Portrætter

Slægten Reventlow:

Sophie Benedicte Christiane Charlotte Caroline Reventlow
(1854 - 1929)



Andre slægter:

Ida Augusta Hardenberg-Reventlow
(1798 - 1866)



Slotte og Herregårde


Christianssæde
Christianssæde

Kilde: Danske Herregårde. Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow. I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg. Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes. Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.


Heraldik


Reventlow, Heinrich 1724-1807
Reventlow, Heinrich 1724-1807

Ridder af Dannebrog

Symbolum: "VIRTUTEM COMITAT ET FAMA ET CONSCIENTIA SALVA"



Gravsten og epitafier


Hertug Knud Lavard
Hertug Knud Lavard

 Oversættelse af KNUD LAVARDS gravsten i Ringsted Kirke:

KNUD. Søn af Danernes konge, ERIK EJEGOD.
Hertug i Slesvig, af Slavenland og Venderland, udnævnt og kronet konge over Abotriterne af Kejser LOTHER, kaldes i baghold for mistanke angående kongeværdigheden i Danmark af sin fætter MAGNUS, søn af den regerende danekonge NIELS, under foregivende af en hemmelig og venskabelig samtale, og nedhuggedes skammeligt den 7. januar 1131 i den nærliggende skov, Haraldsted skov, hvorfra han føres bort og begraves her, men han blev henført til helgernes tal, og modtog guddommelig dyrkelse og ære i året 1170, idet sønnen VALDEMAR den første udbad sig dette af Paven i Rom.
   

Christen Munk

Christen Munk

Mand - eft. 1455


Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Christen Munk (søn af Iver Munk og Marine Knudsdatter Ribbing); døde efter 1455.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Unknown. døde efter 1474. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Edel Christiernsdatter Munk døde efter 1481.

Generation: 2

  1. 2.  Iver Munk (søn af Christen Munk og Karen Andersdatter); døde efter 1409.

    Iver + Marine Knudsdatter Ribbing. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Marine Knudsdatter Ribbing (datter af Knud Ribbing og Ingeborg Bentsdatter).
    Børn:
    1. 1. Christen Munk døde efter 1455.


Generation: 3

  1. 4.  Christen Munk blev født før 1376; døde efter 1389.

    Christen + Karen Andersdatter. Karen døde efter 1400. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Karen Andersdatter døde efter 1400.
    Børn:
    1. 2. Iver Munk døde efter 1409.

  3. 6.  Knud Ribbing

    Knud + Ingeborg Bentsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 7.  Ingeborg Bentsdatter
    Børn:
    1. 3. Marine Knudsdatter Ribbing