Frederik Christian Julius Greve Knuth

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Bonderup, Næstved, Danmark

Notater:

Frederik Christian Julius greve Knuth (12. juli 1787 – 30. oktober 1852 i København) var en dansk godsejer og stiftamtmand, bror til Eggert Christopher Knuth, far til Adam Knuth.

Han var en søn af grev Frederik Knuth, blev privat dimitteret 1804 og juridisk kandidat 1809, var derefter et år volontær i Danske Kancelli, blev 1810 auskultant sammesteds, 1811 kommitteret i Det vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer, 1815 amtmand over Holbæk Amt, 1831 stiftamtmand over Sjællands Stift med Bornholm og Færøerne samt amtmand over Københavns Amt, fritoges 1845 for bestyrelsen af det sidstnævnte embede og afskedigedes 1850 som stiftamtmand, efter at det ved en finanslovsbeslutning var afgjort, at stiftamtmandsembedet ikke mere skulle bestå som et selvstændig gageret embede. Fra 1804 til sin død, 30. oktober 1852 i København, var han, der ejede Bonderup hovedgård, kurator for Vemmetofte Kloster. 1810 blev han kammerjunker, 1813 kammerherre, 1836 Kommandør af Dannebrog, 1840 Storkors af samme orden og 1847 gehejmekonferensråd. Han hørte til den kategori af embedsmænd, der under enevælden opnåede udnævnelser og begunstigelser ifølge kgl. reskripter uden forudgående indstillinger fra kollegierne.

Han blev gift 1. gang (2. august 1811) med Ulrica Christiane Haxthausen (7. november 1787 – 18. august 1819), datter af generalløjtnant Frederik Gottschalck Haxthausen den yngre; 2. gang (7. december 1822) med Georgine Frederikke Vilhelmine Hauch (12. maj 1796 – 4. oktober 1841), datter af amtmand Johan Carsten Hauch og Pauline f. Rye; 3. gang (4. august 1846) med Cathrine Frederikke Haxthausen (10. oktober 1800 – 11. maj 1877), en søster til hans første hustru.



Beskæftigelse:
Kammerherre, Gehejmekonferensraad, Stiftamtmand

Frederik blev gift med Augusta Ulrikke Christiane von Haxthausen den 2 aug. 1811. Augusta blev født den 7 nov. 1787; døde den 18 aug. 1819. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Frederik Gottschalck Greve Knuth blev født den 20 mar. 1817; døde den 13 dec. 1886.

Frederik blev gift med Georgine Vilhelmine von Hauch den 7 dec. 1822. Georgine blev født den 12 maj 1796; døde den 4 okt. 1841. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Johan Sigismund Ditlev Greve Knuth blev født den 5 okt. 1823; døde den 30 okt. 1885.
2. Juliane Pauline Sophie Comtesse Knuth blev født den 2 feb. 1826.
3. Ulrika Amalie Frederikke Comtesse Knuth blev født den 8 mar. 1828.
4. Adam Vilhelm Frederik Greve Knuth blev født den 17 aug. 1829; døde den 12 jun. 1902.
5. Charlotte Frederikke Comtesse Knuth blev født den 19 dec. 1830.
6. Julius Christian Frederik Greve Knuth blev født den 14 apr. 1832; døde den 29 sep. 1882.

Frederik blev gift med Cathrine Frederikke von Haxthausen den 4 aug. 1846. Cathrine blev født den 10 okt. 1800; døde den 11 maj 1877. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark
• Bopæl: Stamhuset Lerchenfeldt Overtog Grevskabet Knuthenborg Ved Broderens Død.

Notater:

Frederik lensgreve Knuth (15. september 1760 i København – 10. oktober 1818 på Knuthenborg) var en dansk godsejer og admiralitetsdeputeret.

Han var søn af Eggert Christopher lensgreve Knuth (d. 1776) og Marie f. Numsen, blev sekondløjtnant i Marinen 1776, premierløjtnant 1785. 1778-82 gik han tillige med en del andre officerer i fransk tjeneste, ansattes på den vestindiske flåde og deltog i de hårdnakkede kampe, som franskmændene under Picquet de la Motte, de Grasse og grev de Guichen førte mod de engelske admiraler Richard Howe og George Brydges Rodney. 1782-83 førte han som chef snaven Lærken på togt til Vestindien. Det påfølgende år udnævntes han til kammerjunker og ansattes som assessor auscultans i Admiralitets- og Kommissariatskollegiet. 1787 fik han afsked som officer, 1789 blev han 3. Civildeputeret i Kollegiet, 1792 2. og året efter 1. deputeret sammesteds. 1794 foretog han en rejse til Holland og England for der at studere værfternes tekniske installationer, 1795 indtrådte han i kommissionen til antagelse af videnskabelig studerede officerer. I Admiralitetet beholdt Knuth sit sæde indtil 1814, men overskyggedes her en del af sin mere energiske kollega Steen Andersen Bille. Efter sin ældre broder Johan Henriks død 1802 overtog han, der hidtil havde været baron, grevetitlen og besiddelsen af grevskabet Knuthenborg og stamhuset Lerchenfeld (Mørup); han var også herre til Merløsegård. 1792 blev han kammerherre, 1803 hvid ridder og 1811 gehejmekonferensråd. Han døde 10. oktober 1818.

Knuth blev 2. april 1784 gift med Juliane Marie von Møsting (1754 – 10. januar 1821), datter af Frederik Christian von Møsting og Elisabeth f. von Schack.

Beskæftigelse:
Kammerherre, Gehejmeraad, Depututeret i Admiralitetet, Løjtnant ( Søværnet - Forsvaret ), Godsejer af Merløse

Frederik blev gift med Juliane Marie von Møsting den 2 apr. 1784 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Juliane blev født den 22 feb. 1754; døde den 10 jan. 1821. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”

Notater:

Eggert Christopher lensgreve (von) Knuth (20. oktober 1722 – 26. februar 1776 i København) var godsejer og stiftamtmand, bror til Christian Frederik og Conrad Ditlev Knuth.
Karriere
Han var søn af lensgreve Adam Christopher Knuth, studerede 1739 i Göttingen og trådte efter at være hjemkommet fra sine udenlandsrejser i Hæren. Han blev 1742 kaptajn og kammerherre, ansattes 1743 vedLivgarden til Fods og blev 1749 generaladjudant hos kongen; men allerede 1751 tog han sin afsked fra militærtjenesten (som oberst). Han blev derefter assessor i Højesteret og udnævntes 1759 til gehejmeråd. 1764 blev han stiftamtmand over Sjællands Stift. 1754 blev han Ridder af Dannebrog, 1763 fik han ordenen l'union parfaite. Udnævnt 1766 til gehejmekonferensråd var han 1772 medlem af den over dronning Caroline Mathilde nedsatte domstol. 1774 blev han dekoreret med Elefantordenen. Knuth døde 26. februar 1776 i København. Som eksempel på en vidt drevet servilisme kan det anføres, at Knuth, dahan modtog det hvide bånd, til motto valgte ordene: .
Ægteskaber
Han ægtede 1. gang 5. februar 1742 i Hunseby Kirke Marguerithe Maurice Francoise Isidore Isidore marquise Casado de Monteleone (8. april 1723 – 7. maj 1752), grev Gyldensteens datterdatter (1723-1752)med hvem han fik grevskabet Gyldensteen. Børn:
1. Christiane Sophie Frederikke komtesse Knuth (1743 i København – 1790 i Hamborg)
2. Charlotte Louise komtesse Knuth (1745-1812), gift med Carl rigsgreve von Görtz (1733-1797)
3. Johan Henrik greve Knuth (1746-1802)
2. gang ægtede han 20. oktober 1752 Marie Numsen (18. august 1734 – 4. maj 1765 i København). Børn:
1. Frederikke Juliane Marie komtesse Knuth (25. februar 1755 – 27. april 1804 i Holbæk), gift med Michael Herman baron Løvenskiold (1751-1807)
2. Frederik greve Knuth (1760-1818)
3. gang ægtede Knuth 9. september 1765 i Christiansborg Slotskirke Eleonore Louise Caroline komtesse Moltke (1725-1785), grev Adam Gottlob Moltkes broderdatter, dekanesse i Vallø Stift. Foruden grevskaberne Knuthenborg og Gyldensteen arvede han det for stamhuset Lerchenfeld substituerede fideikommis og købte herfor 1772 Mørup, der oprettedes til stamhus (solgtes 1803); 1760 erhvervede han Ravnstrup.
Han er begravet i Hunseby Kirke.

Eggert blev gift med Maria von Numsen den 20 okt. 1752. Maria blev født den 18 sep. 1734; døde den 4 maj 1765. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark
• Bopæl: Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark

Notater:

Adam Christopher lensgreve (von) Knuth (28. september 1687 – 23. januar 1736 på Knuthenborg) var en dansk godsejer.

Knuth, der var søn af Eggert Christopher von Knuth, studerede 1705-07 på det ridderlige Akademi i København, optoges 1714 i den danske grevestand, fik 1727 det hvide bånd og udnævntes 1731 til gehejmeråd. 1723 kom han i besiddelse af det af moderen, Søster Lerche, oprettede grevskab Knuthenborg og erigerede selv 1729 hovedgården Knuthenlund. Han døde i sin kraftigste alder 23. januar 1736.

I året 1713 havde han 26. juni i Vor Frue Kirke ægtet Hedevig Ulrikke Luxdorph (død 21. januar 1720, datter af Bolle Luxdorph), med hvem han fik Sørup i Ringsted Herred. Børn:

Frederikke Louise komtesse Knuth (14. januar 1720 i København – 21. februar 1793), gift med Vilhelm lensbaron Güldencrone (1701-1747)

16. december 1721 ægtede han i København Ida Margrethe von Reventlow (datter af gehejmeråd Ditlev Reventlow til Stubbe), der 1743 af Sørup og tilliggende oprettede baroniet Conradsborg. Hun var født 1701 og døde 1757. Børn:

Eggert Christopher lensgreve Knuth til grevskabet Knuthenborg (1722-1776) – grundlagde Knuthenborg-linjen
Søster Ulrikke komtesse Knuth (10. august 1723 – 28. marts 1741 på Knuthenborg)
Ditlev baron Knuth (2. juni 1726 i København – 7. maj 1727 på Knuthenborg)
Frederik Gustav baron Knuth (1727-1750)
Christian Frederik lensbaron Knuth til baroniet Christiansdal (1728-1801) – grundlagde Christiansdal-linjen (Lilliendal)
Conrad Ditlev lensbaron Knuth til baroniet Conradsborg (1730-1805) – grundlagde Conradsborg-linjen
Sophie Magdalene komtesse Knuth (15. juli 1732 i Flensborg – 7. maj 1790 i København), gift med Georg Frederik von Holstein (1717-1772)
Adam Levin baron Knuth (31. marts 1735 på Knuthenborg – 11. februar 1737 på Knuthenborg)

Fra Wikipedia

Beskæftigelse:
Gehejmeraad, Godsejer

Adam blev gift med Ida Margrethe Reventlow den 16 dec. 1721. Ida (datter af Ditlev Reventlow og Magdalene Sibylle Von Der Nath) blev født den 7 feb. 1701 i Holtenklinken, Bad Oldesloe, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 13 sep. 1757 i Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

Kommissionen i sagen mellem grevinde Ide Margrethe Reventlow og Nakskov Magistrat 1752-53.

Dømmende kommissionsdomstol nedsat 21. januar 1752 bestående Johan Høserich og Henrik Flindt, landsdommere ved Lolland-Falsters Landsting.

Kommissionen skulle tage stilling til, hvorvidt grevinden havde ret til at inddrage noget fællesjord til separat dyrket agerjord. I 1745 havde hun på de fælles græsningsarealer på Karleby og Halsted Hede ladet indhegne og oppløje 13. tdr. land, som hun havde overladt til sine fæstebønder på baroniet Christiansdal. Nakskov by, der havde andel i fællesgræsningen, påtalte dette uden resultat, og derfor stævnede man i 1748 Ide Margrethe Reventlow for Højesteret. Her henvistes sagen i marts 1749 til en kommission bestående af Peter Otto Rosenørn, amtmand over Nykøbing amt og forvalter Peter LarsenWibye. Om denne kommissions virksomhed ved vi ikke meget, udover at den afsagde dom 24. februar 1750. Dommen appelleredes straks af Nakskov Magistrat til Højesteret, der 22. maj 1751 underkendte den,og samtidig fik kommissionen ordre om at gå sagen igennem én gang til.

Bolden blev derved spillet tilbage til kommissionen, hvor den nærmest gik i stå, idet amtmand Rosenørn kort tid forinden var død, og forvalter Wibye havde meget lidt lyst til at fortsætte som kommissær. Først 21. januar 1752 skete der noget, idet et kgl. brev fejede den gamle kommission til side og indsatte en ny bestående af de to landsdommere. Da Høserich og Flindt ikke kendte til den første kommissions forløb eller til de domme, der var afsagt, indkaldte de parterne til møde 5. april, og herefter afholdtes 5 møder frem til 31. januar 1753, hvor der afsagdes dom i Nakskovs favør. Grevinden blev nemlig dømt til fuldstændigt at genetablere græsningsarealet, betale Nakskov Magistrat 500 rdl. i sagsomkostninger samt erstatte byen, det tab den havde lidt ved ikke at kunne bruge græsningsarealet i en årrække.

(LAK, Kommissionsdomstolsarkiver udskilt af landstingene nr. 10 (Lolland-Falsters Landsting)).

Hun var hensynsløs og pengegrisk