Portrætter

Slægten Reventlow:

Einar Ludvig August Reventlow
(1918 - 2006)



Andre slægter:

Anders Bille
(1600 - 1657)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Yderligere oplysninger: Danske Herregårde



Heraldik


Kirkestol Lebrade Kirke
Kirkestol Lebrade Kirke

Kirkestol, Lebrade Kirke Detlev Reventlow og Marie Elisabeth v Buchwald


Gravsten og epitafier


 Frederikke Louise Reventlow
Frederikke Louise Reventlow

Usikkert om det er Frederikke Louise Reventlows gravsten eller Christian Stolbergs
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Anna Pogwisch

Anna Pogwisch

Kvinde

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Anna Pogwisch (datter af Volf Pogwisch og Anna Gadendorp).

    Notater:


    Fragav 1544 med sin mands og søstres samtykke alle krav på Ehlerstorftil fordel f o r s i n e s ø n n er.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Volmer Rantzau. Volmer (søn af Otto Rantzau) døde efter 1564. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Margrethe Rantzau

Generation: 2

  1. 2.  Volf Pogwisch (søn af Volf Pogwisch); døde før 1545.

    Notater:


    Benævnes "til Ehlerstorf" ved hyldningen 1523. Forekommer irustningslisten 1530, med b e s e g l e d e 1533 unionen, nævnes 1539. Hansenke levede endnu i 1550, da hun lod Otto v o n d e r Wi s c h forb yde atbygge på Ehlerstorf.

    Volf blev gift med Anna Gadendorp. Anna (datter af Godske Gadendorp og Catharine Sehested) døde efter 1550. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Anna Gadendorp (datter af Godske Gadendorp og Catharine Sehested); døde efter 1550.
    Børn:
    1. 1. Anna Pogwisch


Generation: 3

  1. 4.  Volf Pogwisch (søn af Volf Pogwisch og Catharine Nn); døde den 27 mar. 1500 i Hemmingstedt, Ditmarsken, Slesvig-Holsten, Tyskland.

    Notater:


    Nævnes "til Gnediningen" kun i 1473, men til Ehlerstorf i 1490 og1496. Medbesegle d e 1 4 6 9 a d e l sforbundet og samme år kong Christians oggrev Gerhardts panteforskrivnin g p å Ki e l , i 14 7 0 ve d konkordaterne. Falden i slaget ved Hemmingsted
    i Ditmarsken ("Wullf Powisck toElerstorp").

    Børn:
    1. 2. Volf Pogwisch døde før 1545.

  2. 6.  Godske Gadendorp

    Godske blev gift med Catharine Sehested. [Gruppeskema] [Familietavle]


  3. 7.  Catharine Sehested
    Børn:
    1. 3. Anna Gadendorp døde efter 1550.


Generation: 4

  1. 8.  Volf Pogwisch blev født før 1450 (søn af Volf (III) Pogwisch og Anna Limbek); døde før 1474.

    Notater:


    Sødede 1450 landsbyen Ellenberg (svansø sogn) til Volf von der Wisch,skrive s 1 4 5 9 o g 1 4 6 2 " i Gnedingen" (Wendisch Gneding i Hansühn sogn,en før 1650 forsvunde n går d , hv ora f e r op st ået godserne Petersdorf ogGüldenstein). Nævnes 1462-63 i Bordes holm d iplomer. Erhvervede 1464Clausdorf og Ehlerstorf samt Johannisdorf af kapi t l e t i L ü b e ck .Overlevet af sin enke Catharine.

    Volf blev gift med Catharine Nn. Catharine døde efter 1474. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  Catharine Nn døde efter 1474.
    Børn:
    1. 4. Volf Pogwisch døde den 27 mar. 1500 i Hemmingstedt, Ditmarsken, Slesvig-Holsten, Tyskland.
    2. Amtmand Joachim Pogwisch døde den 27 mar. 1500 i Hemmingstedt, Ditmarsken, Slesvig-Holsten, Tyskland.
    3. Benedict Pogwisch blev født før 1469; døde før 1500.