Søster von Holstein

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Ditlev blev gift med Jacobine Ernestine von Knuth den 13 maj 1705 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Jacobine (datter af Eggert Christopher Knuth og Søster Lerche) blev født den 6 feb. 1689 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 21 apr. 1743 i Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Notater:

BESIDDELSER: Buchholz, Grabow,Rossow og Netzeband.Pantherre til Wredenhagen

Amtmand på Furstenberg, overgik 1676 til dansk tjeneste.oberst

Adam blev gift med Catharine Christine Reventlow den 23 apr. 1663. Catharine (datter af Detlef Reventlow og Christine Rantzau) blev født den 8 apr. 1647 i Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark; døde den 4 apr. 1704; blev begravet i Ørslev Kirke, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

BESIDDELSER: Tyrstrup, Beckhof og Vandling

Notater:

TITEL: Gehejmeråd

Aka (Facts Pg):
1684 Etatsraad, 1693 Konferensraad, 1695 Gehejmeraad

Beskæftigelse:
1677 Amtmand over Neukloster, 1685 Amtmand over Skesvig, 1690 Amtmand over Kronborg og Frederiksborg Amter

Eggert blev gift med Søster Lerche den 6 maj 1677. Søster (datter af Cornelius Pedersen Lerche og Anne Kirstine Henrichsdatter Friis) blev født den 14 mar. 1658 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 29 mar. 1723 i Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Søster Lerche (14. marts 1658 i København – 29. marts 1729 på Årsmarke, Hunseby Sogn) var en dansk adelsdame og
godsejer.

Søster Lerche var datter af stiftamtmand Cornelius Pedersen Lerche (1615-81) og Anne Kirstine Friis (død 1659).
Faderen blev adlet 1660 og var en succesfuld embedsmand i den tidlige enevælde. Han begyndte desuden at opbygget en
anselig godsmængde på Lolland.

Søster Lerche ægtede i en alder af 19 år Eggert Christopher Knuth, en mecklenburgsk adelsmand, der var kommet til
landet, efter at hans yngre broder Adam Levin Knuth var trådt i tjeneste hos den senere kong Christian 5. Parret var
velanset ved hoffet, og Knuth avancerede hastigt i rang. 1681 købte han godserne Årsmarke og Bandholmgård på Lolland
efter svigerfaderen. Senere udvidede han besiddelserne med bl.a. hovedgården Binnitze og den senere Maribo Ladegaard
samt flere kirker og tilhørende landgildegods. Da ægtemanden døde i 1697 var Søster Lerche 39 år, og hun overtog da
styrelsen af de lollandske godser og opdragelse og anbringelse af de otte levende af i alt ti børn, syv døtre og tre
sønner, der var født mellem 1678 og 1691:

Anna Christine (1678), Charlotte Amalie (1679), Christian Frederik (1681), Elisabeth Sophie (1682), Cornelia (1684),
Elisabeth Sophie (1685), Adam Christopher (1687), Jakobine Ernestine (1689), Jakob Levin (1690) og Eleonore Margrethe
(1691).

Lerche huskes i eftertiden som en effektiv administrator af godserne, og hun blev medejer og i 1701 eneejer af
Havløkkegård, et mindre gods i nabolaget. Derudover erhvervede hun pakhuse i ladepladsen Bandholm og tiende fra
Hillested Sogn. I ansøgninger til kongen og i retssager forsvarede hun effektivt sine fæsteres interesser samtidig
med, at hun håndhævede sine rettigheder over for bønder og ridefoged.

Året efter ægtefællens død førte hun hans plan om oprettelse af en skole ud i livet, og da skolegangen efterhånden
blev ustabil, forbedrede hun i en ny fundats fra 1723 det økonomiske grundlag for undervisningen. 1715 etablerede
hun et hospital i Hunseby for otte fattige, og hun skænkede altersølv til Hunseby Kirke.

Ligeledes var hun dygtig til at pleje sine børns interesser, bl.a. i en indviklet arvesag efter deres farbroder. Hun
fik døtrene gift ind i rigets førende familier, mens de to levende sønner fik tidens bedste uddannelser først på Sorø
Ridderlige Akademi, dernæst ved studier i Holland og England.

Kronen på hendes værk var oprettelsen i 1714 af grevskabet Knuthenborg til den da eneste levende søn Adam Christopher
Knuth. Hun opholdt sig fortrinsvis på Årsmarke, nu kaldet Knuthenborg, og i hovedstaden. Hun var en fortjenstfuld og
målrettet adelsdame, og erindringen om "denne Dames Fornuft i sin Husholdning, Gavmildhed mod de trængende og
Gudsfrygt" forblev levende i resten af 1700-tallet.



En datter af Cornelius Lercke, Nielstrup, Søster Lercke, blev gift med Eggert Christopher Knuth fra Mecklenburg og i medgift fik hun gården Årsmarke ved Bandholm. De var begge indstillet på at samle så megen jord, at deres førstefødte kunne blive lensgreve.
Eggert Knuth`s bror, Adam Levin Knuth, Christian d. 5. yndling, sørgede for, at de fik lov til at købe de gårde der blev solgt fra Maribo Kloster og andre ledige gårde.
Søster Lercke blev enke allerede som 39 årig, hun fortsatte imidlertid med at samle jord, i 1714 havde hun så meget jord, at hun oprettede et grevskab og ved hendes død 1723 kom den første lensgreve på det der nu hed Knuthenborg.
Selv om Søster Lercke var gerrig efter jord, glemtehun ikke de folk der havde tjent på godset men ikke kunne arbejde mere. Hun oprettede en stiftelse i Hunseby, hvor godsets gamle kunne nyde alderdommen. De fik en lille lejlighed, korn, brænde og lidt penge.

Notater:

BESIDDELSER: Netzeband

Ulrik blev gift med Barbara von Schwerin cirka 1630. Barbara (datter af Joachim von Schwerin og Catharina von Neukirchen) blev født den 23 apr. 1604 i Spantekow, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 23 jul. 1640. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

BESIDDELSER: Reetz, Futterkamp, Neuhof mfl

TITEL: Geheimeråd, tysk kansler.

Han havde købt Futterkamp i 1648 af Bertram Reventlow og lagt til Reetz, havde Neuhof ved Ratzeburg, som var forlehnet af Kongen og Waterneverstorf. Han immatrikulerede 1611 i Greifswald og 1615 i Rosock. HAn var 1624 kammerjunker hos Hertug Adolf Frederik af Meklenburg-Schwerin og 1628 kammerjunker hos Hertug Johan Frederik af Bremen. 1628 blev han afsendt til Tilly og 1630 til Regensburg og 1632dansk Geheimeråd og tysk Kansler. 1633 afsending til Sachsen og blev så 1639-42 Kannik i Hamburg. Han var 1639-42 Lensmand i Romsdalen og 1642 Amtmand i Haderslev og fratrådte 1 maj 1649. Landråd, underhandlede 1661 med Hertugen af Gottorp om salget af Futterup.

------------

Ditlev Reventlow,  4. el. 27.4.1600-13.8.1664, kansler. Født på Ziesendorf i Mecklenburg, død i Kiel, begravet i Slesvig domk. R. studerede i Greifswald 1611, i Rostock 1615, derpå i Strasbourg og rejste så i Frankrig, England, Holland og Italien.

Efter fra 1624 at have været kammerjunker hos hertug Adolf Frederik af Mecklenburg trådte han i tjeneste hos ærkebisp Johan Frederik af Bremen, først som hans råd og kammerjunker, siden som hans marskal, og benyttedes i adskillige diplomatiske sendelser, som 1627 til Sachsen og kejseren, 1628 til J. T. Tilly og A. v. Wallenstein og 1630 til kurfyrstedagen i Regensburg. Imidlertid var Christian IVs opmærksomhed blevet henledt på ham, hvis far havde været i dansk tjeneste; sept. 1632 overdroges det Henrik Rantzau til Schmool at forhandle med ham, og resultatet blev at han endnu inden årets udgang blev gehejmeråd og tysk kansler. Hurtigt blev han kongens meget betroede mand hvem vigtige forhandlinger i Tyskland overdroges.

Allerede dec. 1632 sendtes han til Sachsen for at skille kurfyrsten fra Sverige og virke for underhandlinger om særfred mellem ham og kejseren; fra Dresden tog han til kurfyrst Maximilian af Bayern og derpå til Wallenstein i Prag. Næppe var han kommet tilbage til Kbh. i april 1633 før han i juli på ny sendtes til kurfyrsten af Sachsen for at træffe overenskomst om den udvalgte prins Christians forlovelse med Magdalena Sibylla. I slutningen af 1634 fulgte han hertug Frederik (III) til Bremen stift efter at dette var blevet ledigt ved hans forrige herre Johan Frederiks død, og medvirkede ved afslutningen af overenskomsten med de svenske befuldmægtigede i febr. 1635.

I de følgende år havde han mest ophold i Glückstadt og var derfra en af hovedmændene ved kongens vigtige underhandlinger om fredsmæglingen i Hamburg 1639–42 både med de kejserlige befuldmægtigede Kurtz, Lützow og Auersperg og det engelske sendebud Thomas Roe; 1641 var han desuden i Stade ved forligsforhandlingerne med de nederlandske gesandter; 1643 sendtes han til Braunschweig i anledning af hertug Frederiks ægteskab med Sophie Amalie.

Til alle disse hverv medbragte den smukke, fine og kunskabsrige mand betydelige evner i retning af praktisk dygtighed og talent til at gribe fordelene ved en situation; han var tilmed forsigtigere end Christian v. der jo en tid var Christian IVs egentlige udenrigsminister; men det synes ikke at han har besiddet egentlig større overblik og skarpsynethed eller været i stand til at udkaste større planer. Thomas Roe fremhæver hans protestantiske sindelag og hans uegennyttighed, og der er derfor næppe grund til at fæste lid til en beskyldning imod ham for at have været bestukket af Spanien.

Efter krigens udbrud 1643 forlod R. Glückstadt og tog i flere år ophold i Kbh. som leder af tyske kancelli; i denne egenskab forhandlede han 1644 både med de nederlandske gesandter og med den kejserlige udsending Plettenberg og den franske de la Thuillerie. 1647 sendtes han til Sachsen i anledning af prins Christians død der. – Imidlertid var han 1639 (-46) blevet forlenet med Romsdalen i Norge.

Vigtigst var det dog at han 1642 udnævntes til amtmand over Haderslev amt. Denne udnævnelse vakte den stærkeste misfornøjelse hos det slesvigholstenske ridderskab fordi han ikke var indfødt men mecklenburger, og vistnok tillige fordi han både i hertugdømmerne og, som det synes, i Danmark var anset for at nære udpræget monarkisksindede anskuelser. Den blev også grunden til hans fald; thi de Frederik III ved sin tronbestigelse anså det for rigtigst at være imødekommende mod stænderne blev han i okt. 1648 afsat fra sin amtmandspost. Hertil skal dog have medvirket uvenskab både fra Christian Rantzaus og Corfitz Ulfeldts side og måske også Theodor Lentes bestræbelser for at få magten i tyske kancelli; i hvert fald mistede han også kanslerembedet.

I foråret 1649 forhandledes der dog på ny med ham om at overtage dette embede, men det blev ikke til noget. Endnu s.å. hed det sig at han ville gå i svensk tjeneste, men heller ikke dette skete. Han førte i den følgende tid et ret tilbagetrukket liv, vel dels på sine godser – Reetz og Gitschow i Mecklenburg, Futterkamp (købt 1648) og Neudorf (hvormed Christian IV 1642 forlenede ham) i Holsten (Kr. Pløn) – dels i Hamburg hvor han havde et kanonikat

Familie
Forældre: Henning R. til Ziesendorf og Reetz (1551–1624, gift 1. gang 1590 med Valentine v. Vieregg, 1572–92) og Sophie Sperling (1578–1636). Gift 1636 på Neuhaus med Christine Rantzau, født 1618, død25.1688, begr. i Slesvig domk., d. af Henrik R. til Neuhaus (ca. 1570–1620) og Catharine Rantzau (1590–1655, gift 2. gang 1626 med Volf Buchwald, død 1637). – Far til Conrad R.

Beskæftigelse:
1632 dansk Geheimeråd og tysk Kansler, 1642 Amtmand i Haderslev

Detlef blev gift med Christine Rantzau i 1636 i Neuhaus, Giekau, Slesvig-Holsten, Tyskland. Christine (datter af Henrik Rantzau og Catharine Rantzau) blev født i 1618 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 2 maj 1688; blev begravet i 1688 i Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XXII. Linjen Neuhaus-Rantzau

Notater:

Beskæftigelse:
Ritmester, Provisor for Malchow Kloster

Jacob blev gift med Elisabeth von Morin den 28 okt. 1639. Elisabeth (datter af Henneke von Morin og Catharina von Wolde) døde i 1689. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Stiftamtmand, Etatsråd Cornelius Lercke overtog i 1664 Nielstrup, han nedrev Oxernes borg og byggede gården helt om. Fra Maribo kloster købte Lercke 160 000 munkesten, største parten brugte han til atbygge tårnet til Våbensted kirke.

Antog navnet Lerche efter moderens første ægtefælle (Borgmester i Nyborg Mads Lerche d. 1608)

Beskæftigelse:
Stiftamtmand

Titel:
Etatsraad

Cornelius blev gift med Anne Kirstine Henrichsdatter Friis den 7 jun. 1657. Anne (datter af Henrik Friis og Magdalene Klaumann) blev født cirka 1615; døde i okt. 1659 i Madrid, Spanien. [Gruppeskema] [Familietavle]