Julie Friederike Josephine Reventlow

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Comtesse

Julie blev gift med Joseph Franz Christian Baudissin den 7 apr. 1820 i Projensdorf, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Joseph (søn af Henrik Frederik Baudissin og Adelaide Caroline Cornelia Schimmelmann) blev født den 9 jan. 1797 i Knoop. Holtenau, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 5 apr. 1871 i Borstel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Adelbert Heinrich Friedrich Baudissin blev født den 12 jan. 1821 i Projensdorf, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland.
2. Sophie Magdalene Friederikke Baudissin blev født den 19 nov. 1829 i Borstel, Slesvig-Holsten, Tyskland.
3. Traugott Adelbert Ernst Baudissin blev født den 16 jun. 1831 i Projensdorf, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 2 maj 1905 i Eberswalde, Kreis Barnim, Brandenburg, Tyskland.
4. Josephine Christiane Adelheid Baudissin blev født den 23 jun. 1833 i Projensdorf, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland.
5. Hermann Otto Ernst Baudissin blev født den 4 jan. 1837 i Projensdorf, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland.
6. Nikolaus Ludvig Eugen Baudissin blev født den 29 dec. 1838 i Projensdorf, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Generalmajor
• Ejendom: Wittenberg, Kaltenhof, Aakær og Dybvad (1802 Medejer, 1816-1836 Eneejer) samt Falkenberg ved Slesvig,
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)
• Kilde: DAA 1939 p77: II,7
• Titel: Kammerherre
• Ordner: 28 jun. 1840; Hvid Ridder

Notater:

Heinrich Reventlow (* 30. September 1763 Kopenhagen; † 31. Januar 1848 Kiel) war dänischer Generalmajor und Besitzer von Wittenberg, Kaltenhof, Aakaer und Falkenberg, verehelicht am 21. Mai 1794 auf Knoop mit Sophie Anna Baudissin (* 20. Dezember 1778 Kopenhagen; † 22. Dezember 1853 Kiel).




Imm. 1784 (4 Juni) i Leipzig, 1788 Sekondritmester i Husarerne, 1790 ved Livreg. Ryttere, 1791 Ritmester (Eskadronschef), 1793 (28 Okt.) Kmhre., 1802 Major å la suite, 1809 Oberstltnt., 1812 Oberst, 1817 (28 Okt.) K. , 1828 afsk. som Generalmajor, 1840 (28 Juni) S.K.* død 31 Jan. 1848 i Kiel.

Gift 21 Maj 1794 paa Knoop m. Sophie Anna Rigsgrevinde Baudissin (F.: Geheimekonferensraad Heinrich Friedrich Rigsgreve B. til Rixdorf, Knoop o. s. v. og Adelaide Caroline Cornelia Comtesse Schimmelmann), f. 20 Dec. 1778 i Kbhvn., dbt. 29 s. M. (P) f 22 Dec. 1853 i Kiel.

Heinrich blev gift med Rigsgrevinde Sophie Anna Baudissin den 21 maj 1794 i Knoop. Holtenau, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Sophie (datter af Henrik Frederik Baudissin og Adelaide Caroline Cornelia Schimmelmann) blev født den 20 dec. 1778 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 29 dec. 1778 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 22 dec. 1853 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Selent Kirche, Selent, Kreis Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Kilde: DAA 1939 p77: II,7*

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Ordner: Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; Ridder af Elefanten
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767
• Kilde: DAA 1939 p75 - V,1 DAA 2018-20 p622: IV,1
• Link: https://www.nordschleswiger.dk/de/deutschland-suedschleswig/deutsch-daenische-geschichte-daenisch-wohld
• Ordner: 31 mar. 1754; Hvid Ridder: Symbolom: "Avita fide"

Notater:

BESIDDELSER: Altenhof og Glassau

TITEL: Greve, Blev adlet 1767

I 1755 fik den unge prins Christian sin egen hofstat med tjenestegørende embedsmænd under ledelse af gehejmeråd Christian August von Berckentin, der var medlem af Gehejmekonseilet og havde haft en fornem karriere. Han havde været diplomat og var en overgang oversekretær i datidens udenrigsministerium, Tyske Kancelli, og stod Frederik 5. nær. I dag huskes han nok mere som den, der lod Det Berckentinske Palæ - nu Odd Fellow Palæet - opføre i Bredgade i København. Von Berckentin fik titlen overhofmester, mens den meget aristokratisk indstillede, holstenske adelsmand og ligeledes tidligere diplomat, senere gehejmeråd og overkammerherre Ditlev Reventlow, blev hofmester.

Af navn var det altså von Berckentin, der havde det overordnede ansvar for opdragelsen af den designerede konge, men han overlod det praktiske arbejde til Ditlev Reventlow og døde for øvrigt alleredei 1758 efter kun tre år.

Ditlev Reventlow var af en ganske anden støbning. Selvom han også fremover fik en strålende løbebane som topembedsmand, savnede han de pædagogiske evner, der skulle til for at vinde den unge prins forsig. I 1763, samme finanser ved nedskæringer og øgede skatter. Noget sådant er som bekendt aldrig populært. Derudover udnævntes han i 1764 til 1. deputeret for finanserne og for Generaltoldkammeret, i1765 til direktør for den nyoprettede Fond ad usus publicos, som fik sine indtægter fra ekstraordinære multker og konfiskerede midler og som bl.a. fandt anvendelse til gratifikationer til veltjente embedsmænd og andre offentlige formål efter kongens bestemmelse.

I 1767 fulgte dernæst udnævnelsen til øverste chef for Kommerce-kollegiet, hvor han afløste J.h.e. Bernstorff. Sidstnævnte år blev han tillige belønnet med ophøjelsen til dansk greve som en anerkendelse af sin indsats ved indgåelsen af den foreløbige mageskiftetraktat med Rusland, ifølge hvilken Katarina 2. på sin umyndige søn Pauls vegne gav afkald på alle rettigheder til det tidligere gottorpskeSlesvig. Der kunne næppe sættes mange fingre på Reventlows hæderlighed som embedsmand, men måske bar netop hans samvittighedsfuldhed, hans bekæmpelse af enhver form for embedsmisbrug og hans udtalte ordenssans samt hans rolle som drivkraften bag de fleste finansreformer i tiden før Struensee noget af skylden for beskyldningerne mod ham for medvirken til Christian 7.’s senere så uheldige og ulykkelige udvikling. Disse fik yderligere næring gennem hans bryske fremtræden, hidsige temperament og nærtagenhed over for kritik.

Som eksempel på, hvad der er blevet skrevet om Ditlev Reventlow og hans forhold til kronprinsen, kan nævnes heraldikeren, arkivar P.B. Grandjeans bemærkninger i artiklen om slægten Reventlow i Salmonsens Konversations Leksikon, bd. 20, 1926: » ... blev denne - 1755 - ansat som hofmester, senere overhofmester, hos kronprins Christian (VII), en stilling, som han trods sine gode kundskaber og sin anerkendte redelighed viste sig at være højst uskikket til, idet han ved urimelig hårdhed og plump, barsk optræden ligefrem indgød prinsen rædsel og yderligere forvirrede det sjælelig syge barnReventlowvar en brutal, hovmodig landjunker, ganske vist en mand med strengere sæder, end man ellers fandt dem blandt hin tids adelsmænd, sikkert også kundskabsrigere end de fleste af disse, men i høj grad usympatisk og fuldstændig uskikket til at lede et barns opdragelse. At der udkræves en åndelig anstrengelse hertil, at opdragelsesmåden må rette sig efter barnets karakter og være i stand til at lade sigændre, efterhånden som barnets udvikling træder ind i nye perioder, synes han aldrig at have tænkt sig. For Reventlow var al opdragelse en rå, ligefrem dressur, som den dummeste bonde kunne påtage sig, når han blot havde pisken i hånden, en fuldstændig legemlig og sjælelig underkuelse, hvor barnets selvstændighedsfølelse skulle knækkes, hans sind gøres modtagelig for alt det, man brutalt ville indprente ham. Drengen skulle opdrages i slavisk frygt, mildhed og overbærenhed var i Reventlows øjne blødagtighed.. Han opdrog derfor prinsen, som man dresserer hunde, men han sedergreen Bech er i sineartikler om Christian 7. og Ditlev Reventlow i den seneste udgave af Dansk Biografisk Leksikon, bd. 3 (1979) og bd. 12 (1982) noget mildere i sin dom over Reventlow: »... Ditlev Reventlow, en mand afutvivlsom hæderlighed, men med en håndfast og pedantisk opfattelse af opdragerens gerning, der indgav prinsen mere skræk end lyst til at tage ved læreMed støtte i bl.a. E.S.F. Reverdils memoirer har eftertiden fældet en hård dom over Reventlows opdragergerning. Det er vel også rigtigt, at han trods sine værdifulde karakteregenskaber ikke helt havde sin plads her. Hans moralske og religiøse grundsætninger, hans samvittighedsfuldhed og ordenssans var af en strenghed, der let lod mildere træk i hans væsen træde tilbage... Men påstanden om en skyld hos Reventlow for kronprinsens senere så ulykkelige udvikling afvises bestemt af samtidens som af eftertidens medicinske sagkundskab«.

Som prinsens egentlige hovedlærer ansattes i 1755 den tidligere pagehovmester, teologen Georg Nielsen, der 10 år senere blev kabinetssekretær og -kasserer hos dronning Caroline Mathilde og siden meddirektør ved Det kgl. Teater. Stillingen var tidligere blevet tilbudt den tyske forfatter Christian Fürchtegott Gellert, der blev en af foregangsmændene i den tyske oplysningstids borgerlige kultur, menhan havde takket nej. Georg Nielsen er blevet karakteriseret som en lærd, godgørende og elskværdig mand, en stor kunstkender og bogsamler, men tør og pedantisk og ude af stand til at vække sin elevs interesser. Han underordnede sig fuldt ud Reventlows pædagogiske metoder eller mangel på samme og overværede gang på gang, hvordan den lille, spinkle dreng blev korporligt afstraffet, tilmed i tjenerskabets nærværelse.



In der nächsten Generation führte sein ältester Sohn Detlev (1710-1783) den Betrieb. In ihm hat Altenhof seinen bedeutendsten Herrn, das Geschlecht eines seiner hervorragendsten Männer erhalten. Er war verheiratet mit Margaretha Raben aus Aalholm (1728-1794). Letztere kaufte im Jahre 1784 den Meierhof Aschau zum Gutsbetrieb Altenhof dazu. Von stetem Vertrauen dreier Könige getragen, stieg er von Stufe zu Stufe im Staatsdienst auf. Detlev Reventlow trat nach seiner europäischen Ausbildung als Kammerjunker und anschließend als Kammerherr in die Dienste der Königin. Er wurde Oberkammerherr und Erzieher Christians VII. 1751 wurde er Sonderbotschafter der Krone in Paris, führte auf Dänischer Seite die Verhandlungen mit Katharina der Großen um die Russischen Erbteile in Schleswig- Holstein 1773. Es ist mitunter seinem Verhandlungsgeschick zu verdanken, dass Russland schließlich zur Aufgabe seiner Ansprüche auf das Herzogtum Schleswig und die so genannten Großfürstlichen Anteile in Holstein bereit war. Detlev wurde nach Abschluss dieser Tätigkeiten in den Lehensgrafenstand erhoben.

Er wurde darüber hinaus Kurator der Christian-Albrechts-Universität in Kiel, welcher er binnen kurzer Zeit großen Zulauf verschaffte (1775-1783). Sein Vermögen führte zu einer Erweiterung der Reventlowschen Besitztümer. Zu den Besitztümern Altenhof und Glasau erwarb er vom Grafen Demercieres Gut Emkendorf, Wittenberg von seinen Vettern der Schleswig Holsteinischen Linie, Aschau und schließlich noch Osterade an der Eider.

Detlef blev gift med Margrethe Raben den 30 jun. 1745 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Margrethe (datter af Christian Frederik von Raben og Birthe Scheel von Plessen) blev født den 8 dec. 1726 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 13 sep. 1794 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Kilde: DAA 1939 p75 - V,1*

Notater:

BESIDDELSER: Lundsgaard

Notater:

BESIDDELSER: Rixdorf, Knoop, m.m.

TITEL: Greve

Henrik blev gift med Adelaide Caroline Cornelia Schimmelmann den 16 sep. 1776 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Adelaide (datter af Lensgreve Heinrich Carl Schimmelmann og Caroline Tugendreich Friedeborn) blev født den 21 jan. 1760 i Hamburg, Tyskland; døde den 17 jan. 1826 i Knoop. Holtenau, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Comtesse

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Militærtjeneste: Sekondløjtnant
• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

BESIDDELSER: Altenhof, Dörphof og Glassau



Cay Friedrich und seine Frau Hedwig Ide von Buchwaldt begannen mit dem Neubau der Gutsanlage Altenhof, die sie wohl schrittweise zwischen 1700 und 1728 erbauten. Cay-Friedrich beschäftigte sich vornehmlich mit dem Gutsbetrieb, war allerdings auch Klosterprobst in Schleswig. Bezeichnenderweise baute er sein Wohnhaus erst 1728, nachdem er den gesamten Wirtschaftshof aufgebaut hatte.

Cay blev gift med Hedevig Ida Buchwald den 12 apr. 1710. Hedevig (datter af Bendix Bertam Buchwald og Ottilie Elisabeth von Ahlefeldt) blev født den 12 mar. 1690; døde den 6 jun. 1761. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Kjærstrup Bremersvold Bramslykke Aalholm Egholm & Stück
• Bopæl: Aalholm Og Bremervold

Notater:

Beskæftigelse:
Gehejmekonsejlsraad, Overhovmester for Dronning Sophie Magdalene ( Hoffet ), Stiftamtmand over Lolland-Falster, Godsejer, Provisor for Vallø adelige Stift

Beskæftigelse:
Overhofmester hos Dronning Sophie Magdalene

Titel:
Gehejmeråd, Præces Collegium medicum, Æresmedlem Videnskabernes selskab

Christian blev gift med Birthe Scheel von Plessen den 1 dec. 1722. Birthe (datter af Christian Ludvig Scheel von Plessen og Charlotte Amalie Skeel) blev født den 12 sep. 1707; døde den 5 jul. 1786 i Aalholm, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Nysted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Fussingø, Ålum Sogn, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark

Notater:

Hun omtales som "En klog, men noget vel myndig dame".

Heinrich blev gift med Susanne Magdalene Elisabeth Zinzendorf Und Pottendorf den 6 apr. 1741 i Dresden, Sachsen, Tyskland. Susanne blev født den 14 dec. 1723; døde den 14 okt. 1785 i Rixdorf, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Elefanten
• Beskæftigelse: Gehejmeraad, Generalintendant, Gesandt (Ambassadør), Skatmester, Godsejer
• Bopæl: Lindenborg, Blenstrup, Rebild, Aalborg, Danmark; Oprindeligt navn Næs eller Næsborg og fra omkring 1670 fik den navnet Daasborg. Sophie Amalie Lindenov fik 1681 ophøjet Daasborg til lensbaroni under navnet Lindenborg, da hun lod Christian 5.s søn Christian Gyldenløve indsætte som arving. Lensbaroniet blev nedlagt 1753, og grev A.G. Moltke overtog Lindenborg, som han i 1762 solgte til H.C. Schimmelmann. Det blev atter baroni 1764 og var 1781-1923 grevskab.
• Bopæl: København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Notater:

Stifter af den Danske grevelige linje. Skatmester leder af rigetsfinanser, Elefantridder og lensgreve. I 1759 købte han Ahrensburg Slot, i 1762 Lindenborg Slot, 1773 byggede Wandsbeck Slot, 1768 erhvervede han af staten Hammermøllen med Kronborg geværfabrik og Hellebækgaard. 1769 købte han sukkerrafinaderiet på Christianshavn og 4 plantager på de Vestindiske øer.


Schimmelmann, Heinrich Carl (Demmin 1724 - Kopenhagen 1782, begraben in Hamburg-Wandsbek).Graf, Großkaufmann, Finanzminister. Er gründete sein Vermögen als Heereslieferant Friedrichs des Großen von Preußen und Generalpächter der sächsischen Zölle. Er war sowohl Kriegsspekulant als auch Parvenu, aber eben auch ein Finanzgenie. Man sagte, dass alles was er anfasste, zu Gold wurde. Unter den europäischen Höfen, die ihn an sich binden wollten, siegte der dänische Hof. In Ahrensburg und Wandsbek hatte er schon Herrensitze eingerichtet, ehe er 1761 in Kopenhagen das Berckentinsche Palais (Odd Fellow-Palæ) kaufte und umbaute. Dänemark war für ihn attraktiv wegen seiner Tropenkolonien. Als neuer Finanzminister war er erfinderisch im Auftreiben von Finanzmitteln. Seine Politik war nicht merkantilistisch, er setzte sich auch für landwirtschaftliche Reformen ein. Der dänische Walfang reizte ihn besonders als Investitionsobjekt. Schimmelmann wurde noch reicher durch den Kauf der königlichen Zuckerplantagen in Westindien und durch die Übernahme der staatlichen Zuckerfabrik und der Gewehrfabrik. Zudem war er Großaktionär der Asiatischen und der Westindisch-Guinesischen Kompanie. Seine Aktivitäten im In- und Ausland hingen immer zusammen, so dass Produktion, Handel und Kapitalbeschaffung bei ihm zusammen liefen. Als Politiker und als Unternehmer, privat und staatlich konnte er sozusagen mit sich selber verhandeln. Trotz Loyalität gegen den Staat war er auf eigenen Vorteil aus. Selbst Struensee behielt ihn im Amt. Fünf seiner Kinder brachte er in Adelsfamilien unter. Er wurde Ritter des Elefantenordens, Graf und Mitglied der holsteinischen Ritterschaft durch den Besitz von Ahrensburg, wo er normalerweise wohnte. Nur im Winter hielt sich die Familie Schimmelmann in der Bredgade auf.

Kilde: http://www.tyskforlaget.dk/SpurenBiografie.html

Lensfriherrepatent (16-04-1762), Lensgrevepatent (28-04-1779)

Grevskabet Lindenborg (18-06-1781 - 1. Besidder), Daasborg , Blenstrup
Det Schimmelmann'ske Fideikommis (xx-xx-17xx - Erector)

_______________________________________________________________

Heinrich Carl Schimmelmann ( 1724 - 1782)

Heinrich Carl Schimmelmann var grosserer og finansmand og spillede en betydelig rolle i finanspolitikken i det danske rige igennem to årtier i 1700-tallet.

Han blev født 13. juli 1724 i Demmin i Pommern i Tyskland og begyndte sin karriere først i Stettin (nu Szczecin i Polen), derefter i Dresden som leverandør af militært materiel til det prøjsiske og den saksiske hær. Han købte porcelænmanufakturet i Meißen og kunne sælge den senere med god fortjeneste. 1759 flyttede han til Hamburg og købte godset Ahrensburg nord for byen for at beholde det hele livet.

I Hamburg mødte han Johann Hartwig Ernst Bernstorff, der dengang var dansk udenrigsminister og kort efter inviterede han ham til København. H.C. Schimmelmann blev ansat i kommercekollegiet, i dag ville man sige: finansministeriet, og i løbet af få år avancerede han til leder af statsfinanserne. I 1762 blev han Ridder af Danneborg og tog det Berkentinske Palæ i besiddelse, det senere er blevet tilOdd Fellow Palæet.

Danmarks økonomi var i vanskeligheder dengang – eksporten var beskeden, og staten havde store gældsforpligtelser. H.C. Schimmelmann evnede at skaffe billigere statslån, og han introducerede en generelindkomstskat som statens vigtigste indtægtskilde. Hans betydningsfulde bidrag til en sund samfundsøkonomi var styrkelse af udenrigshandelen, hvilket han også havde en egeninteresse i. Danmark havde handelsstationer i Vestafrika, det nuværende Ghana, og H.C. Schimmelmann ejede store sukkerrørsplantager i Caribien, hvor der var brug for billig arbejdskraft: slaver fra Afrika. Han etablerede et sukkerraffinaderi på Christianshavn, og dermed blev grunden lagt til trekantshandelen. Også grundlæggelsen af det Asiatiske Kompagni skete i denne periode.

H.C. Schimmelmann kom på nært hold af Christian 7. – han deltog i dennes udlandsrejse i 1768 og kunne få ham til at skille sig af med ’Støvlet-Katrine’. Da Struensee kom til magten i 1770, så Schimmelmann i første omgang velvilligt på hans reformer. Hans Hustru, Caroline Tugendreich fik et godt forhold til Caroline Mathilde. Men snart kunne Schimmelmann gennemskue Struensees utilbørlige opførsel og trak sig tilbage fra hans omgangskreds. Efter Struensees fald i 1772 vendte han tilbage for at styre statens finanser. I 1773 blev han leder af det nyoprettede skatkammer, og han blev også ridder afElefantordenen. I 1779 udnævntes han til lensgreve. Han havde fortsat stor indflydelse på Danmarks udvikling til en handels- og søfartsnation, idet han medvirkede til etablering af Det kgl. Grønlandske og Det islandske Kompagni, til udvidelse af skibsbyggeriet og til anlæg af Kielerkanalen.

Heinrich Carl Schimmelmann døde i 1782. Ud fra de foreliggende kilder kan det ikke ses, om han var medlem af Skt. Petri menighed, men hans tætte forbindelser til de toneangivende tyske familier i København gør det sandsynligt. Han har i hvert fald ydet et vigtigt bidrag til de gode dansk-tyske relationer i tid.

Tekst: Wulf Wätjen

Heinrich blev gift med Caroline Tugendreich Friedeborn i 1747 i Dresden, Sachsen, Tyskland. Caroline blev født den 29 sep. 1730 i Görlitz, Sachsen, Tyskland; døde den 30 nov. 1795 i Hamburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Caroline von Schimmelmann, née Tugendreich Friedeborn (1730–1795), was a Danish countess.

Her parentage is unknown, but she was the foster daughter of Heinrich Ernst von Gersdorfs in Dresden, and given a good education by him. She married Heinrich Carl von Schimmelmann in 1747. Her spouse had an important role within Danish government from 1762, and the couple became central figures within the Danish aristocracy. The masquerade balls hosted by the Schimmelmann couple in their palace in Copenhagen belonged to the foremost centers of Danish society life in the 1760s, and these balls were later blamed to have encouraged queen Caroline Matilda's adultery with Struensee: the couple were also noted to have behaved suspiciously at them.

Schimmelmann belonged to the queen's closest circle of friends, and was decorated with the Matildeordenen in 1771. Described as an intelligent and kind character, who managed her household and the upbringing of her children with good economic sense, she was also regarded as an attractive woman who looked much younger than her years, and had herself the major Seneca Otto Falkenskjold for a lover.

However, the queen's relationship with Struensee made her worried, and her close favor with the queen caused a conflict in the connection between her spouse and Count Johann Hartwig Ernst von Bernstorff.[1] Her spouse was asked to use his wife to influence the queen to end her affair with Struensee, but he refused and commented that the queen was their ruler and did as she pleased.

The Schimmelmann couple was not affected by the fall of Struensee and the queen in January 1772, despite Caroline von Schimmelmann's position as the queen's intimate friend, and her spouse made a successful career in the new regime. After his death in 1782, Caroline von Schimmelmann retired as society hostess and spent the rest of her life moving about between the homes of her children.

In 1774-75, her son Ernst Schimmelmann belonged to the conspirators around Nathaniel William Wraxall, who planned to install queen Caroline Matilda as regent of Denmark.

Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Caroline_von_Schimmelmann