Jakob Ulfeldt.

    Ulfeldt foretog fra 1581 særdeles vidtløftige udenlandsrejser, der endog strakte sig til Grækenland, Tyrkiet, Rhodos, Cypern, Syrien og Ægypten. Først i 1597 vendte han hjem. Ulfeldt var i den følgende tid lensmand på forskellige slotte, blev i 1607 medlem af rigsrådet og i 1609 rigskansler. Den verdenserfaring og den sprogkunskab, som Ulfeldt havde erhvervet sig på sine rejser, førte naturlig til, at han blev meget benyttet ved underhandlinger med udlandet, et hverv, hvortil hans rolige og mæglende optræden gjorde ham særdeles velskikket. Der var næsten ikke et år, i hvilket han ikke var ude i en eller anden diplomatisk sendelse. Som de vigtigste kan nævnes hans sendelse til Nederlandene i 1621, der førte til afslutningen af en traktat, hans sendelse sammesteds hen i 1625, som ligeledes affødte en traktat, og hans deltagelse i fredsforhandlingerne i Lübeck i 1629.



    Jacob Ulfeldt, 1567-1630, rigskansler, søn af rigsråd Jacob Knudsen Ulfeldt og Anne Flemming, blev født på Bavelse 25. juni 1567. Allerede hans ungdom blev mærkelig ved hans udenlandsrejsers ejendommelige omfang. 14 år gammel rejste han ud, først til Tyskland og Svejts, hvor han 1584 studerede i Genf, derpå til Italien, hvor han 1587 var i Padua, 1588 i Siena og senere på Sicilien og Malta; endelig tog han fra Venedig til Grækenland, Konstantinopel, Rhodos, Cypern, Syrien og Ægypten. Hjemrejsen lagdes over Spanien, Frankrig og Holland.

    Men allerede 1592, året efter at han var kommet tilbage, drog han på ny til Svejts og Frankrig; en kort tid kaldte hans faderens død 1593 ham hjem, men endnu en gang tiltrådte han en længere rejse til Italien, Spanien og Polen.

    Endelig 1597 slog han sig til ro i Danmark, blev hofjunker og giftede sig derpå 10. juli 1599 i Nyborg med Birgitte Brockenhuus, datter af Laurids Brockenhuus. 1602 forlenedes han med Hindsgavl, fik 1605 i stedet Hagenskov og 1610 Nyborg. Da var han imidlertid allerede 1607 blevet medlem af rigsrådet og 1609 rigskansler.

    Den højt ansete mand, hvis dannelse og kundskaber, også i den klassiske litteratur, pristes meget, og som ved sin rolige og fredsommelige karakter synes at have en stærk modsætning både til sin fader og sin søn Corfitz, kom til at spille en betydelig rolle. Han var under Kalmarkrigen først krigskommissær ved rigsmarskens hær i vest, men stødte senere til Christian IV i Kalmar. 1607 var han med kongen til herredag i Stavanger, flere gange sendtes han til forhandlinger med Gottorp eller hertugdømmernes landdage (således 1617, 1618, 1620 og 1623) og til grænsemøder med Sverige (således 1619 og 1624).

    Men navnlig anvendtes han til diplomatiske ærinder i udlandet. Der kan imellem dem nævnes hans sendelser 1607 til Nederlandene, 1613 til Spanien, 1614 til Hildesheim, 1615 til Celle, 1620 til Verden og 1625 til greven af Schaumburg og domkapitlet i Magdeburg. Vigtigst var dog hans gesandtskaber til Nederlandene 1621, da han afsluttede forbundet af 14. maj, hvortil sluttede sig i september en handelsoverenskomst ved et møde med nederlandske afsendinger i Bremen, og 1625, der førte til forbundet af 9. decbr.

    Nogen reel vinding indbragte dette dog ikke Danmark, og et ulykkeligt krigsår kom; snart også de stærke rivninger mellem Christian IV og rigsråd og adel. Jacob Ulfeldt var vel ligesom sine fæller ivrig for fred, men han bestræbte sig ved siden heraf for at mægle mellem dem og kongen. Han regnedes for at stå uden for partierne, og han tilrådede rigsråderne at tage alt så mådenholdent som muligt og ikke kaste sig ind i nogen kamp med kongen.

    Allerede fra 1625 led han desuden meget af sygdom og så med stor sorg på landets, især Fyns ødelæggelse. Dog påtog han sig at være afsending til fredsmødet i Lybæk 1629, foretog flere rejser der fra til kongen og var uden tvivl glad over, at resultatet blev krigens ophør på tåleligere vilkår, end der havde været grund til at vente.

    Efter freden interesserede han sig for landets ophjælpning, særlig ved udvikling af handelsforbindelserne med Spanien, men 25. juni 1630 døde han i Nyborg "saare vel fortjent af sit fædreland", som Sivert Grubbe skrev om ham. Hans enke overlevede ham til 24. decbr. 1656, da hun døde i fattigdom.

    Foruden Bavelse på Sjælland, som havde tilhørt hans moder, ejede han Egeskov, som han erhvervede 1616, Orebygaard på Lolland, som han købte 1618, og Urup i Jylland. Sin faders gård Ulfeldtsholm (nu Holckenhavn) på Fyn solgte han derimod 1616 til fru Ellen Marsvin; i den anledning flyttede han sine forfædres lig fra Vindinge kirke til Egeskovs sognekirke Kværndrup.

    J.A. Fridericia i Dansk Biografisk Leksikon.

    Jacob blev gift med Birgitte Brockenhuus den 10 jun. 1599 i Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. Birgitte (datter af Laurids Frandsen Brockenhuus og Karen Pedersdatter Skram) blev født i 1580; døde i 1656. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 7.  Birgitte BrockenhuusBirgitte Brockenhuus blev født i 1580 (datter af Laurids Frandsen Brockenhuus og Karen Pedersdatter Skram); døde i 1656.

    Notater:


    She acted as administrator of the fief and local representative of the king after the death of her husband, Jakob Ulfeldt til Ulfeldsholm. They were parents of Corfitz Ulfeldt, Chancellor of the Realmetc. and husband of Leonora Christine, thedaughter of King Christian 4.

    Børn:
    1. Flemming Ulfeldt
    2. Corfitz Ulfeldt blev født den 10 jul. 1606 i Frederiksgave (nu: Hagenskov), Sønderby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 26 feb. 1664 i På Rhinen I Nærheden Af Basel, Tyskland.
    3. 3. Marie Ulfeldt blev født den 7 okt. 1619; døde i 1694; blev begravet den 16 apr. 1694 i Rosmus Kirke, ,.


Generation: 4

  1. 8.  Axel Nielsen Arenfeldt blev født cirka 1536 (søn af Niels Henriksen Arenfeldt og Margrethe Bille); døde efter 1568.
    Børn:
    1. 4. Hans Axelsen Arenfeldt døde i 1611.

  2. 10.  Jørgen MarsvinJørgen Marsvin blev født cirka 1522 i Lindved, Stenløse Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark (søn af Peder Marsvin og Helle Tagesdatter Hollunger); døde den 12 okt. 1581 i Dybäck Slott, Vemmenhög H., Malmöhus, Skåne, Sverige; blev begravet den 25 okt. 1581 i Vemmenhög Kirke, Vemmenhög, Malmöhus, Skåne, Sverige.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Bopæl: Dybäck Slott, Vemmenhög H., Malmöhus, Skåne, Sverige

    Notater:

    Beskæftigelse:
    Godsejer

    Beskæftigelse:
    Rigsraadsmedlem (1572-1581)

    Beskæftigelse:
    Lensmand på Landskrona

    Titel:
    Rigsråd

    Jørgen blev gift med Karen Ottesdatter Gyldenstierne den 26 jun. 1565. Karen (datter af Otto Gyldenstierne og Helvig Mogensdatter Gøye) blev født cirka 1532 i Avnsbjerg, Sjørslev, Lysgaard, Silkeborg, Danmark; døde den 10 okt. 1589 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]


  3. 11.  Karen Ottesdatter GyldenstierneKaren Ottesdatter Gyldenstierne blev født cirka 1532 i Avnsbjerg, Sjørslev, Lysgaard, Silkeborg, Danmark (datter af Otto Gyldenstierne og Helvig Mogensdatter Gøye); døde den 10 okt. 1589 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Bopæl: Vraagaard, Emmerlev sogn, Tønder Herred, Tønder Amt, Danmark

    Børn:
    1. 5. Anne Jørgensdatter Marsvin blev født i 1569; døde i 1610.
    2. Ellen Marsvin blev født den 12 mar. 1572 i Landskrona Slot, Skåne, Sverige; døde den 11 nov. 1649 i Holckenhavn (tidl. Kogsbølle / Ellensborg), Vindinge Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet i Nr. Broby Kirke, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark .
    3. Otte Marsvin blev født den 29 nov. 1573 i Dybäck Slott, Vemmenhög H., Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 31 mar. 1647.
    4. Peder Marsvin blev født den 20 maj 1578 i Korsbrødre Kloster (nu Odense Slot / Skt Hans Kirke), Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 8 okt. 1614; blev begravet i Fraugde Kirke, Fraugde, Aasum Herred, Odense Amt, Danmark.

  4. 12.  Jacob UlfeldtJacob Ulfeldt blev født i 1535; døde den 8 okt. 1593; blev begravet i Vindinge, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Link: https://da.wikipedia.org/wiki/Jakob_Ulfeldt_%28rigsråd%29

    Notater:

    Ulfeldt, Jacob, –1593, Rigsraad, var Søn af Knud Ebbesen U. til Kogsbølle og Selsø og Anne Eriksdatter Hardenberg.

    Han rejste udenlands, var 1552 ved Universitetet i Løwen i Belgien og tjente som Hofsinde fra 1556 til sit Ægteskab 1562 med Anne Jacobsdatter Flemming (f. 1544 d. 13. Nov. 1570), med hvem han fik hendes fædrene Gaard Bavelse. 1563 var han i et diplomatisk Ærende i Stockholm og med Kong Frederik II i Holsten; s. A. fik han Pantebrev paa Hundslund Kloster, som han havde indløst fra sin afdøde Broder Corfits’ Arvinger og beholdt til 1568. 1564 deltog han som Lieutenant paa et af Orlogsskibene i Slaget ved Øland og var senere paa Aaret Krigskommissær ved Hæren i Skaane-, 1565 synes han igjen at have været paa Flaaden. 1566 var han atter ved Hæren som Krigskommissær hos Daniel Rantzau og blev om Efteraaret Medlem af Rigsraadet. Af dette blev han imidlertid ikke længe efter sat ud af Kongen, maaske paa Grund af en Pengestrid; paa Slægt og Venners Forbøn lod Frederik II dog sin Unaade mod ham falde og optog ham i Dec. 1570 paa ny i Raadet, endda paa hans tidligere Aldersplads. 1571 forlenedes han med Dalum Kloster, hvormed indtil 1574 St. Knuds Kloster i Odense var forenet, 1572 og 1575-76 var han til Møder i Kolding i Anledning af Stridigheder med Hertug Hans, 1573 Sendebud til Preussen og til Stockholm, 1575 paa en Rejse til Gulland.

    Da indtraadte den for hans Liv afgjørende Begivenhed ved, at det i Aaret 1578 overdroges ham at staa i Spidsen for et Gesandtskab til den russiske Storfyrste, Ivan IV Vasiliewitsch. Den danske Regerings Hensigt med dette Gesandtskab var at faa gjenoprettet paa fast Grund det som Følge af de liflandske Stridigheder forrykkede venskabelige Forhold til Rusland. Instruxen gik ud paa at slutte en evig Fred med dette Rige, faa Grænsen mellem det og Norge endelig fastsat, sikre Danmarks rolige Besiddelse af Øsel og af dette Stifts Ejendomme i Kurland og skaffe en Erstatning for nogle Fæstninger i Lifland. I Maj tiltraadte Gesandtskabet, pragtfuldt udstyret, Rejsen; den gik til Søs først til Øsel og derefter til Lifland. Men saa snart Gesandterne ved Pernau havde betraadt russisk Grund, begyndte de største Besværligheder og den haardeste Behandling. Under stadig Bevogtning slæbtes de fra Sted til Sted; endelig naaede de til Novgorod og førtes derfra til Moskva, hvortil de ankom i Avgikt. Modtagelsen her blev først venlig, men da Underhandlingerne begyndte, viste det sig, at Zaren ingenlunde vilde gaa ind paa de danske Fordringer, men bydende forlangte enten en Stilstand paa kun 15 Aar uden væsentlige Indrømmelser til Danmark eller øjeblikkelig Krig. U.,der sikkert frygtede for Indespærring i Rusland, besluttede sig nu til imod sin Instrux og for at undgaa en for Danmark farlig Krig at gaa ind paa den 15 aarige Stilstand paa Vilkaar, der vare uheldige for Danmarks Krav med Hensyn til Norge, Lifland og Kurland. Med rige Gaver forlod Gesandterne derpaa Moskva; paa Tilbagerejsen gjennem Rusland underkastedes de imod givne Tilsagn en omtrent lige saa slet Behandling som paa Udvejen; Aarstiden hindrede dem tilmed i at benytte Sørejsen fra Kysten; til Lands gjennem Polen og Tyskland naaede de endelig 1. Januar 1579 Danmark, uden Tvivl i stærk Spænding over for, hvorledes Regeringen vilde optage deres Færd.

    Paa Koldinghus aflagde U. en foreløbig Rapport til Frederik II, der næppe strax satte sig ind i Sagen, i alt Fald ikke tog ham den unaadig op. I Marts fik han skjænket af Kongen nogle Gaarde paa Fyn, og i samme Maaned var han som Rigsraad med til det store Møde i Odense, hvor Hertugerne Hans og Adolf forlenedes med Slesvig. Han havde taget Ophold paa sit Herresæde Kogsbøl, som han, dog uvist naar, ombyggede og gav Navnet Ulfeldtsholm, ligesom han 1576 havde ombygget Selsø, samt paa Dalum Kloster, og umiddelbart efter sin Hjemkomst havde han udarbejdet en Beskrivelse af sin Rejse, der navnlig dvælede ved Gesandtskabets ilde Behandling og ved de russiske Sæder og Forhold, og som kun gik løst hen over de politiske Forhandlinger, dækkende over det uheldige Resultat ved Beskyldninger mod Zaren for i sidste Øjeblik at have omformet Traktaten. Men snart brød Uvejret løs over U. Kongen og Rigsraadet havde nu nærmere undersøgt Overenskomsten, saa meget mere som der ventedes russiske Sendebud til dens Ratifikation, vilde paa ingen Maade antage den og lagde hele Ansvaret paa U. for at have overtraadt sin Instruks. Da U. fik at vide, hvad der truede, søgte han Bistand hos sin egen Velynder og Kongens fortrolige Henrik Rantzau, besøgte ham paa Segeberg, og Rantzau skrev ogsaa et beroligende Brev til Kongen. Samtidig rettede U. selv et Brev til denne med Forsvar for sin Handlemaade. Men Frederik II’s Harme dæmpedes ikke. I Maj udskreves et Rigsraads møde til Roskilde til 13. Juli, og U. stævnedes til at møde for det som anklaget. Paa Kongens Vegne førtes nu her Anklagen af den kongelige Sekretær Arild Huitfeldt; den gik ud paa, at U. havde overtraadt sin Instrux og derfor burde stande Kongen og Riget til Rette. U. forsvarede sin Handlemaade saa godt som muligt, ogsaa med, at der i alt Fald ingen Skade var sket, da Kongen paa Grund af Formaliteter, som han med Vilje havde undladt, kunde lade være at ratificere Traktaten. Men skjønt Kongen virkelig heller ikke gjorde det, faldt Dommen dog i Overensstemmelse med Anklagen. Den udførtes ved, at U. udstødtes af Rigsraadet og mistede sit Len; derimod frafaldt Kongen paa Raadets Forbøn yderligere Tiltale og lovede endog at være ham en naadig Herre.

    U.s Embedsvirksomhed var saaledes afbrudt og det for bestandig. Han søgte en Trøst dels i sin Godsbestyrelse, dels i litterært Arbejde. Allerede tidligere havde han givet sig af med saadant, særlig af theologisk Art; nu stod han ogsaa i nøje Forbindelse med Tyge Brahe, hvem han høj agtede, og dernæst sysselsatte han sig med Danmarks Historie. Navnlig paa Grundlag af en ældre Krønnike (vistnok af Herman Veiger) udarbejdede han en kortere Fremstilling af Danmarks Historie fra 1333 til 1559; i Fortalen, der er dateret Ulfeldtsholm 1. Septbr. 1585, priser han historiske Videnskabs Betydning og nævner med Beundring Tyge Brahe, Henrik Rantzau og Niels Kaas. Men i sit Hjærte var han stadig overordentlig forbitret over den lidte Krænkelse, og efter Frederik II’s Død kom hans Følelser til Udbrud.

    Da han i Avg. 1588 var tilsagt til at møde i Roskilde til en Omtaxation af Rostjenesten, og de 4 Regeringsraader, Niels Kaas, Peder Munk, Jørgen Rosenkrantz og Christoffer Valkendorf skulde lede denne, traadte han pludselig frem i Domkirken, hvor Mødet holdtes, forlangte først en Enesamtale med Regeringsraaderne, men busede derpaa, inden en saadan var tilstaaet, offentlig frem med sine Klager over Frederik II, i det han henviste til det Haandskrift om sin Adfærd i Rusland, han havde hos sig (dog næppe den egentlige Rejsebeskrivelse). Niels Kaas svarede kun med at tage Haandskriftet til sig og love at overveje Sagen. Regeringens Svar kom kort efter, da U. havde givet Møde paa Landstinget i Ringsted i Anledning af en privat Retssag. Paa dens Vegne optraadte her Arild Huitfeldt som Rigskansler og oplæste en Erklæring, deri ret truende Ord advarede U. mod at lade sin Fremstilling trykke, da den indeholdt Fornærmelser mod den afdøde Konge og Raadet. Først nogle Maaneder efter svarede U. med et Brev til Regeringsraadet, hvori han erklærede ikke at have villet angribe nogen, men kun at have villet forsvare sig selv og redde sit Navn. Hvad han opnaaede var blot, at Regeringsraaderne erklærede at ville henvise Sagen til det samlede Rigsraads Afgjørelse.

    Sagen døde dog dermed hen, og U.s sidste Dage bleve stille. Han oversatte og udgav 1591 et tysk Skrift om Døden og det evige Liv og døde selv 8. (eller 1.) Okt. 1593 og blev begravet i Vindinge Kirke. Hans Beskrivelse over Ruslandsrejsen, som han havde tænkt paa at lade trykke i Leiden, udkom først 1608 paaLatin i Frankfurt; dog var den kjendt i Afskrift her hjemme tidligere.

    Resen, Frederich II’s Krønicke S. 398 ff.
    Suhms Samlinger I, 165-68.
    Westphalen, Monumenta III, 485 ff.
    Rørdam, Historieskrivningen i Danmark efter Reform. I, 35 f. 126.
    Troels Lund, Historiske Skitser S. 263-303.
    Lind, Fra Kong Frederik II’s Tid S. 277.

    J. A. Fridericia.

    Jacob blev gift med Anne Flemming i 1562 i Bavelse, Næstved, Danmark. Anne (datter af Jacob Flemming og Maren Mogensdatter Juel) blev født i 1544; døde den 13 nov. 1570; blev begravet i Kværndrup Kirke, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]


  5. 13.  Anne FlemmingAnne Flemming blev født i 1544 (datter af Jacob Flemming og Maren Mogensdatter Juel); døde den 13 nov. 1570; blev begravet i Kværndrup Kirke, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark.
    Børn:
    1. Corfitz Ulfeldt døde i 1614.
    2. Knud Ulfeldt blev født cirka 1564 i Bavelse, Næstved, Danmark.
    3. 6. Jacob Ulfeldt blev født den 4 aug. 1567 i Bavelse, Næstved, Danmark; døde den 25 jun. 1630 i Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark.

  6. 14.  Laurids Frandsen Brockenhuus blev født den 18 okt. 1552 i Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark (søn af Frands Brockenhuus og Anne Lauridsdatter Tinhuus); døde den 4 nov. 1604 i Bramstrup, Nr. Lyndelse, Danmark; blev begravet i Kværndrup Kirke, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark.

    Laurids blev gift med Karen Pedersdatter Skram den 25 dec. 1571 i Egeskov, Kværndrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Karen (datter af Peder Skram og Elsebe Tygesdatter Krabbe) blev født i 1544; døde den 20 nov. 1625. [Gruppeskema] [Familietavle]


  7. 15.  Karen Pedersdatter Skram blev født i 1544 (datter af Peder Skram og Elsebe Tygesdatter Krabbe); døde den 20 nov. 1625.
    Børn:
    1. Karen Brockenhuus blev født i Kjærstrup, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde i 1618.
    2. Anna Brockenhuus blev født den 2 aug. 1575 i Egeskov, Kværndrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde i 1658.
    3. Rigborg Lauridsdatter Brockenhuus blev født den 3 jul. 1579 i Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 16 sep. 1641; blev begravet i Kvændrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark.
    4. 7. Birgitte Brockenhuus blev født i 1580; døde i 1656.